Afgørelsen af tidens bestemmelse har fået ny dato

Tirsdag 3. november optager Inatsisartut igen debatten om den nye forsvarsaftale mellem Grønland, Danmark og USA.

Aftalen blev underskrevet i New York 22. september.

Den omfatter blandt andet muligheden for flere amerikanske militærbaser på grønlandsk jord, økonomiske muligheder for grønlandske virksomheder og en grønlandsk forpligtigelse til at blive en del af Nato ved selvstændighed.

Under førstebehandlingen støttede alle partier op, men der er forskellige krav fra partierne i Inatsisartut.

Aftalen har sidenhen været til behandling i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg. Der er ikke kommet betænkning endnu.

Aftalen skal både godkendes i Inatsisartut og Folketinget. Tirsdag skal Inatsisartut stemme, mens Folketinget skal førstebehandle aftalen 12. november.

Tirsdag anden behandlede Inatsisartut to forslag om emballageafgifter.

Det ene forslag var stillet af Inatsisartutgruppen i Siumut og lød på, at Naalakkersuisut skal pålægges at fremsætte et lovforslag, der fritager øl og sodavand, som produceres og tappes i Grønland, for emballageafgift.

Begrundelsen var, at emballageafgiften svækker de lokale producenters konkurrenceevne.

Et enigt Finans- og Skatteudvalg kom dog med et ændringsforslag, som lød: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte et lovforslag, der fritager øl og sodavand, som produceres og tappes i Grønland, for emballageafgift, såfremt en sådan afgiftsfritagelse kan gennemføres i overensstemmelse med Grønlands WTO-retlige forpligtelser.

Naalakkersuisut havde under 1. behandlingen indstillet forslaget til forkastelse, men valgte at støtte op om udvalgets ændringsforslag. Dermed blev det vedtaget.

Det andet forslag kom fra formanden for Naleraq, Pele Broberg, som ville have Naalakkersuisut til at lave lovændringer, så afgiften på emballage, der indeholder drikkevarer, afskaffes.

- Afgiften betyder, at der lægges endnu en omkostning oven på almindelige dagligvarer. Den rammer ikke et abstrakt system. Den rammer borgerne, når de køber drikkevarer i butikkerne, sagde Pele Broberg under 1. behandlingen.

Naalakkersuisoq for Finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), argumenterede dog for, at det ikke kan udelukkes, at en afgiftsnedsættelse ikke vil slå fuldt igennem i forbrugerpriserne, men kun komme detailhandlen til gode.

Naalakkersuisut indstillede forslaget til forkastelse. Syv stemte for, mens 17 stemte imod, og forslaget blev dermed forkastet.

I dag 2. behandlede Inatsisartut et forslag fra formanden for Naleraq, Pele Broberg, om at Naalakkersuisut skulle pålægges, på baggrund af anbefalinger fra EMRIP, at foretage en datamæssig registrering af den oprindelige befolkning i Grønland ”Inuit”.

- Hvordan kan vi beskytte rettighederne for et oprindeligt folk, hvis vi ikke har tilstrækkelig viden om, hvem rettighedshaverne er, og hvordan de bliver behandlet? spurgte Pele Broberg i salen.

Han henviser til en anbefaling fra FN's særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder fra 2023, hvor specialrapportøren anbefaler, at Danmark og Grønland inden for deres kompetenceområder indsamler opdelte data om inuit i Danmark og Grønland for at informere lovgivning, politik og programmer på alle områder, herunder uddannelse, sundhed, retfærdighed, ligestilling mellem kønnene, vold mod oprindelige kvinder og børn, ligestilling for personer med handicap og fængsels- og prøveløsladelsestjenester.

Der var dog ikke opbakning fra resten af Inatsisartut. Under 1. behandlingen sagde formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D):

- Naalakkersuisut vil ikke acceptere, at man forskelsbehandler borgere på baggrund af køn, etnicitet og trosretning.

Seks stemte for forslaget, mens 16 stemte imod. Dermed er forslaget forkastet.

Pipaluk Lynge fra Inuit Ataqatigiit (IA) holder orlov fra Inatsisartut af personlige årsager. Det oplyser Inuit Ataqatigiits sekretariatleder, Edvard Lyberth Mørch, til Sermitsiaq.

Orloven begyndte den 22. september, og Pipaluk Lynge er nu på sin tredje uge af orloven.

Peter Olsen er indkaldt som suppleant til Inatsisartuts efterårssamling.

Det er kun de 31 medlemmer af Inatsisartut, der fremgår af medlemslisten på Inatsisartuts officielle hjemmeside, ina.gl. Pipaluk Lynge er dog fortsat registreret under hjemmesidens side om orlov.

Det er endnu uvist, hvornår hun vender tilbage til Inatsisartut.

Pipaluk Lynge var formand for Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg (USPU), indtil hun den 22. september meddelte, at hun trak sig fra posten. Formandsposten varetages nu af Nivi Rosing.

I sit seneste opslag på Facebook skriver Pipaluk Lynge, at hun valgte at trække sig som formand efter en periode med omfattende politisk arbejde, blandt andet i forbindelse med Grønlands relationer til USA og NATO.

Hun fremhæver blandt andet sin indsats for Grønlands selvbestemmelse og for, at Grønland, Danmark og Færøerne får adgang til de samme oplysninger i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

– Man har altid kunnet regne med mig. Det er jeg stolt af,« skriver hun i opslaget, hvor hun samtidig takker for støtten.

Torsdag debatterede Inatsisartut et forslag om at forbyde udledningen af røggasvand (scrubbervand) fra skibe i Grønlands territoriale farvand senest 1. januar.

Røggasvand er det stærkt forurenede og syreholdige spildevand, der opstår, når man renser udstødningsgassen fra store skibsmotorer. Dette røggasvand udledes efterfølgende direkte og urenset i havet.

Inatsisartut var enige om at udfase udledningen af scrubbervand, men med en anden tidsplan end i forslaget, som var stillet af Justus Hansen (D).

Naalakkersuisut besluttede i december 2025, at Grønland tilslutter sig OSPARs plan for udfasning af udledning af røggasvand. Det indebærer, at Grønland fra 1. juli 2027 indfører forbud mod udledning i havneområder, indre farvande og territorialfarvande fra åbne røggasvandssystemer. Fra 1. juli 2029 skal forbuddet omfatte alle scrubbersystemer.

21 stemte for Naalakkersuisuts ændringsforslag. Ingen stemte imod eller undlod at stemme, dermed vedtog et enigt Inatsisartut, at alle scrubbersystemer skal udfases over de næste år.

Ifølge dagsordenen for Inatsisartut var det meningen, at politikerne på onsdag 7. oktober skulle diskutere de to forslag fra Siumut og Naleraq om at flytte tidszonen tilbage til UTC-3 og afskaffe sommertid.

Men nu fremgår det af dagsordenen, at punkterne er skubbet til tirsdag 13. oktober.

Hvis det lyder bekendt, er det nok, fordi det langt fra er første gang, at disse punkter bliver skubbet.

I sin nuværende form blev punkterne først behandlet på efterårssamlingen 2025. Efter flere forsinkelser og udskydninger startede 2. behandlingen på forårssamlingen 5. maj, men her blev partierne hurtigt enige om at sende forslagene tilbage til udvalget for yderligere behandling.

Derfor skal punkterne efter den nuværende plan 2. behandles 13. oktober og 3. behandles 21. oktober.

Der er endnu ikke kommet en ny bemærkning fra Lovudvalget om forslagene.

Fra tirsdag 6. oktober vil møderne på efterårssamlingen i Inatsisartut starte klokken 10.00 i stedet for 11.00, som det hidtil har været tilfældet.

Det meddelte formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen (løsgænger), torsdag 01. oktober i salen.

Desuden har formandskabet besluttet at tilføje fredag 9. oktober og mandag 12. oktober som ekstra mødedage.

Det sker for at kunne nå dagsordenen under samlingen, sagde Kim Kielsen.

Onsdag 30. september behandlede Inatsisartut et forslag til ændringer af fiskeriloven, som er stillet af naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg (D).

Den største principielle ændring vil være oprettelsen af et råd for bæredygtig udvikling af fiskeriet, som skal være et ekspertråd, der rådgiver Naalakkersuisut om blandt andet fiskeriøkonomi og udviklingen i fiskeriet. Det eksisterende Fiskeriråd fortsætter og skal repræsentere erhvervets interesser.

Derudover skal kravet om, at ejeren af en jolle under seks meter personligt skal deltage i fiskeriet, ophæves.

IA og Demokraatit er positive over for begge ændringer. Siumut og Naleraq er derimod bekymrede for, at eksperter får for stor indflydelse på bekostning af folkevalgte, fiskere og erhvervsorganisationer.

Oppositionen og Atassut er også bekymrede for, at ophævelsen af kravet om personlig deltagelse kan give kapitalstærke personer større indflydelse og gøre selvstændige fiskere til ansatte.

Alle partier henviste forslaget til udvalgsbehandling i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget.

Punktet skal 2. behandles 21. oktober.

Mandag 28. september diskuterede Inatsisartut et forslag fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N) om at etablere et fælles officielt samarbejdsorgan mellem Grønland og Nunavut.

Partierne var i bund og grund enige om at øge samarbejdet med Nunavut, men alle partier udover Naleraq ønskede at bruge de samarbejdsformer, der allerede eksisterer.

IA henviste til Memorandum of Understanding fra 2022 mellem Grønland og Nunavut, som omfatter kultur, uddannelse, fangst/fiskeri og trafik, og Siumut pegede på samarbejde gennem blandt andet Arktisk Råd.

Naleraq mente, at de eksisterende samarbejder udgør fundamentet for at oprette et permanent officielt organ, hvor både regeringer og parlamenter indgår.

Naalakkersuisut indstillede dog forslaget til afslag, da der allerede eksisterer aftaler og rammer for at styrke samarbejdet med regeringerne.

Forslaget går videre til 2. behandling 15. oktober uden udvalgsbehandling.

Medlem af Naleraq, Kuno Fencker, har efterfølgende skrevet på Facebook, at Naleraq er det eneste parti i Grønland, som støtter et parlamentarisk råd mellem Grønland og Nunavut, og at alle de andre partier og Naalakkersuisut er imod forslaget.

Jens-Frederik Nielsen afslutter talen med et budskab fra Naalakkersuisut.

- Vi skal tage ansvar. Ansvar for friheden. Ansvar for børnene. Ansvar for økonomien. Ansvar for vores plads i verden. Ansvar for hinanden.

Han siger, at Naalakkersuisut ønsker et godt samarbejde med Inatsisartut. Med skarpe debatter og ærlige uenigheder.

- Vi ønsker brede aftaler, hvor det er muligt. Og vi ønsker beslutninger, der bringer landet fremad.

Det mener han, at politikerne skylder befolkningen, og ikke mindst de børn, der en dag skal overtage det hele.

Jens-Frederik Nielsen takker og går af talerstolen.

Jens-Frederik Nielsen peger på tre overordnede løfter for det kommende år fra talerstolen.

For det første vil Naalakkersuisut sikre, at det bliver ført en ansvarlig økonomisk politik.

For det andet vil Naalakkersuisut styrke de nære velfærdsområder, hvor borgerne mærker samfundet mest direkte.

For det tredje vil Naalakkersuisut styrke Grønlands handlekraft i verden og skabe bedre rammer for udvikling herhjemme.

- Det er ikke små opgaver. Men det er nødvendige opgaver. Og vi vil hellere stå her og sige sandheden om svære reformer end at love lette løsninger, der ikke findes, siger han.

Unægteligt måtte formanden også komme ind på situationen med USA.

- Vi står fortsat i en uløst konflikt med USA. En arbejdsgruppe er i gang. Dialogen fortsætter. Det er godt. Dialog er nødvendig. Men dialog kræver gensidig respekt og jeg forventer at vi gennem åben dialog finder en fælles løsning.

- Grønland tilhører det grønlandske folk. Vores fremtid besluttes herhjemme. Af os, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han siger, at Grønland er åben for samarbejde, handel og investeringer gennem dialog og ikke gennem konflikt.

- Men vores land er ikke til salg, ikke til udlån og ikke til politiske eksperimenter i andre landes magtkampe.

Formanden beder politiske og folkevalgte om at tænke sig ekstra om, så deres handlinger ikke misbruges. Men han henvender sig også til privatpersoner og taler om deres handlinger i denne situation.

- Det er heller ikke uskyldigt, når privatpersoner lader sig bruge i iscenesættelser, hvor vores land bliver skåret ud som en kage prydet med det amerikanske flag.

- Det er uværdigt. Det er uansvarligt. Og det skaber utryghed.

Man må antage, at han hentyder til Jørgen Boassen, som i januar 2026 deltog i et Trump-venligt arrangement i USA. Her cirkulerede en video på de sociale medier af en kage, hvor Grønland var skåret ud som et stykke kage og forsynet med et amerikansk flag.

Naalakkersuisut vil have et samfund, hvor mennesker får frihed til at lykkes, siger Jens-Frederik Nielsen.

Både hvor det er en forpligtelse at bidrage, og hvor man kan få hjælp, når det er nødvendigt.

- Der er et område, hvor vi som samfund er nødt til at se os selv i øjnene. Det gælder børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Barnet er forældrenes ansvar, men det er samtidig vores fælles ansvar at skabe rammerne for en tryg opvækst.

- Hver gang et barn må fjernes fra sit hjem, er det en alvorlig beslutning. Nogle gange er det nødvendigt. Barnets tarv skal altid komme først. Et barn skal ikke blive i et hjem, hvor der er vold, overgreb, alvorligt misbrug eller omsorgssvigt. Det skal siges klart. Men det skal også siges klart, at antallet af anbringelser herhjemme er alt for højt.

Dog kommer han ikke med konkrete løsninger fra politisk side af.

Naalakkersuisut vil arbejde for et udvidet sundhedsforlig.

- Sundhedsvæsenet er presset. Det ved vi. Rekruttering er vanskelig. Medarbejderne løber stærkt og ventetiderne er for lange. Og alt for mange patienter oplever usikkerhed, når de har mest brug for klarhed.

- Det skal vi tale ærligt om, siger Jens-Frederik Nielsen.

Der skal arbejdes for rekruttering og fastholdelse, bedre karriereveje. Der skal arbejdes mere systematisk med kræftområdet, så der kan sikres hurtig udredning og behandling.

Desuden skal psykisk sygdomme bliver taget lige så alvorligt som fysisk sygdom.

- Og vi skal gøre sundhedsvæsenet mere menneskeligt i mødet med patienten. Et godt sundhedsvæsen handler ikke kun om behandling. Det handler også om tryghed.

Jens-Frederik Nielsen erkender, at leveomkostningerne stiger.

- Mange familier mærker det hver eneste dag, når der bliver puttet dagligvarer i indkøbsvognen.

- Vi kan ikke styre verdensmarkedet. Vi kan ikke styre krigen i Ukraine. Vi kan ikke styre urolighederne mellem USA, Israel og Iran. Vi kan ikke bestemme priserne på udenlandske fødevarer.

- Men vi kan tage ansvar for det, vi kan gøre.

Han siger, at Naalakkersuisut vil arbejde for tiltag, som er målrettet dem, der har mindst. Pensionister, lavtlønnede og børnefamilier.

Han erkender, at et engangsbeløb ikke løser alt, men at det kan være en konkret hjælp her og nu.

Formanden fortsætter med at tale om udvikling af samfundet.

– Uddannelse er nøglen til meget af dette. Derfor skal folkeskolen styrkes og tilrettes. I Naalakkersuisut har vi en

klar forventning om, at vores forslag om markante ændringer i loven om folkeskolen bliver vedtaget i løbet af denne samling, siger han.

Jens-Frederik Nielsen taler om, at flere skal kunne forsørge sig selv og bidrage til samfundet.

Men det skal ikke komme i vejen for velfærden.

– Men vi vil også have et land, hvor ingen lades alene.

– Den, der bliver syg, skal mødes af hjælp. Den, der mister fodfæstet, skal mødes af en hånd.

– Det barn, der vokser op i utryghed, skal mødes af voksne, der handler. Den ældre, der har båret vores samfund gennem et langt liv, skal mødes med respekt. Og mennesker med handicap skal ikke presses ud i kanten af fællesskabet, men have reelle muligheder for at deltage.

Efter længere pause åbnes mødet igen, og næste punkt er åbningstalen fra formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Han starter med at tale om demokrati:

– Demokrati er mere end stemmesedler, partier og taler, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:

– Demokrati er den aftale mellem mennesker om, at magt skal kunne udfordres, at beslutninger skal kunne diskuteres, og at et land skal styres med respekt for befolkningen. Det skal vi være stolte af. Det skal vi passe på. Og det skal vi aldrig tage for givet.

Formanden for Naalakkersuisut anerkender, at der vil være forskellige holdning:

– Vi kommer til at have forskellige holdninger og være uenige. Men uenighed må aldrig blive en undskyldning for stilstand

– Vi er valgt for at tjene befolkningen. Derfor rækker Naalakkersuisut hånden frem ved begyndelsen af dette Inatsisartut år. Ikke med krav om enighed om alt. Ikke med en forventning om, at alle skal mene det samme.

– Men med et oprigtigt ønske om samarbejde, hvor vi tør lytte, tør forhandle og tør finde løsninger, der kan holde længere end én valgperiode.

En gruppe demonstranter er mødt op ved Inatsisartut, og politikerne holder pause for at hilse på dem.

Der er omkring 25 personer.

Demonstranterne protesterer mod omfanget af tvangsfjernelser af børn af grønlandske forældre i Danmark.

- Lad vores børn komme hjem, råber de.

En repræsentant fra demonstranterne siger til politikerne, at han er utilfreds med, at politikerne ikke tager tvangsfjernelserne lige så seriøst som spiralsagen og de juridisk faderløse.

Naalakkersuisut skal gøre noget mere, inden det er for sent, lyder det fra demonstranten.

Naalakkersuisoq Mariane Paviasen Jensen (IA) holder tale på vegne af Naalakkersuisut til demonstranterne.

Mariane Paviasen siger blandt andet, at hun ser frem til at mødes med repræsentanter for demonstranterne på mandag.