Lufthavnen i Nuuk er under hård beskydning. Forsinket security, bristede løfter og voksende frustrationer. Politikerne kræver nu en ekstraordinær generalforsamling. Vi gik en tur med Greenland Airports direktør Jens Lauridsen gennem den kritiserede lufthavn og fik hans ærlige svar på det voksende kaos. Samtalen kan du høre i Podcasti under artiklen.
Jens Lauridsen på de meget omtalte trapper i lufthavnen. Der har været sne på dem hele vinteren, og det har krævet mange mandetimer at rydde dem. Nu skal der etableres en overdækning – det har hele tiden været planen, men man prioriterede at færdiggøre terminalen, så den kunne åbne sidste år.Foto: Oscar Scott Carl
ArnaqNielsenJournalist
Offentliggjort
Vejrudsigten dagen før lovede sol og varme,
da vi skulle møde direktøren for en af de mest omtalte virksomheder i landet,
Jens Lauridsen.
Men da dagen kom, var der tåge, og morgenen var kold.
Vejrudsigten dagen før lovede sol og varme,
da vi skulle møde direktøren for en af de mest omtalte virksomheder i landet,
Jens Lauridsen.
Annonce
Men da dagen kom, var der tåge, og morgenen var kold.
Det
minder måske meget om den lufthavn, vi nu skal tale om – nemlig Nuuks
internationale lufthavn. Der var store forventninger til en lufthavn, der
skulle sætte gang i alt. Men det hele er endt i massiv kritik.
– Jeg synes da ikke, det er sjovt, når
Greenland Airports, eller for den sags skyld mig selv, bliver hængt ud på de
sociale medier. Det tror jeg ikke, nogen synes er sjovt, siger Jens Lauridsen.
Lyt til hele samtalen med Jens Lauridsen i Podcasti nedenfor. Her fortæller han blandt andet om den økonomiske håndsrækning på omkring 1,5 milliarder kroner til byggeriet af Ilulissats lufthavn – og kommer også ind på flere af de udfordringer, han står midt i lige nu.
Vi møder Jens Lauridsen på den omtalte
parkeringsplads. Lufthavnsparkeringen, som ligger længere oppe i fjeldet.
Her
er det meningen, at der skal være en betalingslangtidsparkering. Men noget
betalingssystem findes der ikke. I hvert fald ikke endnu.
– Det kommer, men vi har bare haft en lang
række andre ting, vi har prioriteret højere end at få sat betalingsparkering
op.
– Det skulle gerne være færdigt inden
vinter. Jeg har ikke en specifik dato lige nu. Igen prioriterer vi benhårdt:
Hvad er det vigtigste? Og lige nu er der nogle ting i terminalen, som haster
langt mere, som vi bruger langt flere kræfter på, siger Jens Lauridsen.
– Jeg ved ikke, om man kan definere en grænse. Det er der jo, når nogen siger: “Nu er det nok!” Så det tror jeg ikke, jeg er den rigtige til at afgøre.
Jens Lauridsen
Den omtalte trappe
Inden vi når terminalen, er der dog noget
andet, vi skal passere: Trappen fra parkeringen til terminalen. En familiefar
med tre små børn og en del bagage passerer os, mens vi stadig står oppe i
parkeringen.
– Der er ingen tvivl om, at det, at den
ligger i forskudt plan, bestemt ikke er optimalt. Det bedste ville være, at den
lå i samme niveau som terminalen, men det ville desværre kræve, at vi sprængte
rigtig, rigtig meget fjeld væk, siger Jens Lauridsen.
Rejsende må altså vænne sig til trappen. For
parkeringen bliver ikke flyttet til de tomme pladser ved terminalen. Reglerne
for internationale lufthavne forbyder bilparkering for tæt på flyparkering.
Om
vinteren, når der kommer masser af sne, kan trappen blive ekstra svær at klare.
Men heldigvis er der en overdækning på vej, så det bliver lidt nemmere at komme
frem.
– Det var en af de ting, vi måtte
nedprioritere sidste år, for at kunne prioritere selve åbningen.
– Det er jo politikernes lod at have en holdning. Og hvis de mener, at nogen skal tage ansvaret, så er de velkommen til at henvende sig, siger Jens Lauridsen.Foto: Oscar Scott Carl
Nu er der politisk indblanding
Kritikken har længe været højlydt – om alt
fra parkering og trapper til security. Nu er der også politisk pres. Siumut
kræver, at Naalakkersuisut indkalder til en ekstraordinær generalforsamling.
– Siumut er klar til at samarbejde om at
finde løsninger. Men det kræver, at nogen påtager sig ansvaret – og det skal
ske nu, lyder det i en pressemeddelelse.
Hvad siger direktøren til det?
– Det er jo politikernes lod at have en
holdning. Og hvis de mener, at nogen skal tage ansvaret, så er de velkommen til
at henvende sig, siger Jens Lauridsen.
Han pointerer, at det ikke er nogen simpel
opgave.
– Det er en kompleks og streng reguleret
verden, vi arbejder i.
Men hvornår er nok nok?
– Jeg ved ikke, om man kan definere en
grænse. Det er der jo, når nogen siger: “Nu er det nok!” Så det tror jeg ikke,
jeg er den rigtige til at afgøre.
Jens Lauridsen og Greenland Airports har længe været i stormvejr over forsinkelser og problemer med Nuuks nye internationale lufthavn.Foto: Oscar Scott Carl
Security og One Stop Security
Uden for terminalen fortæller Jens Lauridsen
videre. Da terminalen blev taget i brug sidste år, har utætte facader ført til
spande på gulvet, men det er angiveligt løst nu.
– Selvom vi har haft tø hen over foråret
nogle gange, har vi ikke oplevet, at der er kommet vand ind. Så den udfordring
er løst, siger direktøren.
Jeg synes da, det er dybt pinligt, når det sker.
Jens Lauridsen
One Stop Security er stadig ikke på plads.
Det betyder blandt andet, at rejsende til København ikke længere skal igennem
transit, men i stedet bliver ført direkte til bagageudleveringen.
– I og med at vi ikke har godkendelsen lige
nu, træner vi faktisk på det niveau. Så i virkeligheden laver vi security på
samme niveau, vi er bare ikke godkendt til det af EU. Det kræver, at man har en
vis træningsperiode, og at vores folk er trænet og rutinerede i at gøre det
her, inden vi kan få godkendelsen, siger Jens Lauridsen.
Godkendelsen håber han er i hus inden årets
udgang.
Siden åbningen sidste år skal alle – også
indenrigspassagerer – gennem security. Det har været en tilvænning. Og mangel
på personale har ført til forsinkelser, især når kontrollen åbner for sent om
morgenen.
– Jeg synes da, det er dybt pinligt, når
det sker, siger direktøren.
11 nye på vej
Når man ansætter nye securityfolk, tager
det tid, før de kan indgå i vagtplanen.
– Fra jeg ansætter én, til vedkommende kan
arbejde i security, kan der gå halvanden til to måneder, siger han.
Men der er nyt.
– Lige nu, mens vi optager det her, er der
11 på kursus, som snart kan indgå i security.
De 11 skal til eksamen. Og hvis de består,
er problemet løst.
– Så bør vi have løst det, men det er jo
under forudsætning af, at de består, siger Jens Lauridsen med et smil og går
mod security.
– Jeg tror, noget af det, vi har lært, er, at vi er mere afhængige af hinanden, end vi måske tænker over i dagligdagen.
Jens Lauridsen
Samarbejde er afgørende
Over security ser vi rejsende, der glæder
sig til at komme af sted. Nogle af dem tidligere ramt af forsinkelser. Snakken
falder på de nye lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq. Kan de undgå samme fejl?
– Jeg kan ikke garantere, at der ikke
kommer bump på vejen, men jeg kan garantere, at alle de bump, vi har haft i
Nuuk, tænker vi ind i Ilulissat, siger han.
Lastemand hos Air Greenland ved bagagemaskinen, der nærmest ligner en rutsjebane.
Maskinen ejes af Greenland Airports, men bagagen håndteres af Air Greenlands lastemænd.
For at få det hele til at fungere, kræver det tæt samarbejde mellem parterne.Foto: Oscar Scott Carl
Et godt samarbejde med Air Greenland er
helt afgørende. Det ses fx i bagagehåndteringen. Greenland Airports ejer
systemet, mens Air Greenland står for selve håndteringen.
– Jeg tror, noget af det, vi har lært, er,
at vi er mere afhængige af hinanden, end vi måske tænker over i dagligdagen.
Der er især én ting, direktøren tager med
sig videre til Ilulissat, hvor en ny lufthavn skal stå klar i efteråret 2026.
– Rekrutteringen har også været en
øjenåbner. Det tager tid at ansætte så mange mennesker – og endnu længere tid,
før de har den fornødne viden og uddannelse til at kunne løfte opgaverne på det
niveau, der er nødvendigt.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.