Anlægsudvalget var repræsenteret på den første flyvning

Andreas Wille
ilulissat-åbning

Næstformanden for Inatsisartuts Anlægsudvalg, Gerth Mikaelsen (N), deltog på udvalgets vegne i den første flyvning fra Nuuk til Ilulissat.

- Det er virkelig dejligt at komme hertil. Naturen på vej ind mod Ilulissat er fantastisk, og det er dejligt at se de glade mennesker, der tager imod os, siger Gerth Mikaelsen til Sermitsiaq.

Han var den første, der steg ud af flyet, da dørene blev åbnet efter landingen.

- Som folkevalgt er det virkelig dejligt at være den første, der sætter foden på lufthavnens grund, på vegne af borgerne, siger han.

Han håber også, at den nye lufthavn vil blive udnyttet godt både inden for transport og erhvervsliv.

- Jeg håber, at indbyggerne i Ilulissat og Nordgrønland samt besøgende udefra vil få stor glæde af den. Der åbner sig nye arbejdspladser og nye muligheder, og jeg håber, at det vil komme så mange borgere som muligt til gavn, siger Gerth Mikaelsen.

Powered by Labrador CMS