Arbejdet med adgangsvej forsinket

Thomas Veirum
ilulissat-åbning

Greenland Airports oplyser torsdag morgen, at et vejarbejde er blevet forsinket, og derfor skal man fortsat benytte en grusvej ud til den nye lufthavn i Ilulissat.

– Det planlagte arbejde med at omdanne den tidligere landingsbane ved Ilulissat Lufthavn til vejforbindelse til den nye lufthavn er blevet forsinket, skriver Greenland Airports på Facebook.

Selskabet fortæller, at forsinkelsen skyldes, at det sidste fly, som skulle have forladt den gamle lufthavn, ikke kunne afgå som planlagt på grund af tekniske udfordringer.

Powered by Labrador CMS