Var det folkedrab? Klart nej, siger udbryderne fra ekspertgruppen

Opdateret: Naalakkersuisut har underkendt Christoffersens og Nedergaards rapport, efter denne gennemgang blev skrevet.

Fredag 28. august er to forskellige rapporter om spiralsagen (som officielt hedder antikonceptionssagen) endelig klar til udlevering fra Naalakkersuisut. Det var resultatet af en proces, der har varet lidt over to år. 

Undervejs frafaldt to af den oprindelige ekspertgruppes medlemmer, men de to har stadig kunnet aflevere deres egen rapport. Det er jurist Jonas Christoffersen og tidligere chefpsykolog, forsker Jensine Nedergaard. 

I deres udredning melder de to rent ud, hvad angår det tungeste og mest politisk kontroversielle emne, som Naalakkersuisut satte dem til at afklare: Indebar oplægning af spiral uden samtykke folkedrab? 

– Der var ikke tale om folkedrab, svarer Christoffersen og Nedergaard. 

– En intention om at begå folkedrab kræver selvstændigt bevis udover selve det, at der er gennemført fødselsforhindringer, anfører de.

Med andre ord er det ikke nok at dræbe en række mennesker eller indsætte spiraler uden samtykke, for at det er folkedrab. Der skal være en hensigt om helt eller delvist at ødelægge en bestemt befolkningsgruppe. 

Formålet er afgørende 

Men formålet med spiraler var ikke at destruere grønlænderne som folk, påpeger Christoffersen og Nedergaard.

– Der er intet empirisk belæg for at antage, at nogen dansk eller grønlandsk myndighed – eller nogen individuel sundhedsperson – på noget tidspunkt har haft nogen intention om at ødelægge den grønlandske befolkning eller en væsentlig andel af den. Der er derfor intet grundlag for at tale om et folkedrab, skriver de.  

Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaards konklusion adskiller sig dermed fra deres tidligere kolleger i ekspertgruppen, forsker og jurist Miriam Cullen og advokat Dalee Sambo Dorough, og deres rapport. 

Cullen og Dorough påstår heller ikke, at beviserne peger på folkedrab i forbindelse med spiralsagen. Men modsat Christoffersen og Nedergaard vil de ikke afvise, at et folkedrab er foregået. Sermitsiaq har omtalt deres rapport i en artikel for sig. 

Det handler ikke kun om folkedrab

Uanset spørgsmålet om folkedrab har en oplægning af spiral uden et tilstrækkeligt samtykke hele tiden været i strid med piger og kvinders rettigheder. Det er alle eksperter enige om. 

Christoffersen og Nedergaard anfører ligesom Cullen og Dorough dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK): 

– Oplægning af spiral uden patientens tilstrækkelige samtykke vil som udgangspunkt udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8, da det griber ind i patientens ret til privatliv, men et indgreb kan under særlige omstændigheder udgøre en krænkelse af artikel 3, som beskytter mod bl.a. umenneskelig og/eller nedværdigende behandling.

Christoffersen og Nedergaard konstaterer, at der aldrig har været en hjemmel i dansk eller grønlandsk ret at give kvinder spiraler uden tilstrækkeligt samtykke. Dermed vil et indgreb af den type indirekte stride imod konventionens krav om, at indgreb i retten til privatliv skal være foreskrevet ved lov. 

Christoffersen og Nedergaard påpeger samtidig, at det præcise krav til et juridisk samtykke har ændret sig over tid. 

– Det må derfor antages, at der kan være ganske mange tilfælde, hvor grønlandske piger og kvinder ufrivilligt har samtykket med den virkning, at de har været udsat for et lovligt men uacceptabelt indgreb i deres personlige integritet og autonomi.

– Der vil i sådanne tilfælde ikke foreligge en krænkelse i juridisk forstand, men der vil ikke desto mindre være tale om et overgreb.

Forfatterne mener derfor, at de politisk besluttede ordninger om kompensation tjener et værdigt humanitært formål, og de håber på en åben dialog fremover: 

– Det er nødvendigt for Danmark og danskere at rumme, at sagen har forvoldt megen smerte på mange grønlændere og i Grønland, ligesom det er nødvendigt for Grønland og grønlændere at forstå, hvorfor det forvolder smerte på danskere og i Danmark, når man mødes med beskyldninger om systematiske overgreb og sågar folkedrab.

LÆS OGSÅ

Var det folkedrab? Officiel ekspertgruppe svarer hverken ja eller nej