Tidens bestemmelse skubbes igen

Hanna Hviid
efterårssamlingen2026

Ifølge dagsordenen for Inatsisartut var det meningen, at politikerne på onsdag 7. oktober skulle diskutere de to forslag fra Siumut og Naleraq om at flytte tidszonen tilbage til UTC-3 og afskaffe sommertid.

Men nu fremgår det af dagsordenen, at punkterne er skubbet til tirsdag 13. oktober.

Hvis det lyder bekendt, er det nok, fordi det langt fra er første gang, at disse punkter bliver skubbet.

I sin nuværende form blev punkterne først behandlet på efterårssamlingen 2025. Efter flere forsinkelser og udskydninger startede 2. behandlingen på forårssamlingen 5. maj, men her blev partierne hurtigt enige om at sende forslagene tilbage til udvalget for yderligere behandling.

Derfor skal punkterne efter den nuværende plan 2. behandles 13. oktober og 3. behandles 21. oktober.

Der er endnu ikke kommet en ny bemærkning fra Lovudvalget om forslagene.

Powered by Labrador CMS