Jens-Frederik Nielsen indleder åbningstale

Hanna Hviid og Thomas Veirum
efterårssamlingen2026

Efter længere pause åbnes mødet igen, og næste punkt er åbningstalen fra formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Han starter med at tale om demokrati:

– Demokrati er mere end stemmesedler, partier og taler, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:

– Demokrati er den aftale mellem mennesker om, at magt skal kunne udfordres, at beslutninger skal kunne diskuteres, og at et land skal styres med respekt for befolkningen. Det skal vi være stolte af. Det skal vi passe på. Og det skal vi aldrig tage for givet.

Formanden for Naalakkersuisut anerkender, at der vil være forskellige holdning:

– Vi kommer til at have forskellige holdninger og være uenige. Men uenighed må aldrig blive en undskyldning for stilstand

– Vi er valgt for at tjene befolkningen. Derfor rækker Naalakkersuisut hånden frem ved begyndelsen af dette Inatsisartut år. Ikke med krav om enighed om alt. Ikke med en forventning om, at alle skal mene det samme.

– Men med et oprigtigt ønske om samarbejde, hvor vi tør lytte, tør forhandle og tør finde løsninger, der kan holde længere end én valgperiode. 

Jens-Frederik Nielsen i Inatsisartut-salen forud for åbningstalen.
Powered by Labrador CMS