Forsvarsaftalen med USA er vedtaget i Inatsisartut

Ane-Marie Petersen
donald trump usa usas interesse i grønland

Inatsisartut har nu vedtaget forsvarsaftalen mellem Grønland, Danmark og USA.

Forslaget blev vedtaget med opbakning fra Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Atassut samt en løsgænger.

Siumut deltager ikke i dagens afstemning. På grund af enkelte medlemmers fravær som følge af arbejdsrelateret rejser og sygdom har partiet indgået en aftale med Inatsisartuts formandskab om ikke at deltage i afstemningen.

Inatsisartuts medlem for Siumut, Erik Jensen, oplyser dog til Sermitsiaq, at partiet bakker 100 procent op om forsvarsaftalen og støtter den.

Forsvarsaftalen blev underskrevet af Grønland, Danmark og USA den 22. september 2026 i FN-bygningen i New York. Aftalen blev førstebehandlet i Inatsisartut den 12. oktober og har i dag været til andenbehandling.

Under behandlingen har oppositionen, særligt Naleraq, været kritisk over for aftalens konkrete udbytte for Grønland.

Naleraq har blandt andet efterlyst direkte økonomisk betaling fra USA for forsvaret af Grønland. Partiet har desuden kritiseret, at aftalen ikke sikrer tilstrækkelige økonomiske fordele for grønlandske virksomheder.

Naleraq har også kritiseret Naalakkersuisuts håndtering af forhandlingerne og efterlyst større åbenhed om aftalens indhold og konsekvenser.

Ved afstemning lød det 16 for forslaget, og syv stemte hverken for eller imod.

Powered by Labrador CMS