Voksede op i svigt og misbrug – i dag er han naalakkersuisoq
Mads Pedersen, Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier, fortæller åbent om sin hårde barndom præget af omsorgssvigt og kampen mod egne dæmoner. Nu kæmper han for at ændre fremtiden for børn og familier.
Maasi i sin barndomsgade. Dengang var der blokke Q, R, S og T, men nu er kun blok T tilbage. Nu dominerer Tuapannguit-tårnene området.Foto: Arnaq Nielsen
ArnaqNielsenJournalist
Offentliggjort
Vil du høre hele historien? Lyt til Mads Pedersens fortælling i podcasten – du finder den længere nede i artiklen.
Vi er på vej fra Selvstyrets bygning til
Tuapannguit – stedet, hvor Mads Pedersen, bedre kendt som Maasi, har sine
første gode minder fra Nuuk. Dengang gik han i 4. klasse på Tasersuup Atuarfia
i Qaqortoq og holdt sommerferie hos sin mor.
Vil du høre hele historien? Lyt til Mads Pedersens fortælling i podcasten – du finder den længere nede i artiklen.
Annonce
Vi er på vej fra Selvstyrets bygning til
Tuapannguit – stedet, hvor Mads Pedersen, bedre kendt som Maasi, har sine
første gode minder fra Nuuk. Dengang gik han i 4. klasse på Tasersuup Atuarfia
i Qaqortoq og holdt sommerferie hos sin mor.
– Jeg havde ikke set min mor, der bor i
Nuuk, i fire år. Så det var en god og lykkelig tid. Hun havde en kæreste, der
boede i blok R, fortæller Maasi.
Men efter ferien ventede en barsk hverdag
tilbage i Qaqortoq.
Du kan lytte til hele podcasten herunder, hvor Maasi blandt andet fortæller om sin opvækst, vejen ud af misbrug og de tiltag, han vil arbejde med. Podcasten er på grønlandsk.
TUSAANNGA
Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen, kan kontakte Tusaannga. Det er anonymt og gratis at kontakte Tusaannga - du kan også ringe eller skrive selvom du ikke har mere Tusass. Tusaannga har åbent hver dag, døgnet rundt.
Telefon: 80 11 80
SMS: 18 99
Chat: Tusaannga.gl
– Jeg havde det hårdt, da jeg var tilbage i
Qaqortoq. Min far er psykisk syg. På det tidspunkt vidste man ikke, hvordan man
kunne hjælpe ham. Det var et hårdt liv. Han drak meget og røg meget hash.
Maasi boede sammen med sin lillebror hos
deres far. Når der var uro i hjemmet, husker han, hvordan det føltes.
– Når min far blev hentet af politiet, blev
vi bare forladt. Vi gik bare i seng igen. Mig og min lillebror vågnede alene om
morgenen. Så tog vi til vores familie, fortæller Maasi.
Heldigvis gik der ikke længe, før han
vendte tilbage til Nuuk. Det lykkedes at flytte til hans mor i Nuuk og væk fra
det utrygge hjem i Qaqortoq. Her faldt Maasi ret godt til.
– Jeg fik hurtigt en masse venner, og vi
legede sammen udenfor. Livet kunne ikke være bedre. Men jeg savnede også
Qaqortoq. Jeg savnede mine brødre og bekymrede mig om min far.
Men trygheden i Nuuk blev kortvarig. Snart
var Maasi og hans mor nødt til at forlade lejligheden i Tuapannguit og stod
pludselig uden tag over hovedet. En tid, vi vender tilbage til senere.
“Hvorfor forlader politiet os alene?”
Mens han stadig boede i Qaqortoq, dukkede
politiet op nu og da, når der var uro i hjemmet. Men Maasi og hans lillebror
blev efterladt alene. Og allerede som otteårig begyndte spørgsmålene at melde
sig.
– Jeg har altid tænkt: Hvorfor er der ikke
nogen, der hjælper os? Hvorfor forlader politiet os alene?, siger han med
undren.
Senere satte han ord på den oplevelse.
Sammen med Taatsi og Kunuk dannede han rapgruppen Prussic, som med stærke
tekster om omsorgssvigt og misbrug rystede hele Grønland.
– Jeg troede, forholdene ville blive
ændret, da vi udgav som Prussic. Da vi satte ord på forholdene, som de var
dengang. Det skal nok ordnes, tænkte jeg. Det var for 20 år siden. Men
forholdene er stadigvæk sådan.
Og det blev et nederlag for teenageren
Maasi.
– Jeg blev nedslået, da der ikke kom
ændringer i de kommende år efter udgivelsen.
Maasi da han blev udnævnt som naalakkersuisoq.Foto: Arnaq Nielsen
Blev lige pludselig naalakkersuisoq
To årtier senere kom chancen for virkelig
at gøre en forskel – denne gang som politisk ansvarlig. Pludselig stod han selv
midt i magten.
– Det skete meget pludseligt. Det var
omkring to dage før, det blev meldt ud, at jeg blev spurgt, om jeg ville blive
naalakkersuisoq. Jeg tøvede ikke engang og sagde ja med det samme. Men tvivlen
kom først bagefter, griner Maasi.
På det tidspunkt arbejdede han som
fungerende HR-chef i KNR. Han hjalp også til i valgkampen som journalist og var
bl.a. vært for partilederrunden. Da han så pludselig blev naalakkersuisoq efter
sin rolle som vært på partilederrunden, blev han kritiseret – blandt andet fra
Naleraq. Også Ekstra Bladet dækkede hans pludselige skifte.
– Jeg kan godt se det, men jeg synes ikke,
det er galt, da jeg som fungerende HR-chef var nødt til at hjælpe til på grund
af enorm mangel på journalister. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, om jeg ville
blive spurgt, om jeg ville være naalakkersuisoq. Så derfor har jeg ikke
favoriseret nogen, da jeg styrede debatten, siger Maasi.
Han har tidligere arbejdet som konsulent i
fagforeningen Atorfillit Kattuffiat, som journalist i KNR og som partikonsulent
hos IA. Og selvom han er blevet naalakkersuisoq, er han stadig ikke officielt
medlem af partiet.
– Jeg er ikke engang blevet medlem endnu.
Men der står i partiets vedtægt, at medlemmer i Inatsisartut,
kommunalbestyrelsen og Naalakkersuisut skal være medlemmer af partiet. Så på et
tidspunkt skal jeg blive medlem.
Så du bryder vedtægterne?
– Jeg forventer, at man kan blive medlem
med tilbagevirkende kraft, siger Maasi.
Kæmpe opgave ligger foran
Opgaven, der venter ham som
naalakkersuisoq, er enorm. Omsorgssvigt og misbrug er stadig hverdag for alt
for mange børn i landet. Og Maasi vil starte med at lytte og lære.
– Jeg vil først og fremmest rejse rundt.
Jeg vil se det med mine egne øjne. Men jeg har også sagt det til mit
departement og Socialstyrelsen, at systemet skal til at kigge på sig selv.
Befolkningen skal ikke tilpasse sig til systemet. Systemet skal tilpasse sig
til befolkningen.
Det, han selv har oplevet som
omsorgssvigtet barn, og det hårde liv, han har levet, er noget, han kan bruge i
sit arbejde som naalakkersuisoq.
– Jeg har set virkeligheden på gaden, siger
Naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier.
Lille metalbord og fjernsyn med video
Vi vender tilbage til den periode, hvor
Maasi og hans mor forlod lejligheden i Blok R. Det var morens beslutning at
flytte ud fra hendes daværende kærestes hjem.
– Vi blev indlogeret på et værelse på det
gamle Hotel Godthåb. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid vi boede der. Så vidt
jeg forstod, så blev de hjemløse indlogeret der.
Senere lykkedes det moren at leje møblerede
lejligheder, og til sidst fik de deres egen i Paarnat.
– Vi havde slet ingenting. Det eneste, jeg
havde, var et lille metalbord med hjul og et fjernsyn med video.
Alligevel husker Maasi tilbage på tiden som
en lykkelig periode.
– Vi var lykkelige, da vi fik en lejlighed,
siger Maasi.
Spritkørsel og biluheld
Selvom han og moren fik stabilitet, var det
også en ungdom præget af druk og hash – denne gang ikke fra farens side, men
hans egen. I den periode blev han far for første gang.
– Jeg har altid sagt til mig selv, at jeg
stopper, når jeg får børn. Så jeg stoppede lidt, da jeg fik et barn. Men jeg
kunne ikke helt stoppe.
Et vendepunkt kom, da han for 13 år siden
kørte spritkørsel og endte i detentionen.
– Jeg følte stor skam over for min søn. Han
var fire år på det tidspunkt. Jeg skammede mig som far, for jeg vidste, at dem,
min søn elsker mest, er mor og far.
Men der var også en anden hændelse, der
ramte endnu hårdere. Maasis fireårige søn sagde noget uventet, mens de gik hånd
i hånd.
– Han sagde det meget klart: "Far, jeg
synes, du skal flytte til et andet sted." Jeg spurgte hvorfor, og han
svarede: "Når du er fuld, gør du mor ked af det." Det slog mig hårdt,
at et barn kan sige noget så sandt. Der var en masse små ting, der skete, som
gav mig styrken til at blive behandlet, fortæller Maasi.
Godt forhold til forældrene
I dag er Maasi 40
år og clean. Han har skabt en familie med Nahome, og sammen har de tre sønner.
Og han ser nu med nye øjne på sine egne forældre.
– Som teenager og
senere som voksen har jeg været vred på dem. Og jeg gav dem også noget igen,
siger han.
I dag har han et
godt forhold til både sin mor og far.
– Jeg har
tilgivet dem. Jeg bebrejder dem ikke, fordi jeg ved, at de gjorde deres bedste.
Det er det vigtigste for mig. Mor og far ønskede det bedste for deres barn. Ja,
det var ikke altid det bedste – men de gjorde deres bedste. Og det er nok for
mig, siger Maasi.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.