Relateret indhold
Jens-Frederik Nielsen er glad og lidt nervøs
Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), skal med det første fly fra København til Ilulissat, og Sermitsiaqs reporter har talt med ham ved gaten:
– Jeg er glad og lidt nervøs, men jeg ser også frem til det.
– Jeg kan forestille mig, at folk er glade og festlige, og de er spændte på ankomsten af denne store dag, siger han og fortsætter:
SPØRGSMÅL: Der er sket meget i løbet af det sidste stykke tid. Du er blevet modtaget stort i lufthavne flere gange. Bl.a. efter underskrivelsen af aftalen i USA og åbningen af Qaqortoq lufthavnen. Er det blevet rutine for dig?
– Nej. Det er store ting, der sker. Man kan aldrig blive vant til sådan noget. Alle de ting er specielle oplevelser. Vi oplevede fortrøstningsfulde borgere, da vi ankom til Qaqortoq. Og jeg tror, den store glæde, vi skal til at føle i Ilulissat, vil også være helt særligt, siger Jens-Frederik Nielsen.
Jens-Frederik Nielsen i samtale med den danske finansminister Peter Hummelgaard. Den danske stat er medejer af lufthavnen i Ilulissat, og derfor deltager repræsentanter fra den danske regering også ved dagens åbning. Foto: Ane-Marie Petersen Festlig morgen ved Gate B10
Gate B10 i Københavns Lufthavn er mere festligt end rejsende er vant til torsdag morgen.
Mange politikere, embedsmænd og journalister følger begivenheden med åbningen af den nye rute til Ilulissat og den nye lufthavn tæt.
Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), er også til stede ved åbningen i Københavns Lufthavn og interviewes her af KNR. Foto: Ane-Marie Petersen Alle passagerer har fået grønlandske flag, og der er smoothies, muffins og kaffe for passagererne.
Her er det kommunalpolitiker Lene Ravn Davidsen (D), som har taget sin t-shirts på til dagens anledning. Hun har fået den tilbage under Inatsisartuts debat om finansiering af lufthavnspakken, så hun har gravet i skabet for at se om hun stadigvæk havde den. Kim Kielsen fremhæver "2200 meter" teksten, og Lene viser billede i sin mobil af den første sprængning i Ilulissat. Foto: Ane-Marie Petersen
Foto: Ane-Marie Petersen Driftsleder takker for alle årene i den gamle terminal
Greenland Airports byder på kaffemik i Ilulissat Lufthavn, mens de sidste flyvninger til og fra den gamle lufthavn bliver afviklet.
Driftslederen Marius Møller siger et par ord til lejligheden. Han har arbejdet i Ilulissat Lufthavn siden 80’erne:
– Her har så mange mennesker sagt glædeligt velkommen og sørgeligt farvel som rejsende, siger Marius Møller til forsamlingen.
– Der er også så mange, der har arbejdet her. Dem har jeg i dag særligt i tankerne. Det samme gælder alle de tidligere og nuværende medarbejdere i Grønlandsfly og Air Greenland.
– Tak også til medarbejdernes familier for deres støtte.
Det er dog ikke en afskedstale til Greenland Airports endnu. Marius Møller følger med over i den nye lufthavn og hjælper med et generationsskifte på posten som driftsleder.
Men han kan ikke love, at han arbejder lige så længe i den nye lufthavn som den gamle, siger han til smil og klapsalver fra forsamlingen.
Ifølge infoskærmen har vi haft den sidste landing klokken 15.30. Der mangler bare to afgange til Kangerlussuaq og Nuuk, inden den gamle lufthavn kan gøre plads for den nye.
Lufthavnen i Ilulissat skal ikke have direkte vandforsyning
Den nye lufthavn i Ilulissat med en landingsbane på 2.200 meter forventes efter planen at blive indviet på torsdag.
Den daglige vandforsyning til lufthavnsbygningen skal foregå med tankbiler, oplyser Greenland Airports til Sermitsiaq.
- Lufthavnen har store vandtanke, som sikrer vand til både den daglige drift og lufthavnens eget beredskab.
- Tankene fyldes løbende med vand, der transporteres til lufthavnen med tankbil.
Vandforsyningen i Ilulissat er begrænset, og den nuværende lufthavn, som snart tages ud af drift, har heller ikke direkte vandforsyning. Ifølge selskabet er det også tilfældet i andre lufthavne, som Greenland Airports driver.
Greenland Airports oplyser desuden, at det er Trafikstyrelsens godkendelse, der bliver afgørende for, om lufthavnen kan åbne torsdag.
Halvdelen af den nuværende lufthavn i Ilulissat bliver til en vej
Den nye internationale lufthavn i Ilulissat skal efter planen indvies i morgen, torsdag.
Det betyder, at den nuværende landingsbane i byen, som er 845 meter lang, ikke længere skal bruges som landingsbane.
En del af den skal dog fremover bruges som vej til og fra den nye lufthavn. Det oplyser Greenland Airports til Sermitsiaq.
- Halvdelen af den nuværende startbane vil indgå i den nye adgangsvej til lufthavnen.
Greenland Airports oplyser desuden til Sermitsiaq, at den nuværende terminalsbygning skal bruges som fragtterminal. Andre bygninger, blandt andet garager og værksteder, vil også blive anvendt til opbevaring og lager.