Pride Month: Der er fest på lørdag – men kampen er langt fra slut  

- Jeg har fået en mandlig kæreste!

Sådan sprang Erni Kristiansen ud til sin mor. Det var ikke planlagt – men da han fandt kærligheden, sagde han det bare som det var.

I sine yngre år anede han ikke, at han var til fyre.

– Jeg vidste ikke, at jeg var homoseksuel. I min ungdom eksperimenterede jeg og havde kvindelige kærester. Senere var jeg sammen med en mand og begyndte at tænke, at jeg måske var biseksuel, siger Erni Kristiansen.

Men det ændrede sig ret hurtigt. 

– Efter noget tid tænkte jeg bare: “Okay, jeg tror faktisk, jeg er til mænd – og ikke begge køn.”

Vi gik en tur med Erni Kristiansen for at optage en podcast med ham. Undervejs i samtalen fortalte han blandt andet om arbejdet i Sipineq+, om sine oplevelser med diskrimination – og hvordan han tackler had uden at miste modet. Hør hele podcasten på grønlandsk herunder.

Erni er uddannet folkeskolelærer, og det var under studierne på Ilinniarfissuaq i starten af 2010’erne, at han for alvor besluttede sig. 

– Jeg sagde til mig selv: “Jeg skal ikke være sammen med kvinder igen.”

Og har du været det siden? 

– Nope!

Fortryder du det? 

– Aldrig! siger han med et grin.

For Erni var det ikke så fremmed at være homoseksuel. Han voksede op i bygden Tasiusaq tæt ved Upernavik – hvor en lærer var homoseksuel, hans onkel er homoseksuel, og farens kusine er lesbisk.

– Det har aldrig været noget problem for mig. Det føles bare naturligt, at jeg har en kæreste på min måde.

Ingen opskrift 

Men sådan er det langt fra for alle. – Jeg kender flere, der har været totalt nervøse for at springe ud. Nogle græd, da de skulle sige det til deres familie, siger Erni.

Støtte og accept betyder alt – men det er ikke alle, der får det. 

– Der er folk, hvis familie ikke accepterer dem. Nogle skjuler det for bedsteforældre, selv om forældrene godt ved det.

Og det kan være rigtig hårdt. 

– Nogle frygter, at deres venner, elskede familie eller søskende vil droppe dem. Så de holder det hemmeligt i stedet.

Der findes ikke én rigtig måde at springe ud på, fortæller Erni. –Der findes ingen universel opskrift på, hvordan man springer ud. Det afhænger af det enkelte menneske, familien, stedet.

-Derfor er det et individuelt eksperiment. “Hvordan er det jeg står? Hvordan er min familie? Hvordan er mine bekendte, og hvordan vil det være bedst for mig at komme ud af skabet?” Det er meget individuelt.

Lussing og kamp

I dag er Erni bestyrelsesmedlem i LGBTQIA+-organisationen Sipineq+, som blev stiftet for et par år siden. For Erni var det naturligt at engagere sig.

–Jeg har gode venner, min familie accepterer mig. Jeg har selv en tryg hverdag. Men der er nogle, der ikke har de samme ressourcer. Og kæmper for at få en bedre hverdag. Dem vil jeg gerne kæmpe for. Derfor er jeg blevet en del af Sipineq+, siger Erni.

Han har dog selv oplevet diskrimination. For nogle år siden var han i Sisimiut og ude på et værtshus.

- En mand spurgte mig: "Er du homo?" Jeg svarede ja – og så gav han mig en lussing. Jeg blev utryg og har besluttet, at jeg aldrig vil gå i byen i Sisimiut igen.

Der er stadig meget at kæmpe for, også juridisk. Sipineq+ har blandt andet udgivet en rapport sammen med Rådet for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder. De har også arbejdet med at udvikle grønlandske LGBTQIA+-termer. Arbejdet stopper ikke her.

Sipineq+’ næste mål er bl.a. at sikre bedre rettigheder for transpersoner – så de kan få adgang til hormonbehandling i Grønland – og for mandlige homoseksuelle par, så de får mulighed for at blive anerkendt som medfædre.

Drømmen om et barn 

For Erni handler kampen også om noget meget personligt. 

– Min store drøm har altid været at få et barn, fortæller Erni.

Men lovgivningen tillader ikke, at homoseksuelle mænd automatisk opnår medfarskab. Hvis hans partner bliver den biologiske far, har Erni ingen juridiske rettigheder, fx til barsel – medmindre han adopterer barnet. Det gælder ikke for lesbiske par, som allerede har fået den ret.

– Det burde som minimum være muligt at stå som medfar i loven. Tanken om, at jeg ikke har nogen rettigheder, hvis der sker noget med min partner, gør mig ked af det. Jeg får det helt dårligt af det, siger han med alvor.

Sipineq+ har allerede bragt sagen for Grønlandsudvalget i Folketinget, og processen er i gang – men der er ingen garanti for, hvor lang tid det vil tage.

- Lige nu er drømmen om børn død. Men hvis loven ændres, kan den måske genopstå, siger Erni.

Klar til regnbuefest

Heldigvis er der også masser af gode ting. Flere forældre til LGBTQIA+-teenagere er blevet medlemmer af Sipineq+. Og på lørdag går det løs med årets Pride Parade i Nuuk.

– Vi glæder os helt vildt!

Bestyrelsen har lagt masser af timer i planlægningen, og der er skaffet sponsorstøtte både herhjemme og udefra.

Der kommer både en samisk drag king fra Finland, en drag queen fra Tasiilaq og en DJ helt fra Iqaluit. Festen starter om eftermiddagen og varer til langt ud på natten. og festen varer fra eftermiddag til nat!

– Vi håber bare, at vejret spiller og at Air Greenlands fly flyver, griner Erni.

Men der er især én ting, han ser frem til. 

– Jeg glæder mig allermest til dragshowet med gæsterne fra Tasiilaq og Finland. Det bliver fantastisk!