Jens-Frederik vifter med Erfalasorput

Udenrigsminister Múte Bourup Egede (IA) afsluttede sin tale ved hjemkomsten med at bede fem embedsfolk, hvoraf nogle arbejder i Nuuk og andre på kontoret i USA, om at komme frem, så han kunne takke dem særligt foran de fremmødte.

De fem embedsfolk var blandt andre direktøren for Departementet for Udenrigsanliggender, Mininnguaq Kleist, lederen af Grønlands repræsentation i USA, Jacob Isbosethsen, chefkonsulent i Departementet for Udenrigsanliggender, Allan Peter Olsen, samt to af deres kolleger.

Embedsfolkets leder, Mininnguaq Kleist, sagde kort:

– Vores arbejde har ikke været nemt. Vi har virkelig knoklet. Sammen med de danske embedsfolk. Vi har arbejdet for Grønland, og vi har virkelig gjort os umage. Tak, sagde han.

Naalakkersuisut-formand Jens Frederik Nielsen (D) var tydeligt berørt, da han begyndte sin tale i Nuuk Lufthavn efter hjemkomsten.

– Først og fremmest tak. Tusind tak, fordi I er kommet. Jeg er glad og meget rørt, siger Naalakkersuisut-formanden til de mange fremmødte, som var kommet for at tage imod ham.

Efter at have takket de fremmødte fortalte han om det vigtigste budskab, han tog med hjem fra New York:

– Vi kan være rolige. Vores land bliver ikke taget. Vores land bliver ikke købt. Vejen har været lang, og den har været meget vanskelig og farlig.

– De har forstået, at grønlændere ikke lader sig skræmme af trusler, og at vi står sammen. Fra den første dag har Grønland ikke søgt fjender. Vi skal kunne leve trygt i vores eget land, sagde Jens Frederik Nielsen.

Han sagde også, at han godt kunne forstå, hvis befolkningens tillid til USA var blevet mindre.

Naalakkersuisut-formanden rettede en særlig tak til den tidligere udenrigsminister, Vivian Motzfeldt.

– Du gik ind i Det Hvide Hus på vegne af hele vores befolkning. Det var begyndelsen for os alle. Du tog vores ønsker med og sørgede for, at de blev hørt, sagde formanden i sin tak.

Efter at have takket Vivian Motzfeldt vendte han sig mod udenrigsminister Múte B. Egede (IA), som stod ved siden af ham, og sagde kort, tydeligt berørt:

– Du har påtaget dig et kæmpestort ansvar. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal sætte ord på det. Tusind tak, min ven, sagde Jens Frederik Nielsen.

Til sidst roste han også embedsværket:

– De har arbejdet uden at sove. Vi har nogle af verdens dygtigste embedsfolk, sagde Jens Frederik Nielsen.

- Tak til alle. Selvom vi kun er 56.000 mennesker der bor her i landet, så har vi kunnet bevise at vi kan stå sammen. Vores land er barskt, og vi har bevist at vi kan modstå det barske miljø.

- Men vi har også bevist, at et stort militærland, med en stor økonomi, ikke bare kan give os pres, så vi bøjer os. Vi kan modstå det pres, siger Múte B. Egede.

Han fortæller videre, at Grønland er grønlændernes land:

- Hvis en stormagt vil være her, så må de være med os. Så må de udvise respekt, være allierede, være samarbejdspartnere, og venner med os. De kan ikke bare komme og træde på os i vores land, de skal gå med os. Det har vi som samfund bevist, siger han.

Han slutter med at bede fem embedsmænd om at komme op på scenen, så befolkningen kan se dem:

- Disse har arbejdet hårdt for at sikre, at der kommer en aftale som Grønland kan være en del af. Tak til jer, siger Múte B. Egede.

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen byder formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede velkommen til Nuuk.

- Velkommen hjem. Velkommen til et land, som vi var ved at miste. I har sikret, at vi har en fremtid her, siger Kim Kielsen.

Kim Kielsen beskriver hele processen, som Grønland har været igennem de seneste halvandet år.

- Det seneste halvandet år har vi oplevet et umådeligt pres fra et land, som ellers er vores allierede. Jeg har holdt vejret, og fulgt med i nyheder for at se, om der kom trusler igen, fortæller han.

Han beskriver endvidere, hvilke historier han har måttet lytte til:

- Jeg har lyttet til så mange. Til forældre der spurgte, hvad de skal sige til deres børn om den trussel der kom, og hvordan det skal fortælles. Jeg har lyttet til eventuelle fly, der skulle overflyve vores by dengang, byen oplevede strømnedbrud. Jeg fulgte med i nyheder for at læse, om der kom trusler igen, fortæller Kim Kielsen om den frygt grønlænderne levede med.

- Jeg siger tak til Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede, og jeres embedsmænd. Det er en stor opgave, I har sikret Grønland. Vi har styrken, vi har vist, vi har styrken. Grønland er grønlændernes, siger Kim Kielsen.

Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede kommer ind i lufthavnen til klapsalver, tilråb og musik.

Mange er mødt op for at tage imod de to politikere.

Nu er Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egedes fly landet i lufthavnen i Nuuk.

Tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (D), er blandt folk der er mødt op til lufthavnen. Hun holdt sammen med Lars Løkke Rasmussen et møde i Washington, hvor den arbejdsgruppe der nu har gennemført en aftale mellem de tre lande, blev etableret.

- Jeg er glad og stolt. Jeg vil gerne være med her, for de vigtige opgaver der blev startet i januar, er nu afsluttet, siger Vivian Motzfeldt.

- Jeg er rørt over de vi har været igennem, jeg er rørt over vores styrke, jeg er over at hele samfundet har vist sin styrke, jeg er rørt over, at vi nu er i mål. Det er et kæmpe skridt vi har taget, hvor vi nu er et ligeværdigt land man kan forhandles med, siger hun.

Hun udtrykker glæde og lettelse over, at der nu er faldet en aftale på plads.

- Men selvom vi er nået så langt som nu, så er der stadig mere arbejde. Vi skal stadig arbejde for at være et ligeværdigt land. Også håber jeg, at tilliden kan genopbygges, siger hun.

Frederik Elsner har løbet hele vejen op til lufthavnen for at hilse på sin ven, formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

- Det er virkelig uvirkeligt, så meget han har opnået frem til nu. Det er stort, og jeg er meget stolt af ham, siger Frederik Elsner.

Han har været venner med Jens-Frederik Nielsen i omkring 15 år. Og de har som unge spillet badminton sammen.

- Jeg kan se, at han har udviklet sig meget personligt. Selvom han er så ung, så har han opnået meget, og det er stort. Hvis jeg får mulighed for det, så vil jeg give ham et kram og sige ”du har nået dit mål”, siger han.

Mia Nielsen er pensionist. Og hun er i lufthavnen og venter på flyet med Naalakkersuisut lander.

- Jeg er især glad for, at vi har nået en aftale ved at forhandle på lige fod med de store magter. Vi er ligeværdige, siger Mia Nielsen.

Hun kan dog godt være lidt bekymret for nogen dele af aftalen, der er blevet skrevet under i går.

- Jeg kan være lidt bekymret for, at vi bliver oversvømmet af amerikanske soldater. Og også om ansvarlig handling omkring miljø og vores levevis vil følges, når det kommer til praksis i militærbaserne, siger hun.

Hun vil dog bruge dagen i dag til at fejre, at de urolige tider er forbi:

- Jeg skal til kaffemik. Jeg har fejret begivenhederne siden i går, og det fortsætter jeg med i dag, slutter hun.

Der kan være 500 personer inde i Katuaq. Og derfor har Katuaq, der skal stå for Naalakkersuisuts kaffemik til eftermiddag, forberedt kaffemik til så mange mennesker. Også skal der brygges litervis af kaffe.

- Der vil være kaffe, te og kager. Jeg forventer, at vi har bestilt nok til alle gæster, siger administrerende direktør Ivaaq Kriegel til Sermitsiaq.

Det er først i går, at Katuaq er blevet spurgt, om kulturhuset kan stå for kaffemik til borgerne:

- Selvfølgelig har vi sagt ja. Vi vil være med til at fejre det historiske øjeblik, hvor der blev underskrevet en aftale, siger han og tilføjer:

- Jeg er meget spændt. Og jeg er også glad for, at kaffemikken kan holdes her.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, kritiserer den nye sikkerheds- og forsvarsaftale mellem Grønland, Danmark og USA og kalder den for "konfrontatorisk".

- Gennemførelsen af aftalen vil bidrage til en militarisering af den arktiske region, blandt andet gennem støtte til og fremme af Natos militære tilstedeværelse i de nordlige breddegrader, udtaler han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ifølge ambassadøren risikerer aftalen at øge spændingerne mellem landene, der er til stede i den arktiske region.

- Aftalen fastslår en konfrontatorisk tilgang fra parternes side til spørgsmål om stabilitet og sikkerhed samt udvikling af det internationale samarbejde i Arktis, udtaler han.

Med aftalen får USA blandt andet tilladelse til at oprette nye forsvarsområder i Narsarsuaq og Mestersvig og udvide Pituffik Space Base, tidligere kaldet Thulebasen.

USA må også etablere missilforsvarsskjoldet "Golden Dome", der blandt andet skal beskytte mod missiler og droner.

I disse timer er formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede, på vej hjem til Grønland efter flere dage i New York.

Og de glæder sig begge, siger de til Sermitsiaq fra flyet.

- Jeg glæder mig enormt meget til at komme hjem. Der er en følelse af, at man har brug for at komme hjem og træde på sit land og se sin befolkning i øjnene efter de her dage, vi har haft, siger Jens-Frederik Nielsen.

Múte B. Egede stemmer i:

- Det med at komme hjem fuldender nok den forløsning, der skal til. Se landet, se befolkningen, men også sin egen familie. Jeg glæder mig rigtig meget.

Ingen af dem tør gætte på, hvad der venter dem i Nuuk, men de mener begge, at Grønland har noget at fejre med den nye aftale.

Til spørgsmålet om, hvad de ønsker at sige til befolkningen, svarer de:

- At nu kan vi være trygge, nu kan vi se frem ad, nu kan vi drømme om en fremtid til vores efterkommere, siger Múte B. Egede.

- Jeg glæder mig til at sige tak. Tak for opbakningen og den styrke, de har givet i alt det her. Der er ingen tvivl om, at havde vi ikke stået sammen, på den måde, vi har gjort derhjemme, så var vi nok ikke kommet til det her resultat, siger Jens-Frederik Nielsen.

Folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen (IA) glæder sig på Facebook over den nye sikkerhedsaftale, som tirsdag blev indgået med USA og Danmark.

Hun vurderer, at aftalen er god for Grønland og resten af Kongeriget:

– Aftalen anerkender vores rettigheder som et folk utvetydigt. Det er vigtigt og den klareste amerikanske opbakning til international lov verden længe har set, skriver Naaja H. Nathanielsen i et opslag.

Hun hæfter sig ved, at muligheden for at åbne to nye amerikanske baser skal ske efter nærmere dialog og under hensyn til miljø og kultur samt med udstrakt brug af grønlandske leverandører.

– Det vil være vigtigt, at der hurtigt kommer dialog med lokalbefolkningen i Øst- og Sydgrønland, så deres tanker og overvejelser kan komme klart frem, skriver folketingsmedlemmet.

I forhold til begrænsninger af hvilke lande og investorer der kan få adgang til Grønland, skriver Naaja H. Nathanielsen:

– I forhold til investeringer, forpligter Kalaallit Nunaat sig til at særligt sensitive sektorer alene får investorer fra NATO lande, NATO partnere og EU. Det er allerede en del af Naalakkersuisuts erhvervsstrategi.

Hun understreger dog også, at tillid ikke kan genskabes alene på baggrund af en underskrift, men den skal genopbygges over tid, gennem respektfuld dialog og involvering af befolkningen.

Nathanielsen vurderer også, at det er første gang Grønland har været medunderskriver på så stor en international juridisk bindende aftale:

– Det er en aftale med Kalaallit Nunaat, ikke om. Vi har siddet med ved bordet og ført pennen sammen med vores danske og amerikanske allierede.

– Det er ikke bare en konkret aftale med USA. Det er en løftestang til flere udenrigspolitiske beføjelser, skriver Naaja H. Nathanielsen.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq Múte B. Egede (IA) ventes at returnere fra New York og lande i Nuuk Lufthavn kl. 16 onsdag eftermiddag.

Ifølge Katuaq starter kaffemik kl. 17.00

Kl. 17.30 holder de pressemøde.

Den står ikke kun på pressemøde onsdag eftermiddag i Katuaq.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), inviterer også til kaffemik.

Kaffemikken afholdes i Katuaq fra kl. 18, og den er for alle borgere i Nuuk.

Tirsdag underskrev Jens-Frederik Nielsen (D) en sikkerhedsaftale med Donald Trump og Mette Frederiksen i New York, og onsdag returnerer formanden for Naalakkersuisut til Nuuk sammen med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA).

Efter hjemkomsten har de to medlemmer af Naalakkersuisut indkaldt til pressemøde kl. 17.30.

Pressemødet skal naturligvis handle om den nye aftale om forsvar og sikkerhed mellem Grønland, Danmark og USA, og pressemødet finder sted i Katuaq.

De to toppolitikere kan forvente en festlig modtagelse i Nuuk. ¨

Det kommunale busselskab Nuup Buss har meddelt, at selskabet markerer politikernes hjemkomst fra New York med, at busser kører med grønlandske flag onsdag.

Juno Berthelsen (N), næstformand i Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, kommenterer den nye aftale. Han understreger, at befolkningen først skal informeres, inden Inatsisartut drøfter aftalen politisk.

Han tager ikke direkte stilling til, om han støtter eller er imod aftalen.

- Endelig er forsvarsaftalen offentliggjort. Naalakkersuisut har allerede underskrevet aftalen. Næste skridt er derfor at informere befolkningen om indholdet. Herefter bliver det Inatsisartuts opgave at drøfte aftalen politisk og, hvis nødvendigt, godkende den.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Grønlands fremtid skal afgøres af det grønlandske folk selv, og jeg vil kæmpe for at sikre dette.

Han mener dog, at en gylden mulighed er forpasset:

- Vi kan se, at vi ikke har udnyttet den mulighed, vi havde for at blive en selvstændig stat. USA har prioriteret at indgå en aftale med Grønland. En stormagt har nu vist, at den er villig til at indgå en aftale med os og støtte os. Dermed har vi forpasset en god mulighed for at blive en selvstændig stat, siger han til Sermitsiaq.

Naleraq glæder sig dog over, at partiets budskaber fra begyndelsen er blevet indarbejdet i aftalen.

- Vi kan se, at Naalakkersuisut har arbejdet for de budskaber, som Naleraq har fremført fra begyndelsen. Vi har fra start understreget, at vi skal have mulighed for at blive medlem af NATO. På den måde kunne vi, når vi blev en selvstændig stat, selv have indgået en aftale med USA.

Naleraq har arbejdet for, at Grønland selv skulle stå for overvågningen af landets forsvar. Juno Berthelsen beklager, at dette ikke er kommet med i aftalen.

- Vi beklager, at udviklingen i stedet er gået i retning af, at vi bliver endnu mere bundet til det danske forsvar.

- Vi er meget stolte af og glade for, at Grønland bliver betragtet som en ligeværdig part i en så omfattende aftale.

Det siger IA's udenrigs- og sikkerhedspolitiske ordfører, Nivi Rosing.

Aftalen indebærer, at grønlandske virksomheder skal levere serviceydelser i forbindelse med opførelsen af amerikanske militære anlæg, og Nivi Rosing er ikke i tvivl om, at det vil medføre fordele.

- Man kan forestille sig, at det vil få betydning for erhvervslivet i Grønland. I forbindelse med 1951-aftalen er det gentagne gange blevet kritiseret, at det ikke var blevet fastslået, at grønlandske virksomheder skulle levere serviceydelser. Men nu er det blevet tydeligt fastslået.

Hun glæder sig også over, at Grønlands selvbestemmelse bliver understreget.

- Allerede på aftalens første side står der, at det grønlandske folk har ret til selvstændighed i henhold til § 21 i selvstyreloven. Derfor er det noget, vi kan være stolte af, at Grønland har opnået en så omfattende aftale.

- Samlet set er aftalen derfor god.