Liveblog: Demokraatit satser på bred koalition

Mandag 28. september diskuterede Inatsisartut et forslag fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N) om at etablere et fælles officielt samarbejdsorgan mellem Grønland og Nunavut.

Partierne var i bund og grund enige om at øge samarbejdet med Nunavut, men alle partier udover Naleraq ønskede at bruge de samarbejdsformer, der allerede eksisterer.

IA henviste til Memorandum of Understanding fra 2022 mellem Grønland og Nunavut, som omfatter kultur, uddannelse, fangst/fiskeri og trafik, og Siumut pegede på samarbejde gennem blandt andet Arktisk Råd.

Naleraq mente, at de eksisterende samarbejder udgør fundamentet for at oprette et permanent officielt organ, hvor både regeringer og parlamenter indgår.

Naalakkersuisut indstillede dog forslaget til afslag, da der allerede eksisterer aftaler og rammer for at styrke samarbejdet med regeringerne.

Forslaget går videre til 2. behandling 15. oktober uden udvalgsbehandling.

Medlem af Naleraq, Kuno Fencker, har efterfølgende skrevet på Facebook, at Naleraq er det eneste parti i Grønland, som støtter et parlamentarisk råd mellem Grønland og Nunavut, og at alle de andre partier og Naalakkersuisut er imod forslaget.

En af gæsterne ved kaffemik i Katuaq er Søren Windell, som er næstformand i det Grønlandske Hus i Odense.

- Det er som at stå midt i verdenshistorien.

- Der er en stemning, som man husker, og samtidig sådan et kollektivt lettelsessuk over, at en periode med nogle sorte skyer over landet forhåbentlig er forbi.

Han har taget et selfie med Jens-Frederik Nielsen, og han fulgte pressemødet.

- Det var meget rørende, selvom man ikke forstår grønlandsk, så var det tydeligt at mærke den store respekt, der var mellem de to, siger Søren Windell og fortsætter:

- Det må være frygteligt at være i en situation, hvor man ikke kan vide sig sikker på, hvad vil nogen finde på, hvad vil de gøre, og uanset om vi kan lide det eller ej, så har Trump rigtig meget at sige i verden i hvert faldt i to år endnu, og det er vi lidt nødt til at danse efter hans pibe og gøre det på en måde, så han også føler, at han har vundet ved det her.

Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede går rundt og hilser på folk og giver kram i Katuaq.

Der er mange privatpersoner og politikere til stede ved kaffemikken.

Der har været Paggaa, hvor der kastes med mønter.

- Jeg blev så glad, da jeg blev ringet op og fortalt, at mit barnebarn har skudt sit første rensdyr. Og jeg er selvfølgelig så glad for, hvad disse mænd har opnået. Jeg fulgte med til underskriftsceremonien i går, jeg var alene hjemme. Jeg har sagt tak til dem, siger Louise Petersen, som er med til kaffemik.

Pressemødet i Katuaq er slut.

Nu er der kaffemik, som Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede deltager i.

Jens-Frederik Nielsen siger, at der ingen planer er om at inviterer Donald Trump til Grønland.

- Men vores aftale viser at USA er vores allierede, og det har vi papir på nu, nu vil vi tillade os at drikke kaffe med vores gæster, siger han.

Naalakkersuisut-formand Jens Frederik Nielsen og Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede mødte pressen i Katuaq. Inden journalisterne stillede spørgsmål, opsummerede de nogle af punkterne i aftalen.

Jens Frederik Nielsen sagde, at aftalen sikrer USA mulighed for at etablere militære faciliteter.

– Narsarsuaq og Mestersvig bliver nævnt. Men vi skal indgå en særskilt aftale om dette alle tre lande imellem, og folk fra Narsarsuaq skal ikke flyttes, sagde han.

Múte B. Egede tilføjede:

– Amerikanske ubåde får mulighed for at sejle gennem Grønlands farvande under havoverfladen. Tidligere har de kunnet sejle gennem området på overfladen og ikke under vandet. Det er også noget nyt i aftalen.

Hvis der bliver etableret militære faciliteter, forpligter USA sig til at benytte serviceaftaler fra grønlandske virksomheder.

Udenrigsministeren sagde også, at aftalen medfører en styrkelse af alliancen.

– NATO's fundament bliver stærkere. Der har tidligere været rejst spørgsmål om, hvorvidt alliancen kunne fortsætte. Men nu vil NATO-landene styrke hinanden.

– Vi er kommet ordentligt i mål. Den turbulente periode er overstået, sagde Múte B. Egede.

Sermitsiaq spørger, hvordan tillid kan genopbygges. Formanden for Naalakkersuisoq Jens-Frederik Nielsen svarer:

- De underskrevne juridiske papirer gælder her. Jeg kan godt forstå, at det kan være utrygt, når en stormagts leder skriver trusler på sociale medier. Men nu har vi papir på, at vores land og vores selvbestemmelse respekteres, siger Jens-Frederik Nielsen.

- Den underskrevne aftale vejer tungest i vægtskålen, når man tager det op med udtalelser på de sociale medier.

Ifølge aftalen kan amerikanske militærbaser have råderet over luft, land og til vands. Det gælder blandt andet ubåde:

- De kan kun eksistere, hvis de respekterer vores historie, kultur og vandressourcer, såsom vores traditioner for fiskeri og fangst.

- Vi oprettede en permanent komité, eller rådgivende gruppe.

- De forskellige emner vi drøftede, hvis der skal etableres militærbaser, skal de først drøftes før det er på plads, siger han og fortsætter:

- Vores miljø skal respekteres. Nu har vi det på juridisk papir. Landet kan ikke bare efterlades som tidligere, hvor der er gamle militærgenstande efterladt i naturen. Det sker aldrig igen, siger Múte B. Egede.

- Vi har stået i usikre tider, i alt for lang tid. Nu kan vi sænke skuldrene.

- Nu kan vi kigge på fremtiden, og se fremad for vores efterkommere.

- Som et folk har vi levet i Grønland i tusinder af år, i et barskt men smukt land. Vi beviser, at vi er her for at blive.

- Aftalen er jeres. Aftalen er grønlændernes. Vi har forhandlet på lige fod med stormagten, sammen med Danmark og USA.

- Grønlænderne skal forblive grønlændere, siger Múte B. Egede.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte Bourup Egede (IA) afsluttede sin tale ved hjemkomsten med at bede fem embedsfolk, hvoraf nogle arbejder i Nuuk og andre på kontoret i USA, om at komme frem, så han kunne takke dem særligt foran de fremmødte.

De fem embedsfolk var blandt andre departementchef for Departementet for Udenrigsanliggender, Mininnguaq Kleist, lederen af Grønlands repræsentation i USA, Jacob Isbosethsen, chefkonsulent i Departementet for Udenrigsanliggender, Allan Peter Olsen, samt to af deres kolleger.

Embedsfolkets leder, Mininnguaq Kleist, sagde kort:

– Vores arbejde har ikke været nemt. Vi har virkelig knoklet. Sammen med de danske embedsfolk. Vi har arbejdet for Grønland, og vi har virkelig gjort os umage. Tak, sagde han.

Naalakkersuisut-formand Jens Frederik Nielsen (D) var tydeligt berørt, da han begyndte sin tale i Nuuk Lufthavn efter hjemkomsten.

– Først og fremmest tak. Tusind tak, fordi I er kommet. Jeg er glad og meget rørt, siger Naalakkersuisut-formanden til de mange fremmødte, som var kommet for at tage imod ham.

Efter at have takket de fremmødte fortalte han om det vigtigste budskab, han tog med hjem fra New York:

– Vi kan være rolige. Vores land bliver ikke taget. Vores land bliver ikke købt. Vejen har været lang, og den har været meget vanskelig og farlig.

– De har forstået, at grønlændere ikke lader sig skræmme af trusler, og at vi står sammen. Fra den første dag har Grønland ikke søgt fjender. Vi skal kunne leve trygt i vores eget land, sagde Jens Frederik Nielsen.

Han sagde også, at han godt kunne forstå, hvis befolkningens tillid til USA var blevet mindre.

Naalakkersuisut-formanden rettede en særlig tak til den tidligere udenrigsminister, Vivian Motzfeldt.

– Du gik ind i Det Hvide Hus på vegne af hele vores befolkning. Det var begyndelsen for os alle. Du tog vores ønsker med og sørgede for, at de blev hørt, sagde formanden i sin tak.

Efter at have takket Vivian Motzfeldt vendte han sig mod udenrigsminister Múte B. Egede (IA), som stod ved siden af ham, og sagde kort, tydeligt berørt:

– Du har påtaget dig et kæmpestort ansvar. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal sætte ord på det. Tusind tak, min ven, sagde Jens Frederik Nielsen.

Til sidst roste han også embedsværket:

– De har arbejdet uden at sove. Vi har nogle af verdens dygtigste embedsfolk, sagde Jens Frederik Nielsen.

- Tak til alle. Selvom vi kun er 56.000 mennesker der bor her i landet, så har vi kunnet bevise at vi kan stå sammen. Vores land er barskt, og vi har bevist at vi kan modstå det barske miljø.

- Men vi har også bevist, at et stort militærland, med en stor økonomi, ikke bare kan give os pres, så vi bøjer os. Vi kan modstå det pres, siger Múte B. Egede.

Han fortæller videre, at Grønland er grønlændernes land:

- Hvis en stormagt vil være her, så må de være med os. Så må de udvise respekt, være allierede, være samarbejdspartnere, og venner med os. De kan ikke bare komme og træde på os i vores land, de skal gå med os. Det har vi som samfund bevist, siger han.

Han slutter med at bede fem embedsmænd om at komme op på scenen, så befolkningen kan se dem:

- Disse har arbejdet hårdt for at sikre, at der kommer en aftale som Grønland kan være en del af. Tak til jer, siger Múte B. Egede.

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen byder formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede velkommen til Nuuk.

- Velkommen hjem. Velkommen til et land, som vi var ved at miste. I har sikret, at vi har en fremtid her, siger Kim Kielsen.

Kim Kielsen beskriver hele processen, som Grønland har været igennem de seneste halvandet år.

- Det seneste halvandet år har vi oplevet et umådeligt pres fra et land, som ellers er vores allierede. Jeg har holdt vejret, og fulgt med i nyheder for at se, om der kom trusler igen, fortæller han.

Han beskriver endvidere, hvilke historier han har måttet lytte til:

- Jeg har lyttet til så mange. Til forældre der spurgte, hvad de skal sige til deres børn om den trussel der kom, og hvordan det skal fortælles. Jeg har lyttet til eventuelle fly, der skulle overflyve vores by dengang, byen oplevede strømnedbrud. Jeg fulgte med i nyheder for at læse, om der kom trusler igen, fortæller Kim Kielsen om den frygt grønlænderne levede med.

- Jeg siger tak til Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede, og jeres embedsmænd. Det er en stor opgave, I har sikret Grønland. Vi har styrken, vi har vist, vi har styrken. Grønland er grønlændernes, siger Kim Kielsen.

Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede stiller sig på scenen i lufthavnen og vifter med Erfalasorput.

De er tydeligt rørte.

Kim Kielsen, formand for Inatsisartut, kommer på scenen og giver dem kram.

"Kalaallit Nunaat" råber folk i kor.

Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede kommer ind i lufthavnen til klapsalver, tilråb og musik.

Mange er mødt op for at tage imod de to politikere.

Nu er Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egedes fly landet i lufthavnen i Nuuk.

Tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (D), er blandt folk der er mødt op til lufthavnen. Hun holdt sammen med Lars Løkke Rasmussen et møde i Washington, hvor den arbejdsgruppe der nu har gennemført en aftale mellem de tre lande, blev etableret.

- Jeg er glad og stolt. Jeg vil gerne være med her, for de vigtige opgaver der blev startet i januar, er nu afsluttet, siger Vivian Motzfeldt.

- Jeg er rørt over de vi har været igennem, jeg er rørt over vores styrke, jeg er over at hele samfundet har vist sin styrke, jeg er rørt over, at vi nu er i mål. Det er et kæmpe skridt vi har taget, hvor vi nu er et ligeværdigt land man kan forhandles med, siger hun.

Hun udtrykker glæde og lettelse over, at der nu er faldet en aftale på plads.

- Men selvom vi er nået så langt som nu, så er der stadig mere arbejde. Vi skal stadig arbejde for at være et ligeværdigt land. Også håber jeg, at tilliden kan genopbygges, siger hun.

Frederik Elsner har løbet hele vejen op til lufthavnen for at hilse på sin ven, formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

- Det er virkelig uvirkeligt, så meget han har opnået frem til nu. Det er stort, og jeg er meget stolt af ham, siger Frederik Elsner.

Han har været venner med Jens-Frederik Nielsen i omkring 15 år. Og de har som unge spillet badminton sammen.

- Jeg kan se, at han har udviklet sig meget personligt. Selvom han er så ung, så har han opnået meget, og det er stort. Hvis jeg får mulighed for det, så vil jeg give ham et kram og sige ”du har nået dit mål”, siger han.

Mia Nielsen er pensionist. Og hun er i lufthavnen og venter på flyet med Naalakkersuisut lander.

- Jeg er især glad for, at vi har nået en aftale ved at forhandle på lige fod med de store magter. Vi er ligeværdige, siger Mia Nielsen.

Hun kan dog godt være lidt bekymret for nogen dele af aftalen, der er blevet skrevet under i går.

- Jeg kan være lidt bekymret for, at vi bliver oversvømmet af amerikanske soldater. Og også om ansvarlig handling omkring miljø og vores levevis vil følges, når det kommer til praksis i militærbaserne, siger hun.

Hun vil dog bruge dagen i dag til at fejre, at de urolige tider er forbi:

- Jeg skal til kaffemik. Jeg har fejret begivenhederne siden i går, og det fortsætter jeg med i dag, slutter hun.

Der kan være 500 personer inde i Katuaq. Og derfor har Katuaq, der skal stå for Naalakkersuisuts kaffemik til eftermiddag, forberedt kaffemik til så mange mennesker. Også skal der brygges litervis af kaffe.

- Der vil være kaffe, te og kager. Jeg forventer, at vi har bestilt nok til alle gæster, siger administrerende direktør Ivaaq Kriegel til Sermitsiaq.

Det er først i går, at Katuaq er blevet spurgt, om kulturhuset kan stå for kaffemik til borgerne:

- Selvfølgelig har vi sagt ja. Vi vil være med til at fejre det historiske øjeblik, hvor der blev underskrevet en aftale, siger han og tilføjer:

- Jeg er meget spændt. Og jeg er også glad for, at kaffemikken kan holdes her.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, kritiserer den nye sikkerheds- og forsvarsaftale mellem Grønland, Danmark og USA og kalder den for "konfrontatorisk".

- Gennemførelsen af aftalen vil bidrage til en militarisering af den arktiske region, blandt andet gennem støtte til og fremme af Natos militære tilstedeværelse i de nordlige breddegrader, udtaler han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ifølge ambassadøren risikerer aftalen at øge spændingerne mellem landene, der er til stede i den arktiske region.

- Aftalen fastslår en konfrontatorisk tilgang fra parternes side til spørgsmål om stabilitet og sikkerhed samt udvikling af det internationale samarbejde i Arktis, udtaler han.

Med aftalen får USA blandt andet tilladelse til at oprette nye forsvarsområder i Narsarsuaq og Mestersvig og udvide Pituffik Space Base, tidligere kaldet Thulebasen.

USA må også etablere missilforsvarsskjoldet "Golden Dome", der blandt andet skal beskytte mod missiler og droner.

I disse timer er formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede, på vej hjem til Grønland efter flere dage i New York.

Og de glæder sig begge, siger de til Sermitsiaq fra flyet.

- Jeg glæder mig enormt meget til at komme hjem. Der er en følelse af, at man har brug for at komme hjem og træde på sit land og se sin befolkning i øjnene efter de her dage, vi har haft, siger Jens-Frederik Nielsen.

Múte B. Egede stemmer i:

- Det med at komme hjem fuldender nok den forløsning, der skal til. Se landet, se befolkningen, men også sin egen familie. Jeg glæder mig rigtig meget.

Ingen af dem tør gætte på, hvad der venter dem i Nuuk, men de mener begge, at Grønland har noget at fejre med den nye aftale.

Til spørgsmålet om, hvad de ønsker at sige til befolkningen, svarer de:

- At nu kan vi være trygge, nu kan vi se frem ad, nu kan vi drømme om en fremtid til vores efterkommere, siger Múte B. Egede.

- Jeg glæder mig til at sige tak. Tak for opbakningen og den styrke, de har givet i alt det her. Der er ingen tvivl om, at havde vi ikke stået sammen, på den måde, vi har gjort derhjemme, så var vi nok ikke kommet til det her resultat, siger Jens-Frederik Nielsen.

Folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen (IA) glæder sig på Facebook over den nye sikkerhedsaftale, som tirsdag blev indgået med USA og Danmark.

Hun vurderer, at aftalen er god for Grønland og resten af Kongeriget:

– Aftalen anerkender vores rettigheder som et folk utvetydigt. Det er vigtigt og den klareste amerikanske opbakning til international lov verden længe har set, skriver Naaja H. Nathanielsen i et opslag.

Hun hæfter sig ved, at muligheden for at åbne to nye amerikanske baser skal ske efter nærmere dialog og under hensyn til miljø og kultur samt med udstrakt brug af grønlandske leverandører.

– Det vil være vigtigt, at der hurtigt kommer dialog med lokalbefolkningen i Øst- og Sydgrønland, så deres tanker og overvejelser kan komme klart frem, skriver folketingsmedlemmet.

I forhold til begrænsninger af hvilke lande og investorer der kan få adgang til Grønland, skriver Naaja H. Nathanielsen:

– I forhold til investeringer, forpligter Kalaallit Nunaat sig til at særligt sensitive sektorer alene får investorer fra NATO lande, NATO partnere og EU. Det er allerede en del af Naalakkersuisuts erhvervsstrategi.

Hun understreger dog også, at tillid ikke kan genskabes alene på baggrund af en underskrift, men den skal genopbygges over tid, gennem respektfuld dialog og involvering af befolkningen.

Nathanielsen vurderer også, at det er første gang Grønland har været medunderskriver på så stor en international juridisk bindende aftale:

– Det er en aftale med Kalaallit Nunaat, ikke om. Vi har siddet med ved bordet og ført pennen sammen med vores danske og amerikanske allierede.

– Det er ikke bare en konkret aftale med USA. Det er en løftestang til flere udenrigspolitiske beføjelser, skriver Naaja H. Nathanielsen.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq Múte B. Egede (IA) ventes at returnere fra New York og lande i Nuuk Lufthavn kl. 16 onsdag eftermiddag.

Ifølge Katuaq starter kaffemik kl. 17.00

Kl. 17.30 holder de pressemøde.

Den står ikke kun på pressemøde onsdag eftermiddag i Katuaq.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), inviterer også til kaffemik.

Kaffemikken afholdes i Katuaq fra kl. 18, og den er for alle borgere i Nuuk.

Tirsdag underskrev Jens-Frederik Nielsen (D) en sikkerhedsaftale med Donald Trump og Mette Frederiksen i New York, og onsdag returnerer formanden for Naalakkersuisut til Nuuk sammen med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA).

Efter hjemkomsten har de to medlemmer af Naalakkersuisut indkaldt til pressemøde kl. 17.30.

Pressemødet skal naturligvis handle om den nye aftale om forsvar og sikkerhed mellem Grønland, Danmark og USA, og pressemødet finder sted i Katuaq.

De to toppolitikere kan forvente en festlig modtagelse i Nuuk. ¨

Det kommunale busselskab Nuup Buss har meddelt, at selskabet markerer politikernes hjemkomst fra New York med, at busser kører med grønlandske flag onsdag.

Juno Berthelsen (N), næstformand i Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, kommenterer den nye aftale. Han understreger, at befolkningen først skal informeres, inden Inatsisartut drøfter aftalen politisk.

Han tager ikke direkte stilling til, om han støtter eller er imod aftalen.

- Endelig er forsvarsaftalen offentliggjort. Naalakkersuisut har allerede underskrevet aftalen. Næste skridt er derfor at informere befolkningen om indholdet. Herefter bliver det Inatsisartuts opgave at drøfte aftalen politisk og, hvis nødvendigt, godkende den.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Grønlands fremtid skal afgøres af det grønlandske folk selv, og jeg vil kæmpe for at sikre dette.

Han mener dog, at en gylden mulighed er forpasset:

- Vi kan se, at vi ikke har udnyttet den mulighed, vi havde for at blive en selvstændig stat. USA har prioriteret at indgå en aftale med Grønland. En stormagt har nu vist, at den er villig til at indgå en aftale med os og støtte os. Dermed har vi forpasset en god mulighed for at blive en selvstændig stat, siger han til Sermitsiaq.

Naleraq glæder sig dog over, at partiets budskaber fra begyndelsen er blevet indarbejdet i aftalen.

- Vi kan se, at Naalakkersuisut har arbejdet for de budskaber, som Naleraq har fremført fra begyndelsen. Vi har fra start understreget, at vi skal have mulighed for at blive medlem af NATO. På den måde kunne vi, når vi blev en selvstændig stat, selv have indgået en aftale med USA.

Naleraq har arbejdet for, at Grønland selv skulle stå for overvågningen af landets forsvar. Juno Berthelsen beklager, at dette ikke er kommet med i aftalen.

- Vi beklager, at udviklingen i stedet er gået i retning af, at vi bliver endnu mere bundet til det danske forsvar.

- Vi er meget stolte af og glade for, at Grønland bliver betragtet som en ligeværdig part i en så omfattende aftale.

Det siger IA's udenrigs- og sikkerhedspolitiske ordfører, Nivi Rosing.

Aftalen indebærer, at grønlandske virksomheder skal levere serviceydelser i forbindelse med opførelsen af amerikanske militære anlæg, og Nivi Rosing er ikke i tvivl om, at det vil medføre fordele.

- Man kan forestille sig, at det vil få betydning for erhvervslivet i Grønland. I forbindelse med 1951-aftalen er det gentagne gange blevet kritiseret, at det ikke var blevet fastslået, at grønlandske virksomheder skulle levere serviceydelser. Men nu er det blevet tydeligt fastslået.

Hun glæder sig også over, at Grønlands selvbestemmelse bliver understreget.

- Allerede på aftalens første side står der, at det grønlandske folk har ret til selvstændighed i henhold til § 21 i selvstyreloven. Derfor er det noget, vi kan være stolte af, at Grønland har opnået en så omfattende aftale.

- Samlet set er aftalen derfor god.

Erik Jensen, medlem af Inatsisartut for Siumut, glæder sig over aftalen. Med andre ord føler han en stor lettelse.

- Jeg synes, at det, der nu er sket i samfundet, giver en stor følelse af fred og enorm lettelse, og det er noget, vi bør glæde os over. Det er glædeligt, at vi har underskrevet aftalen som ligeværdige parter. Ved at gøre brug af vores rettigheder er vores mulighed for selv at træffe beslutninger i fremtiden blevet respekteret. Lederen af verdens største magt har underskrevet og accepteret det. Det er en betydelig bedrift. Tillykke til hele det grønlandske folk, siger Erik Jensen til Sermitsiaq.

Han mener, at Grønlands mulighed for selv at træffe beslutninger er tilstrækkeligt sikret i aftalen.

- Det mener jeg. Med denne aftale sikres det, hvordan vores land kan bevæge sig videre. At dette bliver respekteret, er en stor bedrift. At disse forhold nu er blevet bekræftet skriftligt, bør ses som et vigtigt grundlag for at tage næste skridt, siger han.

Du vurderer aftalen som god, er der så noget i den, du er kritisk over for?

- Aftalen er grundlæggende god for det grønlandske folk samt for USA og Danmark. Derfor er det grundlæggende glædeligt, at vi bliver betragtet som ligeværdige, siger Erik Jensen.

Medierne spørger ind til, om der står noget i aftalen om oprydning af de gamle amerikanske baser i Grønland.

Jens-Frederik Nielsen siger, at der er behov for oprydning, så den samtale vil fortsætte.

- Men ved den her aftale vil man ved fremtidige baser have 100 procent respekt for grønlandsk miljø og levestil.

Det har været en god dag, siger Mette Frederiksen.

Hun siger, at en god aftale er en, som alle parter kan se sig selv i, og det mener hun også gælder for den her aftale.

- Jeg er kisteglad for det her. Det er en god aftale.

Formanden for Naalakkersuisut siger på pressemødet, at han er tryg ved aftalen.

- Jeg føler mig tryg ved, at vi har lavet en aftale nu på nogle vilkår, som vi alle kan lide. Jeg føler mig i særdeles tryg i, at vores røde linjer er overholdt.

Sermitsiaqs reporter i New York spørger på pressemødet Jens-Frederik Nielsen ind til, hvorfor USA får indflydelse på, hvem der kan investere i Grønland, når der i aftalen tydeligt fremgår, at suverænitet og selvbestemmelse respekteres?

Jens-Frederik Nielsen siger, at Grønland har været klare i forhold til, hvem de ønsker at samarbejde med.

- Vi vil samarbejde tæt med lande, vi deler værdier med.

Han taler om de screeningmekanismer, man har indført i Danmark, og hvordan det arbejde skal gøres færdigt i Grønland.

- Men det er 110 procent i Grønlands interesse, at de ting, der står i aftalen om screeningmekanismer, overholdes.

Jens-Frederik Nielsen siger på pressemødet, at Grønland fortsat gerne vil være en tro ven for USA.

- Men hjemme i Grønland skal vi have genoprettet tilliden.

Han siger også, at han er sindssyg stolt af, at aftalen respekterer grønlandsk levevis, som aftalen fra 1951 ikke gør på samme måde.

- Den her aftale styrker vores fælles sikkerhed i Grønland, Arktis og det nordatlantiske område, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

Hun siger, at aftalen anerkender den vigtige rolle, USA har haft og stadig har i beskyttelsen af Grønland, og den anerkender Danmark suverænitet. Den anerkender det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

- Især set i lyset af det, der har været opspilet til den her aftale, er lige præcis den her formulering helt afgørende, siger hun.

Nu er pressemødet startet. Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D) udtrykker glæde og tilfredshed over aftalen der sikrer, at Grønland er involveret i aftalen.

- Vi har sikret, at vi kan tage det næste skridt på den mest sikre måde. Vi er en værdig part i den traktat der nu er underskrevet.

- Aftalen er en overbygning af forsvarsaftalen 1951, men i den nye aftale sikres det, at Grønlands mening tages med, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han fortsætter med at fortælle, at Grønland skal lyttes til, når det drejer sig om Grønland.

- Vi har sikret, at der først handles, når vi som samfund har givet vores accept, siger han.

Han slutter med at oplyse, at han vil arbejde for at aftalen behandles i Inatsisartut hurtigst muligt.

- Grønland er grønlændernes. Det budskab har vi sagt helt fra starten af. Og nu står vi her og viser at vi tager ansvar. Nu kan vi trække vejret frit.

Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen holder pressemøde i New York.

Jens-Frederik Nielsen starter med at tale på grønlandsk, hvorefter han slår over i dansk og siger:

- Jeg er yderst tilfreds med den aftale, vi har indgået i dag med USA, som vi underskrev med den amerikanske præsident.

- Det er en genbekræftelse af, at Grønland er vigtig i det internationale forsvarssamarbejde.

- Den her aftale slår fast, at Grønland skal respekteres, vores ret til selvbestemmelse skal respekteres. Vores territorie er ukrænkeligt. Grønlandsk levevis skal respekteres.

- Alt i alt en fantastisk aftale for Grønland.

- Jeg blev rørt, da jeg læste indledningen af aftalen. Efter en lang periode med utryghed, er det endelig lykkes os at finde løsninger på de uoverensstemmelser der har været mellem os. Det er historisk, som vi kan være stolte af.

Det siger formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen til Sermitsiaq.

Han udtrykke glæde over, at USA, Grønland og Danmark kan finde en fælles fodfæste, og at truslen om USA’s overtagelse nu er væk. Samtidig lægger Aqqalu C. Jerimiassen mærke til, at aftalen sikrer Grønlands selvbestemmelsesret og at Grønland skal være medlem af Nato, også som et selvstændigt land.

- Dermed kan den amerikanske præsidents tidligere brug af trusler ikke længere anvendes på samme måde. Det, som han tidligere har truet os med, er blevet formuleret på en anden måde, men på en måde, der er acceptabel for os. Det er det vigtigste af det hele, siger han.

- Jeg har ikke nogen større kritik af aftalen. Vores parti står fuldstændig bag denne aftale.

Aftalen skal igennem en parlamentarisk behandling i både Inatsisartut og Folketinget før endelig godkendelse.

Efter underskrivelsen af aftalen mellem USA, Grønland og Danmark skriver naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede, et opslag på Facebook.

- Vi kan sænke skuldrene. Vi har fundet en god vej for vores fremtid, skriver han.

Han anerkender, at det har været en hård tid, hvor mange har været bekymrede for Grønland og fremtiden.

- Vi stod fast på det, der er vores. Og vi fandt en vej gennem dialog.

Múte B. Egede slutter af med at skrive, at grønlænderne nu kan se fremtid med mere or og tryghed.

- For det er vores land. Vores fremtid er vores, skriver han.

Múte B. Egede er i New York sammen med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

- Jeg elsker folket i Grønland, siger Trump til et spørgsmål om, om han har noget at sige til det grønlandske folk, som har levet i frygt.

Han nægter at svare på spørgsmål om, hvorvidt han stadig vil eje Grønland.

Efter nogle billeder forlader de tre regeringsledere rummet.

Mette Frederiksen, Jens-Frederik Nielsen og Donald Trump har netop underskrevet den nye aftale om Grønland.

Grønlands territorie var vigtig under anden verdenskrig. Og har haft betydning for amerikansk sikkerhed siden.

- Det er en rekord, Grønland er stolte af, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han siger, at aftalen ikke blot handler om Grønland, men er lavet sammen med Grønland.

Han siger, at Grønland har insisteret på at deltage i en konstruktiv samtale.

- Denne aftale reflekterer, at vi forstår vores ansvar, siger han.

Jens-Frederik Nielsen siger, at Grønland har været og vil fortsætte med at være en ven af USA.

- Jeres sikkerhed er vores sikkerhed, siger han.

Siden anden verdenskrig har USA beskyttet den frie verden, siger Mette Frederiksen.

Hun taler også om det gode forhold mellem Danmark og USA.

- I dag underskriver vi en endnu bedre og større aftale, som kan holde for evigt, siger Mette Frederiksen, med henvisning til aftalen fra 1951.

Hun slår fast, at aftalen respekterer Danmarks suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse.

- Dette har været en fantastisk rejse med fantastiske mennesker, siger Donald Trump fra en talerstol.

Han snakker om, hvor lang tid USA har haft et forhold til Grønland og Danmark, og hvor mange præsidenter, der har villet lavet en lignede aftale.

Jens-Frederik Nielsen, Mette Frederiksen og Donald Trump har netop sat sig til bords for at gøre klar til at underskrive den nye aftale mellem USA, Grønland og Danmark.

Donald Trump kommer også ind på aftalen med Grønland i sin tale:

- Som jeg annoncerede fredag, har vi nået en aftale om det store og strategisk vitale stykke land kendt som Grønland, siger Donald Trump om aftalen med Danmark og Grønland.

Ifølge Trump giver aftalen USA permanent kontrol over sikkerheden i Grønland.

– Vi får den fulde mulighed for at gøre det nødvendige for at forsvare det amerikanske kontinent, lyder det fra Trump.

Han siger videre, at USA straks vil gå i gang med at udvikle en stor militær tilstedeværelse i Grønland, og at ingen af USA's modstandere vil få lov at investere i følsomme ting i Grønland uden USA's skriftlige samtykke.

Ifølge præsidenten vil aftalen også beskytte Europa.

Grønlandske og danske embedsmænd følger intenst med i Trumps tale inden underskrivelsen af aftalen.

Nu skal mange måneders hårdt arbejde om aftalen det sidste stykke over målstregen.

USA's præsident har indledt sin tale i FN.

Han indleder med at rose USA's position og resulater, siden han blev præsident:

- Amerika er tilbage og vores land er stærkere end nogensinde før, siger Donald Trump.

Trump fortsætter med at sige, at flere amerikanere arbejder end nogensinde før, og fattigdommen har nået historisk bundniveau, lyder det fra Trump.

USA's præsident Donald Trump er ankommet til FN-bygningen i New York omkring kl. 12.45 grønlandsk tid.

Donald Trump gik ved ankomsten over til pressen sammen med sin hustru Melania Trump og sagde, at han var glad for at være her, og så opdagede han en CNN-journalist. som løb med præsidentens opmærksomhed:

– Hvorfor er du her? Jeg troede ikke du var interesseret i at følge mig. Du sagde, du ikke ville følge mig. CNN skulle ikke være her. Men jeg vil sige, at det er en ære at være her i dag, lød det blandt andet fra præsidenten ved ankomsten.

Ifølge planen skal Donald Trump tale til forsamlingen i FN kl. 12.55.

Det ser dog ud til, at den plan ikke holder helt, da Brasiliens præsident skal tale inden Trump, og han er endnu ikke påbegyndt sin tale i skrivende stund omkring kl. 12.50.

Det er forventet, at underskriftsceremonien med Grønland og Danmark skal finde sted omrking kl. 13.30 eller 13.40 umiddelbart efter Donald Trumps tale.

Det er i FN bygningens medieforbunds presserum, at der om 1,5 times tid skal skrives under på aftalen mellem Grønland, Danmark og USA.

Der underskrives i alt 9 eksemplarer, så hvert land har ét på grønlandsk ét på dansk og ét på engelsk.

Efter underskrivelsen vil der være en godkendelsesproces i parlamenterne i først Grønland dernæst Danmark, hvor aftalen skal stemmes igennem endeligt.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), er på vej til FN’s bygning sammen med statsminister Mette Frederiksen og den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Her skal FN’s generalforsamling åbnes omkring kl. 12, og USA’s præsident Donald Trump er blandt talerne under åbningen.

Senere på dagen, kl. 13.40 grønlandsk tid, sker underskriftsceremonien mellem USA, Grønland og Danmark, hvor præsident Donald Trump, Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen skal stå for underskrivelsen.

- Vi stod sammen, da det var sværest. Vi står sammen i dag. Vi er klar til dagen. Og til fremtiden, skriver Múte B. Egede på Facebook, lige før politikerne ankom til FN-bygningen.

Sermitsiaq følger med i underskrivelsen.

Sara Olsvig er tidligere forkvinde i ICC International og har desuden lavet en ph.d.-afhandling om Grønlands udenrigspolitik med fokus på forholdet til USA.

I en længere opdatering på Facebook beskriver Olsvig, hvad hun vil holde særligt øje med i den nye aftale med USA.

Det gælder blandt andet NATO’s fremtidige rolle og USA’s muligheder for vetoret i visse forhold:

– Jeg vil nøje holde øje med, om aftalen løfter forsvarssamarbejdet ud af en NATO-kontekst, eller om det forbliver inden for rammerne af alliancen, skriver Sara Olsvig og fortsætter:

– Det er værd at bemærke, at den amerikanske præsident har meldt ud, at det ikke vil medføre omkostninger for USA, selvom den militære tilstedeværelse vil blive øget. Jeg vil derfor også nøje undersøge, om den øgede forsvarsmæssige tilstedeværelse vil være dansk/europæisk eller amerikansk, samt om aftalen vil omfatte investeringer på områder som undergrundsressourcer eller andet erhvervsliv.

Sara Olsvig er også spændt på, om den nye aftale giver USA vetoret – enten i forhold til, hvem der må være militært til stede i Kalaallit Nunaat, eller hvem der må foretage investeringer.

Hun understreger, at djævelen ligger i detaljen:

– Indtil videre tyder udmeldingerne fra alle tre regeringer på en mulig win-win-win-løsning. Ikke desto mindre ligger djævelen i detaljen, og først når vi har set selve aftaleteksten, vil det stå klart, om – og i givet fald hvor store – kompromiser der er indgået på vegne af det grønlandske folk.

Se hele Sara Olsvigs analyse på hendes Facebook-side.

Flere aktier med relation til Grønland er mandag skudt i vejret. Stigningerne kommer efter at Donald Trump fredag afslørede, at USA vil indgå en aftale med Danmark og Grønland om blandt andet amerikansk militær tilstedeværelse.

Ritzau skriver, at i forbindelse med den amerikanske børsåbning går Greenland Energys amerikansknoterede aktie til vejrs med 127 procent, mens Greenland Mines-aktien tager et spring på 136 procent.

Aktien hos Critical Metals Corp, der udvinder sjældne jordarter i Grønland, løftes også med 33 procent.

Også Grønlandsbanken har en god dag på børsen i København, hvor bankens aktie er noteret. Her er aktien stedet med 7,24.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Múte B. Egede skal i dag mødes med Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski i New York.

Det bliver det første møde mellem de to parter.

Naalakkersuisoq vurderer, at mødet kan munde ud i et tættere samarbejde:

– Grønland har allerede store økonomiske interesser i Polen, i og med at Royal Greenland har arbejdspladser placeret i Polen.

– Men Polen er også en af de store spillere i det europæiske samarbejde. Og på den måde er Polen en af de lande, hvor vi mener giver mening at have et tæt strategisk samarbejde, siger Múte B. Egede.

Polen er en af de første lande, der i januar lavede statement omkring støtte til Grønland.

Múte B. Egede skal senere på dagen mødes med syv arktiske stater, i det der kaldes A7-møde.

USA's præsident Donald Trump har søndag delt et billede, hvor præsidenten kigger ned over en del af kloden, hvor Grønland er tydelig.

Teksten til billedet er: His Hemisphere (på dansk: Hans halvkugle).

Trump deler billedet forud for, at han i denne uge ventes at underskrive en aftale med Danmark og Grønland.

Ifølge Donald Trump betyder aftalen blandt andet, at ingen af USA's modstandere nogensinde vil kunne etablere en base eller have militær tilstedeværelse i Grønland eller foretage følsomme investeringer, uden USA's udtrykkelige skriftlige godkendelse. Aftalen er dog endnu ikke lagt frem, men ventes underskrevet i denne uge.

Jens-Frederik Nielsen (D) og Múte B. Egede (IA) er nu ankommet til New York, forud for at Jens-Frederik Nielsen i den kommende uge skal underskrive en aftale med USA og Danmark.

Siumuts medlem af Inatsisartut, Erik Jensen, reagerer nu på det fortrolige aftaleudkast mellem USA, Grønland og Kongeriget Danmark om forsvar og sikkerhed i Grønland og Arktis.

Erik Jensen skriver i et opslag på Facebook, at han er tryg og ikke bekymret, efter at være blevet orienteret om udkastet. Han roser samtidig Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA) for håndteringen af arbejdet.

Han understreger, at aftalen fortsat er fortrolig, og at han derfor ikke vil kommentere indholdet, før den er offentliggjort.

Jensen opfordrer samtidig til, at Naalakkersuisut får arbejdsro, og at debatten bygger på fakta frem for rygter og udokumenterede oplysninger.

– Grønlands fremtid skal afgøres af grønlænderne selv, og vi har alle et ønske om, at vores selvbestemmelse og landets grænser respekteres.

– Vi har brug for internationalt samarbejde og sikkerhed – men beslutninger om Grønland skal ikke træffes uden Grønlands deltagelse. Det er vores land og vores fremtid, det handler om, skriver Erik Jensen.

Han oplyser, at Siumut har opfordret Naalakkersuisut til at informere borgere og Inatsisartut omkring indholdet af aftalen og at der arbejdes intenst på det.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), er på vej til New York.

Det fortæller han på Facebook. I New York ventes Jens-Frederik Nielsen at underskrive aftalen med USA og Danmark i forbindelse med FN's generalforsamling i den kommende uge.

Jens-Frederik Nielsen skriver, at han på vej over atlanten tænker på borgerne i Grønland:

– Det har været en svær tid for mange herhjemme, og jeg ved, at der har været både bekymring og frygt for, hvad der skulle ske med vores land. Det har jeg taget meget alvorligt.

Formanden for Naalakkersuisut giver udtryk for, at han håber, at der nu kan komme mere ro omkring Grønland.

– Vi skal passe godt på Grønland, stå sammen om det, der betyder mest, og holde fast i, at vi skal mødes med respekt. Det ansvar tager jeg med mig til New York.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), er med Jens-Frederik Nielsen på turen til New York:

– Nu tager jeg afsted til USA. Med Grønland i hjertet og vores folks fremtid for øje. Vi står fast på, at vores fremtid er vores egen, skriver Múte B. Egede på Facebook om turen.

Den danske statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen meldes også på vej til USA. Det skriver Ritzau og TV2.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, glæder sig over aftalen mellem Grønland, Danmark og USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Jeg konstaterer, at den danske suverænitet respekteres, at folkeretten respekteres, og at det er netop det, vi bad om. Så det er en god ting, siger Macron under et besøg i det franske oversøiske territorium Saint-Pierre og Miquelon.

Olieselskabet Greenland Energy Company, der søger efter olie i Østgrønland, hilser den annoncerede aftale mellem Grønland, Danmark og USA velkommen.

Selskabet mener, at aftalen vil skabe større klarhed om forholdet mellem de tre lande:

– En aftale, der fastslår det grønlandske folks ret til selv at bestemme sin egen fremtid og skaber større klarhed om det langsigtede forhold mellem de tre lande, vil mindske den geopolitiske usikkerhed og skabe et mere stabilt grundlag for private investeringer i Grønland.

– Vi ser frem til at føre vores efterforskningsprojekt videre gennem tilladelsesprocessen, lyder det fra bestyrelsesformand i Greenland Energy Company Larry Swets i en pressemeddelelse.

Anna Wangenheim (D), naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, udtrykte tidligere glæde over den ventede aftale mellem USA, Grønland og Danmark.

Nu skriver hun igen et opslag på Facebook, denne gang for at rette en særlig tak til en bestemt person.

- Vivian Motzfeldt er en kvindelig politiker, som har gjort det til et kendetegn for sit arbejde at bidrage til at udvikle vilkårene for grønlændere med udgangspunkt i vores kultur og opdragelse.

- Jeg har allerede takket vores dygtige mænd, men jeg vil også gerne rette en særlig tak til denne kvinde.

Wangenheim fremhæver det pressemøde i Washington i januar, hvor Vivian Motzfeldt talte på grønlandsk og henvendte sig direkte til den grønlandske befolkning.

- Det var et tydeligt skridt mod at blive mødt med respekt som ligeværdige. Også i denne tid har det været med til at ændre vores historie.

Hun skriver, at Motzfeldt er en politiker, man kan være stolt af.

På pressemødet i januar sagde Vivian Motzfeldt:

- Kære landsmænd, jeg ved, at I alle er med mig, og selv om det har været en spændende dag for os alle, kan jeg sige, at mødet var godt. Drøftelserne var baseret på gensidig respekt.

Vi er enige om at vi skal være fremsynede i vores fremtidige aktiviteter.

Det er glædeligt, at Danmark, Grønland og USA er nået til enighed om en ny aftale, der ventes at blive underskrevet i næste uge.

Det siger det grønlandske folketingsmedlem Naaja Nathanielsen (IA).

- Det er en rigtig, rigtig god nyhed, siger hun.

Fredag aften meddelte USA's præsident, Donald Trump, at en aftale mellem de tre lande er på trapperne.

Nathanielsen hæfter sig først og fremmest ved, at både den danske og grønlandske regering lægger vægt på, at aftalen respekterer Danmarks suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse, tilføjer hun.

- Det er vigtigt for tilliden til aftalen og den grønlandske befolknings tryghed, at de røde linjer ikke er blevet overskredet, siger hun.

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, indebærer aftalen, at USA får permanent kontrol over sikkerhed i Grønland.

USA vil med det samme begynde at opbygge sin militære tilstedeværelse i Grønland, skrev præsidenten på Truth Social fredag aften.

Aftalens nærmere indhold er ikke blevet bekræftet af hverken den danske eller grønlandske regering.

Tæt ved Katuaq hænger et skilt med teksten: ”Det er selvmord!! Hvis vi skriver under på aftalen med USA. Vågn op Jens og Mette.”

Ifølge DR er det Jens Erik Kjeldsen, der har hængt skiltet op. Han har tidligere protesteret mod Trump og USA’s tilstedeværelse i Grønland.

- Det er det rene selvmord, hvis han får lov til at gøre, hvad han vil i Grønland, for at tilfredsstille USA's behov, siger han til DR.

Kenneth A. Howery, som er amerikansk ambassadør i Danmark, skriver på det sociale medie X, at aftalen er en stor sejr for USA, Danmark, Grønland og alle Nato allierede.

- Jeg ser frem til at samarbejde med partnere og venner i hele Kongeriget Danmark for at implementere denne historiske aftale og styrke sikkerheden og forsvaret i Arktis for kommende generationer.

Han deler den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubios, opslag, hvor han skriver, at aftalen er en kæmpe sejr for USA og det amerikanske folk.

Danmarks forsvarschef, Michael Hyldgaard, vil ikke kommentere på den bebudede aftale mellem Grønland, Danmark og USA.

Men i relation til Danmarks samarbejde med USA i forsvarsalliancen Nato vil det fortsætte som hidtil.

Det siger den danske forsvarschef på et pressemøde lørdag eftermiddag i forbindelse med et møde i Natos militærkomité i København.

Formanden for Naleraq, Pele Broberg, ønsker ikke at udtale sig om den nye aftale endnu, ikke før der er et underskrevet dokument.

Det skriver han på Facebook.

- Jeg har fuld forståelse for at der er mange spekulationer om både indholdet og betydningen for det grønlandske folk.

- Så længe der ikke er et underskrevet dokument, er det vigtigt for mig at give Naalakkersuisut arbejdsro. Vi har ventet et par måneder, lad os lige afvente den officielle udmelding og indholdet.

Han beder derfor om, at alle henvendelser om aftalen rettes til Naalakkersuisut.

Pele Broberg har vedlagt et billede med overskriften ”deal or no deal?”.

Her står det blandt andet ”Lad os alle trække vejret og afvente”, og ”det er bedst først at komme med holdninger, når vi har set en underskrevet aftale.”

Når en ny aftale mellem USA, Danmark og Grønland forventes at blive underskrevet i den kommende uge, er det primært trygheden for den grønlandske befolkning, som er grund til Grønlands deltagelse.

Det siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), til KNR.

- De sidste to år har på ingen måde været begivenhedsløse. Vi har oplevet mange ting, hvor usikkerheden om, hvorvidt vi kan blive ved med at være et land, har været fremtrædende, siger Múte B. Egede til mediet fredag.

Med den kommende aftale er der fra Naalakkersuisuts side grund til at være forhåbningsfulde, fortæller Múte B. Egede.

Han siger, at det vigtigste for Naalakkersuisut med aftalen har været, at grønlænderne ikke skulle være utrygge for deres egen og Grønlands fremtid.

- Vi mener, at alle disse grundlæggende forudsætninger er til stede, så der kan indgås en aftale mellem os. Og det er netop grundlaget for, at vi nu er klar til at skrive under på en aftale, siger Múte B. Egede til KNR.

USA har fået en sikkerhedsaftale om Grønland, men det ser ikke ud til, at man har opnået Donald Trumps ønske om at få kontrol med øen.

Sådan lyder vurderingen i flere amerikanske medier efter fredagens meldinger om en aftale mellem Grønland, Danmark og USA.

- Den nye aftale, som ikke har nogen udløbsdato, går ikke så langt som til at overføre suverænitet over Grønland til USA, skriver det amerikanske medie Fox News blandt andet.

Men ifølge Fox News ser man det i den amerikanske regering stadig som afgørende, at man har fået en permanent aftale.

Hos avisen The New York Times skriver man, at Danmark og Grønland har beskrevet aftalen meget anderledes end Trump.

Avisen hæfter sig ved, at man fra dansk side har sagt, at man ikke har opgivet suverænitet.

- Den beskrivelse ville betyde, at aftalen langt fra lever op til hr. Trumps langvarige krav om at få total kontrol med Grønland, skriver avisen.

I Washington Posts artikel om aftalen lyder det, at det, man ved om aftalen, ligner et kompromis.

- Konturerne af aftalen ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af forud for midtvejsvalget, samtidig med at det dæmper danske, grønlandske og europæiske bekymringer om, at USA ville forsøge formelt at annektere Grønland.

Avisen hæfter sig også ved, at aftalen ifølge Grønland og Danmark først skal igennem en parlamentarisk proces, og at de begge er mere tilbageholdende i at beskrive aftalen, end Donald Trump har været.

Borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen (S), skriver på Facebook, at det er svært at tro, at denne aftale vil være gratis.

- De er vist ved at indgå en aftale med USA, uden at de skulle betale, det er næsten ikke til at tro, især når man har lært lidt matematik.

- Vi betaler, men når vi betaler, får vi også noget til gengæld. Vores udbytte skal respekteres, skriver han.

Naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D), skriver på Facebook, at hun er stolt af, at man formår at samarbejde i en tid, hvor verden har blikket rettet mod Grønland.

- For vi må ikke glemme, at vi har stået i en situation, hvor der har været bekymring for, at vores land kunne blive overtaget - ja, endda for at blive koloniseret igen. Og vi har nu fået bekræftet, at den brede opbakning verden over og blandt befolkningen har været en styrke for Naalakkersuisut i deres forsvar for vores land og vores rettigheder.

Anna Wanhenheim er taknemlig for, at partierne har kunne forene sig i denne situation.

- Det arbejde, vi står midt i, er ikke “politik som sædvanligt”. Det har skabt store forandringer og bliver et vigtigt skridt i vores historie. Derfor glæder det mig, at vi nu nærmer os en fælles forståelse. Det handler ikke kun om Grønland. Jeg mener også, at det har betydning for stabiliteten i verden, ikke mindst for styrkelsen af NATO og for det internationale fællesskab omkring fred og sikkerhed.

Hun udtrykker sin støtte for Naalakkersuisut og Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender i den kommende tid løbende orienterer Inatsisartut og befolkningen.

Også tidligere folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz, reagerer på Facebook. Hun er dog mere tilbageholden.

- Jeg glæder mig til blækket er tørt på den nye aftale med USA. Og til at vi kan se indholdet. Indtil da er jeg skeptisk.

- Jeg har ikke den store tiltro til Trump.

Hun skriver, at hun ikke køber præmissen om, at der er akutte trusler i farvandet omkring Grønland. Andet end amerikanske politiske trusler.

- Løsningen for Grønland lige nu er derfor ikke mere militær tilstedeværelse fra USA. Men at blive ved med at gøre vores økonomi, velfærd og tryghed mere robust.

- Det er godt man respekterer vores suverænitet og retten til selvbestemmelse, men burde da være en selvfølge. Måske er jeg helt off - eller hvad?

Aaja Chemnitz skriver, at hun krydser fingre for det bedste, og at hun er taknemlig for det hårde arbejde, der er lagt i aftalen.

Folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit, Naaja H. Nathanielsen, reagerede i går aftes kort på den nye aftale med USA i et Facebook-opslag.

Her delte hun Múte B. Egedes opslag, hvor han skriver, at en aftale er inden for rækkevidde.

Naaja H. Nathanielsen skriver:

- En nyhed vi alle har håbet på ville komme. Det er afgørende vigtigt at en eventuel aftale fastholder vores ret til selvbestemmelse. Hepper på at Naalakkersuisut vil få aftalen hen over målstregen.

Det er en væsentlig ændring, at den nye aftale, som USA, Grønland og Danmark ventes at indgå ifølge USA's præsident, Donald Trump, gælder for evigt.

Det vurderer Marc Jacobsen, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier og faglig leder for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet:

- Den eksisterende aftale fra 1951, der blev opdateret i 2004 - den sagde man, at den varede ved i hele Natos levetid. Her er det en væsentlig ændring, at det er for evigt.

Marc Jacobsen refererer til den baseaftale, som USA og Danmark i forvejen har, som betyder, at USA skal bistå Danmark i regi af Nato med forsvaret af Grønland.

Lektoren understreger, at han ikke har set den nye aftale, og at han derfor taler ud fra det, som er blevet meldt offentligt ud fra amerikansk, grønlandsk og dansk side.

Den anden ændring, som Marc Jacobsen hæfter sig ved ud fra Donald Trumps beskrivelse af aftalen, er, at den ifølge Trump garanterer, at Kina og Rusland ikke kan oprette baser i Grønland.

- USA har allerede de facto militær kontrol over Grønland. Nu får man det også på papir, at der ikke er andre stater, der er velkomne, siger han.

Ifølge Marc Jacobsen var Kina for omkring ti år siden interesseret i at købe en nedlagt militærbase i det sydlige Grønland. Det ville være umuligt ud fra Donald Trumps udlægning af den nye aftale.

Men ellers er det småt med ændringer i forhold til baseaftalen ud fra, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, lyder det.

Han forventer, at USA formentlig vil opruste yderligere i Grønland. Men det giver baseaftalen også mulighed for.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at man kommer med en ny aftale, så Donald Trump kan fremstå som en vinder, siger Marc Jacobsen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skriver på Facebook, at "næste uge kan blive en god uge" for både Grønland, Danmark og USA.

Han henviser til den aftale, der er på trapperne mellem USA, Danmark og Grønland om Grønland.

- Hvor lang tids usikkerhed forhåbentlig erstattes af en bindende aftale, der styrker sikkerheden i Arktis og Nordatlanten og dermed også vores fælles sikkerhed i Nato og Europa - med respekt for Kongerigets røde linjer.

- Det er vigtigt i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske situation også i Arktis har forandret sig, skriver Løkke.

Detaljerne i aftalen kendes ikke, men den skulle give USA nogle sikkerhedsgarantier, som USA's præsident, Donald Trump, længe har efterspurgt.

Jens-Frederik Nielsen afslutter talen med et budskab fra Naalakkersuisut.

- Vi skal tage ansvar. Ansvar for friheden. Ansvar for børnene. Ansvar for økonomien. Ansvar for vores plads i verden. Ansvar for hinanden.

Han siger, at Naalakkersuisut ønsker et godt samarbejde med Inatsisartut. Med skarpe debatter og ærlige uenigheder.

- Vi ønsker brede aftaler, hvor det er muligt. Og vi ønsker beslutninger, der bringer landet fremad.

Det mener han, at politikerne skylder befolkningen, og ikke mindst de børn, der en dag skal overtage det hele.

Jens-Frederik Nielsen takker og går af talerstolen.

Jens-Frederik Nielsen peger på tre overordnede løfter for det kommende år fra talerstolen.

For det første vil Naalakkersuisut sikre, at det bliver ført en ansvarlig økonomisk politik.

For det andet vil Naalakkersuisut styrke de nære velfærdsområder, hvor borgerne mærker samfundet mest direkte.

For det tredje vil Naalakkersuisut styrke Grønlands handlekraft i verden og skabe bedre rammer for udvikling herhjemme.

- Det er ikke små opgaver. Men det er nødvendige opgaver. Og vi vil hellere stå her og sige sandheden om svære reformer end at love lette løsninger, der ikke findes, siger han.

Unægteligt måtte formanden også komme ind på situationen med USA.

- Vi står fortsat i en uløst konflikt med USA. En arbejdsgruppe er i gang. Dialogen fortsætter. Det er godt. Dialog er nødvendig. Men dialog kræver gensidig respekt og jeg forventer at vi gennem åben dialog finder en fælles løsning.

- Grønland tilhører det grønlandske folk. Vores fremtid besluttes herhjemme. Af os, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han siger, at Grønland er åben for samarbejde, handel og investeringer gennem dialog og ikke gennem konflikt.

- Men vores land er ikke til salg, ikke til udlån og ikke til politiske eksperimenter i andre landes magtkampe.

Formanden beder politiske og folkevalgte om at tænke sig ekstra om, så deres handlinger ikke misbruges. Men han henvender sig også til privatpersoner og taler om deres handlinger i denne situation.

- Det er heller ikke uskyldigt, når privatpersoner lader sig bruge i iscenesættelser, hvor vores land bliver skåret ud som en kage prydet med det amerikanske flag.

- Det er uværdigt. Det er uansvarligt. Og det skaber utryghed.

Man må antage, at han hentyder til Jørgen Boassen, som i januar 2026 deltog i et Trump-venligt arrangement i USA. Her cirkulerede en video på de sociale medier af en kage, hvor Grønland var skåret ud som et stykke kage og forsynet med et amerikansk flag.

Naalakkersuisut vil have et samfund, hvor mennesker får frihed til at lykkes, siger Jens-Frederik Nielsen.

Både hvor det er en forpligtelse at bidrage, og hvor man kan få hjælp, når det er nødvendigt.

- Der er et område, hvor vi som samfund er nødt til at se os selv i øjnene. Det gælder børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Barnet er forældrenes ansvar, men det er samtidig vores fælles ansvar at skabe rammerne for en tryg opvækst.

- Hver gang et barn må fjernes fra sit hjem, er det en alvorlig beslutning. Nogle gange er det nødvendigt. Barnets tarv skal altid komme først. Et barn skal ikke blive i et hjem, hvor der er vold, overgreb, alvorligt misbrug eller omsorgssvigt. Det skal siges klart. Men det skal også siges klart, at antallet af anbringelser herhjemme er alt for højt.

Dog kommer han ikke med konkrete løsninger fra politisk side af.

Naalakkersuisut vil arbejde for et udvidet sundhedsforlig.

- Sundhedsvæsenet er presset. Det ved vi. Rekruttering er vanskelig. Medarbejderne løber stærkt og ventetiderne er for lange. Og alt for mange patienter oplever usikkerhed, når de har mest brug for klarhed.

- Det skal vi tale ærligt om, siger Jens-Frederik Nielsen.

Der skal arbejdes for rekruttering og fastholdelse, bedre karriereveje. Der skal arbejdes mere systematisk med kræftområdet, så der kan sikres hurtig udredning og behandling.

Desuden skal psykisk sygdomme bliver taget lige så alvorligt som fysisk sygdom.

- Og vi skal gøre sundhedsvæsenet mere menneskeligt i mødet med patienten. Et godt sundhedsvæsen handler ikke kun om behandling. Det handler også om tryghed.

Jens-Frederik Nielsen erkender, at leveomkostningerne stiger.

- Mange familier mærker det hver eneste dag, når der bliver puttet dagligvarer i indkøbsvognen.

- Vi kan ikke styre verdensmarkedet. Vi kan ikke styre krigen i Ukraine. Vi kan ikke styre urolighederne mellem USA, Israel og Iran. Vi kan ikke bestemme priserne på udenlandske fødevarer.

- Men vi kan tage ansvar for det, vi kan gøre.

Han siger, at Naalakkersuisut vil arbejde for tiltag, som er målrettet dem, der har mindst. Pensionister, lavtlønnede og børnefamilier.

Han erkender, at et engangsbeløb ikke løser alt, men at det kan være en konkret hjælp her og nu.

Formanden fortsætter med at tale om udvikling af samfundet.

– Uddannelse er nøglen til meget af dette. Derfor skal folkeskolen styrkes og tilrettes. I Naalakkersuisut har vi en

klar forventning om, at vores forslag om markante ændringer i loven om folkeskolen bliver vedtaget i løbet af denne samling, siger han.

Jens-Frederik Nielsen taler om, at flere skal kunne forsørge sig selv og bidrage til samfundet.

Men det skal ikke komme i vejen for velfærden.

– Men vi vil også have et land, hvor ingen lades alene.

– Den, der bliver syg, skal mødes af hjælp. Den, der mister fodfæstet, skal mødes af en hånd.

– Det barn, der vokser op i utryghed, skal mødes af voksne, der handler. Den ældre, der har båret vores samfund gennem et langt liv, skal mødes med respekt. Og mennesker med handicap skal ikke presses ud i kanten af fællesskabet, men have reelle muligheder for at deltage.

Efter længere pause åbnes mødet igen, og næste punkt er åbningstalen fra formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Han starter med at tale om demokrati:

– Demokrati er mere end stemmesedler, partier og taler, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:

– Demokrati er den aftale mellem mennesker om, at magt skal kunne udfordres, at beslutninger skal kunne diskuteres, og at et land skal styres med respekt for befolkningen. Det skal vi være stolte af. Det skal vi passe på. Og det skal vi aldrig tage for givet.

Formanden for Naalakkersuisut anerkender, at der vil være forskellige holdning:

– Vi kommer til at have forskellige holdninger og være uenige. Men uenighed må aldrig blive en undskyldning for stilstand

– Vi er valgt for at tjene befolkningen. Derfor rækker Naalakkersuisut hånden frem ved begyndelsen af dette Inatsisartut år. Ikke med krav om enighed om alt. Ikke med en forventning om, at alle skal mene det samme.

– Men med et oprigtigt ønske om samarbejde, hvor vi tør lytte, tør forhandle og tør finde løsninger, der kan holde længere end én valgperiode.

En gruppe demonstranter er mødt op ved Inatsisartut, og politikerne holder pause for at hilse på dem.

Der er omkring 25 personer.

Demonstranterne protesterer mod omfanget af tvangsfjernelser af børn af grønlandske forældre i Danmark.

- Lad vores børn komme hjem, råber de.

En repræsentant fra demonstranterne siger til politikerne, at han er utilfreds med, at politikerne ikke tager tvangsfjernelserne lige så seriøst som spiralsagen og de juridisk faderløse.

Naalakkersuisut skal gøre noget mere, inden det er for sent, lyder det fra demonstranten.

Naalakkersuisoq Mariane Paviasen Jensen (IA) holder tale på vegne af Naalakkersuisut til demonstranterne.

Mariane Paviasen siger blandt andet, at hun ser frem til at mødes med repræsentanter for demonstranterne på mandag.

Der er kort pause i salen, så politikerne kan gå ud og mødes med demonstranter, som står udenfor.

Mødet genoptages 11.45

Første større opgave for Inatsisartut er at vælge den vigtige post som formand for Inatsisartut.

Koalitionspartierne indstiller Kim Kielsen (løsgænger) til at fortsætte som formand med Vivian Motzfeldt (D) som suppleant.

Det er Pipaluk Olsen fra Demokraatit, som siger fra talerstolen, at koalitionen indstiller Kim Kielsen som formand for Inatsisartut, da de er tilfredse med hans arbejde.

Naleraqs ordfører, Jens Napãtôk’, siger fra talerstolen, at Naleraq afstår fra at stemme til formandsposten.

Erik Jensen fra det andet oppositionsparti Siumut siger, at det er vigtigt, at Inatsisartut-formanden skal samle Inatsisartut og lytte til alle. Erik Jensen forlanger svar på nogle henvendelser, og han siger, at Siumut også afstår fra at stemme.

Der er tekniske problemer, så afstemningen foregår ved, at medlemmerne rejser sig. 17 stemmer for Kim Kielsen, der dermed fortsætter på posten som formand.

Koalitionen foreslår Mimi Karlsen (IA), Aqqalu C. Jerimiassen (A) og Per Berthelsen (D) som øvrige medlemmer af formandskabet.

Naleraq foreslår, at Aki-Matilda Høegh-Dam fortsætter som medlem af formandskabet.

Foreslagene til det øvrige formandskab tiltrædes.

Formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen (løsgænger), åbner efterårssamlingen.

Han byder velkommen til formanden for Folketinget, Søren Gade, som overværer mødet.

Kielsen opfordrer i sin velkomst til samarbejde i en udfordrende tid.

Han fortæller også, at der er indsendt rekord mange forslag, og derfor er en del af forslagene blevet udskudt til forårssamlingen.

Under sin redegørelse for dagsordenen fortæller Kim Kielsen, at Justus Hansen (D) har fået bevilget midlertidigt fravær.

Nu venter et musikalsk indslag, hvor Pipaluk og Johannes synger to sange for salen som en del af åbningen.

Derefter venter valg af formandskabet for Inatsisartut, inden formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D) skal holde sin åbningstale.

Formand for Folketinget, Søren Gade, er i Nuuk for at deltage i dagens åbning af Inatsisartut.

Det er anden gang, at Folketingets formand deltager i åbningen af Inatsisartut, og Søren Gade fortæller til Sermitsiaq, at han ser det som en stor ære, og han håber, det bliver en fast tradition:

– Det er jo en stor ære for mig at være her. Jeg blev inviteret første gang sidste år, og der var jeg ikke i tvivl om, at det ville jeg gerne sige ja til, siger Søren Gade.

Han fortæller, at han har sin hustru Marianne med på turen til Nuuk, og de bliver weekenden over.

– Vi har en dejlig weekend her Nuuk, og jeg glæder mig meget til åbningen af Inatsisartut, og senere skal vi ud og spise med Kim Kielsen.

Hvad skal du ellers bruge tiden på?

– Jeg været her så mange gange, og vi har nogle fantastiske gåruter, så vi har taget vandrestøvlerne med, så vi skal nok få en rigtig god weekend her i Grønland, siger Søren Gade.

Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg (D), deltager ikke i den traditionelle gudstjeneste ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling.

- Mit politiske arbejde har ikke sammenhæng med religion, og derfor deltager jeg ikke i gudstjenesten, siger naalakkersuisoq Peter Borg.

Han tilføjer, at han respekterer traditionen med at starte samlingen med gudstjeneste.

- Selvfølgelig respekterer jeg traditionen. Men jeg er ikke tilhænger af en bestemt religion, derfor har jeg ikke deltaget i gudstjenesten, siden jeg begyndte som politiker, siger han.

Regnen er stilnet af, så nu går politikerne mod kirken.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens Frederik Nielsen, og formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, går forrest.

Normalt går politikerne i procession fra Hans Egedes Hus til Annaassisitta Oqaluffia (Vor Frelser Kirke).

Men vejret er vendt i Nuuk, og mens det regner holder en bus klar foran Hans Egedes Hus. Formenligt for at transportere politikerne op til kirken.

De næste to måneder vil politikerne i Inatsisartut mødes for at diskuterer forslag om økonomi, velfærd og erhverv.

I dag åbnes første del af efterårssamlingen i Inatsisartut.

Politikerne lægger ud med at gå i procession fra Hans Egedes hus mod Annaassisitta Oqaluffia (Vor Frelsers Kirke), hvor der vil være gudstjeneste. Derefter fortsætter de mod Inatsisartut.

Dagens møde starter klokken 11, og der er kun få punkter på dagsordenen.

Der skal vælges formand for Inatsisartut, samt valg af første, anden, tredje og fjerde næstformænd.

Herefter vil formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), holde åbningstale.

Mandag vil der være debat om åbningstalen.

Nuuk har mandag dannet rammen for rigsmøde mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Her blev der forhandlet politiske tiltag i rigsfællesskabet. Men også et gruppebillede blev der fundet tid til, mens dagen afsluttes med en sejltur til Qooqqut, hvor politikerne skal gå en tur i naturen.

Den amerikanske præsident Donald Trump fortsætter med at udvise interesse for Grønland.

I et nyt opslag på Truth Social har præsidenten postet et kort over Nord- og Mellemamerika, hvor det hele er dækket af det amerikanske flag, og der står United States of Amerika i stort.

Mange lande er altså kommet under USA på dette kort. Både Canada, Grønland, Mexico, Mellemamerika og Caribien.

Der er ingen tekst til billedet, men budskabet er tydeligt.

Nu er pressemødet slut.

Den anspændte situation med USA bliver også bragt op på pressemødet, hvor en journalist spørger ind til det.

Hertil svarer Mette Frederiksen, at de i går var på besøg på et militært skib, hvor hun så, hvor mange allierede arbejde sammen.

- Vi vil gerne samarbejde med USA på forsvar, men vi vil også rigtig gerne arbejde endnu tættere med vores europæiske allierede på det her område, siger hun.

EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen taler nu.

Hun løfter sløret for, hvilke aftaler, der er faldet på plads de seneste 40 timer.

EU er klar til at afsætte op mod 200 millioner euro til investeringer i Grønland over de næste to år.

Ursula von der Leyen oplyser, at aftalen har tre konkrete linjer.

- Det er allerede nævnt, at vi investerer i infrastrukturen via Tusass for at sikre bedre forbindelse. Men der skal også investeres i sjældne jordarter i Grønland. Investeringen skal sikre udvikling, arbejdsplads i Grønland og mere værdi i landet, siger Ursula von der Leyen.

Samtidig er EU klar til at investere i grøn energi i Grønland:

- Der skal sikres grøn energiforsyning i Grønland. Målet er at sikre en uafhængig og bæredygtig energiforsyning i Grønland.

Den tredje investering er de unges muligheder for uddannelse:

- Og det er den bedste investering. Det skal sikre, at de unge får mulighed for uddannelse i udlandet via Erasmus plus, og dermed sikre et højt niveau af uddannelse i landet, siger hun.

Hun slutter med at sige, at EU står bag Grønland, og at EU støtter Grønland ønske om at bestemme over egen fremtid.

Statsminister Mette Frederiksen takker Ursula von der Leyen for at være så stærk en støtte for Grønland.

- Din stemme har været meget tydelig de seneste par år. Det havde vi brug for, og det har vi stadig brug for nu.

Hun nævner, at opmærksomheden på Arktis er stigende, og at det er nødvendigt at styrke indsatsen.

- Ti allierede vil i de kommende dage deltage i øvelsen Arctic Shield – på land, til vands og i luften, siger statsministeren.

Hun takker alle de allierede der er til stede i Grønland nu, og som vil være det i de kommende dage, uger og år.

Jens-Frederik Nielsen siger på pressemødet, at Grønland og EU har underskrevet en opdateret fælles samarbejdsaftale, som blandt andet omfatter infrastruktur, maritim forvaltning, civilt beredskab og mere.

Han nævner den nye aftale med Tusass, som inkluderer ni millioner euro til satellitforbindelser i Grønland.

Han nævner også, at sidste gang EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen var i Grønland var i 2024 i forbindelse med at EU-kontoret i Nuuk blev åbnet.

Der vil komme investeringer for omkring en halv milliard euros.

- Vi har brug for hinanden. Grønland har brug for EU og EU har brug for Grønland, siger Jens-Frederik Nielsen.

Pressemødet er startet. Formanden for Naalakkersuisut starter med at sige, at samarbejdet med EU vil gavne alle borgere i landet.

-Vi former vores eget lands fremtid, vi styrer vores eget land med borgerne i centrum, men i samarbejde med andre. Vi har underskrevet en fornyet samarbejdsaftale. Og det vil gavne hele befolkningen i Grønland, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:

- Det vil gavne erhvervslivet, boligmarkedet, turismen og infrastrukturen.

EU, Grønland og Danmark underskrev en aftale her til morgen kl. 9.00.

Aftalen skal sikre en øget hastighed på internet i yderområder i landet.

EU-kommissions formand, Ursula von der Leyens besøg i Nuuk fortsætter i dag.

Her til morgen gøres der klar til en underskriftsceremoni om en aftale mellem EU og Tusass.

Aftalen indeholder en pakke på 9,2 mio. euro til blandt andet hurtigere internet til satellitområder i Grønland. Midlerne skal fordeles over 5 år.

Lidt over kl. 17 er det snart tid til sidste punkt på den del af dagens program, som er åbent for pressen.

Det gælder besøg og en rundtur på Forsvarets inspektionsskib Thetis i havnen i Nuuk.

Politikere bliver taget i mod med Erfalasorput i Qoornoq. Matros fra Greenland Cruises Aili Hjort Andersen viste Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen og Jens Frederik rundt i Qoornoq.

Charlotte Lyberth, 62 år, er født i Qoornoq og har i dag et hus i Qoornoq med sin familie.

Hun bruger sin fritid og ferier i Qoornoq, og er i dag en af de borgere, der står ved vandkanten for at hilse på EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, der er på lynvisit:

-Det er rørende, at hun vælger at besøge Qoornoq. Det betyder meget for mig, at vi får besøg af EU’s kommissionsformand, især set i lyset af, hvad Trump har truet os med, siger Charlotte Lyberth.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen er søndag eftermiddag på en sejltur til Qoornoq i Nuup Kangerlua med formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

På Kolonihavnen i Nuuk giver politikerne et par korte bemærkninger til pressen.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), siger, at han glæder sig over besøget og det fine vejr:

– Besøget markerer et meget tæt venskab og et tæt partnerskab, som vi vil bygge videre på, siger Jens-Frederik Nielsen.

Ursula von der Leyen siger, at hun er meget glad for at kunne besøge Grønland.

– Jeg var her sidst for to år siden. Dengang lovede jeg at komme tilbage med en substantiel pakke. Og nu kan jeg sige, at jeg lever op til det løfte, siger Ursula von der Leyen.

Hun uddyber ikke yderligere om løftet, men siger hun ser frem til de møder, hun skal afholde under besøget.

Før besøget har Naalakkersuisut oplyst, at der blandt andet skal underskrives en fælleserklæring om et styrket samarbejde mellem EU og Grønland, og Financial Times har berettet, at EU-kommissionsformanden har en stor økonomisk pakke med til Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen siger også et par ord.

Hun siger blandt andet, at det har været lidt "blæsende" i Kongeriget, og derfor er hun glad for, at Kongeriget har gode venner og allierede.

– Vi har alle tre arbejdet intensivt for at få EU tættere på alle dele af Kongeriget, inklusiv Grønland, og nu har vi noget substantielt. Der er stadig ting, der skal diskuteres og udvikles, men vejen frem er virkelig god, siger Mette Frederiksen.

Jens-Frederik Nielsen slutter med at forklare, at politikerne nu drager på sejltur, og der vil komme mere nyt i de kommende dage.

Få minutter over 12 er flyet med Ursula von der Leyen landet i Nuuk Lufthavn.

Cirka 10 minutter over 12 er kommissionsformanden kommet ud af flyet, og hun bliver modtaget af statsminister Mette Frederiksen og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Under sit besøg skal Ursula von der Leyen blandt andet ud at sejle.

Statsminister Mette Frederik er landet omkring 11.30 i Nuuk Lufthavn.

Statsministeren er kommet ud af sit fly, og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), er også ankommet med bil til lufthavnen.

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ventes at lande inden længe.

Søndag formiddag venter journalister og fotografer i Nuuk Lufthavn på, at statsministeren og EU-kommissionsformanden ankommer.

Grønlands Politi fortæller på Facebook, at besøget af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og statsminister Mette Frederiksen vil kunne ses i form af flere betjente i bybilledet i Nuuk.

– Politiets opgave er at sikre, at besøgene kan gennemføres i god ro og orden, og at alle – både lokale og gæster – kan føle sig trygge, skriver politiet, der også opfordrer borgerne til at henvende sig til politiet, hvis man skulle have spørgsmål.

I dag ankommer EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen til Nuuk i selskab med statsminister Mette Frederiksen.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), vil stå klar til at modtage de to toppolitikere i Nuuk Lufthavn.

Forud for besøget har Naalakkersuisut meldt ud, at man under besøget blandt andet vil underskrive en fælleserklæring om et styrket samarbejde mellem EU og Grønland.

I den forbindelse har Jens-Frederik Nielsen henvist til, at EU har støttet Grønland i den geopolitiske situation. Med andre ord har EU bakket op om afvisningen af USA's præsident Donald Trumps krav om amerikansk kontrol og ejerskab over Grønland.

– EU har meldt klart ud om støtten til os i den geopolitiske situation og samtidigt imødekommet vores ønske om endnu større partnerskab, jeg ser meget frem til de kommende dage og til at fortælle mere om fælleserklæringens betydning for Grønland, har Jens-Frederik Nielsen sagt forud for mødet.

I forvejen støtter EU Grønland med et beløb på omkring 230 mio. kr. årligt, og EU-kommissionen har foreslået at fordoble det beløb til omkring en halv milliard kroner årligt i EU's næste budgetperiode, som løber fra 2028 til og 2034.

Mediet Financial Times berettede tidligere på ugen om, at kilder i EU-systemet havde oplyst, at Ursula von der Leyen vil præsentere yderligere investeringer i Grønland under sit besøg.

Den danske sundhedsminister Ida Auken rejser i mandag til Grønland, hvor hun blandt andet skal mødes med kvinder, der er direkte berørte af spiralsagen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sundheds- og Kirkeministeriet i Danmark.

Ida Auken har tidligere mødtes med nogle af kvinderne i København.

- Nu ser jeg frem til at mødes med flere af de berørte kvinder i Grønland og personligt høre deres fortællinger. Det ligger mig meget på sinde at vise min støtte og opbakning til kvinderne, siger Ida Auken i pressemeddelelsen.

Besøget kommer efter, at Folketinget torsdag i sidste uge vedtog en godtgørelse på 300.000 kroner til de berørte grønlandske kvinder.

Under besøget i Grønland skal Ida Auken også mødes med Grønlands minister for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim.

De skal drøfte, hvordan samarbejdet mellem Danmark og Grønland på sundhedsområdet kan styrkes, lyder det i pressemeddelelsen.

Naalakkersuisut har offentliggjort rapporterne på selvstyrets hjemmeside.

Det omfattende materiale kan findes her: https://naalakkersuisut.gl/Nyheder/2026/08/2808_offentliggoerelse?sc_lang=da

Naalakkersusiut har nu afsluttet pressemødet efter cirka 25 minutter.

Her er en kort opsummering af, hvad der kom frem på selve pressemødet:

Naalakkersuisut vil ikke konkludere, om der blev begået folkedrab i spiralsagen, og Jens-Frederik Nielsen understreger, at spørgsmålet kan blive diskuteret videre. Naalakkersuisut vurderer samtidig, at rapporten fra den udtrådte ekspertgruppe ikke lever op til kommissoriet.

Fremadrettet vil Naalakkersuisut arbejde ad fire spor:

1. Anerkende Folketingets beslutning om godtgørelse og statsministerens undskyldning.

2. Igangsætte en helingsproces i Grønland, hvor staten også har et ansvar.

3. Oprette en forsoningskommission sammen med Danmark med fokus på at afdække sandheden og skabe forsoning.

4. Kræve, at staten håndterer konkrete sager om blandt andet juridisk faderløse og personer bortadopteret uden samtykke.

Mariane Paviasen Jensen fremhæver desuden, at Grønland som samfund er dybt såret, og at der er behov for samarbejde med Danmark om bearbejdningen af sagen.

Læs mere om indholdet af eksperternes rapporter i disse artikler:

https://www.sermitsiaq.ag/samfund/var-det-folkedrab-klart-nej-siger-udbryderne-fra-ekspertgruppen/2419411

https://www.sermitsiaq.ag/samfund/var-det-folkedrab-officiel-ekspertgruppe-svarer-hverken-ja-eller-nej/2419399

Der spørges til, om Naalakkersuisut vil indbringe Danmark for domstolen i Haag, og se om Danmark kan blive dømt for folkedrab.

Jens-Frederik Nielsen siger, at det ikke er op til Naalakkersuisut at vurdere, om der begået folkedrab eller ej.

Han siger videre, at spørgsmålet om folkedrab kan blive yderligere diskuteret i det fremtidige arbejde.

Politikerne spørges til, hvorfor den ene rapport ikke godtages.

Hertil svarer Jens-Frederik Nielsen, at det i peer-review vurderes, at "udbrydergruppen" ikke har opfyldt kommissoriet.

Mariane Paviasen spørges nu til, om Naalakkersuisut mener, der er begået folkedrab.

Hun peger på, at rapporterne er meget forskellige på det punkt.

- Vi anbefaler, at folk selv læser rapporterne.

- Det kan vi ikke sige på vegne af Naalakkersuisut, om der er begået folkedrab. Det er noget, vi kan diskutere videre, siger hun.

Jens-Frederik Nielsen siger, at Naalakkersuisut vil arbejde ad fire spor for fremadrettet handling:

– Vi vil gerne anerkende Folketingets beslutning om godtgørelse. Vi vil også gerne anerkende, at statsministeren sidste år sagde undskyld i sagen, siger han og fortsætter:

– Vi skal igangsætte en helingsproces i Grønland. Her har staten også et ansvar.

Det tredje punkt er:

– Vi vil oprette en forsoningskommission. Vi vil gerne samarbejde med den danske regering om det punkt. Den skal ikke placere skyld med afdække sandheden med henblik på forsoning, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:

– Det fjerde spor er, at vi vil kræve, at staten håndterer specifikke sager, herunder de juridisk faderløse og bortadopterede uden samtykke.

Mariane Paviasen Jensen siger videre, at Grønland som samfund er dybt såret, og der er brug for et samarbejde om heling og bearbejdning.

– Et af de næste skridt er bearbejdning, som vi må samarbejde om (med Danmark, red.), siger hun.

Mariane Paviasen begynder med at fortælle, at eksperterne har skullet afdække og redegøre for eventuelle overtrædelser af menneskerettigheder og international lovgivning i spiralsagen.

Hun redegør også for, at der undervejs opstod uenighed mellem eksperterne, hvilket resulterede i to rapporter og to såkaldte peer review.

Naalakkersuisut vurderer, at rapporten fra den udtrådte gruppe ikke lever op til Naalakkersuisuts kommissorium for arbejdet.

Jens-Frederik Nielsen lægger ud med at fortælle, at alle hos Naalakkersuisut er dybt berørte af sagen.

Han fortæller også, at nogle af de involverede kvinder har bedt om, at sagen ikke skal bruges til politisk kampagne.

- Det er sket mange forfærdelig ting, som aldrig burde være sket, siger han og understreger, at det er grønlandske piger og kvinder, som det er gået ud over.

Jens-Frederik Nielsen giver ordet videre til Mariane Paviasen Jensen, som skal fremlægge rapportens konklusioner.

Pressen er så småt på plads i Naalakkersuisuts presserum og klar til rapportere fra begivenheden, der nyder stor opmærksomhed fra især også danske medier.

Kl. 13.00 offentliggøres de længe ventede rapporter om spiralsagen, hvor eksperter har skullet vurdere de menneskeretlige aspekter af sagen.

Offentliggørelsen sker ved et pressemøde, som naalakkersuisoq for børn, unge, justitsområdet og ligestilling, Mariane Paviasen Jensen (IA) og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), står for.

De to rapporter om spiralsagen har skullet undersøge, om der er sket menneskerettighedsbrud fra 1960 og frem til i dag i forbindelse med brugen af prævention.

Spiralsagen handler om, at et stort antal grønlandske kvinder har fået indsat spiral uden samtykke, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland frem til 1. januar 1992.

Den praksis er i et eller andet omfang fortsat også efter at Grønland selv overtog ansvaret for området.

Eksperterne skulle oprindeligt have lavet én rapport, men på grund af uenigheder, valgte de to danske forskere i gruppen at trække sig og lave deres eget bidrag på dansk, hvilket blev accepteret af Naalakkersuisut.

Ekspertgruppen bestod i første omgang af Dalee Sambo Dorough fra Canada, Miriam Cullen fra New Zealand og de to danske forskere Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard.

Aqqaluaq B. Egede afslutter sin præsentation med at understrege endnu en gang, at det har været svært at få enderne til at mødes i dette finanslovsforslag, og at forslaget nu skal behandles grundigt af Inatsisartut.

Naalakkersuisut lægger også op til at styrke udenrigsområdet for at tilpasse budgetterne til den interesse der er for Grønland fra omverdenen.

Naalakkersuisut foreslår at tilføre 10,8 mio. kr. næste år og 7,9 mio. kr. i 2028 og 2029.

Aqqaluaq B. Egede nævner flere gange, at det har været nødvendigt for Naalakkersuisut at have omfattende rejseaktivitet for at tage ud i verden og tale Grønlands sag i forbindelse med det udenrigspolitiske pres, der har været på landet samt for at sikre midler fra eksempelvis EU til Grønland.

Aqqaluaq B. Egede fortæller videre, at Naalakkersuisut ønsker at investere 105 mio. kr. i et IT-system til blandt andet skattevæsenet.

– De sidste ti år har vi ikke fulgt med på udviklingen på it-området, siger Egede og fortsætter:

– 105 mio. kr. er mange penge, men der kan de kommende år være store summer af spare ved at investere nu, siger han.

Et nyt system skal sikre en mere sikker skatteopkrævning og en bedre service til borgere og virksomheder.

Naalakkersuisut afsætter 250 mio. kr. til at færdiggøre lufthavnen i Qaqortoq.

Lufthavnen er ellers taget i drift i år, men der skal altså yderligere midler til ifølge Aqqaluaq B. Egede.

Handicapområdet fremhæves også.

Ifølge naalakkersuisoq afsættes der omkring 12 mio. kr. ekstra til området næste år.

Pengene skal blandt andet hjælpe kommunerne med at leve op til ny lovgivning, som skal give bedre forhold og støtte til personer med handicap.

Naalakkersuisut vil også afsætte 2 mio. kr. ekstra til rådgivningstelefonen Tusaannga:

- Det er vigtigt at børn og unge i samfundet bliver understøttet, siger naalakkersuisoq.

Naalakkersuisut foreslår 20 mio. kr. årligt til en ny skole i Ilulissat.

Skolen skal være en erhvervsskole med gymnasiale fag.

Naalakkersuisut foreslår også et uddannelseshus i Tasiilaq. Det afsættes der 10 mio. kr. til.

Investeringerne er en del af, at Naalakkersuisut ønsker fokus på at styrke uddannelsesområdet for at gøre flere, især unge, klar til arbejdsmarkedet.

Aqqaluaq B. Egede lægger ud med at pointere, at det er vigtigt for Naalakkersuisut, at Grønland som samfund står sammen i en udfordrende tid.

Egede nævner udenrigsfronten, hvor han uden tvivl henviser til Donald Trumps ønsker om at overtage Grønland.

– Det er meget vigtigt at stå sammen, siger han og fortsætter:

– Vi skal stå sammen, og vi skal blive respekteret og have kræfter til at indgå i fællesskaber rundt om i verden. Når vi er uenige, skal vi snakke om det og ikke skabe splid.

Herefter går han over til selve finanslovsforslaget, og her fremhæver han, at der er kommet flere udgifter på ældreområdet, samt at det kan mærkes at færre er i den arbejdsdygtige alder.

– Økonomien er afgørende, og vi skal have en lov i balance, siger Aqqaluaq B. Egede.

Kl. 10.00 vil naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), præsentere finanslovsforslaget for 2027.

Naalakkersuisuts udspil vil danne grundlag for de kommende forhandlinger med partierne samt behandlingen i Inatsisartut.

I denne artikel kan du følge nyt fra pressemødet.

Sundhedsminister Ida Auken er sidste politiker på talerstolen.

- Som kvinde og som mor kan jeg ikke andet end at blive dybt berørt af de beretninger, som udredningen har bragt frem i lyset, lød det blandt andet fra sundhedsministeren, der fortsatte:

- Det svigt skulle aldrig være sket. Vi kan ikke ændre på, hvad der er sket, men vi kan tage ansvaret på os og tage bedst mulig hånd om kvinderne.

Sundhedsministeren rundede førstebehandlingen af, og forslaget er nu sendt videre til behandling i Grønlandsudvalget.

Folketingsmedlem Qarsoq Høegh-Dam (N) fremhæver i sit indlæg, at der er i spiralsagen er tale om kvinder, der blev forskelsbehandlet på grund af deres race - altså at de var grønlændere.

Han mener, at sagen kun er toppen af isbjerget.

Ifølge folketingsmedlemmet bør politikerne gøre sig beredte på, at der kommer mere information, og at der kan blive tale om yderligere erstatninger:

– Lovforslaget omhandler ikke de mén og de følger, der er opstået, men kun godtgørelsen, siger han.

Under sit indlæg siger ordfører fra Dansk Folkeparti, at det hørte med til tiden tilbage i 1960’erne, at man troede, man gjorde en god gerning.

– Mange var purunge piger 13-14 år. Mange blev udsat for tilnærmelser fra familiemedlemmer. Men kvinderne oplevede et dobbeltovergreb, fra deres nærmeste og fra staten, lød det fra Ahrendtsen.

Formuleringen fik folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen (IA) til at gå i rette med DF-politikeren:

– Jeg vil gøre opmærksom på, at der henvises til, at spiralerne blev opsat for at beskytte pigerne fra overgreb mod familiemedlemmerne. Det er en forsimpling og en forfladigelse. Pigerne havde ikke bedt om spiralen, og vidste det ofte heller ikke.

Dansk Folkepartis ordfører Alex Ahrendtsen siger under sit indlæg, at danske kvinder, som blev udsat for lignende overgreb, også bør inkluderes i forslaget og få mulighed for erstatning.

Ordføreren mener også, at anden- og tredjebehandling bør udskydes og afvente offentliggørelse af de to ekspertrapporter, Naalakkersuisut har bestilt.

Rapporterne skal blandt andet vurdere, om spiralsagen kan defineres som et folkemord.

Venstres Kristoffer Melson påpeger overfor Ahrendtsen, at grønlandske kvinder blev systematisk behandlet anderledes og dårligere, og det er derfor det er på sin plads og give undskyldning og anerkendelse.

Alex forstår ikke forargelsen over, at han også vil inkludere danske kvinder.

Socialdemokratiets ordfører afkræver Alex Ahrendtsen svar på, om Dansk Folkeparti overhovedet støtter lovforslaget:

– Vi ønsker, at danske kvinder bliver en del af godtgørelsesordningen. Det vil vi tage med i udvalgsarbejdet. Derefter tager vi stilling til, om vi stemmer ja eller nej, siger ordføreren.

Dansk Folkeparti står som det eneste parti uden for gruppen af partier, der på forhånd har lovet at bakke op om godtgørelse til ofre i spiralsagen.

Lovforslaget om godtgørelse til ofre i spiralsagen skal fredag førstebehandles i Folketingssalen.

Sagen om de mange piger og kvinder, som ufrivilligt fik opsat spiral, har trukket dybe spor i forholdet mellem Danmark og Grønland.

Dagens førstebehandling i Folketinget finder sted mens mange venter på offentliggørelsen af to rapporter, hvor eksperter blandt andet er blevet bedt om at vurdere, om det var et folkemord, som fandt sted.

Sundheds- og kirkeminister i Danmark Ida Auken (S) har prioriteret at få 1.- 2. og 3 behandlet lovforslaget om godtførelsesordning for ofre i spiralsagen i august måned.

Forslaget vil indføre en godtgørelsesordning for kvinder, der i perioden 1960-91 blev udsat for antikonception uden samtykke i Grønland eller Danmark. Kvinder der opfylder betingelserne kan efter ansøgning få udbetalt en godtgørelse på 300.000 kroner.

Siden 1. juli har kvinder kunne indsende ansøgning til Patienterstatningen, og det har 171 kvinder allerede gjort, oplyser Patienterstatningen til Ritzau.

USA’s præsident Donald Trump har tirsdag eftermiddag delt et billede på sin sociale medie, Truth Social. Billedet viser det amerikanske landkort, der er i det amerikanske flags farver.

Med i landkortet kan ses Grønland, der også er dækket i samme farver som det amerikanske flag. Billedet ser ud til at være AI-genereret, hvor flere europæiske ledere sidder med ved bordet.

Donald Trump har de seneste uger gentaget sin ønske om at tage kontrol over Grønland, og har udtrykt, at han vil trække den militære støtte i Europa, da Grønland er “et problem”.

Naalakkersuisut har igen svaret, at Grønland bestemmer over Grønlands fremtid.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde i går, at han stadig ønsker, at Grønland skal styres af USA.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens Frederik Nielsen (D), reagerer nu på udmeldingen.

- Desværre må vi gentage igen: Grønland er ikke til salg. Der skal være respekt om territorial integritet, international lov og vores ret til selvbestemmelse, skriver Formanden for

Naalakkersuisut på Naalakkersuisuts hjemmeside. Og forsætter:

- Grønlands fremtid besluttes af os i Grønland og ikke af andre. At gentage ønsket om overtagelse eller kontrol af vores land ændrer ikke på det.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), reagerede også i går på Facebook med en afvisning af Donald Trumps ønske.

Nato-topmødet i Ankara har været "godt", siger Løkke trods hårde udtalelser fra Trump om Grønland og Spanien.

Nato-topmødet har været "godt", og der er enighed på topmødet om, at Nato er "stærkere end nogensinde".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på Nato-topmødet i Ankara.

Han nedtoner opgøret med Trump om både forsvarsudgifter og Grønland.

- Lige siden Eisenhower har amerikanske præsidenter påpeget, at der var en ubalance mellem, hvad USA og Europa betaler for forsvar.

- Alt det har rykket sig. Det er en kombination af Trump og hans utraditionelle tilgang og så krigen i Ukraine, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener, at man skal trække "støjen" væk, når man ser på udkommet af topmødet.

- Det, der blev sagt inde i lokalet, var noget andet. Det var et USA, der anerkender, at Europa er ved at levere på, at man skal tage en større del af regningen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener også, at arbejdsgruppen mellem Danmark, Grønland og USA fortsat vil kunne finde løsninger, der kan løse striden om Grønland.

- Jeg har godt noteret mig præsidentens udtalelser om Grønland. Det bekræfter det, vi har vidst hele tiden, nemlig, at hvis Trump bestemte alt, så var Grønland amerikansk i morgen.

- Men Grønland ønsker ikke at blive amerikansk. Og vi har en aftale om, at arbejdsgruppen skal finde løsninger på USA's legitime sikkerhedsinteresser. Det tror vi fuldt og fast på, kan ske, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ritzau/

Natos generalsekretær forsøger at nedtone opgøret om Grønland efter nyt krav om kontrol fra Trump.

Der er sat en "god proces" i gang omkring Grønland.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på vej ind til Nato-topmødet i Ankara onsdag.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, tirsdag i Ankara gentog ønsket om at få kontrol med Grønland.

På World Economic Forums møde i Davos i foråret lykkedes det i første omgang Rutte at få Trump med på at fokusere på at styrke sikkerheden i Arktis frem for at gå efter ejerskab over Grønland.

Tirsdag brød konflikten dog ud igen, da Trump gentog sit krav over for pressen efter et møde med Tyrkiets præsident Erdogan, der er vært for Nato-topmødet i Ankara.

- Grønland bør være kontrolleret af USA ikke af Danmark, sagde Trump tirsdag.

Her gentog han samtidig en kritik af Danmark for ikke et gøre nok for at beskytte Grønland, som også var en central del af opgøret i begyndelsen af året.

- Grønland hjælper ikke Danmark. Danmark bruger ikke nok penge på virkelig at hjælpe Grønland, men det er en vigtig del for USA, lød det fra Trump.

USA's præsident, Donald Trump, fastholder fortsat, at han ønsker kontrol over Grønland. Det sagde præsidenten tirsdag under et møde i forsvarsalliancen NATO.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Múte B. Egede (IA) reagerer på udtalelsen i et opslag på Facebook.

- I dag har USA’s præsident endnu en gang udtalt sig om Grønland. Det viser, at ønsket om at kontrollere vores land fortsat fylder i USA, og at presset fortsat er en realitet. Derfor skal vi fortsat tage situationen alvorligt og møde den med ro, sammenhold og en fast kurs, skriver Naalakkersuisoq.

Det er en del af hans budskab om sammenhold og samarbejde.

- Vi skal stå sammen herhjemme og fortsætte det tætte samarbejde med vores allierede og samarbejdspartnere. Samtidig skal vi insistere på at finde løsninger gennem dialog og respekt, skriver han.

Naalakkersuisoq understreger endnu en gang, at det er Grønland, der afgør, hvor landets fremtid skal ligge, og hvem der skal bestemme den.

- Vores fremtid besluttes af os i Grønland. Sådan har det altid været. Og sådan vil det altid være, skriver Múte B. Egede.

Øget samarbejde er med andre lande er ikke det samme som ejerskab, lyder det fra Naleraq-politiker, Jens NapãtôK´.

Han reagerer på udtalelser fra USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry.

Landry har i et interview for nylig talt om, at USA har en stor mulighed for “få” Grønland, samt at præsident Donald Trump ikke har glemt sit eget forslag om, at USA bør overtage Grønland.

Men selvom Grønland er åben for mere internationalt samarbejde, så skal beslutninger om Grønlandl hverken tages i Washington eller København lyder det fra Jens NapãtôK´:

- Vi ønsker ikke at blive amerikanere, ligesom vi heller ikke ønsker at være danskere. Vi ønsker at være grønlændere og at udvikle Grønland som et selvstændigt folk med vores egen identitet, vores eget sprog og vores egen beslutningsret, skriver politikeren i en pressemeddelelse, hvor han dog også fremhæver forbindelsen til Danmark:

- Samtidig kan ingen ignorere de historiske, kulturelle og familiære bånd, som gennem generationer er blevet skabt mellem Grønland og Danmark. Disse relationer skal mødes med respekt og udvikles gennem ligeværdigt samarbejde.

På Inatsisartuts sidste mødedag i dette forår blev det diskuteret, hvordan selvstyreloven eventuelt kan moderniseres. Debatten var rejst af Atassuts formand, Aqqalu C. Jerimiassen.

Det lidt usædvanlige var, at ingen af Inuit Ataqatigiits syv medlemmer deltog i debatten af emnet eller tog ordet fra talerstolen.

Debat-initiativtageren kommenterede det således:

- Jeg bemærker, at der ikke er nogen fra Inuit Ataqatigiit til stede, og at de alle er fraværende.

- Det kunne ellers have været interessant at høre, hvilke synspunkter Inuit Ataqatigiit ville have fremlagt om emnet. Det er netop dét, der mangler, siger Aqqalu C. Jerimiassen fra Inatsisartuts talerstol.

”Der var sygdom, og vi havde andre opgaver”

Sermitsiaq kontaktede efterfølgende formanden for Inuit Ataqatigiits inatsisartut-gruppe, Mimi Karlsen. Hun forklarede, at ordfører på området, Pipaluk Lynge, var blevet syg, og at de øvrige medlemmer havde andre opgaver, som gjorde, at de ikke kunne være til stede i salen.

- Inatsisartut-medlemmer bliver også syge. Der opstod pludselig sygdom, og vi andre havde andre opgaver, så vi deltog ikke, siger Mimi Karlsen til Sermitsiaq.

Hvorfor var det ikke muligt at lade et af de raske medlemmer tale i stedet for den sygemeldte?

- Fordi vi alle var optaget af andre opgaver på samme tid. Derfor nåede vi det ikke. Sådan kan det nogle gange være, siger Mimi Karlsen.

Når medlemmerne af Inatsisartut skal stemme om et forslag, skal mindst halvdelen af medlemmerne, 16 medlemmer, være til stede i salen.

Det var ikke tilfældet her til morgen. På dagsordenen var et forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at undersøge mulighederne for at udvide Grønlands søterritorie fra 3 sømil til 12 sømil, samt redegøre for de juridiske, økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser heraf.

Men kort efter mødestart viste det sig, at der var for få medlemmer til stede i salen. Derfor blev behandlingen afbrudt.

- Inden vi går i gang med andenbehandlingen og afstemningen, skal vi sikre os, at mindst 16 stemmeberettigede medlemmer af Inatsisartut er til stede i salen. Derfor er vi nødt til at holde en pause, sagde mødeleder, Aki-Matilda Høegh-Dam (N), til de fremmødte.

Ikke alle mødte op

Da mødet begyndte, blev der orienteret om redegørelse for dagsordenen. Her blev det oplyst, at der ikke var indgået nogen aftale om afstemningsproceduren. Det betød, at alle 31 medlemmer forventes at være klar til mødet.

Efter pausen, som skyldtes det utilstrækkelige fremmøde, var det dog ikke alle 31 medlemmer, der deltog i afstemningen. Forslaget blev behandlet af 21 medlemmer.

Inuit Ataqatigiit sikrer stærk repræsentation i udvalg med betydning for Kalaallit Nunaat, herunder formandsposten i Grønlandsudvalget, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Inuit Ataqatigiit (IA) har ved udvalgsfordelingen i Folketinget haft primært fokus på udvalg af betydning for Kalaallit Nunaat, lyder det fra partiet.

”Det har særligt ligget IA på sinde at sikre grønlandsk repræsentation i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, der i dag er et dansk ansvarsområde. Vi er en del af verdenssamfundet og skal aktivt påvirke de beslutninger, der vedrører os. Og det er ikke kun i forhold til arktiske spørgsmål, men i det hele taget. Vi er også en del af verdenssamfundet og påvirkes af Kongerigets udenrigspolitik – derfor er det vigtigt at vi sidder med ved bordet ”. udtaler Naaja H. Nathanielsen, der både har fået sæde i Udenrigs- og forsvarsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn.

Også forhold internt i Kongeriget har været i fokus for IA ved udvalgsfordelingen. Det har resulteret i medlemskab af Færøudvalget og formandsposten i Grønlandsudvalget:

”Som ny formand for Grønlandsudvalget ser jeg frem til at sætte vores land i centrum for politiske drøftelser med resten af udvalgets medlemmer. Personligt finder jeg det oplagt at fokusere på at danske ansvarsområder i Kalaallit Nunaat lever op til nutidige standarder og at grønlændere i Danmark sikres deres rettigheder som oprindeligt folk” udtaler Naaja H. Nathanielsen.

IA’s udvalgsposter er:

Formandspost i Grønlandsudvalget

Færøudvalget

Udenrigs- og forsvarsudvalget

Det udenrigspolitiske nævn

Arktisk delegation

Repræsentant til den Arktiske Parlamentarikerkomité (SCPAR) efter 2 år.

Bringes der emner op i andre udvalg med betydning for Grønland, er det muligt for Inuit Ataqatigiit at træde ind midlertidigt. Dette forventes eksempelvis at ske i Europaudvalget og Retsudvalget, oplyser partiet.

Inuit Ataqatigiit (IA) har ved udvalgsfordelingen i Folketinget haft primært fokus på udvalg af betydning for Kalaallit Nunaat, lyder det fra partiet.

- Det har særligt ligget IA på sinde at sikre grønlandsk repræsentation i udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, der i dag er et dansk ansvarsområde. Vi er en del af verdenssamfundet og skal aktivt påvirke de beslutninger, der vedrører os. Og det er ikke kun i forhold til arktiske spørgsmål, men i det hele taget. Vi er også en del af verdenssamfundet og påvirkes af Kongerigets udenrigspolitik – derfor er det vigtigt at vi sidder med ved bordet, udtaler Naaja H. Nathanielsen, der både har fået sæde i Udenrigs- og forsvarsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn.

Også forhold internt i Kongeriget har været i fokus for IA ved udvalgsfordelingen. Det har resulteret i medlemskab af Færøudvalget og formandsposten i Grønlandsudvalget:

- Som ny formand for Grønlandsudvalget ser jeg frem til at sætte vores land i centrum for politiske drøftelser med resten af udvalgets medlemmer. Personligt finder jeg det oplagt at fokusere på at danske ansvarsområder i Kalaallit Nunaat lever op til nutidige standarder og at grønlændere i Danmark sikres deres rettigheder som oprindeligt folk, udtaler Naaja H. Nathanielsen.

IA’s udvalgsposter er:

- Formandspost i Grønlandsudvalget

- Færøudvalget

- Udenrigs- og forsvarsudvalget

- Det udenrigspolitiske nævn

- Arktisk delegation

- Repræsentant til den Arktiske Parlamentarikerkomité (SCPAR) efter 2 år.

Bringes der emner op i andre udvalg med betydning for Grønland, er det muligt for Inuit Ataqatigiit at træde ind midlertidigt. Dette forventes eksempelvis at ske i Europaudvalget og Retsudvalget, oplyser partiet.

Folketingsmedlem for Naleraq Qarsoq Høegh-Dam er blevet udpeget til en række centrale udvalg og internationale samarbejder i Folketinget.

Det skriver Naleraq i en pressemeddelelse.

Det er især poster om Arktis, udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og rigsfællesskabet.

- Jeg er meget tilfreds med de poster, jeg har fået. Det er områder med stor betydning for Grønland. Jeg får direkte indflydelse på beslutninger, som påvirker vores land, vores folk og vores egen fremtid. Jeg har taget fat på arbejdet fra første dag, siger Qarsoq Høegh-Dam.

Han fortsætter og siger, at det er vigtigt for ham, at Grønland er til stede, hvor beslutningerne træffes.

- Når der træffes beslutninger om Arktis, Grønland og grønlændere, sikkerhedspolitik og udenrigspolitik, skal Grønland være repræsenteret. Vi, mit land og mit folk, skal sidde med ved bordet og gøre vores stemme gældende. Det arbejde og de tungeste poster påtager jeg mig sikkert nu, siger han.

Naleraq ser udpegningerne som et vigtigt resultat for Grønland, der giver Grønland repræsentation i flere af de mest indflydelsesrige nationale og internationale fora med betydning for Arktis og grønlandske folks fremtid.

Qarsoq Høegh-Dam vil fremover blive:

·       Formand for Den Arktisk Delegation

·       Folketingets eneste medlem og repræsentant til Den Arktiske Parlamentarikerkomité (SCPAR)

·       Medlem af NATO's parlamentariske forsamling

·       Medlem af Udenrigspolitisk nævn (UPN)

·       Medlem af Udenrigs- og Forsvarsudvalget (UDF)

·       Delegationsmedlem af Nordisk Råd

·       Indsuppleret medlem Retsudvalget (REU) – vedrørende grønlandske sager

·       Indsuppleret medlem Socialudvalget (SOU) – vedrørende grønlandske sager

·       Næstformand 2 år, Formand 2 år, for Grønlandsudvalget (GRU) - Deltagende Folketingsmedlem til FN

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og IA-formand, Múte B. Egede (IA), reagerer på Facebook, efter at USA’s udenrigsminister Marco Rubio kom med en række udtalelser om Grønland under en høring onsdag.

Rubio blev blandt andet spurgt til Donald Trumps udtalelser om Grønland, og her lød det fra Rubio, at han er enig med præsidenten i, at det er lettere at forsvare et sted, når man ejer det.

Múte B. Egede understreger i sin udmelding på Facebook endnu en gang, at Grønland har ret til selvbestemmelse:

– Grønlands fremtid besluttes af os i Grønland. Sådan har det været, sådan er det, og sådan vil det også være i fremtiden. De seneste udtalelser fra USA ændrer ikke på det, lyder det fra Múte B. Egede.

Han siger videre, at samtalerne med USA er konstruktive:

– Vi deltager i de igangværende samtaler med USA og Danmark - her også om sikkerhed og forsvar. Det gør vi konstruktivt og med respekt for alle parter, som det bør være blandt allierede. Lad os fastholde det spor, skriver Múte B. Egede.

Marco Rubio kom også ind på forhandlingerne under høringen onsdag. Rubio sagde her, at de er igangværende og finder sted på månedlig basis nu, og at han forventede godt nyt:

– Jeg tror, at vi får nogle ret gode nyheder om det på et tidspunkt, lød det fra Rubio.

Der var også overdragelsesceremoni i Social-og Boligministeriet onsdag.

Her gav afgående minister Sophie Hæstorp Andersen (S) stafetten videre til Moderaternes Monika Rubin, der bliver ansvarlig for socialområdet og nordisk samarbejde, mens SF's Jacob Mark overtaget boligministeriet, der slås sammen med børn og ældreministeriet.

Efter den officielle ceremoni spurgte Sermitsiaq ind hendes ambitioner i forhold til anbragte børn af grønlandske familier i Danmark.

I regeringsgrundlaget står der blandt andet, at regeringen vil "sikre grønlandske børns tarv samt grønlandske familiers rettigheder i Danmark, herunder gennemgå alle eksisterende anbringelsessager med henblik på at sikre ensartet retssikkerhed.”

–  Min ambition er præcis det der står i regeringsgrundlaget - at sætte meget mere fokus på samarbejdet med  Naalakkersuisut og simpelthen løfte området på den måde, vi nu kan her fra min position, siger Monika Rubin og tilføjer:

– Det er vigtigt for mig, at vi får et ligeværdigt samarbejde mellem Grønland og Danmark.

Ny sundhedsminister i Danmark Ida Auken (S) overtog onsdag stafetten efter Venstres Sophie Løhde (V), der satte gang i erstatningsordningen til ofrene i spiralsagen. Arbejdet har dog været sat i stå på grund af udskrivelsen af folketingsvalget.

Sermitsiaq spurgte derfor Ida Auken, om hun ville prioritere at genfremsætte lovforslaget til godtgørelsesordningen inden sommerferien.

– Det lovforslag er helt afgørende. Og det er meget vigtigt, at vi får hjulpet og sikret erstatning til de grønlandske kvinder, der har været udsat for noget af det mest forfærdelige, man kan opleve.

– Om vi kan nå det inden sommer, tør jeg ikke garantere. Men vi gør hvad vi kan, for at det kommer hurtigt frem.

– Rigsfællesskabet ligger mit hjerte nært. Det er vigtigt for mig, at vi behandler folk med respekt, og at vi sørger for en ordentlig behandling, og det er også det at sørge for at få ryddet op efter sådant noget som spiralsagen, sagde Ida Auken, der udover sundhedsministeriet også overtager kirkeministeriet.

De grønlandske medlemmer af Folketinget, Naaja H. Nathanielsen fra IA og Qarsoq Høegh-Dam, Naleraq, er tirsdag indkaldt kl. 11 og 11.30 dansk tid til de afgørende forhandlinger med forhandlingsleder Mette Frederiksen på Marienborg.

Ifølge Sermitsiaqs oplysninger er der tale om en gennemgang af regeringsgrundlaget med fokus på Nordatlanten, som de grønlandske mandater skal forholde sig til.

Klokken 16 dansk tid er der inviteret til pressemøde på Marienborg, hvor regeringsgrundlaget for en ny regering i Danmark bestående af Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Moderaterne bliver præsenteret.

De to grønlandske medlemmer af Folketinget Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) mødtes torsdag eftermiddag dansk tid med forhandlingsleder Mette Frederiksen.

Begge siger efterfølgende til Sermitsiaq, at der var tale om konstruktive og mere konkrete forhandlinger.

- Det gik godt. Vi kom mere i dybden, og jeg har en god fornemmelse, siger Qarsoq Høegh-Dam, der var mødt op på Marienborg sammen med sine medarbejdere fra Folketinget Nukappiaaluk Hansen og Hannah Najaaja Olsen.

-Vores krav handler om at sikre, at de danske ansvarsområder lever op til standard inden næste folketingsvalg. Og dertil at der er fokus på grønlandske borgeres rettigheder herunder grønlandske børns tarv og oprindelige folks rettigheder, siger Qarsoq Høegh-Dam, der har en fornemmelse af, at en ny regering er lige på trapperne.

IA's medlem af Folketinget Naaja H. Nathanielsen er stadig i Nuuk, og holdt derfor mødet online.

-Konkret talte vi om øgede investering, håndtering af de mørke kapitler fra kolonitiden, den overordnede juridiske ramme om Kongeriget og sociale forhold og velfærd.

-Det var igen et godt og konstruktivt møde. Der er fortsat emner, der skal uddybes og arbejdes videre med, før vi kan sige, hvor vi endeligt står. Vores fokus er ensidigt på Grønlands interesser og forhold, der betyder noget for grønlandske borgere, men det er klart, at vi også skeler til den politiske ramme som en kommende dansk regering vil arbejde under: Hvad vil de og hvilken politisk retning vil de lægge? Når vi har fået et tydeligere billede af det og vi har fået respons på dagens møde kan vi vurdere vores støtte. Lige nu er jeg forsigtig positiv, siger Naaja H. Nathanielsen.

Med Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen tilbage som kongelig undersøger er nye regeringsforhandlinger i gang på Marienborg.

De nordatlantiske medlemmer er indkaldt til bilaterale forhandlinger torsdag kl. 14.00 dansk tid. Sermitsiaq erfarer, at det grønlandske medlem af Folketinget for Naleraq, Qarsoq Høegh-Dam, deltager fysisk i mødet, mens IA's Naaja H. Nathanielsen, der stadig er i Grønland, deltager online.

Mette Frederiksen har tidligere meldt ud, at hun går efter at danne en centrum-venstre regering, som består af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Moderaterne.

- Der er tankevækkende at USA, der i år fejrer 250 års nationaldag, ønsker at købe Grønland. Vi er et demokratisk land, der på sigt ønsker selvstændighed, siger arrangør Aqqalukkuluk Fontain under sin tale ved konsulatet.

Omkring 500 personer er mødt op til demonstrationen. Grønlands Politi har også valgt at lave vejafspærringer ved området for at sikre, at demonstranter ikke bliver forstyrret af trafikken.

- Lyt til os. Vi er ikke til salg og vi er ikke et militært objekt. Vi er et folk i et samfund, i et hjem. Vi vil ikke acceptere trusler fra USA. Hvis USA tror på uafhængighed og selvbestemmelse så ville de forstå os. Hvis Grønland falder, så kan alle andre lande falde. “No means no”, siger Aqqalukkuluk Fontain.

Derefter råber demonstranterne "No means no!" og “Kalaallit Nunaat, kalaallit pigaat!”. Demonstrationen er slut omkring klokken 17.00.

“Kalaallit Nunaat!” bliver der råbt under demonstrationen på vej mod konsulatet i Nuuk.

Flere hundrede mennesker deltager ved demonstrationen torsdag, hvor flere går med flaget Erfalasorput. Skilte med Donald Trumps billede med Jeffrey Epstein samt sloganet “USA ASU” (USA stop så, red.) bliver også vist frem.

Her vender demonstranterne ryggen til konsulatet og holder 2 minutters stilhed for at vise deres utilfredshed mod USA.

Grønlands Politi, der er stærkt til stede til demonstrationen vurderer, at der er omkring 500 demonstranter.

Demonstrationen mod USA starter klokken 16.30. Men før demonstrationen går i gang, har flere gæster i konsulatet valgt at gå.

Over 300 personer har vist interesse for demonstrationen, der er lagt op som en begivenhed på Faceook.

Sermitsiaqs reporter på stedet oplyser, at der omkring klokken 15.30 kun var cirka 50 gæster tilbage. Dermed har omkring 70 gæster været på en hurtig visit hos konsulatet der torsdag fejrer åbning af nye lokaler i Nuuks bymidte.

Blandt gæster var der et par politikere og erhvervsledere.

Blandt gæsterne var borgmester i Kommune Kujalleq, Malene Vahl Rasmussen.

Hun opholdte sig en kort tid i konsulatet og afleverede et protestbrev til ambassadør Ken Howery på vegne af sin kommunes borgere.

Til TV2 nyheder fortæller Malene Vahl Rasmussen, at en allieredes handlinger ikke er ordentlige, og at borgerne fortsat frygter, at deres land bliver overtaget af USA.

Klokken 15.00 kunne ambassadør Kenneth Howery byde gæsterne velkommen der tæller omkring 120.

Han sender en særlig velkomst til konsul Susan Wilson og til medlemmer af Inatsisartut. I talen lagde han vægt på at Grønlands fremtid bestemmes af grønlænderne.

Blandt medlemmer af Inatsisartut er der Napaartoq Petrussen (D) og Vivian Motzfeldt (D) til stede. Også folk fra erhvervslivet er mødt op.

300 personer er inviteret til receptionen i konsulatet torsdag. Der er ingen repræsentanter fra Naalakkersuisut til stede.

I anledning af dagen er der sat en gæstebog frem i konsulatets nye lokaler, hvor gæster kan skrive en hilsen.

Bag bordet, hvor gæstebogen ligger, hænger der billeder af blandt andre præsidenten af USA, Donald Trump og udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident JD Vance.

Konsulatet byder desuden på grønlandske specialiteter, champagne og vin.

Så er dørene til de nye lokaler i konsulatet i Nuuk åbnet for gæster. Sermitsiaq er på stedet for at følge med i åbningen, og senere også ved demonstrationen.

Ambassadør Kenneth Howery og konsul i Grønland Susan Wilson byder gæsterne velkommen i konsulatet.

Der er blandt andre politidirektør Bjørn Tegner Bay, repræsentationschef Jacob Isbosethsen og departementschef ved formandens departement, Hans Peter Barlach Christensen, der nu er ankommet til konsulatet for hilse på værterne.

Flere, blandt andre formanden for Naalakkersuisut Jens Frederik Nielsen, har afslået at deltage ved åbningen af konsulatet grundet den internationale situation.

Grønlands Politi melder, at politiet vil være til stede under demonstrationen mod konsulatet i Nuuk til eftermiddag.

Det skriver politiet på deres Facebook.

- Demonstrationen vil omkring klokken 16.30 bevæge sig fra NC (Nuuk Center), til USA´s nye konsulat. Vi er der for at sikre, at demonstrationen forløber trygt og sikkert, og at trafikken i området påvirkes så lidt som muligt, skriver politiet.

Også arrangør af demonstrationen har opfordret til ro og orden.

Det er nu afgjort, hvem der skal afløse Siumuts Lars Poulsen, som har orlov fra Inatsisartut resten af forårssamlingen på grund af sygdom i familien.

Siumut meddelte Inatsisartuts Formandskab den 11. maj, at Lars Poulsen har søgt om orlov for resten af forårssamlingen.

Partiet oplyser nu, at Anders Olsen ikke kan deltage i Inatsisartut, fordi han er på familieferie. Partiets tredje suppleant, Jess Svane, er dermed indtrådt i Inatsisartut.

- Da Anders Olsen ikke har mulighed for at deltage på grund af familieferie og rejse, er Jess Svane fra i dag medlem af Inatsisartut for Siumut frem til 18. juni, skriver Siumut.

SIK-formanden, Jess G. Berthelsen, stod som anden suppleant. Dermed havde han mulighed for at overtage pladsen i Inatsisartut, men den mulighed ønsker han ikke at benytte.

Spørgsmål: Hvis man har stillet op til valg, er det så ikke en pligt at acceptere at tiltræde og arbejde som valgt repræsentant, når tiden kommer?

- Det er en pligt. Men vores overenskomstforhandlinger med det offentlige fra SIK’s side er stadig ikke afsluttet, selv om de burde have været færdige for længe siden. Derfor har jeg meddelt, at jeg ikke træder ind som suppleant, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.

Trumps særlige udsending, guvenør i Louisiana, Jeff Landry, er rejst igen fra Nuuk klokken 19.00 efter lidt tre dages ophold.

Jeff Landry har været i Nuuk for at være med i Future Greenland, men har brugt det meste af sin tid i Nuuk med at holde møder med erhvervsfolk og borgere.

Landry er udvalgt som særlige udsending af præsident Donald Trump for at arbejde for, at Grønland bliver en del af USA. Efter et møde med Landry kunne formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen mandag morgen fortælle, at Grønland ikke rykker sig, og at budskabet om Grønland ikke er til salg, er blevet gentaget til den særlige udsending.

Landry kunne til Sermitsiaq fortælle, at hans budskab til Trump vil være, at der er handelsmæssige muligheder med Grønland.

Da Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut for et år siden indgik en bred koalition var der blandt de mange punkter i koalitionsaftalen tre, der vedrørte medier i Grønland.

Partierne ville have en modernisering af mediestøtten, så den omfattede digitale medier og gav plads til innovation.

Derfor har Naalakkersuisut fremsat et forslag om ændring af mediestøtten, så der fremover kan ydes mediestøtte i form af et årligt driftstilskud til landsdækkende nyhedsmedier, der har til formål at fremme formidling af samfundsmæssige oplysninger, den demokratiske debat og alsidighed i mediebilledet.

Tirsdag skulle politikerne i Inatsisartut så debatterer ændringerne til mediestøtte-loven. Det var anden gang, punktet var til debat i salen.

Men ingen af partierne bad om ordet.

Punktet havde været til behandling i Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke forud for 2. behandlingen, hvor er flertal indstillede forslaget til vedtagelse uden ændringer.

Udvalget skriver i sin betænkning, at forslaget har til formål at modernisere reglerne om mediestøtte med henblik på at sikre frie og uafhængige medier. Blandt andet ophæves kravet om papirudgivelse.

Da ingen bad om ordet gik de direkte videre til afstemning. 14 stemte for, mens otte undlod at stemme. Herefter sendte formand for Inatsisartut Kim Kielsen (løsgænger) forslaget videre til 3. behandling uden udvalgsbehandling.

KNR ikke omfattet

Mediestøtten kan ydes til selvstændige og uafhængige nyhedsmedier, hvis indhold er redigeret til et grønlandsk publikum.

Da KNR er public servicemedie og eget af selvstyret, kan de ikke modtage denne mediestøtte.

KNR er derimod på finansloven. Og i koalitionsaftalen fra sidste år står der, at ”det er essentielt, at KNR får forbedret sin økonomi. Et stærkt og uafhængigt KNR er en bærende søjle i vores demokrati og skal kunne levere alsidig og troværdig journalistik, som afspejler vores sprog, kultur og mangfoldighed.”

På finansloven for 2025 blev der afsat 75 millioner kroner til KNR. På finansloven for 2026 blev der afsat 73 millioner kroner. Altså to millioner kroner mindre.

USA’s særlige udsending Jeff Landry har under sit besøg mødtes med folk fra erhvervslivet.

Mandag formiddag holdt Landry således et længere møde på en café i Nuuk med erhvervsmand og tidligere politiker Jørgen Wæver Johansen.

Sermitsiaq har spurgt Jørgen Wæver Johansen, om han vil fortælle om mødet, men det ønsker erhvervsmanden ikke.

Jørgen Wæver Johansen er ikke ubekendt med amerikanske kontakter, i det han sidste år kunne fortælle, at en amerikansk investor var trådt ind i selskabet Greenland Water Bank, som Johansen ejer sammen med Svend Hardenberg.

Det var i december 2025, og dengang afviste Jørgen Wæver Johansen bekymringer vedrørende den amerikanske forbindelse:

- Vi er et lille vandselskab, der langt om længe har fundet nogle samarbejdspartnere. Man skal lige huske på, at mange store danske virksomheder også har amerikanske ejere, udtalte han dengang til Sermitsiaq.

En gruppe borgere vil demonstrere, når USA’s nye konsulat åbner i Nuuk torsdag.

Det fremgår af en begivenhed oprettet på Facebook.

Demonstrationen vil begynde 16.30 ved Inatsisartut og bevæge sig mod konsulatet.

Ved konsulatet vil der blive holdt en stille demonstration, hvor demonstranterne vender ryggen til konsulatet.

Arrangøren minder om, at det er en fredelig demonstration

Ud på eftermiddagen på førstedagen for Future Greenland blev GrønlandsBankens Iværksætterpris 2026 uddelt.

I år gik den til Pilu Nielsen og Camilla Berg Christensen der ejer Sermeq Helicopters - en helikopterchartervirksomhed i Qaqortoq.

- I har sørget for at kombinere jeres evner og kompetencer og har mødt et behov i jeres lokalområde, lød det fra Maliina Abelsen, der præsenterede vinderen af prisen.

- Jeres virksomhedsservice er en stor inspiration til andre, der ønsker at blive iværksættere og med denne award ønsker vi at opfordre jer til at fortsætte jeres arbejde, lød det videre.

Siden 2005 har GrønlandsBankens Erhvervsfond uddelt denne pris til personer eller virksomheder, som de mener fortjener hyldest for deres projekt.

På scenen lød det fra en glad Malene Vahl, borgmester i Kommune Kunalleq, der modtog prisen på vegne af vinderne:

-Jeg er meget stolt af at kunne tage den her pris med hjem. De fortjener det. De tager ikke kun et stort ansvar for infrastrukturen i Sydgrønland, men også for lokalsamfundet.

Med prisen følger 25.000 kroner.

Nicolas Forissier, den franske delegerede minister for udenrigshandel, mødte pressen tirsdag formiddag.

– Det glæder mig at være her til Future Greenland, som er et vigtigt forum. Jeg var meget imponeret af talerne her til morgen, særligt de unge damer. Det var meget gribende, siger Nicolas Forissier, delegeret minister for udenrigshandel og investeringsfremme.

Hermed refererede franskmanden til Uiloq Bak og Veronica Geisler, hvis indlæg tirsdag morgen blev mødt med stor begejstring fra salen.

Nicolas Forissier fortalte, at han navnlig er i Nuuk for at møde folk og allerede har mødt mange relevante personer i politik og erhvervsliv.

Frankrig og Grønland underskrev mandag en hensigtserklæring om at styrke samarbejdet på området for kritiske mineraler og metaller.

– Det er vigtigt for os, at samarbejde ikke kun handler om ord, men om handling, sagde Nicolas Forissier.

Han understregede i øvrigt, at Frankrig fortsætter sit engagement i Grønland og står sammen med Grønland og Danmark i forhold til presset udefra.

– Grønland er et land, som ikke kan købes, understregede Nicolas Forissier blandt andet.

Den franske delegerede minister skal selv tale til konferencen onsdag morgen.

Hvis du går rundt i Nuuks bycentrum tirsdag, vil du sandsynligvis støde på plakater i røde og hvide farver. Flere plakater med ordene “USA ASU” er sat op, i protest mod de amerikanske gæster ved Future Greenland-konferencen.

“ASU” betyder “stop så” på dansk.

I disse dage er der flere prominente amerikanske gæster, i anledning af Grønlands Erhvervs erhvervskonference Future Greenland, der gennemføres over to dage. Blandt andre er Trumps særlige udsending, Jeff Landry, i Nuuk for at overvære Future Greenland og for at holde møde med personer i erhvervslivet og med politikere.

Kommune hejser Erfalasorput

Det er dog ikke kun protestplakater, der er synlige i bybilledet. Kommuneqarfik Sermersooq melder på Facebook, at kommunen flager med Erfalasorput for at markere Grønland:

- I disse dage er Nuuk vært for mange internationale gæster. I en tid, hvor Grønland fylder meget i den internationale opmærksomhed, er det vigtigt at stå sammen om det, der er vores.

- Erfalasorput er symbolet på vores land, vores fællesskab og vores identitet. Derfor flager vi i Kommuneqarfik Sermersooq med Erfalasorput i disse dage, og vores medarbejdere er opfordret til også at markere det på deres arbejdspladser, skriver kommunen.

Da Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, søndag ankom til Nuuk, var han ledsaget af lægen Joseph Griffin, der i et interview med det danske medie TV2 News sagde, at han rejste for at få indblik i sundhedsvæsenet i Grønland.

Men han har ikke været i kontakt med det officielle Departement for Sundhed, svarer departementet til Sermitsiaq.

- Departementet for Sundhed og Personer med Handicap har ikke kendskab til, at der skulle være planer om at mødes, skriver departement.

Naalakkersuisoq: Det er dybt problematisk

Ifølge den amerikansk læge til TV2 News er han i Nuuk som frivillig og uden nogen forbindelse med den amerikanske regering.

Søndag skrev medlem af Naalakkersuisut for sundhed, Anna Wangenheim (D), på LinkedIn, at det var en problematisk fremgangsmåde fra amerikanerne:

- Det er dybt problematisk, når personer med en politisk mission om at gøre Grønland til en del af USA sender en såkaldt “frivillig læge” til Nuuk for at “vurdere vores behov."

- Grønlændere er ikke forsøgsobjekter i et geopolitisk projekt, skriver naalakkersuisoq.

Det er tydeligt, at der er international interesse for den aktuelle Future Greenland-konference amerikanske guvernør og særlige udsending Jeff Landry.

36 personer nåede at blive medieakkrediteret til Future Greenland, inden tilmeldingen lukkede, oplyser arrangørerne. Flere endnu kom på en venteliste.

Fra Grønland deltager journalister fra KNR og Sermitsiaq. Fra Danmark kommer journalister fra DR, TV 2, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Politiken samt fotojournalist fra Ritzau Scanpix.

Dertil kommer internationale medier som amerikanske New York Times, Wall Street Journal og Bloomberg, britiske BBC, tyske ZDF, Svenska Dagbladet, Euractiv og Arctic Today samt det franske nyhedsbureau AFP.

Endelig er der et par tilmeldte mediefolk fra andre aktører, blandt andet Dansk Journalistforbund og Arktisk Kommando.

Pressen kan følge med i det meste, men er afskåret fra dele af programmet.

Den amerikanske ambassadør i Danmark Ken Howery og konsul i Nuuk Susan Wilson var blandt tilhørerne i salen, da både formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og de unge fra Future of Greenland-konference holdt tale på scenen i Katuaq.

Efter talerne lød det fra ambassadøren, at det var nogle spændende taler. Undervejs blev der taget noter, inden de to gik tilbage til konsulatet.

En hilsen fra fremtiden var også en del af formiddagsprogrammet.

To deltagere i Arctic Action, et program, hvor unge i Arktis blandt andet uddannes i at levere retoriske taler.

For dem, der har ordet, har magten, lød det fra Anette Molbech, der står bag projektet og som præsenterede de to unge.

Uiloq Bak og Veronica Geisler, der også deltog til årets ungdomskonference Future of Greenland, der fandt sted for et par uger siden, tog scenen og ordet.

- Trump vil købe Grønland. Prøv at tænkt over det, lød det fra 18-årige Veronica Geisler.

Hun havde taget en tale med fra en ung kvinde i Sisimiut, der ikke kunne være til stede, fordi hun havde eksamen.

Hvad så med folkene i landet? Hvad med os?, refererede Veronica Geisler tydeligt berørt.

Da hun havde sluttet talen af med at erklære, at hun er stolt af at være Grønlænder, brød salen ud i klapsalver og rejste sig.

Krissie Berthelsen Winberg, bestyrelsesleder i Grønlands Erhverv, og Jens-Fredrik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, åbner konferencen med at give en status på landet et år efter valget.

Det har været et vildt år, lyder konklusionen fra begge.

- Verden ser helt anerledes ud både på godt og ondt, siger Jens-Frederik Nielsen.

Udover at snakke om USA, geopolitik, valg og de rokader, der er sket internt i Naalakkersuisut, snakker de også om det, som hele konferencen handler om: fremtiden for Grønlands erhvervsliv.

- Næsten al vores eksport kommer fra fiskeri, og som Christian Keldsen sagde i introen, så skal vi diversificere vores økonomi, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:

- Det arbejde er vi så småt gået i gang med.

Foran naalakkersuisut ligger et stort arbejde med at skabe nye og bedre rammer for erhvervslivet, nævner han som svar på et spørgsmål fra Krissie Berthelsen Winberg.

- Lokal værdiskabelse lige meget hvor man bor i landet er også vigtigt, pointerer han.

Krissie Berthelsen er enig:

- Vi skal være bedre til at tage os af dem i samfundet, der har det sværest, og vi skal finde løsningerne, siger Krissie.

- Jeg vil gerne takke jer for st stå fast på vores værdier, og det vi vil som land og folk, lyder hendes afsluttende kommentar.

Jeff Landry har valgt at forlade Future Greenland arrangementet omkring klokken 09.15.

Den amerikanske udsending til Grønland har dermed fulgt med i formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsens opdatering på, hvor Grønland og Naalakkersuisut befinder sig et år efter valg til Inatsisartut.

Det er uvist, hvor Jeff Landry skal hen og hvorfor.

Området ved Katuaq bærer tirsdag morgen og formiddag præg af, at der er skruet op for sikkerheden i anledning af Future Greenland-konferencen.

Flere politibetjente går rundt foran kulturhuset.

Inde i Katuaq er der personale fra Matu Security, der sørger for sikkerheden.

På Facebook har Grønlands Politi tidligere i denne uge annonceret, at de vil være mere synlige end normalt:

- Der er denne uge flere store arrangementer i Nuuk og dermed også mange gæster i byen. Derfor vil du også de kommende dage kunne se flere betjente i bybilledet end normalt.

- Vores opgave er at sikre, at alle arrangementer kan gennemføres i god ro og orden, og at alle – både lokale og gæster – kan føle sig trygge, skriver politiet på Facebook.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er ankommet til Future Greenland i Katuaq i Nuuk.

Landry kom lidt efter konferencen gik i gang, og han har fået selskab af ambassadør Ken Howery og USA’s konsul i Grønland, Susan Wilson.

Amerikanerne har reserveret en stribe stole i den store sal i Katuaq, hvor konferencens hovedbegivenheder udspiller sig.

Tirsdag begynder den meste omtalte udgave af erhvervskonferencen Future Greenland nogensinde.

Konferencen er blevet omtalt i nationale og internationale medier i forbindelse at USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, har meldt sin ankomst.

Jeff Landry er udpeget af præsident Donald Trump, og Landry udtalte ved sin tiltrædelse, at han så frem til at hjælpe præsidenten med at gøre Grønland til en del af USA.

Jeff Landry ankom søndag til Nuuk, og han har mandag holdt møde med formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D) og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA) sammen med USA’s ambassadør i Danmark Ken Howery.

Begge de to prominente amerikanere er på deltagerlisten til Future Greenland, der skydes i gang kl. 8.30 med en velkomst af Christian Keldsen, direktør i Grønlands Erhverv, som arrangerer Future Greenland.

Christian Keldsen har udtalt, at Jeff Landry ikke er blevet inviteret til konferencen, men amerikaneren deltager som almindelig gæst.

Naaja H. Nathanielsen, som er folketingsmedlem for IA, skriver i et opslag på Facebook, at hun har takket nej til invitationer fra det amerikanske konsulat til diverse arrangementer.

- Jeg har forklaret det med, at situationen mellem vores lande lige nu er vanskelig, skriver hun.

Hun virker til at henvise til besøget fra USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, som i disse dage er i Nuuk, da hun skriver, at det er fint, at udvalgte medlemmer af Naalakkersuisut mødes med ”vedkommende.”

- Dialogen skal gå gennem diplomatiet. I lyset af situationens alvor er det den rette kanal.

Naaja H. Nathanielsen opfordrer alle, der får en invitation, til at overveje, hvorfor de får den, og hvilket signal man sender ved at deltage.

- Der er intet ændret ved det grundlæggende forhold, at USA ønsker at overtage vores land, og der er derfor ikke tale om et normalt besøg, der følger normale diplomatiske forbindelser.

- Rigtig mange fortæller mig, at de er urolige og bange. Det forstår jeg godt. Situationen er dybt alvorlig, og derfor er det vigtigt, at man tænker sig grundigt om. Man sender et signal med sin adfærd, både når man deltager, og når man ikke gør, afslutter folketingsmedlemmet.

Naleraq rejste mandag et mistillidsvotum mod naalakkersuisoq for finanser og skatter, Aqqaluaq B. Egede (IA), under Inatsisartuts debat om obligatorisk pensionsordning.

- Det er helt usandt, når naalakkersuisoq for finanser siger, at Naleraq ikke har taget stilling til den obligatoriske pensionsordning, lød det fra partiet.

Men naalakkersuisoq for finanser havde til gengæld sit baglands tillid, og den sikrer hans fortsatte plads i Naalakkersuisut:

- Atassut, Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og løsgængeren ønsker at udtrykke deres tillid til naalakkersuisoq for finanser. Koalitionen og løsgængeren betragter naalakkersuisoq for finanser som en person, der er opmærksom på Inatsisartuts arbejde og procedurer, og som respekterer arbejdsgangene. Derfor har koalitionen og løsgængeren tillid til naalakkersuisoq for finanser, sagde Pipaluk Olsen (D) fra talerstolen i Inatsisartut.

Aqqaluaq B. Egede genkendte heller ikke Naleraqs argumenter:

- Som naalakkersuisoq for finanser har jeg ikke fremsat en eneste fejlagtig udtalelse, sagde Aqqaluaq B. Egede i forbindelse med episoden.

Borgmesteren i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen (S), opholder sig i disse dage i Nuuk. Han planlægger at mødes med “en amerikaner, som ankom til Nuuk i går.”

Det oplyser borgmesteren på Facebook søndag:

– En person fra USA er ankommet til Nuuk i dag, og vedkommende vil mødes med mig. Jeg lægger dog vægt på, at jeg har et ansvar for at være forsigtig i de ting, jeg skal være forsigtig med, skrev borgmesteren søndag.

Han uddyber ikke nærmere, hvem amerikaneren er, som han ønsker at mødes med, men det er oplagt, at det er Jeff Landry, Donald Trumps udsending til Grønland, som netop ankom til Nuuk i går.

Sermitsiaq har spurgt borgmesteren til sagen, og han oplyser, at han er blevet kontaktet vedrørende et møde med Jeff Landry, men han har endnu ikke besluttet sig for, om han vil mødes med ham.

Lars Erik Gabrielsen har tidligere været positiv overfor nye samarbejder med USA. Blandt andet udtrykte han støtte til Donald Trumps idé om at sende et amerikansk hospitalsskib til Grønland for at behandle syge borgere.

Mandag formiddag er USA’s ambassadør til Kongeriget, Ken Howery, landet i Nuuk.

Ambassadøren kommer for at deltage i Future Greenland, som afvikles tirsdag og onsdag.

Torsdag skal ambassadøren indvie det amerikanske konsulat sammen den amerikanske konsul i Grønland, Susan Wilson.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), har mandag oplyst, at han skal mødes med ambassadøren.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), skal mødes med Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, samt den amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery mandag.

Det skriver han på Facebook.

Múte B. Egede har en klar besked med til Landry og ambassadøren:

- Her vil jeg understrege klart, at Grønlands fremtid alene besluttes af os i Grønland.

- Samtidig er det vigtigt for mig, at det diplomatiske spor og den arbejdsgruppe, vi har etableret, fortsætter med respekt for hinanden, international ret og Grønland, skriver Múte B. Egede.

Jeff Landry ankom til Nuuk søndag eftermiddag, og ambassadør Howery ventes at ankomme mandag.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), har overfor TV2 bekræftet, at han også skal mødes med Jeff Landry.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), skal mandag mødes med USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry.

Det bekræfter Jens-Frederik Nielsen selv over for TV 2.

Jeff Landry, der også er guvernør i den amerikanske delstat Louisiana, er søndag eftermiddag landet i Nuuk.

TV 2 har ikke fået oplyst dagsordenen for mødet, eller hvornår det finder sted.

Jens-Frederik Nielsen udtalte tirsdag i sidste uge, at han ville have en klar dagsorden, hvis han skulle mødes med Landry:

- Hvis han ønsker at mødes, skal jeg have en klar dagsorden for, hvad han vil. Vi kender dette spil i Grønland. Vi har været under dette pres i 15-16 måneder, lød det fra Jens-Frederik Nielsen.

Der skal deles nye ”Make America Great Again”-kasketter ud i Nuuk, ser det ud til.

Den amerikanske delegation tjekker ind ved Hotel Aurora Apartments i Nuuk midtby, og da de læsser af fra billerne, kommer der kasser med de genkendelige kasketter ud.

DR fanger Jeff Landry til en kommentar, da han kommer ned i Nuuk midtby.

De spørger, om han har en besked med fra præsident Donald Trump.

- Ja, jeg snakkede med ham sent i går aftes. Han sagde, tag derover og få en masse venner, så mange venner som muligt, siger Jeff Landry til DR.

Jeff Landry kom sammen med en omkring syv andre personer ud af flyet i lufthavnen.

De blev hentet af fem private biler direkte på landingsbanen, fortæller Sermitsiaqs reporter på stedet.

Bilerne forlod derefter lufthavnen udenom terminalen. Derfor fik Sermitsiaq ikke mulighed for at stille spørgsmål til den særlige udsending.

Flere er mødt op for at se, da flyet med Jeff Landry landede i Nuuk for kort siden. De står oppe ved vejen, hvor de kan se ned på landingsbanen.

En af dem er Nina Møller. Hun følger meget med i situationen med USA, fortæller hun til Sermitsiaq.

- Det er altid spændende. Der sker jo hurtigt udvikling med interessen fra Amerika, så det er mest på grund af det, at jeg tog hertil for at se, det er jo en repræsentant på vegne af USA’s præsident, siger hun.

Dog er hun lidt utryg ved, hvilke intentioner USA har med pludselig at fokusere så meget på Grønland.

- Hvad vil de med os? Hvorfor er de interesseret i os? Vi har jo været et lille, stille land, som næsten ingen kender til. Men nu har folk ude i verden kendskab til os, og det er kun godt.

- Man kan jo arbejde med hinanden på mange måder, men de er mest interesseret i at tjene penge på vores land, og det er noget helt anderledes end vores livsstil, siger Nina Møller, som har taget det grønlandske flag Erfalasorput med i en stille protest.

USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er netop ankommet til Nuuk. Hans fly landede for få øjeblikke siden i Nuuk lufthavn.

Landry skal tirsdag og onsdag i næste uge deltage ved erhvervsmessen Future Greenland.

Han skal desuden sammen med den amerikanske ambassadør i Danmark, Ken Howery, mødes med grønlændere for at lytte og lære.

Sermitsiaq er til stede i Nuuk lufthavn og vil forsøge at få en kommentar fra den særlige udsending.

På tirsdag 19. maj begynder erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk, hvor USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, er på deltagerlisten.

Og i dag vil Jeff Landry lande i Nuuk. Det oplyser det amerikanske konsulat i Nuuk til Sermitsiaq.

Mandag får han selskab af Ken Howery, som er USA’s ambassadør i Danmark. De to skal ifølge en pressemeddelelse fra ambassaden sammen mødes med en lang række af grønlændere for at lytte og lære med det formål at øge de økonomiske muligheder, styrke de personlige relationer og øge forståelsen mellem USA og Grønland.

Desuden skal de åbne USA’s nye konsulat i Nuuk.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) har på en konference i Danmark sagt, at han endnu ikke ved, om han skal mødes med Landry, men at hvis de skal mødes, "så skal der være en klar dagsorden for, hvad han vil".

Sammen med delegationen fra USA kommer Daniel Ho, en amerikansk Grammy-vindende musiker, der vil give koncerter i Nuuk Center og på Ilisimatusarfik tirsdag og onsdag, erfarer Sermitsiaq.

I næste uge skal USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, som også er guvernør i Louisiana, deltage til Future Greenland i Nuuk.

I den forbindelse er Jørgen Boassen vendt tilbage til Grønland, siger han til DR.

Jørgen Boassen er kendt for sin støtte af USA og præsident Donald Trump.

- Jeg fik et opkald fra Jeffs venner, og Jeff ville have mig til Grønland, fordi han skal have hjælp til at snakke med grønlænderne om, hvad de synes om situationen, siger Jørgen Boassen til DR, da de møder ham i Nuuk lufthavn.

Han skal bruge nogle dage på at ”gøre klar” og arrangere møder med grønlændere, skriver mediet.

DR skriver desuden, at Jeff Landry og hans folk ikke umiddelbart har bekræftet, at Jørgen Boassen er blevet bedt om at lave forberedelser forud for besøget.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), sagde under den internationale konference Democracy Summit i København tirsdag, at han ikke ved, om han skal mødes med Jeff Landry i forbindelse med konferencen.

- Jeg ved det ikke endnu. Hvis han ønsker at mødes, skal jeg have en klar dagsorden for, hvad han vil. Vi kender dette spil i Grønland. Vi har været under dette pres i 15-16 måneder, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Inatsisartut har – igen – udskudt punkterne om, hvorvidt Grønland skal flytte tidszone til UTC-3 og afskaffe sommertid.

Det fremgår af Inatsisartuts hjemmeside, hvor de sidste behandlinger af lovforslagene er udskudt til efterårssamlingen 2026.

De to lovforslag fra Siumut og Naleraq blev 1. behandlet under efterårssamlingen 2025 og henvist til Lovudvalget. 2. behandlingen blev skubbet til vintersamlingen – som så blev udskudt på grund af det store arbejde med at håndtere USA-situationen.

På forårssamlingen i år var debatten først sat til 14. april, men Lovudvalget anmodede om udsættelse af punkterne.

05. maj gik politikerne i gang med 2. behandlingen, men den blev hurtigt stoppet, da de valgte at sende punkterne tilbage til Lovudvalget til yderligere behandling.

Punkterne skal derfor 2. behandles igen før 3. behandlingen. De datoer var egentligt sat til 18. og 27. maj, men nu er det altså udsat til efteråret.

For knap en uge siden, 5. maj, satte politikerne i Inatsisartut sig godt til rette for – endelig – at tale om Grønlands tidszone og sommertid igen.

Punkterne om, hvorvidt Grønland skal rykke tilbage til UTC-3 og afskaffe sommertid, blev 1. behandlet under efterårssamlingen 2025 og har siden ventet på at blive 2. behandlet med flere udskydelser.

Men selvom debatten i tirsdags gik i gang med et ordførerindlæg fra Naleraq, blev den hurtigt afbrudt, da Bo Martinsen (D) rejste sig og foreslog, at punkterne blev sendt tilbage til Lovudvalget for yderligere behandling.

Det var der flertal for, og dermed stoppede debatten. Nu fremgår det af Inatsisartuts hjemmeside, at 2. behandlingen skal genoptages mandag den 18. maj, hvorefter punkterne skal 3. behandles 27. maj.

Lovudvalget anbefalede inden den første 2. behandling, at tidszonen beholdes, men sommertiden afskaffes snarest. Den anbefaling agtede Naalakkersuisut at følge, sagde formanden Jens-Frederik Nielsen (D) på talerstolen tirsdag.

Om Lovudvalget ændrer mening, må tiden vise.

Siumuts medlem af Inatsisartut, Lars Poulsen, har med virkning fra i dag valgt at forlade Inatsisartut for resten af denne forårssamling. Det skriver Siumut på sin Facebook-side.

Partiet skriver, at årsagen skyldes, at en nærtstående til Lars Poulsen pludselig er blevet alvorligt syg.

- Lars Poulsen er selv ved godt helbred, men kan ikke deltage i resten af samlingen. Familien og Siumut ønsker i den kommende tid, at familien respekteres, får ro og ikke kontaktes af nogen, skriver Siumut.

Partiet har henvendt sig til Inatsisartuts formandskab og oplyst, at der vil blive indkaldt en suppleant i stedet for Lars Poulsen, Anders Olsen. Anders Olsen er også medlem af kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq og har været 1. viceborgmester i landets sydligste kommune.

Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke har fortsat opbakning fra sit bagland. Det sagde medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen (D) fra Inatsisartuts talerstol.

Atassut, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit samt løsgængerne Kim Kielsen og Vivian Motzfeldt foreslog nemlig at forkaste et mistillidsvotum. Forslaget blev vedtaget med flertal.

Selvom Nivi Olsen fortsat har tillid fra sit bagland, blev hun dog samtidig advaret.

– Koalitionspartierne opfordrer Naalakkersuisut til at udvise ydmyghed over for Inatsisartut og følge gældende retningslinjer. Derfor gives der en advarsel til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

– På den baggrund har vi fortsat tillid til naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, sagde Pipaluk Olsen (D) fra talerstolen.

Formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, spurgte naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen, om hun ønskede at udtale sig, men hun ønskede ikke at kommentere.