Unge på sommerskole: Lyttede til hvalers sang og undersøgte plantesamfund ved varme kilder 

I de første 11 dage af juli måned samledes i alt 24 unge fra Rigsfællesskabet til en Science Camp om naturvidenskab, Arktis og kulturudveksling i Qeqertarsuaq.

ASIMI har til formål at styrke unges interesse for naturvidenskab, bæredygtighed og Arktis.

Science Campen er etableret som en fælles indsats i Rigsfællesskabet for at inspirere den næste generation af unge til at engagere sig i naturvidenskabelige og samfundsrelevante problemstillinger med udgangspunkt i den arktiske virkelighed.

Grønland, Færøerne og Danmark bidrog hver med 8 elever fra gymnasier samt en naturfaglig mentor fra hvert land. Herudover bidrog Grønland med videnskabeligt personale og organisering af campen.

Intensivt program 

I løbet af de 12 dage, som ASIMI Science Camp varede, kom eleverne gennem et intensivt program der kombinerede undervisning, feltarbejde og kulturudveksling.

– Vi har i år gennemført ASIMI Science Camp i Qeqertarsuaq på Københavns Universitets "Arktisk Station". Stationens helt unikke faciliteter, opbakning og engagement har været en væsentlig forudsætning for dette års succes, da stationens rammer har gjort det muligt at forene naturvidenskabelig undervisning, feltarbejde og kulturudveksling i en autentisk arktisk kontekst. Feltstationer som denne spiller en central rolle i at give unge mulighed for at opleve Grønlands natur på tæt hold og opnå en dybere forståelse for videnskaben bag de unikke omgivelser, fortæller lektor ved Institut for Læring på Ilisimatusarfik, Lars Demant-Poort, der har arrangeret årets camp i samarbejde med Kasper Busk. 

Hvalsang og planteplankton 

Gennem undersøgelser i naturen fik eleverne mulighed for at opleve naturvidenskabeligt feltarbejde og databehandling i praksis. Eleverne fik i grupper mulighed for at arbejde med deres egne mindre forskningsprojekter – udviklet ud fra deres egen undren over naturfænomener i havet eller i fjeldet omkring Qeqertarsuaq. Eleverne arbejdede blandt andet med hvalers sang, planteplankton i havet, sne og is på Lyngmarksfjeldet og plantesamfund omkring de varme kilder.

Undervejs mødte eleverne forskere fra Grønlands Naturinstitut, Københavns Universitet og internationale forskningsmiljøer. Eleverne deltog i projekterne på tværs af nationer, og læringsfællesskabet her blev en righoldig kilde til også at oparbejde en kulturel forståelse.

Tværkulturel forståelse 

Netop den tværkulturelle forståelse er en central del af ASIMI. Gennem både de faglige og sociale aktiviteter opbyggede de unge relationer og erfaringer på tværs af kulturer. Blandt nogle af de aktiviteter kan nævnes fælles madlavning med traditionelle retter fra de tre lande, smagsoplevelser med tørret kød, hval og spæk, samt præsentationer af nationale traditioner som fx folkedans og Inuit Games. Formålet her har været at styrke den gensidige forståelse og sammenhængskraften i Rigsfællesskabet.

I den faglige del af evalueringen fra eleverne der deltog i år, lyder det blandt andet at eleverne oplevede, at den faglige frihed skabte engagement og nysgerrighed, og mange satte pris på at arbejde sammen med andre unge med samme interesse for naturvidenskab.

Imødekommende atmosfære 

Ifølge Lars Demant-Poort var der flere af eleverne, der i den efterfølgende evaluering af campen giver udtryk for, at de følte sig trygge ved at stille spørgsmål og oplevede et højt fagligt niveau i en åben og imødekommende atmosfære. 

– Eleverne oplevede et varieret og praksisnært program, hvor de fik ny viden, mulighed for fordybelse og en stærk kobling mellem teori, forskning og oplevelser i den grønlandske natur. For eksempel er der elever der i evalueringen om naturen siger: “Det at se isfjelde, basaltfjelde og tundra fik mig til at få øjnene op for Grønland på en helt ny måde.” og “At komme ud i naturen og opleve hvor små mennesker er, har lært mig rigtig meget om mig selv og mine grænser.” 

Nysgerrig på fysik og geologi 

Ifølge Lars Demant-Poort har det faglige indhold også rykket ved flere af elevernes ønsker om fremtidig uddannelse. 

– Nogle skriver i evalueringen, at de "har fået markant mere lyst til at læse naturfag videre.” og "at de nu er blevet mere nysgerrig på fysik og geologi.” I den kulturelle del af evalueringen fra eleverne fremhæver de især kulturaftenerne som et af programmets absolutte højdepunkter. Her fik de mulighed for at lære om de forskellige kulturer gennem mad, lege, sang, fortællinger, traditioner og sociale aktiviteter, hvilket skabte både glæde og et stærkt fællesskab. 

Styrkede venskaber på tværs 

Mange elever beskriver ifølge arrangøren, at de har fået en langt større forståelse for grønlandsk, færøsk og dansk kultur samt for de forskellige levemåder og sprog. Flere fremhæver, at det var særligt værdifuldt at kunne tale med de andre deltagere om deres baggrund og opleve kulturudvekslingen direkte. Samtidig oplevede mange, at aktiviteterne styrkede venskaberne og fællesskabet på tværs af Rigsfællesskabet.

– Der er for eksempel elever, der skriver, at “Det har virkelig åbnet mine øjne i, hvordan vi allesammen er anderledes, men sagtens kan være venner og dele gode minder.”

ASIMI fortsætter i 2027, hvor programmet igen afvikles i Qeqertarsuaq med deltagelse af unge fra hele Rigsfællesskabet. Gennem et fælles naturvidenskabeligt og kulturelt program arbejdes der videre med at opbygge relationer på tværs af Rigsfællesskabet og øge interessen for naturvidenskab.

Denne artikel er fra uddannelsesavisen, som kan læses gratis via linket her