Trump deler billede af Grønland som USA-base

Formandskabet i Inatsisartut har besluttet, at forsvarsaftalen mellem Grønland, Danmark og USA alligevel skal behandles i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg inden andenbehandlingen.

– Efter at have drøftet mulighederne har Formandskabet besluttet, at punkt 249 skal behandles i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg inden 2. behandlingen, siger formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen (løsgænger), i sin dagsordensredegørelse.

Efter debatten i går kritiserede Erik Jensen (S) Kim Kielsens beslutning om at sende aftalen direkte videre til andenbehandling uden forudgående udvalgsbehandling. Han meddelte, at Siumut vil indgive en klage til Inatsisartuts Bureau.

Formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, vurderede efter debatten om forsvarsaftalen, at der var opbakning til aftalen blandt partierne. Derfor skal punktet videre til andenbehandling i sin foreliggende form uden først at blive behandlet i et udvalg. Den beslutning er Siumut uenig i.

Ifølge Erik Jensen (S) gav flere partier under debatten udtryk for, at punktet skulle henvises til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.

– Kim Kielsen har truffet en beslutning efter eget skøn. Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Siumut henviste punktet til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Sådan lød det under debatten. Det, der bliver sagt i Inatsisartut-salen, er gældende. Vi accepterer ikke formanden for Inatsisartuts beslutning, siger Erik Jensen.

Han tilføjer, at Siumut nu vil indgive en klage til Inatsisartuts Bureau.

Den første behandling af forsvarsaftalen er nu afsluttet. Flertallet henviser til andenbehandling i den foreliggende form.

Der er endnu ikke sat en dato for den næste behandling.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede, indtager afslutningsvis talerstolen for at komme med de afsluttende bemærkninger.

Han nævner, at der er kommet bestemte udtalelser fra Naleraq under behandlingen:

- At lade som om, at vi føler pres at lade, som om vi skaber forvirring, det er blandt andet nogle ord, der bliver sagt fra Naleraq her i salen. Naalakkersuisut har ikke ladet som om, at vi er blevet truet. Vores land har været under trussel. Det er realiteten.

Múte B. Egede siger, at det har været en meget alvorlig situation, hvor der blandt andet blev sagt, at man ville overtage Grønland land med tvang.

Han erkender, at enkelte partier ville ønske, at indholdet var bedre.

- Jeg vil gerne understrege, at vi ikke har haft alverdens tid til at udarbejde denne aftale. Vi har haft nogle samarbejdspartnere og allierede, som har krævet en bestemt tid til at forhandle og få aftalen på plads. Vi har gjort, hvad vi kunne for at opnå tryghed her i landet, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen, indtager som sidste ordfører talerstolen. Han starter sin tale med at sige tak til naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, formanden for Naalakkersuisut og embedsværket.

- Det pres, Grønland har været udsat for, har bestemt ikke været uden betydning. I en periode, hvor Grønland har været under pres, har vores land på mange måder været udsat for en behandling, der har ramt os hårdt.

Aqqalu C. Jerimiassen siger, at forsvarsaftalen indeholder mange gode ting, og at selvom man altid kunne sige, at den kunne være endnu bedre, så er det vigtigt at huske, at dette er en aftale med en af verdens mægtigste nationer.

Han fremhæver, at lufthavnen i Narsarsuaq igen kan få en mere aktiv rolle som en god ting. Han kalder også prioriteringen af grønlandske virksomheder som en vigtig gevinst.

- USA er vores ven. Men det betyder ikke, at vi forventer, at vores ven altid vil være venlig. For en ven kan ikke være en, der pludselig får lyst til at tage et land og samtidig bliver ivrig efter at gøre det klar til salg, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Men han erkender, at Grønland er nødt til at forholde sig til den aktuelle verdenssituation.

- Vi er nødt til at vælge NATO, og det er svært at komme uden om USA.

Atassut ønsker at udnytte de muligheder, som denne aftale giver. De vil have et fuldt overblik over, hvilke muligheder der findes, og hvordan de kan skabe økonomisk gevinst for Grønland.

Aqqalu C. Jerimiassen slutter af med at sige, at Atassut godkender aftalen.

Inatsisartutmedlem for Siumut, Erik Jensen, går nu på talerstolen. Han siger, at den nye aftale er et meget stort og vigtigt skridt, og at de grundlæggende er tilfredse med aftalen i Siumut.

Dog har partiet den opfattelse, at forsvarsaftalen fra 1951 burde have været genforhandlet i sin helhed. De ønsker derfor at stille større krav og opnå yderligere resultater frem for blot at stille sig tilfredse med en supplerende aftale.

- Vi vil kraftigt understrege, at Naalakkersuisuts helt lukkede håndtering af forhandlingerne over for befolkningen, partierne og de folkevalgte har skabt utryghed, siger Erik Jensen.

Ifølge ham blev de først orienteret, efter at aftalen var indgået.

- Aftalen sikrer, at de allierede i NATO fortsat samarbejder, og at vores land kan bevæge sig fremad med tryghed som grundlag. Det er også beskrevet i Siumuts målsætninger.

Erik Jensen siger, at når Grønland i fremtiden bliver en selvstændig stat, er det grønlænderne selv, der skal udforme landets forsvars- og udenrigspolitik.

Ligesom andre ordfører lægger Erik Jensen vægt på, at der med aftalen er blevet åbnet for mulighed for amerikansk militære aktiviteter i Narsarsuaq og Mestersvig.

- Naalakkersuisut skal tydeligt redegøre for begrundelserne for valget af disse steder. Vi skal også have belyst, hvilke konsekvenser det kan få for råstoffer, olie og fremtidige erhvervsmuligheder, siger han.

Siumut mener, at der skal stilles krav til aftalen, heriblandt at der ryddes op ved tidligere militæranlæg, at amerikanerne betaler til landskassen for deres brug af arealer, og at Grønland kræver etablering af en opfølgningsgruppe på højt niveau, som mødes regelmæssigt for at sikre, at aftalen bliver overholdt.

- Siumut betragter den nye aftale som et særdeles vigtigt skridt. Arbejdet med at omsætte den til konkrete resultater er imidlertid først ved at begynde.

Erik Jensen slutter af med at sige, at Siumut henviser denne særdeles vigtige sag til videre behandling i Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.

Ordfører for IA, Mimi Karlsen, går på talerstolen som den næste.

- Efter vi i vores land har fundet det som selvfølge, at vi kan leve i fred og har levet i fred, er det uforglemmelig oplevelse, at vi en dag hørte, at en stormagt ønsker at eje vores land. Angsten steg i takt med udtalelser om, at han må eje vores land på grund af forsvar og sikkerhed. Det steg yderligere, da vedkommende var villig til at tage vores land ved væbnet magt, siger hun.

Mimi Karlsen takker Naalakkersuisut for at have fundet en vej til at forsvare Grønlands interesser blandt stormagter og anerkender, at det ikke altid har været en nem opgave.

Hun bemærker, at aftalen siger, at aftalen tydeligt nævner grønlænderne som et folk med rettigheder og med selvstændig beslutningskompetence.

Mimi Karlsen nævner mulighederne for flere militærbaser, og at IA mener, at høring af borgere, information til borgere og tryghed i bosteder er nødvendige.

- I aftalen står der, at man så vidt muligt skal respektere folks liv, fangst og fiskeri. I aftalen lægges der vægt på naturbeskyttelse. Men folk fremsætter et vigtigt og rammende spørgsmål: Hvem skal stå for kontrollen? Hvem vil stå med ansvaret, når der sker ulykker, og hvordan vil man sikre oprydning? Naalakkersuisut må udarbejde klare planer om disse, og der skal lægges planer om, hvordan lokale borgere og kommuner skal inddrages.

Generelt siger hun, at Inuit Ataqatigiit støtter forslaget, men ønsker yderligere drøftelser omkring enkelte dele af aftalen, så som grønlandsk medlemskab af Nato i fremtiden.

- Vi vil stemme for at aftalen bliver godkendt i Kalaallit Nunaat. Vi støtter op om de aftaler, som Naalakkersuisut har indgået i forhandlingerne, og vi drøfter åbent de sager, der endnu ikke er afsluttet. Efter aftalens ikrafttrædelse, kræver vi, at Naalakkersuisut mindst en gang om året informerer Inatsisartut om, hvordan aftalen bliver implementeret, siger hun og afslutter:

- Gid at aftalen også baner vej for fred i verden.

Pele Broberg sammenligner aftalen med kejserens nye klæder: Der er kun nogle, der kan se, hvor god en aftale det er.

Pele Broberg taler igen om, at der ikke er et økonomisk udbytte af aftalen, og at Grønland burde have forhandlet for at få en økonomisk gevinst.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, rejser sig og spørger, hvornår det fra Amerikansk side er blevet sagt, at man er villig til at betale for at beskytte Grønland.

Pele Broberg svarer, at man må stole på Trump, når han siger, at han ville gøre Grønland rig.

Vivian Motzfeldt siger i sit spørgsmål, at Grønland ikke er til salg, men Pele Broberg alligevel gerne ville have penge ud af aftalen.

Til trods for de lidt hårde spørgsmål, siger mange af spørgerne, at de er glade for, at Naleraq i det store og hele er enige i aftalen.

Formanden for Naleraq, Pele Broberg, indtager talerstolen. Han starter med at siger, at Naleraq ser USA som en naturlig sikkerhedspolitisk partner, men de er kritiske overfor den nye aftale.

- USA får omfattende rettigheder i vores land. Det grønlandske folk får ingen sikret fast betaling for de rettigheder. Samtidig påtager man sig forpligtelser, som også skal gælde efter selvstændighed. Det er den skævhed, vi ser i aftalen, siger han.

Pele Broberg siger igen i sin tale, som hans partifæller gjorde i spørgsmål til Vivian Motzfeldt, at fra deres synspunkt får Grønland ikke nogen økonomisk modydelse ud af forsvarsaftalen.

- Vi ønskede Inatsisartut inddraget undervejs. Vores viden, vores erfaringer og vores kritik kunne have været brugt, mens resultatet stadig kunne påvirkes. Nu er forhandlingerne afsluttet. Nu vurderer vi resultatet, siger han.

Han kritiserer, at situationen med USA har overskygget indenrigsanliggender omkring fiskeriloven, obligatorisk pension og mere råderum for den enkelte.

- Derfor er aftalens økonomiske indhold afgørende. For en familie i Upernavik, Uummannaq eller Ittoqqortoormiit har vores internationale betydning først en håndgribelig værdi, når den også giver bedre muligheder i hverdagen. Flere muligheder for uddannelse og arbejde. Bedre infrastruktur. Større økonomisk tryghed. Mindre afhængighed.

Desuden kritiserer Pele Broberg, at Naalakkersuisut har skrevet under på en aftale, hvor der stadig er spørgsmål til, hvordan visse dele af aftalen vil fungere i praksis.

- Man har sagt ja til rammen, før befolkningen kender indholdet. Vi kender ikke det fulde omfang af vores fremtidige rolle, eller hvor meget vi overhovedet får at vide.

Afslutningsvis siger han, at han hører det som om, at debatten i Inatsisartut blot er en formalitet, men understreger, at aftalen først er gældende, når Inatsisartut og Folketinget har godkendt aftalen.

Naleraq ønsker, at aftalen bliver henvist til udvalget inden 2. behandlingen.

Der bliver rettet flere spørgsmål til Vivian Motzfeldt omkring, hvorfor Grønland ikke får betaling for de kommende militærbaser.

Hun siger dog modsat, at det er en god ting, at Grønland ikke skal betale for beskyttelsen.

Siumut stiller spørgsmål ved, hvorfor Demokraatit ønsker at forslaget går videre i den foreliggende form.

Demokraatit mener ikke, at det er nødvendigt at sende forslaget til udvalgsbehandling, fordi det er en underskreven traktat, siger Vivian Motzfeldt. Hun er dog åben for, at forslaget sendes til udvalget, hvis der er flertal for det.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), rejser sig for at slå fast, at Demokraatit ikke har været inde over udarbejdelsen af aftalen, og derfor bør spørgsmålene om aftalens indhold ikke rettes mod ét parti.

Vivian Motzfeldt siger, at selv hvis man ikke har været med inde over arbejdet, er det vigtigt, at befolkningen ved, hvilket hjørne hun og Demokraatit står i.

- Det er et meget stort resultat, starter Vivian Motzfeldt (D), da hun indtager talerstolen.

- I de sidste år er vi blevet presset udefra, og det har ramt os hårdt

- Vi har sikret, at vi er de retmæssige ejere af vores land, siger hun og takker den grønlandske befolkning.

Hun siger, at Grønland har øget sine kompetencer, så der i fremtiden ikke vil blive taget beslutninger hen over hovedet på den grønlandske befolkning.

- I mange år har vores land ønsket at blive hørt, ønsket at være med til at finde løsninger. Grønland er ikke kun en stor plet på landkortet, Grønland er ikke kun indlandsisen.

- Grønland har vist, at det også er et folk, som har boet her i mange år igennem adskillelige generationer på grænsen af, hvor det er muligt at leve.

Vivian Motzfeldt erkender, at det længe har været en strategi at demilitarisere Arktis, men at det er en verden i forandring, som Grønland skal tilpasse sig.

I aftalen fremgår det, at USA vil lave baser i Narsarsuaq og Mestersvig, og hun siger, at det er vigtigt at huske lokalbefolkningen, landbruget og turisterhvervet i de områder, hvor der kommer nye baser.

Vivian Motzfeldt slutter af med at takke formanden for Naalakkersuisut, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, resten af Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Desuden takker hun embedsmændene,

- Mange tak også til jer, tak til vores medborgere, mens behovet har været der. Med det store resultat, vi har opnået. Vi ønsker, at vi i sådanne tilfælde, også kan sikre nationalt sammenhold fremover, for det er en af de styrker, vi har i vores arbejde for at imødegå truslerne udefra.

Demokraatit ønsker at forslaget overgår til andenbehandling i den nuværende form.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), indtager talerstolen først.

Han lægger vægt på den historiske kontekst for aftalen og arbejdet med aftalen.

- Det har været afgørende for aftalen, at USA anerkender Grønlands bidrag til den nordatlantiske sikkerhed samt det ansvar, vi løfter som del af NATO-alliancen. Det har været afgørende for aftalen, at USA genbekræfter, at USA’s militære tilstedeværelse i Grønland naturligvis skal have et positivt aftryk på samfundsudviklingen i vores land. Det har været afgørende for aftalen, at USA bekræfter Kongerigets suverænitet og det grønlandske folk som et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, siger han.

Han nævner forskellige aspekter af aftalen, heriblandt USA’s ret til at etablere flere forsvarsområder i Grønland, og at Grønland forpligter sig til at søge medlemskab i Nato ved selvstændighed.

- Med frygten for det utænkelige har vi set vores befolkning finde fællesskab. Vi har set vores befolkning samle sig om det, vi er sammen om; kærligheden til vores land og troen på, at vi med integritet og diplomatisk vilje kunne finde en vej frem. Vejen har vi fundet sammen med USA og Danmark.

- Aftalen er resultatet af en kæmpe diplomatisk indsats, hvor målet har været at genetablere samarbejdet med USA, genskabe stabiliteten i NATO og give os plads til igen at sænke skuldrene. Det kan vi være stolte af, siger han til afslutning.

I dag skal Inatsisartut debattere forsvarsaftalen mellem Grønland, Danmark og USA.

Formand for Inatsisartut, Kim Kielsen (løsgænger), åbner mødet klokken 10.00.

En af gæsterne ved kaffemik i Katuaq er Søren Windell, som er næstformand i det Grønlandske Hus i Odense.

- Det er som at stå midt i verdenshistorien.

- Der er en stemning, som man husker, og samtidig sådan et kollektivt lettelsessuk over, at en periode med nogle sorte skyer over landet forhåbentlig er forbi.

Han har taget et selfie med Jens-Frederik Nielsen, og han fulgte pressemødet.

- Det var meget rørende, selvom man ikke forstår grønlandsk, så var det tydeligt at mærke den store respekt, der var mellem de to, siger Søren Windell og fortsætter:

- Det må være frygteligt at være i en situation, hvor man ikke kan vide sig sikker på, hvad vil nogen finde på, hvad vil de gøre, og uanset om vi kan lide det eller ej, så har Trump rigtig meget at sige i verden i hvert faldt i to år endnu, og det er vi lidt nødt til at danse efter hans pibe og gøre det på en måde, så han også føler, at han har vundet ved det her.

Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede går rundt og hilser på folk og giver kram i Katuaq.

Der er mange privatpersoner og politikere til stede ved kaffemikken.

Der har været Paggaa, hvor der kastes med mønter.

- Jeg blev så glad, da jeg blev ringet op og fortalt, at mit barnebarn har skudt sit første rensdyr. Og jeg er selvfølgelig så glad for, hvad disse mænd har opnået. Jeg fulgte med til underskriftsceremonien i går, jeg var alene hjemme. Jeg har sagt tak til dem, siger Louise Petersen, som er med til kaffemik.

Pressemødet i Katuaq er slut.

Nu er der kaffemik, som Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede deltager i.

Jens-Frederik Nielsen siger, at der ingen planer er om at inviterer Donald Trump til Grønland.

- Men vores aftale viser at USA er vores allierede, og det har vi papir på nu, nu vil vi tillade os at drikke kaffe med vores gæster, siger han.

Naalakkersuisut-formand Jens Frederik Nielsen og Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede mødte pressen i Katuaq. Inden journalisterne stillede spørgsmål, opsummerede de nogle af punkterne i aftalen.

Jens Frederik Nielsen sagde, at aftalen sikrer USA mulighed for at etablere militære faciliteter.

– Narsarsuaq og Mestersvig bliver nævnt. Men vi skal indgå en særskilt aftale om dette alle tre lande imellem, og folk fra Narsarsuaq skal ikke flyttes, sagde han.

Múte B. Egede tilføjede:

– Amerikanske ubåde får mulighed for at sejle gennem Grønlands farvande under havoverfladen. Tidligere har de kunnet sejle gennem området på overfladen og ikke under vandet. Det er også noget nyt i aftalen.

Hvis der bliver etableret militære faciliteter, forpligter USA sig til at benytte serviceaftaler fra grønlandske virksomheder.

Udenrigsministeren sagde også, at aftalen medfører en styrkelse af alliancen.

– NATO's fundament bliver stærkere. Der har tidligere været rejst spørgsmål om, hvorvidt alliancen kunne fortsætte. Men nu vil NATO-landene styrke hinanden.

– Vi er kommet ordentligt i mål. Den turbulente periode er overstået, sagde Múte B. Egede.

Ifølge aftalen kan amerikanske militærbaser have råderet over luft, land og til vands. Det gælder blandt andet ubåde:

- De kan kun eksistere, hvis de respekterer vores historie, kultur og vandressourcer, såsom vores traditioner for fiskeri og fangst.

- Vi oprettede en permanent komité, eller rådgivende gruppe.

- De forskellige emner vi drøftede, hvis der skal etableres militærbaser, skal de først drøftes før det er på plads, siger han og fortsætter:

- Vores miljø skal respekteres. Nu har vi det på juridisk papir. Landet kan ikke bare efterlades som tidligere, hvor der er gamle militærgenstande efterladt i naturen. Det sker aldrig igen, siger Múte B. Egede.