Pressemødet afsluttes

Thomas Veirum
spiralsagen

Naalakkersusiut har nu afsluttet pressemødet efter cirka 25 minutter.

Her er en kort opsummering af, hvad der kom frem på selve pressemødet:

Naalakkersuisut vil ikke konkludere, om der blev begået folkedrab i spiralsagen, og Jens-Frederik Nielsen understreger, at spørgsmålet kan blive diskuteret videre. Naalakkersuisut vurderer samtidig, at rapporten fra den udtrådte ekspertgruppe ikke lever op til kommissoriet.

Fremadrettet vil Naalakkersuisut arbejde ad fire spor:

  1. Anerkende Folketingets beslutning om godtgørelse og statsministerens undskyldning.

  2. Igangsætte en helingsproces i Grønland, hvor staten også har et ansvar.

  3. Oprette en forsoningskommission sammen med Danmark med fokus på at afdække sandheden og skabe forsoning.

  4. Kræve, at staten håndterer konkrete sager om blandt andet juridisk faderløse og personer bortadopteret uden samtykke.

Mariane Paviasen Jensen fremhæver desuden, at Grønland som samfund er dybt såret, og at der er behov for samarbejde med Danmark om bearbejdningen af sagen.

Læs mere om indholdet af eksperternes rapporter i disse artikler:

https://www.sermitsiaq.ag/samfund/var-det-folkedrab-klart-nej-siger-udbryderne-fra-ekspertgruppen/2419411

https://www.sermitsiaq.ag/samfund/var-det-folkedrab-officiel-ekspertgruppe-svarer-hverken-ja-eller-nej/2419399

Powered by Labrador CMS