Bentiaraq Ottosen: Vi kan ikke undvære udenlandsk arbejdskraft

Det er efterhånden blevet en fast del af bybilledet i Grønland: Udenlandske medarbejdere, der arbejder på restauranter og hoteller – og mange har endda lært lidt grønlandsk.

– Realiteten er, at vi ikke kan undvære udenlandsk arbejdskraft, siger Bentiaraq Ottosen.

Men det er ikke kun i servicebranchen, at efterspørgslen er stor. Også velfærdsinstitutioner og det offentlige har hårdt brug for hænder udefra.

– Vi ved alle, at vores sundhedsvæsen har brug for personale, tilføjer han.

Lyt til hele samtalen med Bentiaraq Ottosen i podcasten, hvor han blandt andet uddyber sine visioner. Podcasten er på grønlandsk.

Antallet af udenlandske statsborgere i Grønland er steget med hele 75 procent over de seneste fem år. I dag bor der cirka 2.300 – men selv det er langt fra nok.

– Vi mangler omkring 1.000 medarbejdere. Hvis vi vælger udvikling, er det vigtigt, at vi også byder udenlandsk arbejdskraft velkommen, siger Ottosen.

Selvom udenlandske arbejdere ankommer til landet, er der i dag ingen krav om, at de lærer om det grønlandske samfund eller sprog – simpelthen fordi der ikke findes en integrationspolitik.

– Derfor er det vores mål i naalakkersuisut at lave integrationslov i denne valgperiode, understreger Ottosen.

Langt størstedelen af de udenlandske arbejdere kommer fra asiatiske lande som Thailand og Filippinerne. Ifølge Grønlands Statistik er der i dag 1.770 personer fra disse lande – og nogle af dem har faktisk en uddannelse i bagagen, som de ikke får lov at bruge.

Uudnyttede ressourcer 

– Der er enkelte, der er uddannede, som måske ikke har haft en chance for at bruge det, blandt andet indenfor sundhedssektoren. Derfor er der nogen, der arbejder i butikkerne, forklarer Ottosen.

Eksempelvis kræver det godkendelse fra landslægen for, at en filippinsk sygeplejerske må arbejde i det grønlandske sundhedsvæsen, men naalakkersuisoq mener, at der bør være fleksibilitet.

– Jeg mener, det er meget vigtigt at åbne op for dem på en eller anden måde ved at finde muligheder, siger han og peger på en mulig løsning for dem, der har været i Grønland i over fem år.

80-20-ordning

For Bentiaraq Ottosen er det vigtigt med balance – især i den offentlige sektor. Han forestiller sig en fordeling, hvor 80 procent af medarbejderne er lokale, og 20 procent er udenlandske.

– 80 procent af virksomhedens ansatte skal være hjemmehørende, de resterende 20 procent kan være fra udlandet. Det er vigtigt, at der er balance, så virksomheden også er beskyttet, siger han.

Men i virkeligheden ser det ofte anderledes ud – især i restaurationsbranchen, hvor hele personalet i nogle tilfælde er udenlandsk. Her ønsker han ikke at pålægge samme krav.

– Frihed er meget vigtig her, hvis virksomheden er privat, siger han.

Han ser heller ikke noget problem i, at udlændinge arbejder i offentlige institutioner – tværtimod.

– Fordi virkeligheden er den, at vi mangler personale på plejehjemmene. Jeg har rejst rundt i Qeqqata Kommunia og har fået at vide, at de ældre føler sig trygge, hvis der kommer en udenlandsk arbejdskraft. De ældre føler sig trygge, fordi, som de siger, er det fint – bare vi spiser vores mad, som vi gør, fortæller han.

Lav arbejdsmoral blandt unge 

En anden udfordring er de mere end 2.000 unge mellem 16 og 25 år, som hverken er i arbejde eller under uddannelse.

– Jeg ville også se på dem, fordi jeg ønsker at give dem en måde at komme ind i arbejdsmarkedet, og jeg ønsker at give dem en chance, siger han.

Han mener, at værnepligt kan være en vej frem, fordi det giver unge mulighed for at lære disciplin. I et KNR-valgprogram tidligere i år var han den eneste blandt partiernes repræsentanter, der sagde ja til idéen.

– Jeg synes, det er vigtigt at pointere, at arbejdsmoralen kan være lav blandt de unge, siger han.

Men løsningen er ikke kun værnepligt. Bentiaraq Ottosen peger også på ældre som en ressource til at løfte de unges arbejdsmoral.

– For eksempel kan ældre være med til at vise vejen og bruge deres erfaringer, så de kan være med til at højne arbejdsmoralen, siger han.

Han ønsker, at børn og unge allerede fra tidlig alder lærer værdien af arbejde.

– Derfor synes jeg, at den læring og muligheden, vi kan få fra de ældre, og vil gerne opfordre daginstitutioner og skoler til at begynde at få besøg fra de ældre. Det vil gavne den fremtidige arbejdsmoral, siger han.

Integrationspolitik

Bentiaraq Ottosen gør det klart, at den manglende velkomst af udenlandsk arbejdskraft i høj grad skyldes fraværet af en reel integrationspolitik. Arbejdet blev påbegyndt under det tidligere Naalakkersuisut og er nu genoptaget.

– Integrationslov er ikke blot en lov, der skal hjælpe udenlandsk arbejdskraft til at blive mere integrerede i det grønlandske samfund. Det er en lov, der skal hjælpe dem til at lære vores sprog, vores værdier og vores kultur at kende her i landet, forklarer han.

Naalakkersuisut skal i gang med en arbejdsmarkedsreform, og når det hele ruller, er der flere ting, de skal tage stilling til. En af dem er fast track-ordningen, hvor virksomheder hurtigt kan hente arbejdskraft til landet. Lige nu er der 159 virksomheder med i ordningen.

– Vi har fast track-ordningen, som jeg støtter, men der er også noget indenfor det, der skal vurderes, siger Ottosen.

Han slår dog fast, at integrationsloven ikke skal forveksles med udlændingepolitik.

– Jeg ønsker ikke, at Grønland skal blive et flygtningeland. Det er jeg ikke tryg ved. Derfor er det også vigtigt at adskille udlændingepolitik og integrationspolitik, siger Bentiaraq Ottosen.