Siumut vil klage over Kim Kielsens beslutning om forsvarsaftalen

Ane-Marie Petersen
usas interesse i grønland

Formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, vurderede efter debatten om forsvarsaftalen, at der var opbakning til aftalen blandt partierne. Derfor skal punktet videre til andenbehandling i sin foreliggende form uden først at blive behandlet i et udvalg. Den beslutning er Siumut uenig i.

Ifølge Erik Jensen (S) gav flere partier under debatten udtryk for, at punktet skulle henvises til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.

– Kim Kielsen har truffet en beslutning efter eget skøn. Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Siumut henviste punktet til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Sådan lød det under debatten. Det, der bliver sagt i Inatsisartut-salen, er gældende. Vi accepterer ikke formanden for Inatsisartuts beslutning, siger Erik Jensen.

Han tilføjer, at Siumut nu vil indgive en klage til Inatsisartuts Bureau.

Powered by Labrador CMS