Relateret indhold
Naalakkersuisoq Peter Borg springer gudstjenesten over
Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg (D), deltager ikke i den traditionelle gudstjeneste ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling.
- Mit politiske arbejde har ikke sammenhæng med religion, og derfor deltager jeg ikke i gudstjenesten, siger naalakkersuisoq Peter Borg.
Han tilføjer, at han respekterer traditionen med at starte samlingen med gudstjeneste.
- Selvfølgelig respekterer jeg traditionen. Men jeg er ikke tilhænger af en bestemt religion, derfor har jeg ikke deltaget i gudstjenesten, siden jeg begyndte som politiker, siger han.
Peter Borg deltager ikke i gudstjenesten. Foto: Oscar Scott Carl Processionen starter
Regnen er stilnet af, så nu går politikerne mod kirken.
Formanden for Naalakkersuisut, Jens Frederik Nielsen, og formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, går forrest.
Foto: Oscar Scott Carl Bus holder klar ved Hans Egedes Hus
Normalt går politikerne i procession fra Hans Egedes Hus til Annaassisitta Oqaluffia (Vor Frelser Kirke).
Men vejret er vendt i Nuuk, og mens det regner holder en bus klar foran Hans Egedes Hus. Formenligt for at transportere politikerne op til kirken.
Foto: Oscar Scott Carl