Pressemødet er startet

Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede går rundt og hilser på folk og giver kram i Katuaq.

Der er mange privatpersoner og politikere til stede ved kaffemikken.

Der har været Paggaa, hvor der kastes med mønter.

- Jeg blev så glad, da jeg blev ringet op og fortalt, at mit barnebarn har skudt sit første rensdyr. Og jeg er selvfølgelig så glad for, hvad disse mænd har opnået. Jeg fulgte med til underskriftsceremonien i går, jeg var alene hjemme. Jeg har sagt tak til dem, siger Louise Petersen, som er med til kaffemik.

Pressemødet i Katuaq er slut.

Nu er der kaffemik, som Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede deltager i.

Jens-Frederik Nielsen siger, at der ingen planer er om at inviterer Donald Trump til Grønland.

- Men vores aftale viser at USA er vores allierede, og det har vi papir på nu, nu vil vi tillade os at drikke kaffe med vores gæster, siger han.

Naalakkersuisut-formand Jens Frederik Nielsen og Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede mødte pressen i Katuaq. Inden journalisterne stillede spørgsmål, opsummerede de nogle af punkterne i aftalen.

Jens Frederik Nielsen sagde, at aftalen sikrer USA mulighed for at etablere militære faciliteter.

– Narsarsuaq og Mestersvig bliver nævnt. Men vi skal indgå en særskilt aftale om dette alle tre lande imellem, og folk fra Narsarsuaq skal ikke flyttes, sagde han.

Múte B. Egede tilføjede:

– Amerikanske ubåde får mulighed for at sejle gennem Grønlands farvande under havoverfladen. Tidligere har de kunnet sejle gennem området på overfladen og ikke under vandet. Det er også noget nyt i aftalen.

Hvis der bliver etableret militære faciliteter, forpligter USA sig til at benytte serviceaftaler fra grønlandske virksomheder.

Udenrigsministeren sagde også, at aftalen medfører en styrkelse af alliancen.

– NATO's fundament bliver stærkere. Der har tidligere været rejst spørgsmål om, hvorvidt alliancen kunne fortsætte. Men nu vil NATO-landene styrke hinanden.

– Vi er kommet ordentligt i mål. Den turbulente periode er overstået, sagde Múte B. Egede.

Sermitsiaq spørger, hvordan tillid kan genopbygges. Formanden for Naalakkersuisoq Jens-Frederik Nielsen svarer:

- De underskrevne juridiske papirer gælder her. Jeg kan godt forstå, at det kan være utrygt, når en stormagts leder skriver trusler på sociale medier. Men nu har vi papir på, at vores land og vores selvbestemmelse respekteres, siger Jens-Frederik Nielsen.

- Den underskrevne aftale vejer tungest i vægtskålen, når man tager det op med udtalelser på de sociale medier.

Ifølge aftalen kan amerikanske militærbaser have råderet over luft, land og til vands. Det gælder blandt andet ubåde:

- De kan kun eksistere, hvis de respekterer vores historie, kultur og vandressourcer, såsom vores traditioner for fiskeri og fangst.

- Vi oprettede en permanent komité, eller rådgivende gruppe.

- De forskellige emner vi drøftede, hvis der skal etableres militærbaser, skal de først drøftes før det er på plads, siger han og fortsætter:

- Vores miljø skal respekteres. Nu har vi det på juridisk papir. Landet kan ikke bare efterlades som tidligere, hvor der er gamle militærgenstande efterladt i naturen. Det sker aldrig igen, siger Múte B. Egede.

- Vi har stået i usikre tider, i alt for lang tid. Nu kan vi sænke skuldrene.

- Nu kan vi kigge på fremtiden, og se fremad for vores efterkommere.

- Som et folk har vi levet i Grønland i tusinder af år, i et barskt men smukt land. Vi beviser, at vi er her for at blive.

- Aftalen er jeres. Aftalen er grønlændernes. Vi har forhandlet på lige fod med stormagten, sammen med Danmark og USA.

- Grønlænderne skal forblive grønlændere, siger Múte B. Egede.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte Bourup Egede (IA) afsluttede sin tale ved hjemkomsten med at bede fem embedsfolk, hvoraf nogle arbejder i Nuuk og andre på kontoret i USA, om at komme frem, så han kunne takke dem særligt foran de fremmødte.

De fem embedsfolk var blandt andre departementchef for Departementet for Udenrigsanliggender, Mininnguaq Kleist, lederen af Grønlands repræsentation i USA, Jacob Isbosethsen, chefkonsulent i Departementet for Udenrigsanliggender, Allan Peter Olsen, samt to af deres kolleger.

Embedsfolkets leder, Mininnguaq Kleist, sagde kort:

– Vores arbejde har ikke været nemt. Vi har virkelig knoklet. Sammen med de danske embedsfolk. Vi har arbejdet for Grønland, og vi har virkelig gjort os umage. Tak, sagde han.

Naalakkersuisut-formand Jens Frederik Nielsen (D) var tydeligt berørt, da han begyndte sin tale i Nuuk Lufthavn efter hjemkomsten.

– Først og fremmest tak. Tusind tak, fordi I er kommet. Jeg er glad og meget rørt, siger Naalakkersuisut-formanden til de mange fremmødte, som var kommet for at tage imod ham.

Efter at have takket de fremmødte fortalte han om det vigtigste budskab, han tog med hjem fra New York:

– Vi kan være rolige. Vores land bliver ikke taget. Vores land bliver ikke købt. Vejen har været lang, og den har været meget vanskelig og farlig.

– De har forstået, at grønlændere ikke lader sig skræmme af trusler, og at vi står sammen. Fra den første dag har Grønland ikke søgt fjender. Vi skal kunne leve trygt i vores eget land, sagde Jens Frederik Nielsen.

Han sagde også, at han godt kunne forstå, hvis befolkningens tillid til USA var blevet mindre.

Naalakkersuisut-formanden rettede en særlig tak til den tidligere udenrigsminister, Vivian Motzfeldt.

– Du gik ind i Det Hvide Hus på vegne af hele vores befolkning. Det var begyndelsen for os alle. Du tog vores ønsker med og sørgede for, at de blev hørt, sagde formanden i sin tak.

Efter at have takket Vivian Motzfeldt vendte han sig mod udenrigsminister Múte B. Egede (IA), som stod ved siden af ham, og sagde kort, tydeligt berørt:

– Du har påtaget dig et kæmpestort ansvar. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal sætte ord på det. Tusind tak, min ven, sagde Jens Frederik Nielsen.

Til sidst roste han også embedsværket:

– De har arbejdet uden at sove. Vi har nogle af verdens dygtigste embedsfolk, sagde Jens Frederik Nielsen.

- Tak til alle. Selvom vi kun er 56.000 mennesker der bor her i landet, så har vi kunnet bevise at vi kan stå sammen. Vores land er barskt, og vi har bevist at vi kan modstå det barske miljø.

- Men vi har også bevist, at et stort militærland, med en stor økonomi, ikke bare kan give os pres, så vi bøjer os. Vi kan modstå det pres, siger Múte B. Egede.

Han fortæller videre, at Grønland er grønlændernes land:

- Hvis en stormagt vil være her, så må de være med os. Så må de udvise respekt, være allierede, være samarbejdspartnere, og venner med os. De kan ikke bare komme og træde på os i vores land, de skal gå med os. Det har vi som samfund bevist, siger han.

Han slutter med at bede fem embedsmænd om at komme op på scenen, så befolkningen kan se dem:

- Disse har arbejdet hårdt for at sikre, at der kommer en aftale som Grønland kan være en del af. Tak til jer, siger Múte B. Egede.

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen byder formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Múte B. Egede velkommen til Nuuk.

- Velkommen hjem. Velkommen til et land, som vi var ved at miste. I har sikret, at vi har en fremtid her, siger Kim Kielsen.

Kim Kielsen beskriver hele processen, som Grønland har været igennem de seneste halvandet år.

- Det seneste halvandet år har vi oplevet et umådeligt pres fra et land, som ellers er vores allierede. Jeg har holdt vejret, og fulgt med i nyheder for at se, om der kom trusler igen, fortæller han.

Han beskriver endvidere, hvilke historier han har måttet lytte til:

- Jeg har lyttet til så mange. Til forældre der spurgte, hvad de skal sige til deres børn om den trussel der kom, og hvordan det skal fortælles. Jeg har lyttet til eventuelle fly, der skulle overflyve vores by dengang, byen oplevede strømnedbrud. Jeg fulgte med i nyheder for at læse, om der kom trusler igen, fortæller Kim Kielsen om den frygt grønlænderne levede med.

- Jeg siger tak til Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede, og jeres embedsmænd. Det er en stor opgave, I har sikret Grønland. Vi har styrken, vi har vist, vi har styrken. Grønland er grønlændernes, siger Kim Kielsen.

Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede stiller sig på scenen i lufthavnen og vifter med Erfalasorput.

De er tydeligt rørte.

Kim Kielsen, formand for Inatsisartut, kommer på scenen og giver dem kram.

"Kalaallit Nunaat" råber folk i kor.

Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede kommer ind i lufthavnen til klapsalver, tilråb og musik.

Mange er mødt op for at tage imod de to politikere.

Nu er Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egedes fly landet i lufthavnen i Nuuk.

Tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (D), er blandt folk der er mødt op til lufthavnen. Hun holdt sammen med Lars Løkke Rasmussen et møde i Washington, hvor den arbejdsgruppe der nu har gennemført en aftale mellem de tre lande, blev etableret.

- Jeg er glad og stolt. Jeg vil gerne være med her, for de vigtige opgaver der blev startet i januar, er nu afsluttet, siger Vivian Motzfeldt.

- Jeg er rørt over de vi har været igennem, jeg er rørt over vores styrke, jeg er over at hele samfundet har vist sin styrke, jeg er rørt over, at vi nu er i mål. Det er et kæmpe skridt vi har taget, hvor vi nu er et ligeværdigt land man kan forhandles med, siger hun.

Hun udtrykker glæde og lettelse over, at der nu er faldet en aftale på plads.

- Men selvom vi er nået så langt som nu, så er der stadig mere arbejde. Vi skal stadig arbejde for at være et ligeværdigt land. Også håber jeg, at tilliden kan genopbygges, siger hun.

Frederik Elsner har løbet hele vejen op til lufthavnen for at hilse på sin ven, formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

- Det er virkelig uvirkeligt, så meget han har opnået frem til nu. Det er stort, og jeg er meget stolt af ham, siger Frederik Elsner.

Han har været venner med Jens-Frederik Nielsen i omkring 15 år. Og de har som unge spillet badminton sammen.

- Jeg kan se, at han har udviklet sig meget personligt. Selvom han er så ung, så har han opnået meget, og det er stort. Hvis jeg får mulighed for det, så vil jeg give ham et kram og sige ”du har nået dit mål”, siger han.

Mia Nielsen er pensionist. Og hun er i lufthavnen og venter på flyet med Naalakkersuisut lander.

- Jeg er især glad for, at vi har nået en aftale ved at forhandle på lige fod med de store magter. Vi er ligeværdige, siger Mia Nielsen.

Hun kan dog godt være lidt bekymret for nogen dele af aftalen, der er blevet skrevet under i går.

- Jeg kan være lidt bekymret for, at vi bliver oversvømmet af amerikanske soldater. Og også om ansvarlig handling omkring miljø og vores levevis vil følges, når det kommer til praksis i militærbaserne, siger hun.

Hun vil dog bruge dagen i dag til at fejre, at de urolige tider er forbi:

- Jeg skal til kaffemik. Jeg har fejret begivenhederne siden i går, og det fortsætter jeg med i dag, slutter hun.

Der kan være 500 personer inde i Katuaq. Og derfor har Katuaq, der skal stå for Naalakkersuisuts kaffemik til eftermiddag, forberedt kaffemik til så mange mennesker. Også skal der brygges litervis af kaffe.

- Der vil være kaffe, te og kager. Jeg forventer, at vi har bestilt nok til alle gæster, siger administrerende direktør Ivaaq Kriegel til Sermitsiaq.

Det er først i går, at Katuaq er blevet spurgt, om kulturhuset kan stå for kaffemik til borgerne:

- Selvfølgelig har vi sagt ja. Vi vil være med til at fejre det historiske øjeblik, hvor der blev underskrevet en aftale, siger han og tilføjer:

- Jeg er meget spændt. Og jeg er også glad for, at kaffemikken kan holdes her.