Fiskere i Upernavik og Uummannaq vil i gang med stenbiderfiskeri
Stenbiderrogn bliver ikke indhandlet i Upernavik og Uummannaq. Men kortere isvintre i Nordgrønland åbner nye muligheder for stenbiderfiskeri, vurderer både fiskere og Royal Greenland i Upernavik Kujalleq.
Den kortere periode med havis i Nordgrønland åbner nye fiskerimuligheder, mener Magnus Grim, fabrikschef ved Royal Greenlands fiskefabrik i Upernavik Kujalleq. Derfor er det planen at åbne for indhandling af stenbiderrogn i bygden fra næste år, hvis det er et ønske blandt fiskerne, siger han. Også fiskere i Uummannaq og omegn ønsker at kunne begynde fiskeri efter stenbider fra næste år.Foto: Arne Mølgaard
Arne MølgaardArneMølgaard
Offentliggjort
Hellefiskfiskeriet er det vigtigste erhverv i Upernavik og Uummannaq. Men hvis fiskeriet skal udvikles yderligere, mener fiskerne, at så mange forskellige fiskearter som muligt bør kunne indhandles på fiskefabrikkerne.
Prisen på stenbiderrogn har i år nået et rekordhøjt niveau. Alligevel bliver der hverken indhandlet stenbiderrogn i Upernavik, Uummannaq eller bygderne i områderne. Det kan dog ændre sig fra næste år.
Hellefiskfiskeriet er det vigtigste erhverv i Upernavik og Uummannaq. Men hvis fiskeriet skal udvikles yderligere, mener fiskerne, at så mange forskellige fiskearter som muligt bør kunne indhandles på fiskefabrikkerne.
Annonce
Prisen på stenbiderrogn har i år nået et rekordhøjt niveau. Alligevel bliver der hverken indhandlet stenbiderrogn i Upernavik, Uummannaq eller bygderne i områderne. Det kan dog ændre sig fra næste år.
Mulighederne skal undersøges
For flere år siden blev der som forsøg indhandlet stenbiderrogn i Upernavik Kujalleq i løbet af en sæson. Forsøget forløb godt, fortæller Magnus Grim, der er fabrikschef ved Royal Greenlands fiskefabrik i Upernavik Kujalleq.
Ifølge ham skal mulighederne for igen at begynde at indhandle stenbiderrogn i Upernavik Kujalleq fra næste år nu undersøges. I den forbindelse skal der i løbet af denne uge afholdes møder med fiskerne.
Klimaændringerne har medført kortere perioder med havis mange steder i Nordgrønland. Det åbner nye muligheder for fangst af stenbider, siger Magnus Grim.
– Vi lytter til fiskernes ønsker og vurderer dem løbende. Fiskerne i Upernavik Kujalleq ønsker at kunne indhandle stenbiderrogn, og derfor arbejder vi på at kunne modtage rogn fra næste år, siger han.
Omkring 300 tons hellefisk blev sidste år indhandlet til fiskefabrikkerne i Upernavik Kujalleq.
– Vores ledelse ønsker, at så mange forskellige arter som muligt bliver forarbejdet, og der arbejdes på at gøre det til virkelighed.
– Hvis indhandling af stenbiderrogn bliver en succes i Upernavik Kujalleq, er tanken, at det også kan indføres i Upernavik og måske i andre bygder, siger den erfarne fabrikschef.
I Upernavik Kujalleq afregnes hellefisk med 30 kroner pr. kilo.
Mange stenbidere
Der er mange stenbidere i visse områder omkring Upernavik, fortæller jollefisker Paulus Karlsen fra Upernavik Kujalleq.
– Fiskerne her har allerede erfaring med fiskeri efter stenbider.
– Tidligere blev kvoten på stenbiderrogn på Grønlands vestkyst ofte opfisket, mens Nordgrønland stadig var dækket af is. Nu er isperioden blevet kortere, og hvis der åbnes for indhandling af rogn, vil det være en stor fordel for fiskerne, siger han.
I tidligere år var Nordgrønland stadig dækket af havis, når kvoten for stenbiderrogn på Grønlands vestkyst var opfisket. Men nu er perioden med havis blevet kortere, og hvis der åbnes for indhandling af stenbiderrogn, vil det være en stor fordel for fiskerne, siger jollefisker Paulus Karlsen fra Upernavik KujalleqPrivat foto
Ifølge reglerne for garnfiskeri efter hellefisk i forvaltningsområdet Upernavik må der fiskes med garn i januar, marts, april, maj, november og december.
Det har blandt andet medført pres på hellefiskebestanden og færre landinger, siger Paulus Karlsen.
Derfor mener han, at indhandling af stenbiderrogn fra næste år vil kunne blive et vigtigt supplement til fiskernes økonomi.
Bør udnyttes
Også omkring Uummannaq findes der mange stenbidere, siger formanden for fisker- og fangerforeningen i Uummannaq, Ole Møller. Bestanden bør udnyttes, mener han.
Der findes tre fiskefabrikker i Uummannaq, men ingen af dem modtager stenbiderrogn.
– Sammenlignet med tidligere er perioden med havis blevet omkring en måned kortere. Derfor mener fiskerne, at der bør åbnes for indhandling af stenbiderrogn.
– Fiskeri efter stenbider kan være et vigtigt supplement til hellefiskfiskeriet. Derfor vil emnet blive taget op i fisker- og fangerforeningen i den nærmeste fremtid, siger han.
Ole Møller er også formand for Fiskeri- og Fangstudvalget i Avannaata Kommunias kommunalbestyrelse. Han understreger, at udvalget prioriterer en fortsat udvikling af fiskerierhvervet i kommunen.
Derfor vil han arbejde for, at mulighederne for at indføre indhandling af stenbiderrogn i Uummannaq, Upernavik og de omkringliggende bygder bliver undersøgt nærmere, og at sagen behandles i udvalget i den kommende tid.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.