En nyhed vi alle har håbet på ville komme

Danmarks forsvarschef, Michael Hyldgaard, vil ikke kommentere på den bebudede aftale mellem Grønland, Danmark og USA.

Men i relation til Danmarks samarbejde med USA i forsvarsalliancen Nato vil det fortsætte som hidtil.

Det siger den danske forsvarschef på et pressemøde lørdag eftermiddag i forbindelse med et møde i Natos militærkomité i København.

Formanden for Naleraq, Pele Broberg, ønsker ikke at udtale sig om den nye aftale endnu, ikke før der er et underskrevet dokument.

Det skriver han på Facebook.

- Jeg har fuld forståelse for at der er mange spekulationer om både indholdet og betydningen for det grønlandske folk.

- Så længe der ikke er et underskrevet dokument, er det vigtigt for mig at give Naalakkersuisut arbejdsro. Vi har ventet et par måneder, lad os lige afvente den officielle udmelding og indholdet.

Han beder derfor om, at alle henvendelser om aftalen rettes til Naalakkersuisut.

Pele Broberg har vedlagt et billede med overskriften ”deal or no deal?”.

Her står det blandt andet ”Lad os alle trække vejret og afvente”, og ”det er bedst først at komme med holdninger, når vi har set en underskrevet aftale.”

Når en ny aftale mellem USA, Danmark og Grønland forventes at blive underskrevet i den kommende uge, er det primært trygheden for den grønlandske befolkning, som er grund til Grønlands deltagelse.

Det siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), til KNR.

- De sidste to år har på ingen måde været begivenhedsløse. Vi har oplevet mange ting, hvor usikkerheden om, hvorvidt vi kan blive ved med at være et land, har været fremtrædende, siger Múte B. Egede til mediet fredag.

Med den kommende aftale er der fra Naalakkersuisuts side grund til at være forhåbningsfulde, fortæller Múte B. Egede.

Han siger, at det vigtigste for Naalakkersuisut med aftalen har været, at grønlænderne ikke skulle være utrygge for deres egen og Grønlands fremtid.

- Vi mener, at alle disse grundlæggende forudsætninger er til stede, så der kan indgås en aftale mellem os. Og det er netop grundlaget for, at vi nu er klar til at skrive under på en aftale, siger Múte B. Egede til KNR.

USA har fået en sikkerhedsaftale om Grønland, men det ser ikke ud til, at man har opnået Donald Trumps ønske om at få kontrol med øen.

Sådan lyder vurderingen i flere amerikanske medier efter fredagens meldinger om en aftale mellem Grønland, Danmark og USA.

- Den nye aftale, som ikke har nogen udløbsdato, går ikke så langt som til at overføre suverænitet over Grønland til USA, skriver det amerikanske medie Fox News blandt andet.

Men ifølge Fox News ser man det i den amerikanske regering stadig som afgørende, at man har fået en permanent aftale.

Hos avisen The New York Times skriver man, at Danmark og Grønland har beskrevet aftalen meget anderledes end Trump.

Avisen hæfter sig ved, at man fra dansk side har sagt, at man ikke har opgivet suverænitet.

- Den beskrivelse ville betyde, at aftalen langt fra lever op til hr. Trumps langvarige krav om at få total kontrol med Grønland, skriver avisen.

I Washington Posts artikel om aftalen lyder det, at det, man ved om aftalen, ligner et kompromis.

- Konturerne af aftalen ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af forud for midtvejsvalget, samtidig med at det dæmper danske, grønlandske og europæiske bekymringer om, at USA ville forsøge formelt at annektere Grønland.

Avisen hæfter sig også ved, at aftalen ifølge Grønland og Danmark først skal igennem en parlamentarisk proces, og at de begge er mere tilbageholdende i at beskrive aftalen, end Donald Trump har været.

Borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen (S), skriver på Facebook, at det er svært at tro, at denne aftale vil være gratis.

- De er vist ved at indgå en aftale med USA, uden at de skulle betale, det er næsten ikke til at tro, især når man har lært lidt matematik.

- Vi betaler, men når vi betaler, får vi også noget til gengæld. Vores udbytte skal respekteres, skriver han.

Naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D), skriver på Facebook, at hun er stolt af, at man formår at samarbejde i en tid, hvor verden har blikket rettet mod Grønland.

- For vi må ikke glemme, at vi har stået i en situation, hvor der har været bekymring for, at vores land kunne blive overtaget - ja, endda for at blive koloniseret igen. Og vi har nu fået bekræftet, at den brede opbakning verden over og blandt befolkningen har været en styrke for Naalakkersuisut i deres forsvar for vores land og vores rettigheder.

Anna Wanhenheim er taknemlig for, at partierne har kunne forene sig i denne situation.

- Det arbejde, vi står midt i, er ikke “politik som sædvanligt”. Det har skabt store forandringer og bliver et vigtigt skridt i vores historie. Derfor glæder det mig, at vi nu nærmer os en fælles forståelse. Det handler ikke kun om Grønland. Jeg mener også, at det har betydning for stabiliteten i verden, ikke mindst for styrkelsen af NATO og for det internationale fællesskab omkring fred og sikkerhed.

Hun udtrykker sin støtte for Naalakkersuisut og Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender i den kommende tid løbende orienterer Inatsisartut og befolkningen.

Også tidligere folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz, reagerer på Facebook. Hun er dog mere tilbageholden.

- Jeg glæder mig til blækket er tørt på den nye aftale med USA. Og til at vi kan se indholdet. Indtil da er jeg skeptisk.

- Jeg har ikke den store tiltro til Trump.

Hun skriver, at hun ikke køber præmissen om, at der er akutte trusler i farvandet omkring Grønland. Andet end amerikanske politiske trusler.

- Løsningen for Grønland lige nu er derfor ikke mere militær tilstedeværelse fra USA. Men at blive ved med at gøre vores økonomi, velfærd og tryghed mere robust.

- Det er godt man respekterer vores suverænitet og retten til selvbestemmelse, men burde da være en selvfølge. Måske er jeg helt off - eller hvad?

Aaja Chemnitz skriver, at hun krydser fingre for det bedste, og at hun er taknemlig for det hårde arbejde, der er lagt i aftalen.

Det er en væsentlig ændring, at den nye aftale, som USA, Grønland og Danmark ventes at indgå ifølge USA's præsident, Donald Trump, gælder for evigt.

Det vurderer Marc Jacobsen, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier og faglig leder for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet:

- Den eksisterende aftale fra 1951, der blev opdateret i 2004 - den sagde man, at den varede ved i hele Natos levetid. Her er det en væsentlig ændring, at det er for evigt.

Marc Jacobsen refererer til den baseaftale, som USA og Danmark i forvejen har, som betyder, at USA skal bistå Danmark i regi af Nato med forsvaret af Grønland.

Lektoren understreger, at han ikke har set den nye aftale, og at han derfor taler ud fra det, som er blevet meldt offentligt ud fra amerikansk, grønlandsk og dansk side.

Den anden ændring, som Marc Jacobsen hæfter sig ved ud fra Donald Trumps beskrivelse af aftalen, er, at den ifølge Trump garanterer, at Kina og Rusland ikke kan oprette baser i Grønland.

- USA har allerede de facto militær kontrol over Grønland. Nu får man det også på papir, at der ikke er andre stater, der er velkomne, siger han.

Ifølge Marc Jacobsen var Kina for omkring ti år siden interesseret i at købe en nedlagt militærbase i det sydlige Grønland. Det ville være umuligt ud fra Donald Trumps udlægning af den nye aftale.

Men ellers er det småt med ændringer i forhold til baseaftalen ud fra, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, lyder det.

Han forventer, at USA formentlig vil opruste yderligere i Grønland. Men det giver baseaftalen også mulighed for.

- Jeg tror, at det er vigtigt, at man kommer med en ny aftale, så Donald Trump kan fremstå som en vinder, siger Marc Jacobsen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) skriver på Facebook, at "næste uge kan blive en god uge" for både Grønland, Danmark og USA.

Han henviser til den aftale, der er på trapperne mellem USA, Danmark og Grønland om Grønland.

- Hvor lang tids usikkerhed forhåbentlig erstattes af en bindende aftale, der styrker sikkerheden i Arktis og Nordatlanten og dermed også vores fælles sikkerhed i Nato og Europa - med respekt for Kongerigets røde linjer.

- Det er vigtigt i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske situation også i Arktis har forandret sig, skriver Løkke.

Detaljerne i aftalen kendes ikke, men den skulle give USA nogle sikkerhedsgarantier, som USA's præsident, Donald Trump, længe har efterspurgt.

Den amerikanske præsident Donald Trump fortsætter med at udvise interesse for Grønland.

I et nyt opslag på Truth Social har præsidenten postet et kort over Nord- og Mellemamerika, hvor det hele er dækket af det amerikanske flag, og der står United States of Amerika i stort.

Mange lande er altså kommet under USA på dette kort. Både Canada, Grønland, Mexico, Mellemamerika og Caribien.

Der er ingen tekst til billedet, men budskabet er tydeligt.

USA’s præsident Donald Trump har tirsdag eftermiddag delt et billede på sin sociale medie, Truth Social. Billedet viser det amerikanske landkort, der er i det amerikanske flags farver.

Med i landkortet kan ses Grønland, der også er dækket i samme farver som det amerikanske flag. Billedet ser ud til at være AI-genereret, hvor flere europæiske ledere sidder med ved bordet.

Donald Trump har de seneste uger gentaget sin ønske om at tage kontrol over Grønland, og har udtrykt, at han vil trække den militære støtte i Europa, da Grønland er “et problem”.

Naalakkersuisut har igen svaret, at Grønland bestemmer over Grønlands fremtid.

USA’s præsident, Donald Trump, sagde i går, at han stadig ønsker, at Grønland skal styres af USA.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens Frederik Nielsen (D), reagerer nu på udmeldingen.

- Desværre må vi gentage igen: Grønland er ikke til salg. Der skal være respekt om territorial integritet, international lov og vores ret til selvbestemmelse, skriver Formanden for

Naalakkersuisut på Naalakkersuisuts hjemmeside. Og forsætter:

- Grønlands fremtid besluttes af os i Grønland og ikke af andre. At gentage ønsket om overtagelse eller kontrol af vores land ændrer ikke på det.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Múte B. Egede (IA), reagerede også i går på Facebook med en afvisning af Donald Trumps ønske.

Nato-topmødet i Ankara har været "godt", siger Løkke trods hårde udtalelser fra Trump om Grønland og Spanien.

Nato-topmødet har været "godt", og der er enighed på topmødet om, at Nato er "stærkere end nogensinde".

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på Nato-topmødet i Ankara.

Han nedtoner opgøret med Trump om både forsvarsudgifter og Grønland.

- Lige siden Eisenhower har amerikanske præsidenter påpeget, at der var en ubalance mellem, hvad USA og Europa betaler for forsvar.

- Alt det har rykket sig. Det er en kombination af Trump og hans utraditionelle tilgang og så krigen i Ukraine, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener, at man skal trække "støjen" væk, når man ser på udkommet af topmødet.

- Det, der blev sagt inde i lokalet, var noget andet. Det var et USA, der anerkender, at Europa er ved at levere på, at man skal tage en større del af regningen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener også, at arbejdsgruppen mellem Danmark, Grønland og USA fortsat vil kunne finde løsninger, der kan løse striden om Grønland.

- Jeg har godt noteret mig præsidentens udtalelser om Grønland. Det bekræfter det, vi har vidst hele tiden, nemlig, at hvis Trump bestemte alt, så var Grønland amerikansk i morgen.

- Men Grønland ønsker ikke at blive amerikansk. Og vi har en aftale om, at arbejdsgruppen skal finde løsninger på USA's legitime sikkerhedsinteresser. Det tror vi fuldt og fast på, kan ske, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ritzau/

Natos generalsekretær forsøger at nedtone opgøret om Grønland efter nyt krav om kontrol fra Trump.

Der er sat en "god proces" i gang omkring Grønland.

Det siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, på vej ind til Nato-topmødet i Ankara onsdag.

Udmeldingen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, tirsdag i Ankara gentog ønsket om at få kontrol med Grønland.

På World Economic Forums møde i Davos i foråret lykkedes det i første omgang Rutte at få Trump med på at fokusere på at styrke sikkerheden i Arktis frem for at gå efter ejerskab over Grønland.

Tirsdag brød konflikten dog ud igen, da Trump gentog sit krav over for pressen efter et møde med Tyrkiets præsident Erdogan, der er vært for Nato-topmødet i Ankara.

- Grønland bør være kontrolleret af USA ikke af Danmark, sagde Trump tirsdag.

Her gentog han samtidig en kritik af Danmark for ikke et gøre nok for at beskytte Grønland, som også var en central del af opgøret i begyndelsen af året.

- Grønland hjælper ikke Danmark. Danmark bruger ikke nok penge på virkelig at hjælpe Grønland, men det er en vigtig del for USA, lød det fra Trump.

USA's præsident, Donald Trump, fastholder fortsat, at han ønsker kontrol over Grønland. Det sagde præsidenten tirsdag under et møde i forsvarsalliancen NATO.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Múte B. Egede (IA) reagerer på udtalelsen i et opslag på Facebook.

- I dag har USA’s præsident endnu en gang udtalt sig om Grønland. Det viser, at ønsket om at kontrollere vores land fortsat fylder i USA, og at presset fortsat er en realitet. Derfor skal vi fortsat tage situationen alvorligt og møde den med ro, sammenhold og en fast kurs, skriver Naalakkersuisoq.

Det er en del af hans budskab om sammenhold og samarbejde.

- Vi skal stå sammen herhjemme og fortsætte det tætte samarbejde med vores allierede og samarbejdspartnere. Samtidig skal vi insistere på at finde løsninger gennem dialog og respekt, skriver han.

Naalakkersuisoq understreger endnu en gang, at det er Grønland, der afgør, hvor landets fremtid skal ligge, og hvem der skal bestemme den.

- Vores fremtid besluttes af os i Grønland. Sådan har det altid været. Og sådan vil det altid være, skriver Múte B. Egede.

Øget samarbejde er med andre lande er ikke det samme som ejerskab, lyder det fra Naleraq-politiker, Jens NapãtôK´.

Han reagerer på udtalelser fra USA’s særlige udsending til Grønland, Jeff Landry.

Landry har i et interview for nylig talt om, at USA har en stor mulighed for “få” Grønland, samt at præsident Donald Trump ikke har glemt sit eget forslag om, at USA bør overtage Grønland.

Men selvom Grønland er åben for mere internationalt samarbejde, så skal beslutninger om Grønlandl hverken tages i Washington eller København lyder det fra Jens NapãtôK´:

- Vi ønsker ikke at blive amerikanere, ligesom vi heller ikke ønsker at være danskere. Vi ønsker at være grønlændere og at udvikle Grønland som et selvstændigt folk med vores egen identitet, vores eget sprog og vores egen beslutningsret, skriver politikeren i en pressemeddelelse, hvor han dog også fremhæver forbindelsen til Danmark:

- Samtidig kan ingen ignorere de historiske, kulturelle og familiære bånd, som gennem generationer er blevet skabt mellem Grønland og Danmark. Disse relationer skal mødes med respekt og udvikles gennem ligeværdigt samarbejde.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og IA-formand, Múte B. Egede (IA), reagerer på Facebook, efter at USA’s udenrigsminister Marco Rubio kom med en række udtalelser om Grønland under en høring onsdag.

Rubio blev blandt andet spurgt til Donald Trumps udtalelser om Grønland, og her lød det fra Rubio, at han er enig med præsidenten i, at det er lettere at forsvare et sted, når man ejer det.

Múte B. Egede understreger i sin udmelding på Facebook endnu en gang, at Grønland har ret til selvbestemmelse:

– Grønlands fremtid besluttes af os i Grønland. Sådan har det været, sådan er det, og sådan vil det også være i fremtiden. De seneste udtalelser fra USA ændrer ikke på det, lyder det fra Múte B. Egede.

Han siger videre, at samtalerne med USA er konstruktive:

– Vi deltager i de igangværende samtaler med USA og Danmark - her også om sikkerhed og forsvar. Det gør vi konstruktivt og med respekt for alle parter, som det bør være blandt allierede. Lad os fastholde det spor, skriver Múte B. Egede.

Marco Rubio kom også ind på forhandlingerne under høringen onsdag. Rubio sagde her, at de er igangværende og finder sted på månedlig basis nu, og at han forventede godt nyt:

– Jeg tror, at vi får nogle ret gode nyheder om det på et tidspunkt, lød det fra Rubio.

- Der er tankevækkende at USA, der i år fejrer 250 års nationaldag, ønsker at købe Grønland. Vi er et demokratisk land, der på sigt ønsker selvstændighed, siger arrangør Aqqalukkuluk Fontain under sin tale ved konsulatet.

Omkring 500 personer er mødt op til demonstrationen. Grønlands Politi har også valgt at lave vejafspærringer ved området for at sikre, at demonstranter ikke bliver forstyrret af trafikken.

- Lyt til os. Vi er ikke til salg og vi er ikke et militært objekt. Vi er et folk i et samfund, i et hjem. Vi vil ikke acceptere trusler fra USA. Hvis USA tror på uafhængighed og selvbestemmelse så ville de forstå os. Hvis Grønland falder, så kan alle andre lande falde. “No means no”, siger Aqqalukkuluk Fontain.

Derefter råber demonstranterne "No means no!" og “Kalaallit Nunaat, kalaallit pigaat!”. Demonstrationen er slut omkring klokken 17.00.

“Kalaallit Nunaat!” bliver der råbt under demonstrationen på vej mod konsulatet i Nuuk.

Flere hundrede mennesker deltager ved demonstrationen torsdag, hvor flere går med flaget Erfalasorput. Skilte med Donald Trumps billede med Jeffrey Epstein samt sloganet “USA ASU” (USA stop så, red.) bliver også vist frem.

Her vender demonstranterne ryggen til konsulatet og holder 2 minutters stilhed for at vise deres utilfredshed mod USA.

Grønlands Politi, der er stærkt til stede til demonstrationen vurderer, at der er omkring 500 demonstranter.