Liveblog: Demokraatit satser på bred koalition

En mand, der er ansat på det tyske medie NDR, forsøgte onsdag at hejse det amerikanske flag i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det skriver Jyllands-Posten, som har fået bekræftet oplysningen af NDR.

Manden - den tyske komiker Maxi Schafroth - forsøgte at hejse flaget som en del af en optagelse til satiremagasinet "Extra 3", hvor han er ansat, lyder forklaringen fra NDR.

Maxi Schafroth har henvendt sig til Sermitsiaq vedrørende episoden, som han gerne vil undskylde.

Han forklarer, at hensigten med episoden var at lave noget imod den aggressive amerikanske tilgang, og både han og hans kameramand er meget chokerede over, hvilke følelser, de har sat i gang.Onsdag skrev flere medier, at en ukendt person forsøgte at hejse et amerikansk flag i Grønland. En fotograf fra nyhedsbureauet AFP tog også billeder af hændelsen.

Grønlands Politi bekræftede ligeledes over for Sermitsiaq, at en person havde forsøgt at hejse flaget.

Alt forløb fredeligt, da personer på stedet stoppede ham. Politiet ankom først til stedet bagefter.

Flagstangen står ved kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Hændelsen udløste "heftige reaktioner" på sociale medier i Grønland. Det skriver den grønlandske influencer Orla Joelsen på X.

Onsdag i denne uge forsøgte en person at hejse USA’s flag på pladsen ved Katuaq i centrum af Nuuk.

Det skriver TV2, som også har en lille videosekvens af episoden.

Ifølge mediet greb flere personer ind og fik stoppet flaghejsningen. Situationen forløb fredeligt, og politiet undersøger sagen, oplyser de til TV2.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), er onsdag i Paris, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen taler til journalister og studerende på universitetet Sciences Po.

Her lyder det fra Jens-Frederik Nielsen, at Grønland er under pres, og at situationen gør befolkningen bange, men man har ikke tænkt sig at give efter.

Det skriver DR.dk

- Vi er under pres, og vores befolkning er bange. Men vi giver os ikke, siger Jens-Frederik Nielsen ifølge Reuters.

Ifølge DR udtalte Mette Frederiksen under et besøg i Berlin tirsdag, at hendes vurdering er, at krisen med USA’s ønske om at overtage Grønland langt fra er overstået.

Den canadiske sanger og sangskriver Neil Young har gjort al sin musik frit tilgængelig i Grønland. Det skriver han på sin hjemmeside.

Det gør han efter "den uberettigede stress og de trusler", som grønlænderne ifølge Young har været udsat for af USA's præsident, Donald Trump.

- Jeg håber, at min musik og mine musikfilm kan lette noget af den uberettigede stress og de trusler, I oplever fra vores upopulære og forhåbentlig midlertidige regering, lyder det.

Derfor åbner Neil Young op for sine arkiver på sin hjemmeside, så alle, der har den grønlandske landekode i sit mobilnummer, kan få gratis adgang til mere end fem årtiers musik fra canadieren i et år.

- Det er mit oprigtige ønske, at I kan nyde al min musik i jeres smukke grønlandske hjem i den højeste kvalitet. Dette er et tilbud om fred og kærlighed, lyder det.

Man kan komme ind på Niel Youngs arkiv her.

I et interview til Fox News kommer USA's FN ambassadør Mike Waltz med kritik af Danmarks indsats i Grønland. Han nævner blandt andet manglende forsvar, og han kommer også ind på spiralsagen og sundhedsvæsenet.

Mike Waltz bliver i første omgang spurgt til, om USA's allierede ikke længere kan stole på USA på grund af krisen omkring Grønland, som præsident Donald Trump har krævet ejerskab af.

Waltz mener, at alliancen er styrket på grund af Trump, som har fået medlemmerne til at love at bruge flere penge på forsvar.

- Missiler vil flyve over Arktis

Derefter fremhæver han, at Rusland opruster gevaldig og har adskillige baser i Arktism og at Kina er i gang med at øge deres atomarsenal:

- Alle disse missiler vil flyve over Arktis, hvis der skulle ske et angreb på USA. Præsident Trump kommer ikke til at vente på, at de står på vores dørtrin, siger Mike Waltz til Fox News.

Han fremhæver, at USA er ved at købe isbrydere af Finland, men at Danmark og Canada ifølge Waltz ikke har nogle "tunge isbrydere".

- Har ignoreret Grønland

- Virkeligheden er, at Danmark er en god allierede på mange måder, men de har ignoreret Grønland fra et forsvarsmæssigt synspunkt, siger Waltz.

Ambassadøren siger, at den oprindelige befolkning i Grønland også er blevet ignoreret, og Waltz nævner spiralsagen som et stort svigt, og han siger også, at hvis man får en kræftdiagnose i Grønland er det "nærmest en dødsdom".

Mike Waltz mener, at den indfødte befolkning i Alaska er bedre stillet økonomisk.

Lignende kritik af Danmark fra Trump-administrationen er gentagne gange blevet fremført af tidligere ambassadør til Kongeriget Carla Sands.

I forhold til kræftbehandlingen i Grønland er det et overtaget område inden for sundhedsvæsenet. Danmark har afsat penge i de kommende år til at hjælpe Grønland med at forbedre sundhedsvæsenet.

Natos generalsekretær Mark Rutte holder mandag tale i EU-parlamentet, og her kommer han ind på konflikten med USA, hvor præsident Donald Trump har holdt hårdt på, at USA bør overtage Grønland.

Donald Trump meddelte efter et møde med Mark Rutte i sidste uge, at nu var der indgået en aftale om rammerne for forhandlinger om en aftale vedrørende Grønland.

Efterfølgende var der udbredt forvirring om, hvad der egentlig var blevet aftalt. Under sin tale i EU-parlamentet ridser Rutte ifølge Berlingske op, at der er aftalt to centrale arbejdsgange med europæiske ledere og USA i forhold til at løse konflikten.

For det første skal der være et fælles Nato-spor om Arktis, hvor alliancen skal styrke sikkerheden i Arktis og beskytte regionen mod russiske og kinesiske aktiviteter – både militært og økonomisk.

For det andet skal der være et bilateralt spor mellem Danmark, Grønland og USA:

- Dette bliver forankret direkte mellem de tre parter, siger Rutte ifølge Berlingske, og han peger på det nylige møde mellem danske og grønlandske repræsentanter og USAs vicepræsident, J.D. Vance, samt udenrigsminister Marco Rubio

Mark Rutte fastholder også, at Trump har en pointe i, at Arktis kræver mere opmærksomhed fra Natos side.

Ruslands militær holder skarpt øje med USA's udvikling af missilforsvarssystemet Golden Dome - herunder i relation til Grønland.

Det siger den russiske præsidents talsperson, Dmitrij Peskov, i et interview med russisk stats-tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vores militær vil overvåge og analysere de her planer nøje, siger han.

Det statsejede russiske nyhedsbureau Tass skriver, at Peskov i samme interview kalder Grønland for vigtig i forhold til "strategisk stabilitet og sikkerhed".

Hverken Tass eller Reuters har uddybet nærmere, hvorfor Peskov mener, at Grønland spiller en rolle sikkerhedsmæssigt og i hvilken grad eller for hvem.

Golden Dome er USA's præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.

Trump har tidligere ytret, at hvis systemet skal udnytte sit fulde potentiale, kræver det, at Grønland bliver involveret.

Øens arktiske placering ligger lige på flyveruten for missiler, som Kina eller Rusland kunne finde på at sende mod USA.

Statsminister Mette Frederiksen og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen har været på besøg i en børnehave i Nuuk.

På billeder kan man se, at de sidder og leger med børnene.

De blev taget imod af De blev taget imod af borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq Olsen.

Det var primært pressefolk, der var mødt op i lufthavnen for at følge Mette Frederiksens landing i Nuuk.

Der var dog også et par lokale, som var kommet for at se statsministeren.

En af dem var Angunnguaq Berthelsen. Han havde Erfalasorput med, og Mette Frederiksen vinkede til ham.

– I disse hårde tider skal vi forsvare vores land, derfor har jeg taget Erfalasorput med, siger han.

Normalt deltager omkring fem journalister og fotografer i Naalakkersuisut’s pressemøder, typisk fra de grønlandske medier som Sermitsiaq og KNR.

Men torsdag var situationen en helt anden, da Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, indkaldte til pressemøde for udenlandske medier.

Ifølge Formandens Departement var der 96 tilmeldte internationale mediefolk til pressemødet, som blev afholdt i Katuaq.

Interessen var så stor, at der ikke var plads i Naalakkersuisuts sædvanlige pressemødelokale, og derfor blev arrangementet flyttet til Katuaq.

Pressemødet handlede om Grønlands situation i lyset af et massivt pres fra USA.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), får fredag besøg af statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeriet oplyser således på X, at Mette Frederiksen rejser fra Bruxelles til Nuuk i dag for at mødes med Jens-Frederik Nielsen. Ministeriet oplyser ikke yderligere detaljer.

Besøget kommer efter nogle anspændte uger, hvor USA's præsident Donald Trump igen og igen har gentaget sit krav på Grønland.

Onsdag lettede presset, da præsidenten afviste at ville bruge militærmagt for at overtage Grønland, og samtidig tog han også en annonceret straftold mod Danmark og en række allierede af bordet.

Det norske medie NRK kunne torsdag fortælle, at ikke mindre end fem statsministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skulle have holdt møde i Grønland fredag.

Mødet blev dog udsat grundet de seneste udviklinger i sagen om Grønland.

Torsdag var der ifølge udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen (M) første møde i en arbejdsgruppe mellem Danmark, USA og Grønland.

Udenrigsministeren siger, at der nu skal en "rolig proces til" i spørgsmålet om forholdet mellem USA, Danmark og Grønland, og om den arbejdsgruppe, der er nedsat mellem landene.

Det siger han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Uden at gå i detaljer kan jeg sige, at der har været et møde i Washington i går (torsdag, red.), hvor det er blevet genbekræftet, at det er det, vi skal, og hvor der også er lagt en plan for, hvordan vi gør det.

- Det betyder, at vi ret hurtigt får sat gang i de møder, siger Løkke og tilføjer:

- Vi vil ikke kommunikere, hvornår de møder er, for vi vil tage dramatikken af det her. Nu skal vi have en rolig proces.

Løkke siger, at situationen mellem de tre lande nu er tilbage til det udgangspunkt, som man kom frem til for lidt over en uge siden, hvor Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, havde et møde med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio. Her aftalte parterne at nedsætte en arbejdsgruppe.

Inatsisartuts formandskab har godkendt en anmodning fra Formanden for Naalakkersuisut på vegne af partiformændene, om at fremrykke starten på efterårssamlingen 2025 del II.

Derfor indkaldes der til en ekstra mødedag i Inatsisartut 2. februar 2026, hvor der i salen skal drøftes et punkt med titlen “Rigets tilstand”, skriver formanden for Inatsisartut Kim Kielsen i en pressemeddelelse.

Mødet starter kl. 11.00, og Formanden for Naalakkersuisut vil indledningsvist fremlægge en oplysning om rigets tilstand.

Herefter får partiernes ordførere 10 minutter hver til deres indlæg. Efter ordførertalen får medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål – med op til tre spørgsmål per parti til ordførerne.

Ændringerne i dagsordenen vil fremgå af Inatsisartuts hjemmeside.

Statsministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skulle have holdt møde i Grønland fredag.

Det oplyser Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til de norske medier NRK og VG.

- I lyset af kontakten mellem kongeriget Danmark, USA og Nato har de nordiske lande i eftermiddag besluttet at udsætte rejsen til et senere tidspunkt.

- Vi vurderer løbende tidspunktet for et besøg, lyder det fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i et svar til NRK.

Det var statsministre fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, som skulle deltage i mødet.

Det har indtil torsdag ikke været kendt, at sådan et møde skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.

Der er ikke en færdig aftale om Grønland, men der tales blandt andet om "total adgang" - og USA's præsident, Donald Trump, regner ikke med at skulle betale noget.

Sådan lyder det fra præsidenten torsdag i et interview med Fox Business ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Der forhandles i virkeligheden nu - detaljerne i det. Men i bund og grund handler det om total adgang.

- Der er ingen afslutning. Der er ingen tidsbegrænsning, siger den amerikanske præsident, mens han befinder sig i Schweiz ved et topmøde i World Economic Forum.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvad der nærmere menes med total adgang, da USA allerede har ret vide rammer for sin tilstedeværelse i Grønland.

Trump siger også, at han ikke kommer til at betale noget.

Det er en aftale ved navn Forsvarsaftale for Grønland af 1951, som sætter rammerne for USA's tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

En underskriftindsamling mod misinformation og mere klarhed over, hvem der repræsenterer Grønland har samlet over 1.200 underskrifter.

Ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger om indsamlingen skal underskrifterne afleveres til Naalakkersuisut med krav om, at Naalakkersuisut tydeligt fastslår, hvem der kan repræsentere Grønland internationalt, og at det kun kan være valgte eller officielt udpegede personer kan tale på landets vegne.

Naalakkersuisut skal også tage afstand fra enhver, der uden mandat hævder at tale på landets vegne.

- At udgive sig for at tale på vegne af et land uden mandat er ikke en ret , det skaber usikkerhed, mistillid og politisk forvirring, skriver arrangøren bag underskriftindsamlingen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen skriver i et opslag på X, at Kongeriget ikke kommer til at afgive suverænitet over dele af Kongeriget.

Udmeldingen kommer efter, at Donald Trump onsdag aften meldte ud, at rammerne for en fremtidig aftale om Grønland er på plads efter et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Troels Lund Poulsen udtaler videre, at situationen er forbedret, selvom der venter svære samtaler med amerikanerne:

- Der vil givetvis komme flere svære samtaler med amerikanerne, men ovenpå onsdagens møde mellem NATOs generalsekretær, Mark Rutte, og Donald Trump, står vi i dag et klart bedre sted, end vi gjorde i går, skriver forsvarsministeren.

Han siger, at han har talt med Mark Rutte løbende, og at disse samtaler "kom naturligt" efter, at forsvarsministeren og naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt i mandags havde et langt møde med NATO-sekretæren:

- Her fortalte vi Mark Rutte om Kongerigets røde linjer, og jeg tror, vores møde var meget nyttigt for Rutte i forhold til at forstå Kongerigets position.

- Derfor var det helt afgørende, at Vivian Motzfeldt, som jeg har et rigtig godt samarbejde med, deltog i det møde, skriver Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren understreger igen, at Rutte ikke kan forhandle en aftale på vegne af Danmark eller Grønland. Han finder det dog positivt, at Nato vil gøre mere for sikkerheden i Arktis.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) skriver onsdag aften på Facebook, at Nato ikke kan forhandle uden Grønland:

- NATO har på ingen måder egenhændigt mandat til at forhandle noget som helst uden om os fra Grønland. Intet om os, uden os, skriver Aaja Chemnitz og fortsætter:

- Og at NATO skulle have noget som helst at sige om vores land og mineraler er helt henne i hampen.

Politikeren kommer med udmeldingen kort efter, at Donald Trump på baggrund af et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har meddelt, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Aaja Chemnitz mener ikke, der kan forhandles overhovedet, da parterne er for langt fra hinanden.

- Mine følelser er hos befolkningen. Først og fremme hjemme i Grønland og dernæst i Danmark og i Europa. Der skabes total forvirring og det er del af deres måde at være på, skriver Aaja Chemnitz.

Formålet med forhandlinger om sikkerheden i Arktis og omkring Grønland skal være, at Rusland og Kina ikke får "fodfæste" i området.

Det siger en talsperson fra Nato ifølge Reuters.

- Forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA vil fortsætte med det formål at sikre, at Rusland og Kina aldrig får fodfæste, hverken økonomisk eller militært, i Grønland.

Ifølge talspersonen skal de Nato-allierede lande samarbejde og fokusere på den rammeaftale, som USA's præsident, Donald Trump, forklarede om onsdag aften.

På sit sociale medie Truth Social skrev Trump, at der sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Desuden afblæses toldtruslerne fra Trump mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Mark Rutte bekræfter efterfølgende, at parterne har lavet en rammeaftale, og at der skal foregå flere samtaler mellem parterne.

Det siger han til CNN.

- Hans (Trumps, red.) opslag på Truth Social rammer fuldstændig plet, og jeg er helt enig i det, siger han og tilføjer, at han havde "et godt møde" med Trump.

Trump har meddelt, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer. Rammerne og detaljerne vil løbende blive afsløret, siger Trump.

Den kendte Trump-støtte Jørgen Boassen har i denne uge deltaget i en fejring af Donald Trumps etårs-jubilæum på posten som USA's præsident.

Det skriver TV2, som også bringer et kort interview med Boassen.

Boassen bliver blandt andet spurgt om, hvad han siger til folk, der finder det upassende, at han er med til fejringen på trods af den aktuelle krise, hvor Donald Trump kører en kraftig kampagne, med henblik på at USA kommer til at eje Grønland:

- Vi skal ikke søge fjender, vi skal søge venner, lyder det fra Boassen.

Han håber fortsat, at USA kan være med til at gøre Grønland selvstændigt til trods for præsidentens gentagne udsagn om, at USA bør eje Grønland.

Interviewet kan ses her.

Naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen (IA) gik tirsdag i rette med det amerikanske medlem af kongressen, Andy Ogles (R).

Det skete i et interview i BBC-programmet Newsnight.

Her vurderede Andy Ogles, at et flertal i Grønland ville stemme for et tættere forhold til USA, hvis der blev afholdt en folkeafstemning:

- Hvis der var en folkeafstemning i dag, ville borgerne i Grønland i overvældende grad ønske uafhængighed fra Danmark, og de ville i overvældende grad ønske et tættere forhold til USA, lød kommentaren fra Andy Ogles.

Naaja H. Nathanielsen tog herefter ordet:

- Det er jeg nødt til at tilbagevise. Det var en undersøgelse sidste år, som viste stor solidaritet med Kongeriget.

- Selvfølgelig ønsker vi mere selvbestemmelse, men vi ønsker det inden for rammerne af Kongeriget, og jeg synes, at det bør blive respekteret.

Naaja Nathanielsen sagde videre, at der gennem mange år er blevet arbejdet mod mere selvbestemmelse fra Grønlandsk side i samarbejde med Danmark:

- Det er en samtale som Grønland og Danmark skal have imellem os, og det bør respekteres.

Se klippet fra BBC her.

Fredag i denne uge planlægger naalakkersuisoq for erhverv, Naaja H. Nathanielsen (IA), at mødes med Grønlands Erhvervs bestyrelse og ledelsen i de selvstyreejede aktieselskaber.

Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Indkaldelsen sker som følge af den uro, der er opstået i kølevandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, offentligt har ønsket amerikansk ejerskab af Grønland, skriver Naalakkersuisut og fortsætter:

- Formålet med mødet bliver at give en status på situationen og sikre, at Naalakkersuisut og de berørte parter har en fælles forståelse af den aktuelle udvikling og de mulige konsekvenser for Grønland præsidentens handlinger har.

Efter mødet vil direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, og naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen komme med udtalelser.

Grønland er ifølge russerne ikke en "naturlig del af Danmark".

Det understreger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag ifølge Reuters.

Han påpeger samtidig, at Rusland ikke er interesseret i at blande sig i grønlandske anliggender.

- Washington ved, at Rusland ikke har nogle planer om at kapre Grønland, siger ministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere sagt, at Rusland ser Grønland som et dansk territorium.

Medlem af Folketinget og formand for Forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov, har natten til tirsdag udtalt sig til den amerikanske tv-station CNN om det amerikanske pres mod Grønland og hele Kongeriget.

I interviewet siger Jarlov, at Danmark har en forpligtelse til at forsvare Grønland, hvis USA beslutter at tage det med magt:

- Hvis der sker en invasion af amerikanske tropper, vil det være en krig.

- Vi ved, at I har et meget stærkere militær end os, men det er vores pligt at forsvare de 57.000 danske statsborgere, der bor i Grønland. De har gjort det krystal klart, at de ikke ønsker at blive overtaget af USA, siger Rasmus Jarlov til CNN.

Danmark og Grønland har besluttet at skrue op for samarbejdet om det grønlandske beredskab.

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem "S!renen" og assistance til beredskabet i grønlandske kommuner.

- Vi har i Grønland et velfungerende beredskab, og det er meget positivt, at vi med støtte fra de danske myndigheder kan styrke beredskabets kapacitet yderligere. Gennem samarbejdet med Danmark får vi adgang til supplerende faglighed, rådgivning og materiel – uden at gå på kompromis med vores eget ansvar og ejerskab over beredskabsområdet. På vegne af Naalakkersuisut vil jeg gerne understrege, at vi sætter stor pris på Danmarks opbakning til at styrke beredskabet i vores land, siger Naalakkersuisoq for natur og miljø, Peter Borg (D) i en pressemeddelelse.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem den danske minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, og Peter Borg, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø.

- Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet. Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland, siger den danske minister for beredskab Torsten Schack Pedersen.

USA vil ikke "udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre", siger finansminister.

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

- Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som "afpresning".

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et "strategisk aktiv". Han siger, at "vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre".

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et muligt modsvar.

Både en milliardpakke med modtold og den såkaldte "handelsbazooka" - antitvangsinstrumentet - har været nævnt som mulige modsvar på Trumps seneste toldtrusler.

Hvis EU konstaterer, at USA udøver økonomisk tvang, kan instrumentet bruges til modtiltag, der i den mest vidtgående version eksempelvis kan omfatte helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Dagen inden EU-topmødet kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forventet, at Trump vil holde en tale på topmødet, som hvert år samler verdens politiske og økonomiske topledere for at drøfte globale udfordringer og samarbejde om løsninger.

Topmødet for den globale elite skaber dog også årligt debat om ulighed. Samlet ventes der omkring 3000 deltagere fra over 130 lande i Davos.

Forsvarsalliancen Nato skal gøre mere i Arktis.

Det er budskabet fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som mandag mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles for at drøfte Grønland og Arktis.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), deltager også i mødet.

- Den danske og grønlandske regering har sammen med en række Nato-allierede besluttet at øge den militære tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis og Nordatlanten.

- En række allierede bidrager allerede, og vi møder bred opbakning til, at Nato skal gøre mere i Arktis. Det vil Vivian Motzfeldt og jeg drøfte med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Og det vil også være fokus for drøftelsen med de nordiske forsvarsministre senere i dag, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Mødet finder sted, efter at Donald Trump, USA's præsident, presser på for at få ejerskab af Grønland.

- Grønland står i en ekstraordinær situation, der har hele verdens opmærksomhed. Situationen kræver, at vi styrker samarbejdet om forsvaret og sikkerheden i Arktis bredt i Nato-kredsen, siger Motzfeldt.

- Det er forstyrrende, at vi har den melding fra præsidenten, som kommer på baggrund af, at en række europæiske allierede har taget den opgave på sig, som præsidenten mener er blevet forsømt. Det er jo det, der gør det vanskeligt og paradoksalt.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i Norge med Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide omkring Donald Trumps toldtrussel.

Den opgave, han henviser til, er beskyttelsen af Arktis, da Danmark og flere Nato-allierede netop nu sender tropper til Grønland.

Trump har varslet told på 10 procent mod Danmark og syv andre europæiske lande. Men sådan fungerer det ikke, siger Lars Løkke.

- Den trussel, der kommer her, er muligvis formuleret op mod et mindre antal lande, men den rammer jo hele EU, fordi vi er en toldunion.

- Jeg noterer mig også, at der er fuldstændigt entydig opbakning fra EU i denne sammenhæng, siger Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.

Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

- Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

- Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), tager de kommende fem dage på rundrejse hos europæiske kolleger for at diskutere sikkerhedssituationen i Arktis.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse søndag morgen.

Søndag lægger han ud med et besøg hos den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, i Oslo, hvorefter turen går til London og efterfølgende Stockholm.

- I en urolig og uforudsigelig verden har Danmark brug for nære venner og allierede, siger han i meddelelsen.

- Det er Norge, Storbritannien og Sverige, og jeg vil bruge mine møder til at takke for den store opbakning, som kongeriget har fået i en vanskelig tid.

- Fælles for vores lande er, at vi alle er enige om, at Natos rolle i Arktis skal styrkes, og jeg ser frem til at drøfte hvordan.

Besøgene finder sted kort efter, at USA's præsident, Donald Trump, har skrevet på Truth Social, at Danmark og en række europæiske lande vil blive ramt af ti procent told på grund af uenighederne om Grønland.

Lørdagens demonstration i Aalborg samlede godt 700 grønlændere og danskere i fælles protest mod præsident Trump og hans planer om at annektere Grønland.

Demonstrationen foregik på Nytorv, der er et knudepunkt for Aalborgs bybusser – og for at bidrage til fællesskabet var bybusserne i dagens anledning udstyret med både danske og grønlandske flag.

Der var ganske enkelt grønlandske flag overalt. Arrangørerne havde uddelt 500 papirsflag – og mange havde også medbragt deres egne flag. Blandt andre Henry Broberg fra Qeqertarsuaq, der nu har boet i Aalborg i to år, og som havde medbragt både flag og en dødemands-le med en Trump-dukke.

- Jeg tog flaget, som vi stiller frem foran døren. For det er vigtigt at vise, at vi grønlændere står sammen og ikke vil findes os i Trumps planer, sagde Henry Broberg.

Mere end politik

Formanden for Fællesforeningen Inuit Camilla Siezing var første taler og forklarede, at foreningen normalt ikke blander sig i politik.

- Det her handler om mere end politik. Det handler om vort land, fastslog Camilla Siezing. Udover Camilla Siezing var der taler af folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (A), der i sin ungdom arbejdede i Ilulissat, kommunalbestyrelsesmedlem Nuuradiin S. Hussein (A) og Ivalo Lyberth, der er formand for den grønlandske kulturforening Tikiusaaq.

Efter talerne var der musik og fællessang. Mellem sangene lød der taktfaste ”Kalaallit Nunaat, Kalaallit Nunaat” og det blev en helt lille fest mod slutning – på trods af den dystre baggrund.

– Denne her situation har udviklet sig på vanvittig en måde, så vi er nødt til at gå på gaden og protestere mod det, der er i gang. Vi kan ikke være i det, siger Margrete Johansen, der er mødt op til demonstrationen i København sammen med Elisa T.L. Christensen, der supplerer:

– Man behandler ikke mennesker på den måde, som Trump gør. Vi er normale mennesker med et normalt liv. Vi bliver fuldstændig rykket op med rode af det her. Det er så forfærdeligt og trist at det er nødvendigt at demonstrere. Men det er godt, at der er kommet så mange. Jeg er selv grønlandsk-dansker, og det er vigtigt at der er kommet så mange både grønlændere, danskere og mange andre.

Forud for demonstrationerne flere steder i landet skriver Grønlands Politi på Facebook, at der kan forventes forstyrrelser i trafikken flere steder i Grønland fra klokken 12.30 til demonstrationerne er slut.

- I Nuuk afspærres Aqqusinersuaq fra rundkørslen og ned imod konsulatet. Afspærringen vil blive ophævet igen, når demonstranterne er gået forbi området. Politiet udsender en opdatering, når afspærringen er ophævet.

- Vis hensyn til demonstranterne og politi. Politiet vil være tilstede under demonstrationerne, skriver de.

Der er planlagt demonstrationer i Nuuk, Qaqortoq, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat.

Sermitsiaq er med til demonstrationen i København, hvor mange tusinder går fra Rådhuspladsen til Den amerikanske ambassade på Østerbro.

Blandt demonstranterne er amerikansk-grønlandske Ajana Watson og danske Henriette Dybdal Andersen.

– Det er vigtigt, at man også som amerikaner står op om det, der er rigtigt. Jeg synes, det er pinligt at se, hvordan tingene udvikler sig. Trump taler om det grønlandske folk som en ”handelsvare”, og det, synes jeg, er ufatteligt. Jeg synes, det er fedt at se så mange danskere også går med i demonstrationen, og at så mange rundt om i verden støtter Grønland. Jeg ved, at der er mange amerikanere ligesom jeg, der synes, det er forfærdelig, hvad der foregår, siger Ajana Watson, der har både rødder i Alaska og i Grønland, og som til dagligt bor i New York.

Hun er taget til demonstrationen med Henriette Dybdal Andersen, der er med for at vise solidaritet med det grønlandske folk.

– Jeg synes, at det er vigtigt, at man som dansker viser, at man står op for det grønlandske folks ret til selvbestemmelse, siger Henriette Dybdal Andersen.

Ifølge KNR er der 15.700 personer til demonstrationen.

Rådhuspladsen i København er fyldt med mennesker, der er mødt op til demonstration til støtte for grønlænderne, viser tv-billeder.

I Danmark er der lørdag arrangeret demonstration i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I Grønland finder det sted i Nuuk.

Demonstrationerne kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, er kommet med gentagne meldinger om at ville overtage Grønland.

Der er også demonstrationer i flere grønlandske byer i dag, som Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat.

USA's konsulat i Nuuk skal have mere plads. Derfor flytter de ind i underetagen af et nyt højhus i Nuuk midtby.

Det skriver Radio IIII.

- Siden USA besluttede at genåbne vores konsulat i Nuuk i 2020, har vi arbejdet på at identificere og sikre de rette lokaler, og vi er glade for at have fundet både faciliteterne og placeringen i Nuuk til at forbedre vores platform til yderligere at styrke det robuste forhold mellem USA og Grønland, skriver en talsperson fra konsulatet til Radio IIII.

Sermitsiaq skrev i marts 2025, at USA allerede i 2024 overtog hele underetagen af den nyopførte bygning i Nuuk Centrum, der tidligere husede Oles Varehus. Underetagen er udstyret med panserglas og gitter.

Det nye konsulat er 3.000 kvadratmeter stort.

Opdateret 71.32.

Ifølge Flightradar er et C-130 Hercules fly med afgang fra Philadelphia i USA landet i Narsarsuaq klokken 15.25.

På Mittarfeqarfiits YouTube kan man se flyet holde på landingsbanen.

Sermitsiaq har spurgt Arktisk Kommando, om de ved, hvorfor flyet er landet i Grønland. De arbejder på at finde ud af det.

Hvorvidt flyet blot skal mellemlande for at flyve videre fremgår ikke af Flightradar.

Arktisk Kommando har til Sermitsiaq bekræftet, at det er et fransk Hercules fly, som mellemlandede i Narsarsuaq. Det er fløjet videre igen.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at USA's præsident, Donald Trump, er "fuldstændig utilregnelig".

Det fortæller partiformanden fredag efter en orientering fra regeringen til Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer.

- Vi har med en mand at gøre, som man ikke kan stole på. Som er utilregnelig og givetvis drevet af sine følelsers vold, siger hun.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fortæller, at han ikke er blevet mere tryg ved situationen omkring Grønland efter orienteringen.

- Jeg tror heller ikke, at målet med orienteringen er at gøre mig tryg, siger han.

Alex Vanopslagh fortæller videre, at han mener, at USA agerer på en måde, som man ikke burde, hvis "man er en allieret til Europa".

Den demokratiske senator Dick Durbin, som er i København med en amerikansk delegation af politikere, siger til Ekstra Bladet, at delegationen bakker op om Danmark og Grønland, efter at USA's præsident, Donald Trump, har ønsket at "få" Grønland.

Det siger Dick Durbin fredag, i forbindelse med at delegationen besøger Industriens Hus.

- Vi er her for at vise solidaritet med det danske og grønlandske folk, som har været vores venner og allierede i årtier.

- Vi vil gerne have, at de skal vide, at vi værdsætter det, siger Dick Durbin til Ekstra Bladet.

81-årige Dick Durbin har siden 1996 været senator i delstaten Illinois. Her havde han i nogle år selskab af Barack Obama, som var senator i Illinois, inden Obama i 2008 blev valgt som USA's præsident.

Delegationen, der er i København, består af 11 kongresmedlemmer. De skal blandt andet skal mødes med formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D), statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) og andre topministre i den danske regering.

Delegationen holder også et møde med medlemmer af Folketinget og det Inatsisartut, hvorefter der er et pressemøde klokken 12.00 grønlandsk tid.

Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz (IA) er meget utilfreds med og forfærdet over udtalelser, som Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, er kommet med torsdag aften dansk tid.

Karoline Leavitt sagde under en pressebriefing, at den arbejdsgruppe, som onsdag blev aftalt mellem USA, Danmark og Grønland, skal drøfte "overtagelsen af Grønland".

- Det var ikke det, der blev aftalt i går (onsdag, red.), som man forstår det på Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt, siger Aaja Chemnitz med henvisning til Danmarks udenrigsminister og Grønlands minister for udenrigsanliggender.

- Derfor er det (USA, red.) en svær samarbejdspartner at have, hvis man ikke kan regne med det, man har aftalt. Det gør, at troværdigheden ikke er særlig høj, som jeg ser det, siger Aaja Chemnitz.

Aaja Chemnitz siger, at "man kan ikke købe noget, der ikke er til salg".

- Det har vi sagt tusindvis af gange på tusindvis af forskellige måder. Mange af os fra Grønland har sagt det. Det er tonedøvt, i forhold til den holdning der er fra Grønland.

- Det er ærgerligt, at man har svært ved at regne med en allieret, som man har holdt et møde med og aftalt nogle ting med, og de så udlægger sagen på en anden måde, siger hun.

11 amerikanske politikere besøger København fredag i anledning af den anspændte situation omkring Grønland.

Naalakkersuisut oplyser nu, at formanden for Naalakkerusisut, Jens-Frederik Nielsen (D), vil deltage, når den amerikanske delegation møder statsministeren.

Mødet finder sted i Statsministeriet kl. 10.00 dansk tid (kl. 07.00 grl. tid)

Den amerikanske delegation af politikere, som fredag besøger Christiansborg, skal også mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet.

Det oplyser Statsministeriet i en skriftlig kommentar. Amerikanerne har bedt om at få et møde med statsministeren.

I alt 11 amerikanske politikere kommer på besøg for blandt andet at mødes med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Flere flagproducenter har de seneste dage berettet om en markant stigende efterspørgsel efter Erfalasorput.

Det gælder blandt andet Aalborg Flagfabrik, som DR har talt med.

Lederen af flagfabrikken, Charlotte Pii Rasmussen, beretter om "en meget større efterspørgsel på det grønlandske flag".

Det er både private og firmaer, der ifølge lederen af den nordjyske flagvirksomhed i stor stil bestiller Grønlands flag.

Hos Dahls Flagfabrik i København og Langkilde & Søn i Herlev, som Radio IIII og TV 2 Kosmopol tidligere på ugen talte med, ser man samme tendens.

- Jeg kan se, at omkring 90 procent af alle vores onlineordrer i denne uge har været med grønlandske flag.

- Det er en kraftig stigning fra de normale tre til fem procent, siger administrerende direktør i Dahls Flagfabrik Peter Østerbye til Radio IIII's hjemmeside.

Der er ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) fortsat en "fundamental uenighed" efter et møde onsdag om Grønland i USA, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe.

Statsministeren er blevet orienteret om mødet, da hun ikke selv deltog i samtalerne om, at USA fortsat ønsker at overtage verdens største ø, selv om de to lande er allierede.

- Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er en fundamental uenighed, fordi den amerikanske ambition om at ville overtage Grønland er intakt.

- Det er selvsagt alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre det scenarie i at blive til virkelighed, siger hun i en skriftlig kommentar.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

De blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe mellem landene for at håndtere uenighederne.

Forventningen fra dansk side er, at den vil kunne mødes første gang inden for nogle uger. Det er endnu uvist, hvad den mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Løkke skal den bestå af topembedsmænd.

- Nu nedsættes en arbejdsgruppe, hvor vi skal drøfte, hvordan sikkerheden i Arktis kan styrkes, siger Mette Frederiksen.

Folketingets Præsidium meddeler, at der fredag bliver flaget med det grønlandske flag, Erfalasorput, i Rigsdagsgården foran Christiansborg.

Årsagen til flagningen er et møde mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere fra Inatsisartut, Grønlands parlament, Folketinget og Kongressen i USA.

Det er en ny virkelighed for Kongeriget og Grønland, og dette møde er en særlig anledning, siger Folketingets formand, Søren Gade (V).

Rusland udtrykker "alvorlig bekymring" over Nato-allieredes øgede tilstedeværelse i Grønland.

Det udtaler den russiske ambassade i Belgien, hvor Natos hovedkvarter ligger, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Situationen, der udspiller sig i det høje nord, er af alvorlig bekymring for os, lyder det i udtalelsen.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, skriver i en kommentar til Ritzau, at Danmark ved at trække Nato ind fremmer "konfrontatoriske tilgange".

- Danmark er suverænt i sine beslutninger om spørgsmål vedrørende sikkerheden på sit territorium.

- Men ved at trække Nato ind i Arktis, herunder Grønland, fremmer Danmark konfrontatoriske tilgange, der altid fører til en svækkelse i stedet for en styrkelse af sikkerheden og øgede militære spændinger i regionen.

Den russiske ambassadør mener, at international sikkerhed, herunder i Arktis, kun kan være kollektiv.

- Alle arktiske stater skal deltage i dens skabelse, skriver Vladimir Barbin til Ritzau.

De arktiske stater omfatter foruden Kongeriget Danmark også USA, Canada, Finland, Norge, Sverige, Island og Rusland.

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

- Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold, lyder det i meddelelsen.

Der er mødestart klokken 11 grønlandsk tid med et efterfølgende kort pressemøde klokken 12.

Folketinget oplyser ikke, hvem der kommer fra den amerikanske delegation.

Men den demokratiske senator Chris Coons har tidligere oplyst, at han kommer sammen med syv senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Han får følgeskab af de demokratiske politikere Jeanne Shaheen, Dick Durbin, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride, mens også den republikanske senator Thom Tillis rejser med sine demokratiske kolleger.

Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i Inatsisartut deltager også.

Der vil være opbakning til en rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han gennemfører sine ønsker om at overtage Grønland.

Sådan siger det republikanske kongresmedlem Don Bacon til mediet Omaha World-Herald ifølge Berlingske.

På det sociale medie X skriver han, at det ikke er 1890, og at de er bedre en totalitære og imperialistiske regeringer og ikke vil give efter for en forældet og gammeldags tankegang.

Don Bacon støttede også mandag et lovforslag, der skal forhindre, at USA kan gribe ind militært over for et andet NATO – land.

Danmark og Grønland fik onsdag støtte fra flere amerikanske senatorer, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), besøgte Washington.

- Det er vigtigt at sende et signal om, at vi i Kongressen støtter Grønlands suverænitet og viser respekt for dem som folk, siger den republikanske senator Lisa Murkowski efter mødet med Løkke og Motzfeldt.

Hun er kendt som Trump-kritiker i det republikanske parti og har gjort klar til en langvarig kamp mod Trumps linje over for Grønland. Fredag kommer hun til København for at støtte op om Danmark og Grønland.

Også den uafhængige senator Angus King gik i rette med Trump efter mødet.

- En militæraktion mod Grønland vil være den mest alvorlige fejltagelse, USA kan begå ud over at trække støtten til Ukraine. Det vil svække os, siger Angus King.

Senator: Kina har kunder - vi har allierede

Han har i mere end 13 år siddet i Senatets udvalg for forsvar og efterretningstjenester. Det har ifølge Angus King givet en forståelse for, hvori USA's særlige styrke består.

- Vores fordel i forhold til resten af verden er, at vi har allierede. Kina har kunder, mens vi har allierede. Rusland har hverken kunder eller allierede.

- Hvis vi underminerer Nato-alliancen ved at diskutere en militæraktion mod et Nato-land, så vil vi miste vores allierede. Det vil være en stor fejltagelse, siger Angus King.

Uden allierede vil USA stå alene i kampen mod Kina. En kamp, som man i den situation ikke kan være sikker på at vinde, lyder det.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) takkede senatorerne for mødet og for "kontinuerlig støtte", der igen ventes at blive vist under fredagens besøg i København.

På et pressemøde for den danske presse siger Lars Løkke, at de fik det bedst tænkelige udkom af mødet med USA.

- Jeg har en tro på, at de mennesker, vi sad og talte med, ligesom os gerne vil give det et seriøst skud og prøve at se, om vi kan udvikle en supplerende aftale til de aftaler, vi allerede har, som kan lande det her. Om de kan flytte præsidenten derhen, det kan jeg ikke vide, siger han.

Dog bemærker han det er klart, at den amerikanske præsident gerne stadig vil eje Grønland.

Han siger, at det er forståeligt, at folk bliver skræmte, når verdens mægtigste mand siger, at han vil eje Grønland.

Men ifølge ham lykkedes det ikke amerikanerne at spille Grønland og Danmark ud imod hinanden på mødet.

Det virker ikke til, at hverken amerikanerne eller danskerne og grønlænderne har ville rykke på deres holdninger på mødet i dag.

Det siger chefredaktør for Sermitsiaq Masaana Egede.

- Det positive er, at det lyder som om, at dialogen stadig fortsætter. Det negative er, at det lyder til, at vi fortsætter i det, vi allerede er i.

- Det lader ikke til, at hverken USA, Danmark eller Grønland har rykket sig fra deres ønsker fra tidligere, siger Masaana Egede.

Klokken 18.15 i aften holder viceformand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), pressemøde om 'den aktuelle udenrigspolitiske situation'.

Sermitsiaq følger pressemødet.

Lars Løkke og Vivian Motzfeldt er ankommet til den danske ambassade i Washington, hvor de nu skal spise frokost inden pressemøde om en times tid.

Der har været ’thumbs up’ og kram blandt delegationen efter mødet med USA, Grønland og Danmark fortæller Sermitsiaqs mand på stedet. Hvordan mødet reelt er gået, venter vi på at høre.

Under onsdagens pressemøde i Forsvarsministeriet fik Sermitsiaq lejlighed til at stille spørgsmål til forsvarschef Michael Hyldgaard om, hvor mange tropper, der forventes at komme til Grønland, og hvor de skal udstationeres henne. Til det svarede forsvarschefen:

– Det vil fluktuere hvor mange der er, og hvilke aktiviteter der er i gang. Det samme gør sig gældende i forhold til, hvor vi opererer henne. Så der vil være aktiviteter vi gennemfører, som ingen eller kun få vil opdage, fordi det foregår på havet eller i luften, og så er der andre ting, der vil have en stor synlighed, fordi det foregår på landjorden og måske endda i Nuuk.

Mødet mellem Løkke og Motzfeldt, Rubio og Vance er ifølge er slut.

Lars Løkke og Vivian Motzfeldt er kommet ud fra vicepræsidentens kontor i Eisenhower Executive Office Building, som ligger ved siden af Det Hvide Hus.

Flere officerer fra den svenske hær ankommer onsdag i Grønland.

Det skriver Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, i et opslag på X.

Ifølge statsministeren har Sverige sendt officererne på efterspørgsel fra Danmark.

Den svenske gruppe er en del af et større hold fra flere allierede lande, lyder det.

Tilsammen er de udenlandske styrker en del af den danske øvelse Operation Arctic Endurance, skriver Kristersson.

Støtten til Grønland er utvetydig fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Under en pressekonference i Bruxelles siger hun ifølge AFP, at "Grønland kan regne med os".

- For mig er det vigtigt, at grønlænderne ved - og at de ved det gennem handling, ikke kun i ord - at vi respekterer grønlændernes ønsker og interesser, og at de kan regne med os, tilføjer von der Leyen.

Udmeldingen kom knap fire timer inden, at naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), og den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), skal mødes med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister Marco Rubio i vicepræsidentens kontor ved siden af Det Hvide Hus i Washington DC.

Mødet er kommet i stand efter USA's præsident Donalds Trumps krav på Grønland. Mødet begynder 13.30 grønlandsk tid.

Vivian Motzfeldt og Lars Løkke er nu ankommet til Det Hvide Hus, hvor de skal holde møde med J.D. Vance og Marco Rubio i vicepræsidentens kontor i Eisenhower Executive Office Building, som ligger ved siden af Det Hvide Hus.

Mødet begynder 13.30 grønlandsk tid.

Det skal handle om det stigende pres fra USA om at overtage kontrollen af Grønland.

Efter vil Vivian Motzfeldt og Lars Løkke holde pressemøde.

Snart begynder mødet mellem naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), og den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i vicepræsidentens kontor ved siden af Det Hvide Hus.

Vivian Motzfeldt og Lars Løkke er nu på vej til mødet. De har forladt den danske ambassade i Washington D.C. ifølge DR.

Fra onsdag vil der være forøget militær tilstedeværelse i og omkring Grønland i tæt samarbejde med Nato-allierede, oplyser Forsvarsministeriet.

Det skriver Naalakkersuisut og Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

- Som del af NATO-alliancen er det en kerneprioritet for Naalakkersuisut, at forsvaret og sikkerheden i og omkring Grønland styrkes, og at det sker i tæt samarbejde med vores NATO-allierede. Forsvarsministeriet og Naalakkersuisut arbejder tæt sammen om at iværksætte initiativer og samarbejde blandt både vores arktiske og europæiske allierede.

- Når øvelserne først går i gang, vil den grønlandske befolkning løbende blive informeret om aktiviteterne via Arktisk Kommandos platforme, siger naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S).

- Forsvaret vil sammen med en række arktiske og europæiske allierede i de kommende uger afsøge, hvordan en øget tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis konkret kan foregå, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Øvelsesaktiviteterne vil i 2026 blandt andet kunne bestå af bevogtning af samfundskritiske installationer, bistand til myndigheder i Grønland herunder politiet, modtagelse af allierede tropper, indsættelse af kampfly i og omkring Grønland samt sømilitær opgaveløsning.

På dagen for mødet mellem USA, Grønland og Danmark i Washington D.C. er Sermitsiaq klar til er rapportere fra gaderne i USA.

Sermitsiaqs fotojournalist Oscar Scott Carl er landet i Washington, hvor han vil følge situationen tæt.

Mødet i dag kommer til at foregå mellem naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), og den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, i vicepræsidentens kontor ved Det Hvide Hus.

Der forventes et pressemøde med Lars Løkke og Vivian Motzfeldt efter mødet.

Det, at mødet i dag mellem USA, Grønland og Danmark nu er flyttet til vicepræsidentens ceremonielle kontor i Eisenhower Executive Office Building, er en deeskalering, vurderer chefredaktør for Mediehuset Sermitsiaq, Masaana Egede.

- Det kan tolkes som en deeskalering af situationen. Men J.D. Vances profil, og det vi har oplevet med ham tidligere, gør det stadig uklart, om det bliver et møde indenfor normale diplomatiske rammer, som vi jo håber på, at det bliver, siger Masaana Egede.

Først skulle mødet mellem foregå på udenrigsminister niveau, derfor er naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), og den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), sendt afsted til Washington D.C for at mødes med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio.

Men så blev det meddelt, at vicepræsident J.D. Vance ønskede at deltage. Derfor blev mødet i første omgang flyttet til Det Hvide Hus. Flere medier erfarer dog nu, at det er flyttet til vicepræsidentens kontor.

Ifølge DR’s oplysninger kommer mødet mellem Vivian Motzfeldt, Lars Løkke, Marco Rubio og J.D. Vance ikke længere til at foregå i Det Hvide Hus.

Det skriver DR.

I stedet vil det foregå i vicepræsidentens ceremonielle kontor i Eisenhower Executive Office Building, som ligger ved siden af Det Hvide Hus.

Mødet skal begynde 13.30 grønlandsk tid.

Det er en direkte eskalering af spændingsniveauet, at den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, vil deltage i mødet med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt onsdag i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Det vurderer USA-eksperter.

- Det er et signal om, hvor vigtigt det er for præsidenten og USA, og det ændrer mødets karakter, siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) berettede på et pressemøde tirsdag eftermiddag, at mødet hele tiden var planlagt til at være på udenrigsminister-niveau, indtil hun blev bekendt med J.D. Vances tilstedeværelse "for et par timer siden".

Hvor Marco Rubio betragtes som en af de mere diplomatiske og kompromissøgende "good cop"-figurer i den amerikanske administration, har J.D. Vance en helt anden profil.

Trumps "bad cop"

Han er Donald Trumps "bad cop", siger Derek Beach.

Også seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) vurderer, at mødet onsdag nu har taget et skridt op ad den diplomatiske stige.

Men det behøver ikke være en dårlig ting.

Hvis parterne på mødet kan komme frem til en form for enighed, vejer den nu tungere med J.D. Vances tilstedeværelse.

- Så er der ikke en modpol til at modarbejde den forståelse længere. Det må anses, som at Trump er repræsenteret her, da det er hans to mest betroede rådgivere, der er til stede, siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Mødet i Det Hvide Hus i morgen mellem Grønland, USA og Danmark finder sted 13.30 grønlandsk tid, 10.30 amerikansk tid. Det skriver DR.

Med på mødet er naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmusen (Moderaterne), den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio, og den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance.

Naalakkersuisut, landsstyret på Færøerne og den danske regering mødes i København i morgen 14. januar til det halvårlige rigsmøde og møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Lagmand Aksel V. Johannesen, formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen deltager i rigsmødet. Her får de tre lande mulighed for at drøfte den politiske og økonomiske situation i rigsfællesskabet.

- Efter rigsmødet er der møde i Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg. Her vil vicestatsministeren og forsvarsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren og deres færøske og grønlandske kollegaer også deltage, skriver Statsministeriet.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), deltager dog ikke i mødet, da de er i Washington D.C. for at mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, og USA's vicepræsident, J.D. Vance, i Det Hvide Hus.

Det møde er imødeset med stor spænding, efter at USA's præsident, Donald Trump, gennem længere tid har ytret et ønske om at "få" Grønland af sikkerhedsmæssige årsager.

En gruppe amerikanske kongresmedlemmer har mandag fremsat et lovforslag i Repræsentanternes Hus om at forhindre, at USA kan gribe ind militært over for et andet Nato-land.

Det skriver mediet Politico.

Bag lovforslaget står de demokratiske medlemmer Bill Keating, Steny Hoyer og Brendan Boyle samt Don Bacon fra Republikanerne.

De håber på, at flere republikanere vil bakke op om forslaget.

- Det handler om grundlæggende fælles mål og vores grundlæggende sikkerhed. Ikke kun i Europa, men også i USA, siger Bill Keating om forslaget til Politico.

Lovforslaget kommer i en tid, hvor der er et stort internationalt fokus på Grønland, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har ytret et ønske om et amerikansk ejerskab af Grønland.

Det republikanske kongresmedlem Randy Fine har mandag fremsat et lovforslag i Repræsentanternes Hus om annektering af Grønland. Det skriver TV2 News.

Loven, der bliver kaldt 'Greenland Annexation and Statehood Act' har til formål at "sikre Amerikas strategiske nationale sikkerhedsinteresser i Arktis og imødegå de voksende trusler fra Kina og Rusland".

- Den, der kontrollerer Grønland, kontrollerer vigtige arktiske sejlruter og den sikkerhedsarkitektur, der beskytter USA. Amerika kan ikke overlade den fremtid i hænderne på regimer, der foragter vores værdier og søger at underminere vores sikkerhed, lyder det fra Randy Fine.

Repræsentanternes Hus skal først stemme om lovforslaget. Hvis et flertal stemmer for, skal lovforslaget videre til senatet, før det bliver en realitet.

Donald Trump har gentaget sit ønske om kontrol af Grønland flere gange den seneste tid.

Der er risiko for, at Rusland og Kina bliver mere aktive i Arktis, siger Natos generalsekretær, Mark Rutte, under er pressemøde i Kroatien. Det skriver DR.

Han siger desuden, at diskussioner om sikkerheden i Arktis allerede begyndte sidste år.

- I øjeblikket diskuterer vi det næste skridt for at sikre, at vi følger op på den diskussion, så Arktis forbliver sikkert. Det en prioritet for alle, siger Mark Rutte ifølge DR.

Han vil dog ikke kommentere direkte på Donald Trumps udtalelser om at vil have kontrollen over Grønland.

Det er ikke en god ide, hvis Danmark opruster i Grønland og sender flere tropper til landet. Det siger en tidligere national sikkerhedsrådgiver for Donald Trump, John Bolton, til RADIO IIII.

- Jeg tror ikke, det virker på Trump. Jeg tror kun, at det vil øge spændingerne, hvis Danmark og andre europæiske lande sender tropper til Grønland. Det handler om at skrue ned for temperaturen lige nu, siger han i et interview til RADIO IIII.

Flere partier i Folketinget har dog udtalt, at man gerne vil invitere europæiske tropper til Grønland.

I et nyligt interview om bord på præsidentflyet Air Force One påstod Donald Trump, at Grønlands forsvar i bund og grund består af to hundeslæder.

- Vidste I det? To hundeslæder. I mellemtiden har man russiske destroyere og ubåde og kinesiske destroyere og ubåde over det hele. Det kommer vi ikke til at lade ske, sagde præsidenten.

Arktis er af afgørende betydning for hele det internationale samfund.

Det fastslår Kinas udenrigsministerium, efter at USA har gjort krav på Grønland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Arktis vedrører det internationale samfunds samlede interesser, lyder det fra Mao Ning, der er talsperson for udenrigsministeriet, på et pressemøde.

Det kinesiske udenrigsministerium siger desuden, at USA ikke bør "bruge andre lande" som et påskud for egne interesser.

USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at det er nødvendigt for USA at kontrollere Grønland af sikkerhedsmæssige grunde og for at forhindre, at Kina eller Rusland overtager øen i Arktis.

- Lande er nødt til at have ejerskab, og man forsvarer ejerskab, man forsvarer ikke lejeaftaler. Og vi er nødt til at forsvare Grønland, sagde Trump på et pressemøde fredag.

Talspersonen for Kinas udenrigsministerium opfordrer på sit pressemøde til, at man respekterer andre landes ret til at være til stede i Arktis.

Hun tilføjer, at Kina er til stede i Arktis for at fremme fred, stabilitet og bæredygtig udvikling i regionen.

TV 2 skriver mandag på sin hjemmeside, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, onsdag skal mødes med USA's udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington D.C.

TV 2 har set en kalender fra det amerikanske udenrigsministerium, skriver mediet. Her fremgår det også, at der kan forekomme ændringer i programmet.

Det fremgår endnu ikke af det amerikanske udenrigsministeriums hjemmeside, at mødet finder sted.

Ritzau har været i kontakt med Udenrigsministeriet, som ikke kan bekræfte TV 2's oplysninger.

Det amerikanske medie CBS News citerede natten til mandag dansk tid unavngivne diplomatiske kilder for at sige, at et møde mellem repræsentanter for Trump-administrationen og Danmark skal finde sted onsdag.

Her stod der ikke noget om, hvor mødet skulle afholdes. Det var heller ikke specificeret, hvilke repræsentanter der er tale om.

Den amerikanske dagsorden i Grønland handler ikke så meget om imperialisme eller dansk oprustning. Det handler mere om udsigten til et selvstændigt Grønland.

Sådan siger Alexander B. Gray, tidligere stabschef i USA’s nationale sikkerhedsråd under præsident Trump, i et interview med B.T.

Ifølge Gray har den amerikanske regering ikke tillid til, at et selvstændigt Grønland vil respektere indholdet af forsvarsaftalen fra 1951.

– Jeg støtter, at præsidenten bør gå helt til kanten af 51'-aftalen, bruge den mere aggressivt og anmode om så meget som muligt, lige nu hvor den er gældende.

– Men på den lange bane er jeg alvorligt i tvivl, om grønlænderne vil overholde den. Det kan vi ikke sætte amerikansk national sikkerhed på spil over, siger Alexander B. Gray.

Seniorforsker Ulrik Pram Gad siger til B.T., at grønlandsk åbenhed over for kinesiske investeringer har skabt utryghed i visse politiske kredse i USA.

Tidligere statsminister og formand for socialdemokratiet i Sverige, Magdalene Andersson mener, at Sverige skal være klar til at sende tropper til Grønland, hvis det skulle blive nødvendigt.

Det siger hun i et interview med mediet Dagens ETC ifølge TV2.

- Her er det naturligvis vigtigt, at Sverige og alle europæiske lande står sammen bag Grønland og Danmark. Og at vi i Sverige også nu overvejer, hvad vi kan gøre for at støtte Danmark, lyder det.

Det engelske medie Daily Mail har søndag skrevet, at Donald Trump har beordret amerikanske militær til at forberede en konkret invasionsplan af Danmark, skriver TV2.

Den konkrete støtteerklæring kommer efter, at det demokratiske kongresmedlem Ted Lieu i et opslag på X havde skrevet, at amerikanske militær må modsætte sig en ordrer på et angreb på Grønland.

-Grønland er en del af Danmark, en NATO-allieret. Hvis Trump beordrer til at angribe Grønland uden kongressens godkendelse, vil det være en ulovlig ordre. I vil nægte at adlyde den ulovlige ordre, lyder det fra Ted Lieu.

Giorgia Meloni, Italiens premierminister, mener, at det er nødvendigt, at forsvarsalliancen Nato har en "seriøs og betydelig" tilstedeværelse i Arktis - herunder i Grønland.

Det siger hun fredag på et pressemøde, der afholdes i anledningen af det nye år.

Meloni var en af de stats- og regeringschefer, der tirsdag stillede sig bag en udtalelse om, at ingen andre end Danmark og Grønland har ret til at træffe beslutninger om Grønlands fremtid.

Hun tror ikke, at USA kan finde på at bruge militær magt for at overtage Grønland, men advarer om, at et amerikansk angreb på Grønland ville få alvorlige konsekvenser for Nato.

Hun mener ikke, at det er i nogens interesse for USA at skride til militær handling, ikke engang USA’s egen interesse.

Meloni mener altså, at retorikken fra USA blot har til formål at understrege, hvor vigtig Arktis er.

-Jeg tror fortsat på, at budskabet, som USA ønsker at få ud, er, at landet ikke vil acceptere overdreven indflydelse fra andre udenlandske aktører i et område, som er så strategisk vigtigt for USA's sikkerhed og interesser, siger hun ifølge AFP.

USA’s udenrigsministerium (U.S. State Department) vil ikke kommentere eller svare på, hvor udenrigsminister Marco Rubio skal holde møde med Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt og den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Udenrigsministeriet svarer heller ikke på, om USA vil rejse til Grønland og indgå i direkte dialog med Naalakkersuisut. I en tid, hvor der tales om at “eje” eller “overtage” Grønland, udestår den amerikanske administrations klare og direkte kommunikation med Naalakkersuisut.

Formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen udtalte onsdag, at der ikke har været dialog gennem de rette kanaler med den amerikanske regering i et år, og at man nu arbejder intensivt på at få et møde, som skal finde sted i form af et udenrigsministermøde i næste uge.

- Jeg skal igen opfordre USA til at søge en respektfuld dialog gennem de korrekte diplomatiske og politiske kanaler og anvendelse af allerede eksisterende fora, der bygger på aftaler, som allerede eksisterer med USA,siger formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

- Vi, organisationer, vil fremføre vores klare fælles mening i denne svære tid. Vi må stå sammen for vort land.

Sådan skriver forpersonerne for IMAK, SIK, AK, NPK og PK i en fælles udtalelse.

De siger, at det er vigtigt at være besindig i denne tid af utryghed og bekymring, og de opfordrer til at debattere med respekt for hinanden.

Desuden opfordrer de til, at man taler med sine børn om situationen og vejleder dem til at sætte grænser og spørgsmålstegn.

- Vi støtter politikernes ihærdige arbejde for at USA ikke skal tage vort Land fuldt ud og støtter deres opfordring til samfundet at stå sammen.

- Vores Land er ikke til salg, og Grønland tilhører Grønlænderne.

Den tidligere formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) skriver sin støtte til den nuværende formand, Jens-Frederik Nielsen (D), på sin Facebook profil.

- Da jeg har siddet i den stol du sidder i, er jeg bekendt med hvor ensomt det kan føles når “alt brænder omkring en” hvorfor jeg her vil sende dig styrke til at modstå de udfordringer, skriver Kim Kielsen, som nu er formand for Inatsisartut.

Han sender desuden en opfordring til sine landsmænd om at sende et ”hjerte” til Jens-Frederik Nielsen, da det kan have stor betydning, når man skal modstå udfordringer, skriver Kim Kielsen.

Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, og Grønlands repræsentant i Washington D.C., Jacob Isbosethsen, har torsdag holdt møde med repræsentanter fra Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd.

Parterne mødtes for at diskutere USA's præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

Det oplyser unavngivne danske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

Embedsmændene udtaler sig anonymt til mediet.

Hverken Det Hvide Hus eller Danmarks udenrigsministerium har bekræftet, at mødet har fundet sted.

AP beskriver ikke nærmere, hvilke repræsentanter fra sikkerhedsrådet, som Danmark og Grønland har mødtes med.

Militær tilstedeværelse er ikke nok for USA's præsident, som til avis forklarer, hvorfor han vil eje Grønland.

Ejerskab over Grønland er "meget vigtigt" for Donald Trump.

Det gør den amerikanske præsident endnu en gang klart i et interview med den amerikanske avis The New York Times.

Her forklarer han, hvorfor han har behov for at besidde Grønland, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at udnytte den aftale, som USA allerede har med Danmark om militær adgang til øen i Arktis.

- Fordi det er, hvad jeg føler, er psykologisk nødvendigt for succes, siger Trump.

Læs mere om interviewet her: Trump: Ejerskab over Grønland giver noget en traktat ikke kan

På et pressemøde torsdag aften kom USA's vicepræsident med nogle korte bemærkninger om Grønland.

Det skriver DR.

Ifølge DR sagde J.D. Vanc blandt andet:

- Tag den amerikanske præsident alvorligt, lød det.

Vance gentog vigtigheden af Grønland for USA's sikkerhed:

- Hvad har han (Donad Trump, red.) sagt om Grønland? For det første: Grønland er meget vigtigt. Ikke bare for USA's missilforsvar, men for hele verden. For det andet: Vi ved, at der er fjendtlige folk, der har en stor interesse i de områder.

Og til sidst lød det således fra vicepræsidenten:

- Så det, vi beder vores europæiske venner om at gøre, det er at tage sikkerheden dér alvorligt. Ellers bliver USA nødt til at gøre noget.

Der er i den amerikanske regering blevet drøftet en mulighed for at sende et større beløb til alle grønlændere for at overbevise dem om at løsrive sig fra Danmark.

Det fortæller fire amerikanske embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters. De optræder alle anonymt.

To af kilderne siger, at beløb mellem 10.000 og 100.000 dollar per person har været på bordet i samtalerne.

Det er uklart, hvordan en sådan engangsbetaling nærmere skal foregå, men formålet skal altså være at få Grønland til at løsrive sig og derefter potentielt vælge at blive en del af USA, lyder det.

Idéen om at give penge til samtlige af øens omkring 56.000 indbyggere er et bud på, hvordan USA kan forsøge at "købe" Grønland.

Ad flere omgange har den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalt, at USA har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed.

Han har foreslået, at USA kunne købe Grønland af Danmark, hvilket er blevet afvist konsekvent fra både dansk og grønlandsk side.

Trump er også blevet spurgt om muligheden for at overtage Grønland med militær magt, hvilket han ikke har villet afvise.

Ifølge seniorforsker ved DIIS, Ulrik Pram Gad, har samarbejdet mellem Naalakkersuisut og den danske regering det seneste år været mere sammenhængende, end den offentlige debat ofte giver indtryk af.

På ministerniveau har der været en klar vilje til at stå samlet – både i håndteringen af internationale spændinger og i diskussionerne om øgede forsvarsinvesteringer i Arktis.

Uenigheder har der været, blandt andet i forbindelse med udpegningen af den arktiske ambassadør, hvor der blev brugt betydelig tid på forhandlinger om den formelle arbejdsdeling på det udenrigspolitiske område.

Men ifølge Pram Gad ændrer det ikke ved, at ministrene i både Naalakkersuisut og den danske regering i praksis har formået at holde en fælles linje, men at der har været sprækker i Naalakkersuisuts bagland;

- Jeg synes det mest bemærkelsesværdige har været, hvordan alle ministrene i både Naalakkersuisut og den danske regering har formået at stå meget tæt sammen, det sidste år, både når det gælder håndteringen af Trump men også forsvarsinvesteringerne, siger han.

- Der, hvor der har været sprækker - også overraskende sprækker - er snarere i Naalakkersuisuts bagland. Det virker ikke som om partilederne altid får koordineret med alle i forskellige parlamentariske positioner.

Thomas Tillis, som er senator fra delstaten North Carolina og medlem af det republikanske parti i USA, siger i en tale, at han synes adfærden overfor USA’s NATO-allierede er amatøragtig.

Han henviser til et interview, som præsident Donald Trumps øverste politiske rådgiver, Stephen Miller, gav til CNN tidligere på ugen. Her sagde Stephen Miller, at den amerikanske regering – åbenlyst – mener, at Grønland burde være en del af USA.

- I taler ikke på vegne af denne amerikanske senator eller Kongressen. Man kan sige, at det måske er den amerikanske præsidents holdning, at Grønland burde være en del af USA, men det er ikke denne regerings holdning, fordi vi er en ligestillet statsmagt, siger Thomas Tillis.

To andre senatorer har også været ude med en fælles udtalelse. Det er med-formænd for Senatets Arctic Caucus Lisa Murkowski og Angus King. Lisa Murkowski er republikaner og repræsenterer Alaska.

I udtalelsen siger hun, at hun håber, at Trumps retorik om Grønland ikke er andet end positionering med henblik på en ny æra af samarbejde, for ethvert forsøg på at gøre krav på eller overtage territoriet med magt ville forringe både USA's nationale sikkerhed og deres internationale relationer.

- Når Grønland kortlægger sin fremtid, må vi se det som en allieret – ikke som et aktiv – og fokusere på fortsat partnerskab frem for besiddelse, siger Lisa Murkowski.

Angus King, som er løsgænger i senatet og repræsenterer delstaten Maine, støtter også op om Lisa Murkowskis budskab og siger:

- Kort sagt: der er absolut ingen national sikkerhedsmæssig grund til, at vi skal eje, besætte eller kontrollere Grønland.

Orla Joelsen, der sidste år stod for arrangering af den største demonstration i Grønlands historie, reagerer nu på X omkring det fornyede pres fra USA.

- Fremtiden er vores – og det er os, der skal forme den. Vi forpligter os til at udøve vores rettigheder som folk og udføre vores pligter med visdom og omtanke, skriver Orla Joelsen på det sociale medie X, hvor han har 63.000 følgere.

Orla Joelsen forsøger på de sociale medier at forsvare Grønland mod præsident Trump med en lang række opslag, og hans opslag har samlet set fået millioner visninger.

Regeringen under USA's præsident, Donald Trump, har gentagne gange kritiseret Danmarks indsats for sikkerhed i og omkring Arktis. Trump har også mange gange givet udtryk for et ønske om amerikansk ejerskab over Grønland.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, gentager kritikken i et interview med Fox News offentliggjort natten til torsdag.

Vance afviser i interviewet at svare direkte på, hvor langt USA er villig til at gå i spørgsmålet om Grønland. Det er op til Trump, fastslår Vance. Samtidig affejer han danske argumenter om historisk at have været en god allieret.

- De argumenterer altid med fortiden. De siger, at vi kæmpede sammen i Anden Verdenskrig eller i krigen mod terror, og det er vi taknemmelige for. Vi elsker at have den slags allierede. Men blot fordi man gjorde noget klogt for 25 år siden, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget dumt i dag, siger vicepræsidenten.

Kritiserede også Danmark under besøg i 2025

USA's regering har også hævdet, at der er en meget stor tilstedeværelse af russiske og kinesiske skibe i området - et billede, den danske regering ikke kan genkende.

Da J.D. Vance i marts 2025 besøgte den amerikanske Pituffik Space Base i Grønland, kom han også med kritik af den danske indsats i Grønland.

- Vores budskab til Danmark er meget enkelt: I har ikke gjort et godt stykke arbejde. I har underinvesteret i Grønlands folk og sikkerhed. Det skal ændre sig, sagde han.

Grønland afgørende for vestligt missilforsvar

J.D. Vance siger samtidig, at Grønland har stor betydning for det vestlige missilforsvar:

- Grønland er afgørende ikke blot for vores nationale sikkerhed, men for verdens nationale sikkerhed, siger Vance til Fox News.

- Hele infrastrukturen omkring missilforsvar er delvist afhængig af Grønland, fortsætter vicepræsidenten.

Herefter taler han om en tænkt situation, hvor Rusland eller Kina affyrer et missil mod vestlige lande.

- Jeg siger ikke, at de kommer til at gøre det. Men hvis - Gud forbyde det - nogen i fremtiden affyrede et atommissil mod vores kontinent eller Europa, så er Grønland en afgørende del af det missilforsvar, siger Vance.

- Så man spørger sig selv: Har europæerne og danskerne gjort et ordentligt stykke arbejde med at sikre Grønland og sikre, at det kan være en afgørende del af verdens sikkerhed? Svaret er, at det har de åbenlyst ikke.

USA har allerede meget vide rammer for sin militære tilstedeværelse i Grønland som følge af forsvarsaftalen fra 1951 mellem Danmark og USA.

Under et pressemøde onsdag gentog USA's udenrigsminister, Marco Rubio, desuden, ligesom det lød i en melding fra Det Hvide Hus torsdag, at præsidenten altid har det amerikanske militær til rådighed.

- Hvis præsidenten identificerer en trussel mod USA's nationale sikkerhed, har enhver præsident muligheden for at adressere den gennem militære midler, siger Rubio adspurgt om, hvorvidt USA er villig til potentielt at risikere Nato-alliancen ved at gå videre militært.

- Vi foretrækker altid at løse det på en anden måde - det inkluderer også i Venezuela, siger han onsdag.

Rubio tilføjer, at det altid har været USA's præsident Donald Trumps ønske at købe Grønland.

Under et pressemøde bekræfter talsperson for Det Hvide Hus, Karoline Leavitt, også ifølge Reuters, at et potentielt amerikansk køb af Grønland aktivt bliver diskuteret af Trump og hans nationale sikkerhedsteam.

- Alle muligheder har altid været på bordet for præsident Trump. Præsidentens første mulighed har altid været diplomati, siger hun.

- Selvfølgelig skal jeg deltage, da det er vores land, som sammen med Danmark har krævet et møde. Og fordi det handler om os, skal vi være med – det kan man ikke komme udenom, siger naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S).

USA's udenrigsminister Marco Rubio vil mødes med den danske udenrigsminister i næste uge for at diskutere situationen i Grønland.

Han siger, at det altid har været Donald Trumps intention at overtage Grønland.

USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, under et pressemøde ifølge Reuters.

Tirsdag meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ud på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

USA vil mødes med Danmark om Grønland i næste uge.

Det siger USA's udenrigsminister, Marco Rubio, under et pressemøde ifølge Reuters.

Tirsdag meldte Grønlands naalakkersuisoq (minister, red.) for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, ud på Facebook, at Danmark og Grønland har bedt om et møde med den amerikanske udenrigsminister.

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), sagde efterfølgende, at han håbede, at der ville blive lyttet til den anmodning.

Medlem af Inatsisartut for Naleraq, Juno Berthelsen, skriver i et opslag på Facebook, at Naleraq vil arbejde for at etablere direkte parlamentarisk kontakt med USA.

- Vi skal kunne føre en direkte og åben dialog om, hvad Grønland vil, og hvad USA tænker – uden at alt filtreres gennem dansk side, skriver Juno Berthelsen.

Han skriver videre, at Naleraq ønsker samarbejde med USA på områder, der kan forbedre levevilkårene, såsom handels- og forsyningsområdet sam en række andre områder:

- Samarbejde om kapacitet, uddannelse og kvalitet i sundhedsvæsenet. Samarbejde om beredskab og suverænitetshåndhævelse inspireret af islandske modeller og med klare rammer for Grønlands interesser. Med opbygning af en grønlandsk kystvagt og samarbejde om SAR, beredskab og civile opgaver.

Han understreger, at partiet ønsker selvstændighed og fuld selvbestemmelse:

- Det kræver, at vi begynder at forberede os politisk og praktisk, og at vi selv etablerer de internationale relationer, der kan understøtte Grønlands fremtid som suveræn nation.

Ifølge Juno Berthelsen bør Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg tage initiativ til en dialogrejse til USA med det formål at afklare muligheder for konkrete partnerskaber – på Grønlands præmisser.

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, har afvist idéen om en amerikansk invasion af Grønland.

Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, efter en samtale med Rubio ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Barrot siger dog samtidig, at Frankrig arbejder med sine allierede på en plan for, hvordan landene skal reagere, hvis USA gør alvor af sine trusler om at overtage Grønland.

Udmeldingen kommer, efter at Det Hvide Hus tirsdag aften dansk tid meddelte, at det er en "national sikkerhedsprioritet" for USA's præsident, Donald Trump, at USA overtager Grønland.

Her lød det, at brugen af amerikansk militær i den forbindelse altid er en mulighed.

Trump drøfter muligheder for at forfølge "dette vigtige udenrigspolitiske mål", siger Hvide Hus om Grønland.

USA's præsident Donald Trump har gjort det klart, at det er en "national sikkerhedsprioritet" at anskaffe Grønland.

Det oplyser Det Hvide Hus i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters, som svar på en række spørgsmål fra nyhedsbureauet.

Det oplyses desuden, at Trump sammen med holdet omkring ham drøfter forskellige muligheder for at "forfølge dette vigtige udenrigspolitiske mål".

- Og selvfølgelig er brugen af det amerikanske militær altid en mulighed, der står til rådighed for den øverstkommanderende, lyder der i udtalelsen ifølge Reuters.

En unavngiven kilde, der beskrives som værende højt i embedsværket, fortæller desuden til mediet, at Trump og hans rådgivere blandt andet taler om muligheden for at købe Grønland af Danmark.

Canadas generalguvernør og udenrigsminister vil besøge Grønland i starten af februar. Det skriver det amerikanske medie ABC News.

Ifølge mediet er besøget foranliget i USA's præsident Donald Trumps opblusset pres på Grønland.

- Besøget kommer i en tid, hvor den amerikanske præsident Donald Trump gentog sin opfordring til, at USA skal overtage kontrollen over Grønland, det inuitiske selvstyrende område i kongeriget Danmark. Trump har også tidligere talt om at gøre Canada til den 51. stat, skriver mediet.

Den canadiske udenrigsminister Anita Anand og generalguvernør Mary Simon, der er af inuk-afstamning, forventes at åbne et konsulat i Nuuk, Grønland.

Naalakkersuisut og det danske udenrigsministerium ønsker et snarligt møde med det amerikanske udenrigsministerium. Det oplyser Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) på sin Facebook.

- Formålet med mødet er en drøftelse af USA's markante udtalelser om Grønland, skriver Vivian Motzfeldt.

USA's præsident Donald Trump har gentaget sit ønske om kontrol af Grønland hvilket har skabt en diplomatisk krise.

- Det har ikke tidligere været muligt for den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio at mødes med Naalakkersuisut. Dette til trods for, at Naalakkersuisut og den danske regering løbende i 2025 har anmodet om et møde på udenrigsministerniveau, oplyser Vivian Motzfeldt.

De Konservatives formand Mona Juhl sagde før mødet til Sermitsiaq, at hun så frem til at få en opdatering på, hvad der er sket det seneste år, og høre hvad der skal ske fremadrettet.

– Jeg kan godt forstå, hvis man er bekymret i Grønland. Men det vi kan hjælpe hinanden med er at bevare roen. Der er en voldsom retorik, men der er ikke sket noget, og det vi skal sørge for er, at der heller ikke sker noget. Vi skal arbejde benhårdt på at sikre at Rigsfællesskabet består, og at Grønland på ingen som helst måde skal føle sig truet.

Forud for mødet i Udenrigspolitisk Nævn sagde Aaja Chemnitz (IA) til Sermitsiaq, at hun havde en forventning om at få nogle oplysninger og bliver rådgivet om, hvad der foregår. Derudover regnede hun med at stille spørgsmål til hvordan man planlægger beredskabet i Grønland.

– Diplomati er vigtigt, men jeg synes også det er et vigtigt signal at sende, at vi har allierede der står klar, så man sikrer en deeskalering i det omfang, man kan. Men jeg synes også det er vigtigt at sige, at der ikke er grund til bekymring, som jeg ser det nu. Men at vi skal forberede os på forskellige scenarier.

Tirsdag kl. 18 dansk tid begyndte det ekstraordinære møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn med et eneste punkt på dagsordenen: Kongerigets forhold til USA.

På mødet deltog blandt andet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Mødet afholdes i et særligt sikret lokale på gul gang på 3. sal i Folketinget.

Nævnets medlemmer skal alle aflevere deres telefoner uden for lokalet, inden de går ind. Det er end ikke tilladt at medbringe en kaffekop.

USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, mener ikke, at USA vil "overtage" Grønland.

Det siger han til mediet CNBC adspurgt om, hvorvidt USA's præsident, Donald Trump, er klar til at "overtage" (seize) Grønland.

- Nej, det tror jeg ikke, han er, og jeg tror ikke, at det er, hvad han taler om, siger Landry til mediet.

Han afviser desuden, at det ville være okay at overtage Grønland med magt.

Allerede i slutningen af december understregede den særlige udsending over for Fox News, at USA ikke har tænkt sig at "gå ind og forsøge at erobre nogen" eller forsøge at "overtage nogens land".

Trump har flere gange i de seneste dage gentaget, at han er meget alvorlig med sin melding om, at USA har brug for Grønland på grund af national sikkerhed.

Selvom Landry igen afviser, at Trump har i sinde at overtage Grønland, understreger han flere gange i interviewet med CNBC, at den amerikanske præsident er "ekstremt dedikeret" til Monroe-doktrinen.

Doktrinen kommer fra USA's tidligere præsident James Monroe, der formulerede den i sin tale til Kongressen i 1823.

Han ville holde europæiske kolonimagter og andre væk fra lande på den vestlige halvkugle, altså Sydamerika og Nordamerika. Grønland ligger også på den vestlige halvkugle. Til gengæld skulle USA holde sig ude af krige og interne stridigheder i Europa.

- Jeg mener, at det at konsolidere den vestlige halvkugle er godt for USA, og Grønland er i den vestlige halvkugle, siger Landry til mediet.

Udsendingen tilføjer desuden, at han mener, at den amerikanske præsident er "en af de mennesker, der siger, at alt er på bordet".

- Siger du, at alt er på bordet? spørger CNBC-journalisten.

- Jeg mener, at vi bør tage til Grønland og sige: "Hvilke muligheder kunne I tænke jer? Hvad kan vi tilbyde jer, som Europa ikke tilbyder?" siger Landry.

/ritzau/

Jens-Frederik Nielsen anerkender de syv Nato-landes opbakning til Grønland. I et opslag på Facebook udtrykker han glæde over at de opbyggede relationer i det forgangne år nu udmønter sig i støtte:

- I en situation, hvor den amerikanske præsident nu igen har sagt, at USA er meget seriøs omkring Grønland, så er denne støtte fra vores allierede i NATO meget vigtig og utvetydig.

Jeg skal igen opfordre USA til at søge en respektfuld dialog gennem de korrekte diplomatiske og politiske kanaler og anvendelse af allerede eksisterende fora, der bygger på aftaler, der allerede eksisterer med USA, skriver formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen på Facebook.

- Dialogen skal ske med respekt for, at Grønlands status er forankret i folkeretten og princippet om territorial integritet.

De syv Nato-lande, deriblandt Danmark og Frankrig har i en fælles erklæring udvist deres fulde støtte til Grønland og afvise Donald Trumps gentagelse af ønske om kontrol af Grønland.

I den forbindelse betyder støtten fra vores europæiske allierede i NATO rigtig meget. Støtten er et klart signal om, at territorial integritet, suverænitet og internationale spilleregler fortsat gælder og respekteres

Grønlandske borgere i Danmark arrangerer en demonstration i København lørdag den 24. januar kl.14.00-16.00 med start fra Rådhuspladsen. Arrangørerne bag demonstrationen der kaldes "Hands off Greenland" opfordrer borgere til at vise solidaritet med Grønland, det grønlandske folk og rigsfællesskabet.

- Samt til at tage afstand fra udtalelser, trusler og handlinger, der udfordrer Grønlands ret til selvbestemmelse.

Præsident Emmanuel Macron nåede at være på lynvisit i otte timer i Grønland. Flyet ankom klokken 11.13, og er netop lettet igen klokken 19.22.

Under dagens pressemødet er det kommet frem, at Frankrig har besluttet sig for at åbne en generalkonsul i Grønland.

Under besøget har Macron holdt møde med formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen omkring sikkerhed i Arktis, klimaforandringer og samarbejdsmuligheder.

Udover det har Macron været på en helikoptertur til Nunatarsuaq, hvor han blev fortalt om klimaforandringens konsekvenser ved gletsjerne.

Ved 19-tiden er præsident Emmanuel Macron returneret til Nuuk lufthavn og er steget ombord på sit fly.

Dermed er det prominente præsidentielle besøg ved at være slut. Macron rejser videre til Canada, hvor han blandt andet skal mødes med Donald Trump til G7-møde.

Florian Tardif er journalist for det franske medie Paris Match.

Det er hans første besøg i Grønland, hvor han er her for følge præsidenten:

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme her, men jeg har fået muligheden for følge præsident Macron på hans første besøg her, siger han til Sermitsiaq og fortsætter:

- Det er vigtigt for at følge besøget, fordi det er et stærkt signal, som præsidenten vil sende til Donald Trump og lederne som Xi Jing Ping og Vladimir Putin, fordi jeres territorie er i centrum for mange diskussioner.

Florian Tardif henviser til, at isen ved at smelte, og nye veje åbner sig, hvorfor et land som Kina forsøger at indynde sig i territoriet omkring Grønland for at få bedre adgang til de nye passager i Nordatlanten:

- Jeg tror, at det er derfor præsident Macron er her, for det her er historisk.

Hvad tror du den franske presse vil fokusere på under dette besøg?

- De vil fokusere på, hvad Emmanuel Macron vil sige under besøget, da det er vigtigt for pressen at forstå, om han er her for at sende et stærk signal til Donald Trump eller som repræsentant for den Europæiske Union.

Florian Tardif er journalist for det franske medie Paris Match.

Det er hans første besøg i Grønland, hvor han er her for følge præsidenten:

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme her, men jeg har fået muligheden for følge præsident Macron på hans første besøg her, siger han til Sermitsiaq og fortsætter:

- Det er vigtigt for at følge besøget, fordi det er et stærkt signal, som præsidenten vil sende til Donald Trump og lederne som Xi Jing Ping og Vladimir Putin, fordi jeres territorie er i centrum for mange diskussioner.

Florian Tardif henviser til, at isen ved at smelte, og nye veje åbner sig, hvorfor et land som Kina forsøger at indynde sig i territoriet omkring Grønland for at få bedre adgang til de nye passager i Nordatlanten:

- Jeg tror, at det er derfor præsident Macron er her, for det her er historisk.

Hvad tror du den franske presse vil fokusere på under dette besøg?

- De vil fokusere på, hvad Emmanuel Macron vil sige under besøget, da det er vigtigt for pressen at forstå, om han er her for at sende et stærk signal til Donald Trump eller som repræsentant for den Europæiske Union.

- Det kan også være for at investere mere i Grønland, eller måske for at spørge alle de europæiske ledere om at hjælpe ham med at bygge at stærkt forsvar om Grønland, for vi ved alle, at Danmark ikke vil være i stand til forsvare Grønland alene, siger Florian Tardif.

De to helikoptere fra flyvevåbnet fyldt med mediefolk, præsident Macron, Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen landede ved gletsjeren Qamanaarsuup sermia ved foden af Nunatarsuaq efter ca. 40 minutters flyvetur.

Her blev Emmanuel Macron, Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen vist rundt af Mette Hegelund, seniorforsker ved Naturinstituttet.

Macron spurgte interesseret ind til, hvor store effekter klimaforandringerne har for den grønlandske befolkning.

Han så konkrete beviser, da man kunne se, hvor langt ud gletsjeren tidligere var gået.

Ved 16.30-tiden meldes præsidenten og følget således på vej tilbage til Nuuk.

Grønlands Erhvervs direktør, Christian Keldsen, var blandt dem, som fulgte med i dagens aktiviteter på havnen.

– Ja, vi måtte lige ned og kigge på løjerne. Det er jo utrolig spændende, at vi har fået Macron på besøg, siger Christian Keldsen til Sermitsiaq.

– Der er jo i forvejen gode, lange relationer mellem Frankrig og Grønland. Frankrig er stærk på energi, industri og grøn omstilling. Meget af det, der sker med vores undergrund lige nu, er relevant for dem, understreger han.

Så erhvervslivet får også noget ud af besøget?

– Ja, uden tvivl. Besøget sætter fokus på Grønland som et erhvervsaktivt sted med muligheder. Jeg regner bestemt med, at vi kommer til at se mere fransk interesse for samarbejde med Grønland, både i erhvervslivet og på det politiske niveau, siger Christian Keldsen.

En del borgere i Nuuk har samlet sig ved havnen, hvor Macron skal lette med en helikopter mod Nunatarsuaq fra fregatten.

Blandt dem er Esthannguaq Kruse og hendes søn.

- Jeg ville gerne se Macron mens han er på besøg i Grønland. Vi var ellers ved kolonihavnen men kom herud til havnen, da vi fandt ud af, at han var her, fortæller Esthannguaq Kruse til Sermitsiaq.

- Jeg synes, det er spændende hvad dette besøg vil have af konsekvenser. Jeg synes, det er skræmmende at Trump presser sig på. Og jeg hører, at Macron støtter os, så det er jeg glad for, siger Esthannguaq Kruse.

De tre regeringsledere har nu afsluttet deres sejlads med fregatten Niels Juel og skal nu med en helikopter mod Nunatarsuaq, der ligger i nordøstlige del af Godthåbsfjorden.

Her skal delegationen får viden om klimaforandringer, hvor Malene Hegelund, seniorforsker ved Naturinstituttet vil fortælle om konsekvenser af klimaforandringer for området.

Turen bliver med to helikoptere. Den ene til regeringslederne, og en anden helikopter med pressen.

Der er ikke kun alvorssnak i fregatten Niels Juel.

Netop nu har statsminister Mette Frederiksen, præsident Emmanuel Macron og formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen kommet op på dækket for at få frisk luft.

Her kan Jens-Frederik Nielsen vise gæsterne det udsøgte udsigt udover Nuuks fjorde med sneklædte bjerge, lige så langt som øjet rækker.

På dækket hilser de tre regeringsledere også på besætningen af fregatten.

Præsident Emmanuel Macron blev budt velkommen med EU-flag ved lufthavnen. Det satte han stor pris på.

– Det er meget rørende at se flaget og tilknytningen til den europæiske idé, for jeg tror, vi deler de samme værdier, sagde præsidenten ifølge DR.

Politisk kommentator Hans Engell hæfter sig ved det samme tema:

– Macron vil prøve at knytte Grønland tættere til Europa. Han ser det i en større geopolitisk sammenhæng, konstaterer han på TV 2 News.

Flaget er også med i videoen med Emmanuel Macrons hilsen til Grønland og Danmark på X.

– Sammen vil vi styrke samarbejdet med Grønland på disse områder og bidrage til at styrke Europas suverænitet, lover præsidenten.

De tre regeringsledere har nu taget plads i fregatten for at holde møde.

Her skal de drøfte sikkerhed i Arktis, samarbejdsmuligheder og klimaforandringer.

Turen går mod Nuuks fjord. Senere på dagen er der pressemøde for pressen.

Emmanuel Macron, Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen er netop nu ankommet til fregatten Niels Juel i Nuuks havn. Her skal de holde møde.

I fregatten står studerende fra Arktisk Kommandos basisuddannelse klar til at byde gæsterne velkommen.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron fortæller, at han står klar til at skabe mere samarbejde om Arktis, og at han opfordrer andre lande, der i blandt USA, om at samarbejde om Arktis i stedet for at skabe konflikter i regionen.

Planerne for Macrons besøg i Grønland er ændret. De oprindelige planer var, at formanden for Naalakkersuisut, statsministeren og Frankrigs præsident skulle på en helikoptertur til isfjorden og til Buksefjorden for at se vandkraftværket.

Nu lyder det, at delegationen skal direkte ned til Fregatten for at drøfte samarbejde og sikkerhedspolitik. Planerne er ændret, da der er meget tåge i Nuuk.

Emmanuel Macron besøger Grønland i dag, og til Sermitsiaq fortæller han at Frankrig har et stort ønske om at have et godt forhold til Grønland og Danmark, og at Frankrig har stor respekt for Grønlands suverænitet.

- Jeg er beæret over at være her i dag sammen med formanden for Naalakkersuisut og Danmarks statsminister. Og jeg er glad for at være her for at drøfte udfordringerne. Vi vil gerne vise Frankrigs venskab og solidaritet til jer. Vi er interesseret i at være med til at udvikle økonomien og skabe muligheder indenfor uddannelse, og vi vil også drøfte konsekvenserne af klimaforandringer. Det betyder meget for mig, siger den franske præsident Emmanuel Macron til Sermitsiaq.

Formanden for Naalakkersuisut store muligheder i et samarbejde med Frankrig. Det siger han søndag, hvor den franske præsident Emmanuel Macron besøger Grønland.

- På vej mod selvstændighed har vi brug for stærke og tætte samarbejder med andre lande. Om det gælder samarbejde med EU eller med Frankrig. Jeg vil understrege, at et samarbejde vil basere sig på vores værdier, med respekt for vores suverænitet, siger Jens-Frederik Nielsen.

Macron er landet i Nuuk klokken 11.13. Han vil under sit besøg drøfte klima, handel og sikkerhedspolitik med Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen.

- Han har allerede udtryk interesse for et samarbejde. Så vi skal derfor drøfte, hvordan vores samarbejde kan se ud, siger formanden for Naalakkersuisut.

Klokken 11.13 er maskinen med præsident Emmanuel Macron landet i overskyede Nuuk.

Macron ankommer i det officielle franske præsidentfly, som er en Airbus A330-200.

To helikoptere fra forsvaret, som har været i Nuuk i en uge, står klar til at modtage præsidenten og hans delegation.

To fly er landet. Den franske delegations fly og selve præsidentens fly.

Statsminister Mette Frederiksen og Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen, som skal være værter for statsbesøget står klar i lufthavnen for at byde gæsten velkommen.

- Jeg er glad for at han har accepteret vores invitation og nu besøger hos. Han har taget afstand til snakken om, at vores land kan overtages og han påpeger vigtigheden af land og love, som alle skal respektere. Vi skal være glade for, at han viser så stor en støtte til os, siger Jens-Frederik Nielsen til pressen.

Emmanuel Macron forventes at ankomme til Nuuk i løbet af de næste par timer. Han skal se isfjorden og sejle med den danske fregat, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen vil drøfte sikkerhedspolitiske tiltag i Arktis og Grønland.

Omkring 50 journalister var til stede for at dække den franske præsidents besøg.

- Der er mange journalister på arbejde, når den franske præsident Emmanuel Macron besøger Nuuk. I alt er der omkring 50 journalister, der skal dække besøget. Omkring halvdelen af dem er fra Frankrig. Det er tydeligt, at sikkerheden er høj.

- Det er anderledes end det vi plejer at gøre hver dag, hvor politiet undersøger hvert eneste stykke udstyr og hver eneste genstand, siger Arnaq Nielsen, der er journalist for avisen Sermitsiaq, og som er blandt pressen.

Nu er Uummannaq som det sidste valgsted også talt op. Siumut vinder med 53,7 procent af stemmerne, hvilket dog er en tilbagegang på 24,5 procentpoint fra 2021.

Dermed vinder Siumut Avannaata Kommunia med 36,2 procent af stemmerne.

Siumut får syv mandater, Demokraatit får fire, Naleraq får tre, Atassut får to og IA får ét.

Dermed bliver det højst sandsynligt Siumut, som får borgmesterposten. Lars Erik Gabrielsen (S) fik næstflest personlige stemmer med 565 stemmer – han står derfor formentligt med forhandlingerne.

Heidi Møller (D) blev dog kommunens stemmesluger med 625 personlige stemmer.

Efter lang ventetid er stemmerne talt op i Qaanaaq. Siumut får 190 stemmer og dermed 56,7 procent af stemmerne.

IA bliver næststørst med 70 stemmer.

Ujuut Olsen fra Siumut får 143 personlige stemmer.

Demokraatit får 52,9 procent af stemmerne i Qaqortoq. Det er en stor sejer for partiet, som går frem med 52,9 procentpoint fra valget i 2021.

Partiet fik ingen mandater ved valget i 2021, men sidenhen skiftede tre kommunalbestyrelsesmedlemmer til Demokraatit.

Siumut halter efter på en andenplads med 24,1 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 24,4 procentpoint.

Malene Vahl Rasmussen (D) får flest personlige stemmer med 302 stemmer.

Fungerende borgmester Stine Egede (IA) fik 63 personlige stemmer.

Mandatfordelingen i Kommune Kujalleq bliver syv mandater til Demokraatit, fem tik Siumut og tre til IA.

- At rette op på økonomien i kommunen bliver vores vigtigste opgave. Vi ved, at det vil kræve meget af os. Vores kommune kæmper, men vælgerne har vist, at de ønsker forandring.

- Jeg er klar til at påtage mig ansvaret og ved, at det er et stort ansvar. Demokraatit kan ikke sidde alene for at rette op på økonomien, og derfor glæder vi os over, at så mange fra Siumut og IA også skal sidde sammen med os i kommunalbestyrelsen, siger Malene Vahl Rasmussen til KNR og fortsætter:

- Demokraatit står allerede klar med klare krav til forhandlinger. Vi glæder os til forhandlingerne starter, så vi kan begynde vores arbejde.

Selvom Rachel Ingemann fra Demokraatit fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget i Qeqqata Kommunia, står Siumut stadig stærkt som det største parti. Malik Berthelsen (S) forventer derfor at kunne fortsætte som borgmester.

- Vi er taknemlige og stolte over at have fået så mange stemmer – især i forhold til Inatsisartutvalget, hvor vi mistede opbakning. Vi er stadig det største parti i Sisimiut, siger Malik Berthelsen til Sermitsiaq.

Selvom Demokraatit med Rachel Ingemann i spidsen oplevede stor personlig opbakning, har partiet kun tre mandater i kommunalbestyrelsen. Siumut står derfor med et flertal, som giver dem en førende position i de kommende forhandlinger.

- Det er normalt, at partiet med flest stemmer får borgmesterposten, og det skal man respektere, siger Berthelsen.

Han slår fast, at Siumut går efter at beholde borgmesterposten, og allerede fra onsdag begynder forhandlingerne om den nye kommunalbestyrelse.

IA går tilbage med 35,4 procentpoint fra 2021 i Kommune Qeqertalik. De får 17,9 procent af stemmerne.

Siumut vinder kommunen med 39,1 procent af stemmerne.

Simigaq Heilmann fra Demokraatit bliver stemmesluger med 204 personlige stemmer. Demokraatit får 26,4 procent af stemmerne i kommunen.

Siumut vinder også Aasiaat, som ellers er IA’s fødested.

Siumut får seks mandater, Demokraatit får fire, IA får tre, og Atassut og Naleraq får ét hver.

Alle stemmerne er talt op i Qeqqata Kommunia, og Siumut vinder med 33,2 procent af stemmerne.

Naleraq får 23,5 procent af stemmerne.

Rachel Ingemann fra Demokraatit har flest personlige stemmer i kommunen med 657 personlige stemmer.

Fungerende borgmester Malik Berthelsen har 477 personlige stemmer.

Siumut får seks mandater, Naleraq får fire, Demokraatit får tre, Atassut får ét, og IA får ét.

Siumut vinder stort i Sisimiut med 41,2 procent af stemmerne. Dermed fastholder de magten i kommunen.

Demokraatit får 23,4 procent af stemmerne.

Fungerende borgmester Malik Berthelsen (S) får 471 personlige stemmer. Dermed sniger han lige præcis en sejer ind foran Rachel Ingemann (D), som får 469 personlige stemmer.

Naleraq løber med sejren i Upernavik. De får 44,9 procent af stemmerne. Det er en fremgang på 16,7 procentpoint fra 2021.

Jens Napãtôk (N) får 101 personlige stemmer.

Knud Kristensen fra Siumut får næstflest stemmer med 83 personlige stemmer.

Demokraatit får 44,9 procent af stemmerne i Ilulissat og løber dermed med sejren. Det er en fremgang på 27,5 procentpoint.

Siumut får næstflest stemmer med 27,8 procent af stemmerne.

Valgdeltagelsen i Nordgrønlands største by endte på 58 procent.

Heidi Møller fra Demokraatit bliver stemmesluger med 570 personlige stemmer.

Siumuts spidskandidat Martha Abelsen har fået 710 personlige stemmer i Kommuneqarfik Sermersooq.

Fungerende borgmester Avaaraq Olsen fra Inuit Ataqatigiit får 678.

Både IA og Siumut får syv mandater i kommunalbestyrelsen. Det betyder, at begge partier i princippet kan stå for forhandlingerne om magten i kommunen.

Poul Petersen fra Demokraatit får 535 personlige stemmer, mens Egon Poulsen fra Siumut får 379.

- Vi er allerede blevet inviteret til forhandlinger, siger Martha Abelsen til KNR. Dialogen begynder i morgen.

IA har lidt et stort tilbageslag ved Inatsisartut-valget, og det ser ud til at være samme tilfælde ved kommunalvalget.

Derfor mener IA-formanden, at partiet har en opgave, og at vælgerinddragelse bør være en af opgaverne.

- Indtil videre er vi naturligvis bagud nogle steder, som tallene viser. Vi har noget, vi skal arbejde på i partiet. Vi har til næste valg til at gøre vores arbejde godt. Det ser vi også i Inatsisartut. Men vi arbejder hårdt i den samme ånd, siger Múte B. Egede, formand for IA.

Det kan koste meget for et parti, når man påtager sig et stort ansvar, erkender formanden:

- Selvfølgelig er der en række ting, som jeg ser, der skal gøres, og som skal vurderes. Det gælder især vores åbenhed mod vælgerne, men også inddragelsen af dem i vores arbejde og resultater. Men vi ser også, at der er en vis tilbagegang blandt de partier, der har haft magten i andre lande. Det kan også ses i Grønland. Det vil sige, at de partier, der har haft ansvaret, er gået tilbage. Men det skal ikke stoppe os i vores arbejde, siger Múte B. Egede.

Inuit Ataqatigiit får 2502 stemmer i Nuuk, hvilket svarer til 40,6 procent af stemmerne.

Det er en tilbagegang på 11,1 procent.

Siumut følger efter med 1476 stemmer. Martha Abelsen fra Siumut får flest stemmer med 675 personlige stemmer.

Fungerende borgmester Avaaraq Olsen (IA) får 665 personlige stemmer.

I alt 98 procent af stemmerne i Kommuneqarfik Sermersooq er talt op, og IA står til at vinde. De har fået 35 procent af stemmerne indtil videre.

Det svarer til syv mandater.

Siumut får 31,3 procent af stemmerne, hvilket også svarer til syv mandater.

Demokraatit får fire mandater, og Naleraq får ét.

Der er god stemning ved Siumuts valgfest i Nuuk.

Resultater, der tikker ind, får deltagerne til at klappe i hænderne og vifte med Siumuts flag.

Seneste nyt viser, at Siumut vinder Paamiut og Tasiilaq i Kommuneqarfik Sermersooq, og det glæder Vivian Motzfeldt.

- De demokratiske overvejelser, når det kommer til kommunalvalg, er anderledes hos vælgerne. Vi kan se, at de kandidater, der har sat et godt præg i deres valgområder, fastholder deres vælgere, og det viser, at vi har vist vores resultater. Det giver håb for, at vi kan fortsætte i fremdrift, siger Vivian Motzfeldt, der er med til vagfest hos Siumut i Nuuk.

- Vi håber, at vores kandidater i Nuuk har sat deres klare budskaber under valgkampen. Vi satser på, at Martha Abelsen har holdt god valgkamp og får en godt valg, siger Vivian Motzfeldt.

Den fungerende borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S), havde ikke de store forventninger til sin personlige stemmehøst i Maniitsoq – og resultatet har ikke overrasket ham.

Med 6 personlige stemmer i byen erkender han, at Sisimiut-politikere ofte har sværere ved at vinde opbakning i Maniitsoq.

- Det skyldes ofte, at vi fra Sisimiut får færre stemmer i Maniitsoq. Borgere i Maniitsoq klager ofte over, at byen bliver styret fra Sisimiut, og derfor er jeg ikke overrasket over mit resultat, siger han til Sermitsiaq.

Nathan Møller fra Naleraq, der selv er fra Maniitsoq, fik 285 personlige stemmer i byen.

Naleraq vinder Maniitsoq med 41,3 procent af stemmerne. Nathan Møller (N) får 285 personlige stemmer.

Rachel Ingemann fra Demokraatit får 188 personlige stemmer.

Valgprocenten i Maniitsoq er i år på 53 procent. I 2021 var den på 62,6 procent.

Siumut løber med 71,2 procent af stemmerne i Tasiilaq. Det svarer til 453 stemmer. Det er en fremgang på 32,9 procentpoint.

Naleraq, som får næstflest stemmer, får i alt 63 stemmer, svarende til 9,9 procent.

Inuit Ataqatigiit får 43 procent af stemmerne i Narsaq. Det er dog en tilbagegang på 29,5 procentpoint fra 2021.

I Nanortalik må de dog afgive førstepladsen til Siumut, som får 40 procent af stemmerne. Her får IA 22,1 procent af stemmerne.

Siumut får 274 stemmer i Paamiut, hvilket svarer til 54,8 procent. Det er dog 7,8 procentpoint mindre end i 2021.

Demokraatit går derimod frem med 25,8 procentpoint og får 137 stemmer.

IA får 50 stemmer, Atassut får 26 stemmer, Naleraq får seks stemmer og Qulleq får fire stemmer.

Spændingen er stor i Qeqqata Kommunia, hvor stemmerne til kommunalvalget bliver talt op lige nu i Taseralik. En af de kandidater, der har satset stort på valgkampen, er Rachel Ingemann fra Demokraatit, der åbent har erklæret sit ønske om at blive borgmester.

Sammen med partiformand Erne Olsen var hun til stede i kulturhuset Taseralik for at følge stemmeoptællingen. Da hun så sin stemmekurve fyldes op, lyste hendes ansigt op.

- Jeg så, at jeg har fået rigtigt mange stemmer. Også Demokraatit. Jeg er stolt af, at borgerne har hørt vores rigtige budskaber, siger hun.

Den fungerende borgmester, Malik Berthelsen, har også mange stemmer i sin kurve, men det er endnu uvist, hvor mange han har samlet sammen.

- Det er meget, meget spændende. Jeg kan se, at både jeg og Malik har fået mange stemmer. Jeg kan ikke skjule, at jeg håber at få flere end ham. Jeg synes, det er sundt, at man ikke sidder som borgmester for længe, siger Rachel Ingemann.

Demokraatit vinder Qeqertarsuaq med 49 procent af stemmerne. Det svarer til 188 stemmer.

Det er en fremgang på 19,1 procentpoint.

Simigaq Heilmann fra Demokraatit får flest stemmer med 137 stemmer.

Stemmerne er talt op i Ittoqqortoormiit. IA vinder med 64,6 procent af stemmerne.

Det er en fremgang på 56,4 procentpoint fra valget i 2021.

I alt får IA 102 stemmer.

Siumut får 34 og Naleraq får 22. Atassut og Demokraatit får ingen stemmer.

Fungerende borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S), er skuffet over den lave valgdeltagelse ved kommunalvalget. Antallet af afgivne stemmer er faldet med 490 sammenlignet med valget i 2021.

- Det er selvfølgelig skuffende, at der er få stemmer. Jeg tror, at det skyldes, at vi lige har haft valg til Inatsisartut. Jeg tror, at borgerne har fået nok af politik og valgkamp, siger Malik Berthelsen.

Den faldende valgdeltagelse kan være et udtryk for politikerlede eller en træthed over den politiske debat, vurderer han.

Nu er valgstederne lukkede.

I Nuuk endte stemmeprocenten på 45,13 procent, siger valglederen til Sermitsiaq.

6.595 har stemt ud af knap 14.000 stemmeberettigede.

Bea Mølgaard, som er valgleder, afgav sin stemme som den sidste.

I Sisimiut, som ligger i Qeqqata Kommunia, er den endelige stemmeprocenten røget op på 56,1 procent. Valgstedet lukkede klokken 20.00.

I 2021 stemte 68,2 procent til kommunalvalget.

Der er 4045 stemmeberettigede.

Kommunalvalget er ved at være slut. Valgstederne lukker klokken 20.00.

Klokken 19 rundede stemmeprocenten i Nuuk 34,7 procent, det oplyser valglederen til Sermitsiaq.

Klokken 17.00 havde 45 procent af vælgerne i Avannaata Kommunia stemt til kommunalvalget.

Det skriver kommunen på sin Facebook side.

I Avannaata Kommunia er der 8.018 stemmeberettigede. Der er seks partier og 66 opstillede kandidater til valget.

Der tegner sig til at blive et valg med meget få deltagelse. I hvert fald i Kommuneqarfik Sermersooq.

Klokken 17.00 kunne valgleder Bea Mølgaard oplyse til Sermitsiaq, at 23,8 procent har afgivet deres stemme.

Det svarer til 4.100 ud af knap 14.000 stemmeberettige i kommunen.

- Som vedtægterne er, så gælder stemmerne, uanset stemmeprocenten. Det antal stemmer vil danne baggrund for den nye kommunalbestyrelse. Og vi ser gerne, at flere kommer for at stemme så de kan have indflydelse på hvem, der fører den kommunale politik, siger Bea Mølgaard til Sermitsiaq.

Det er første gang, at Tom Amtoft, Inuit Ataqatigiit, stiller op som kandidat til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq. Det gør han blandt andet, fordi han følte sig provokeret af truslen fra USA.

- Nu blev jeg sådan lidt kastet lidt ind i kommunalvalget og blev lidt inspireret og lidt provokeret af truslen fra USA, og så kender jeg Naaja H. Nathanielsen. Hun kom ind og sagde til mig; Hvorfor gør du ikke noget?

- Og så tænkte jeg, det kan jeg sådan set godt gøre, siger Tom Amtoft, der føler, at Inuit Ataqatigiit har taget godt imod ham.

Som dansksproget politiker oplever han, at vælgerne har haft lyst til at tale med ham og stille spørgsmål, og til vælgermøderne, der foregik på grønlandsk, har hans partifæller været gode til at fortælle ham om, hvad der bliver sagt og oversætte for ham.

Der har været utrolig meget venlighed, fortæller han:

- Det er gået rigtigt godt med valgkampen, siger Tom Amtoft, der især har engageret sig i dyrevelfærd og har ved tidligere kommunalvalg stillet spørgsmål til politikere om, hvad de vil gøre for dyrenes velfærd, fordi der manglede en dyrelæge i Nuuk.

Det er derfra, at borgerne lærte ham at kende, og oprettede en forening for frivillige i dyrenes venner. Som politiker går han også først og fremmest til valg på dyrevelfærd men også forholdene for udsatte borgere.

Borgmesterkandidat i Kommuneqarfik Sermersooq, Poul Petersen (D), stemte tirsdag formiddag:

- Jeg har det dejligt. Det er en smule bevægende. Jeg har glædet mig rigtig meget til den her dag, siger han til Sermitsiaq.

Demokraatit fik et kanonvalg ved valget til Inatsisartut, hvor partiet også blev størst i Nuuk, og nu er spørgsmålet, om det gode landsresultat vil smitte af på kommunalvalget.

Hvilke forventninger har du til valget?

- Det er meget svært, men jeg tror det vigtigste for mig, det er, at der kommer rigtig mange og stemmer, og der kommer så stor en valgdeltagelse som overhovedet muligt.

- Bortset fra det håber jeg selvfølgelig også på et godt valg til os i Demokraterne. Jeg synes, vi har haft en god valgkamp, vi har haft nogle gode initiativer i gang og nogle gode drøftelser, siger Poul Petersen.

Han understreger, at han håber på fornyelse for kommunen:

- Alt andet lige håber jeg, der kommer noget fornyelse, for vi er trods alt Grønlands største kommune, og der er meget i vores hovedstad, der nødvendigt at ændre på men også at udvikle på, og der er et stort potentiale.

- Det er noget af det jeg glæder mig til de kommende fire år, lyder det fra Poul Petersen tirsdag formiddag ved Godthåbhallen i Nuuk.

Ane Egede Mathæussen fra Siumut stiller op til kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq, og hun står udenfor valgstedet foran partitelte og uddeler små billeder af sig selv til vælgerne, der skal ind og stemme.

Hun har bemærket at vælgerne kræver forandringer:

- Vælgerne kræver forandring, og under valgkampen kan vi høre at de ønsker forandring, siger Ane Egede Mathæussen.

- Vælgerne ønsker fleksibilitet i service, vi håber jo så, at vælgerne så stemmer for at der sker en forandring, siger hun og forklarer, at borgerne kritiserer borgerservice generelt.

- Den nuværende service af borger er for ufleksibelt. De møder for mange forhindringer, når de henvender sig til kommunen. De kan heller ikke møde en formand eller borgmester, det vil vil ændre på, siger Ane Egede Mathæussen, der fortæller videre, at Siumut vil arbejde for åbenhed i deres arbejde.

- Vi vil åbne dørene, og vi håber på en forandring, for at kunne forbedre service for borgerne, og det kan kun ske ved, at borgerne stemmer for det, slutter hun.

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq S. Olsen (IA), har afgivet sin stemme ved dagens kommunalvalg.

- Det føles godt. Nu har vi gjort, hvad vi kunne, og nu er det op til vælgerne, siger hun til Sermitsiaq.

Hun kalder valgdagen for en festdag, og hun er især spændt på valgdeltagelsen:

- Jeg er faktisk spændt på valgdeltagelsen. Det nationale og det geopolitiske har jo fyldt rigtig meget for folk, og jeg er lidt bange for, at det nære kommunale ikke er nået ind til folk på samme måde. Det tror jeg ikke helt.

Har du kunnet mærke det i løbet af valgkampen?

- Ja, det har været forholdsvis få deltagere. Der er godt nok blevet sendt live, og folk har kunnet følge med hjemmefra, der har været dårligt vejr og alle de ting spiller ind, men generelt har jeg oplevet en lav deltagelse ved de vælgermøder, vi har haft.

- Det har været meget de samme mennesker, der er kommet og har stillet spørgsmål, siger Avaaraq S. Olsen.

Både når det gælder sikkerhed og økonomi, er der "meget lidt", amerikanerne ikke kan opnå i Grønland, hvis de ønsker det.

Sådan lyder det fra den tidligere danske statsminister Helle Thorning-Schmidt i et interview med CNN.

- Jeg er sikker på, at det grønlandske folk ville værdsætte at samarbejde med amerikanerne i Grønland, også om økonomiske problemer. Så vær sød at sætte jer ved forhandlingsbordet, siger hun.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange udtrykt interesse for, at Grønland bliver en del af USA - blandt andet af hensyn til "international sikkerhed".

Lørdag sagde Trump til NBC News, at "vi kommer til at få Grønland".

I interviewet nævner Helle Thorning-Schimdt også, at intet forhindrer USA i at engagere sig yderligere militært og oprette flere baser i Grønland, hvis det er ønsket fra amerikansk side.

Et sådant tiltag, tror hun, vil blive støttet af både den grønlandske og danske befolkning.

- Så ironien er, at der er meget lidt, som amerikanerne ikke kan have i Grønland lige nu uden at tale om at overtage Grønland, siger Helle Thorning-Schmidt.

I interviewet siger Helle Thorning-Schmidt, at "Grønland tilhører inuitterne og grønlandske folk", og at det er en del af "Kongeriget Danmark".

USA's præsident Donald Trump har endnu en gang udtalt sig om Grønland og om at få Grønland.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, understreger, at Grønland er en selvstændig enhed, der bestemmer over sin egen fremtid.

Jens-Frederik Nielsen skriver på Facebook:

"Vi skal lytte, når andre taler om os. Men vi skal ikke lade os ryste.

Præsident Trump siger, at USA “får Grønland”. Lad mig sige det klart:

Det får USA ikke. Vi tilhører ikke andre. Vi bestemmer selv vores fremtid.

Vi skal ikke reagere med frygt. Vi skal reagere med ro, værdighed og sammenhold.

Og det er gennem disse værdier, at vi klart, tydeligt og roligt skal vise den amerikanske præsident, at Grønland er vores.

Sådan var det i går. Sådan er det i dag. Og sådan vil det også være fremover", lyder udmeldingen fra Jens-Frederik Nielsen.

En gruppe danske borgere har arrangeret en demonstration mod USA's intense og uønskede bejlen mod Grønland. Det sker i disse timer i København ved De Forenede Staters ambassade i Danmark:

- Vi demonstrerer mod det amerikanske pres der finder sted mod Grønland og Danmark. Ikke mindst det uønskede besøg fra den amerikanske regering. Dette ses som grænseoverskridende. Vi ønsker en fredelig kommunikation landene i mellem. Vi står bag Grønland 100 procent! Grønland tilhører grønlænderne, lyder det fra arrangører der blandt andet tæller psykolog Karen Littauer, der har tilknytning til Grønland.

På flere skilte står der "back off, USA" og "Grønland er ikke til salg", skriver TV2, der følger demonstrationen i København tæt.

USA’s vicepræsident J. D. Vance har i en tale fredag kritiseret Danmark for at have gjort for lidt i forhold til Grønland. Men statsminister bider mærke i en udtalelse om Grønland:

- Den amerikanske vicepræsident har gjort det klart, at USA respekterer Grønlands suverænitet og grønlændernes ret til selvbestemmelse. Det var vigtigt, at det blev slået fast, skriver statsminister Mette Frederiksen på Facebook fredag aften.

Statsminiteren slår igen fast, at tonen ikke berettiget mellem allierede, men påpeger at det er rigtigt, at sikkerheden i Arktis skal højnes:

- Det er derfor, at Danmark nu styrker vores indsats. Med bl.a. mere overvågning, nye arktiske skibe, langtrækkende droner og satellitkapacitet. Senere kommer der flere kapaciteter. Og vi kan hurtigere styrke sikkerheden, hvis vi kan få de nødvendige leverancer bl.a. fra USA, skriver hun.

Hun understreger også, at det er vigtigt at NATO påtager en større rolle for Grønland:

- Grønland er en del af NATO, og derfor er der også brug for, at NATO markant øger sin tilstedeværelse i Arktis. Sikkerheden i Arktis er et anliggende for NATO og for alle arktiske allierede, lyder det fra statsiminister Mette Frederiksen.

USA's vicepræsident J. D. Vance, national sikkerhedsrådgiver Mike Waltz og energiminister Chris Wright og resten af den amerikanske delegation er rejst fra Pituffik Space Base igen lidt over klokken 17.00 grønlandsk tid.

Det viser fly-tjenesten Flightradar.

- I har ikke gjort nok, sagde J. D. Vance direkte henvendt til Danmark i sin tale til de amerikanske udsendte i basen.

Den amerikanske delegation valgte i sidste øjeblik at lægge planerne for deres tur til Grønland om. I stedet for at besøge Nuuk, Sisimiut og Pituffik, valgte USA at sende delegationen direkte til Pituffik.

J.D. Vance mener, at den grønlandske befolkning efter at være blevet selvstændige, vil vælge at søge sikkerhed ved USA.

- Det vil være bedre for Grønland at komme under USA’s sikkerhedsparaply, end de har været under Danmarks sikkerhed, siger USA's vicepræsident, J.D. Vance, i tale på Pituffik Space Bace.

- Danmarks arbejde med Grønlands sikkerhed har i praksis betydet, at Danmark reelt har overladt det til USA, og håbet på at vi ville klare det.

Han afviser, at USA har planer om at udvide deres militære tilstedeværelse lige nu.

- Er der umiddelbare planer om at udvide vores militære tilstedeværelse i Grønland? Nej. Men er der generelle mål, vi ønsker at opnå, som kræver, at vi investerer flere ressourcer? Absolut.

- USA må gøre det, jeg ved, er i vores interesse. Nemlig at sikre, at Grønland er sikkert, tilføjer vicepræsidenten.

Han siger, at de ved, at kineserne er interesserede i Grønland.

- Vi er nødt til at vågne op. Vi kan ikke bare begrave vores hoveder i sneen og lade som om, at kineserne ikke er interesserede i denne meget store landmasse.

- Det ved vi, at de er, siger J.D. Vance.

Vice præsident J.D. Vance siger på et pressemøde i Pituffik, at Danmark ikke har investeret nok i Grønland igennem årene.

- Vores besked til Danmark er meget simpel. I har ikke gjort det godt nok for grønlænderne. I har ikke investeret nok. Det må ændre sig, sådan siger J.D. Vance.

Han siger, at han har respekt for grønlændernes ret til selv at bestemme over landet.

- Vores diskussion er ikke med grønlænderne. Vores diskussion er med lederskabet i Danmark. De har ikke investeret nok.

Imens J. D. Vance og hans følge får militær briefing i Pituffik, holder Donald Trump en pressebriefing i Det Hvide Hus.

Det skriver DR.

Og her siger han, at ønsket om kontrol over Grønland ikke handler om USA.

- Grønland handler om verdensfreden. Det handler ikke om os. Og hvis Danmark og EU ikke forstår det, må vi forklare det for dem, siger han ifølge DR.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, modtager nu en militær briefing sammen med resten af den amerikanske delegation, som netop er landet i Pituffik.

Derfor er de fremmødte journalister smidt ud af lokalet.

15.45 grønlandsk tid forventes J.D. Vance at holde tale.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, er fredag omkring klokken 14 landet i Grønland.

Det skriver flere medier, herunder TV 2 som henviser til livebilleder derfra.

J.D. Vance besøger sammen med sin hustru, Usha Vance, Pituffik Space Base.

Besøget har vakt postyr, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har udtalt, at USA ønsker at overtage Grønland, og besøget blev annonceret før forhandlingerne om et nyt Naalakkersuisut var afluttede.

Vance forventes at holde en tale på basen, hvor han også skal modtage en sikkerhedsbriefing om situationen i Arktis.

Opdateret med nye oplysninger fra Tusass.

Tusass oplyser til Sermitsiaq, at kommunikationslinjerne ved Pituffik er blevet genetableret.

Afbrydelsen af kommunikationen ved basen skyldes en strømafbrydelse på basen i løbet af natten til fredag.

Tusass melder på sin hjemmeside, at al kommunikation i Pituffik er afbrudt fredag formiddag, men forbindelsen skulle altså være genetableret.

Vicepræsident i USA J. D. Vance og hans hustru Usha Vance er i disse timer på vej i fly til basen.

- Timingen for strømafbrydelsen på basen var ekstremt uheldig, da det desværre påvirkede vores udstyr. Så jeg er meget taknemmelig for, at vi hurtigt har fået genetableret forbindelsen på basen, udtaler Jonas Hasselriis, Tusass’ vicedirektør og ansvarlig for Teknik og Infrastruktur.

Kong Frederik har fredag udtalt sig om Grønland, som den seneste tid har været omdrejningspunkt for en heftig debat.

Udtalelsen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, gentagne gange har sagt, at USA vil overtage Grønland.

- Der skal ikke herske tvivl om min kærlighed til Grønland, og min forbundethed til det grønlandske folk er intakt, siger kong Frederik til TV 2.

Det er kongens første ord om Grønland, siden Trump har gentaget sin interesse for Grønland.

Trump sagde natten til torsdag dansk tid, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt, for at få Grønland.

Trump uddybede ikke, hvad han konkret mente med det. Men han har sagt, at USA på en eller anden måde nok skal få Grønland, der er en del af rigsfællesskabet.

Det er det, som TV 2 gerne vil høre kongen til. Kong Frederik svarer ikke direkte på spørgsmålet, men understreger altså, at han holder meget af Grønland.

Medlem af Naleraq og nyvalgt til Inatsisartut Kuno Fencker ville have ønsket, at det fungerende Naalakkersuisut havde tilbudt at tage imod den amerikanske delegation, som skulle have besøgt Nuuk og Sisimiut i denne uge.

- Jeg synes, at vi altid skal være pragmatiske, diplomatiske, og modtage gæster på en venlig maner i vores land, uanset hvor de kommer fra. Og specielt når de kommer fra en af vores største allierede, den største militærmagt og økonomiske magt i verden, siger han til Sermitsiaq.

Donald Trump har af flere omgange sagt, at han vil have kontrollen over Grønland, hvilket har fået eksperter til at pege på, at der er tale om en potentiel annektering. Men det mener Kuno Fencker ikke, vi skal bekymre os om.

- Kontrol kan defineres på mange områder. Hvis det handler om kontrol over overvågning og sikkerhed og i forhold til USA’s nationale sikkerhed og verdens sikkerhed, så kunne jeg godt have tænkt mig, at vores lands leder tog en dialog med de mennesker i stedet for at gå og gætte på, hvad det er, de ord betyder.

- Selvfølgelig kan det være bekymrende, at nogle ting bliver udlagt på den måde, de gør, men jeg tror, vi skal forsøge at kigge på det i et større perspektiv, siger Kuno Fencker.

Du tænker ikke, der er tale om en reel overtagelse?

- Nej, jeg tænker ikke på en reel overtagelse. Vi er overtaget i forvejen i Grønland af Danmark, som de facto annekterede Grønland i 1953.

Fredag skal den amerikanske vicepræsident og hans hustru også besøge Grønland.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister, Chris Wright, ventes alligevel at deltage i et amerikansk besøg i Grønland fredag.

Det skriver TV 2 på baggrund af oplysninger fra kilder. Det amerikanske medie CNN erfarer det samme.

Den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru, Usha Vance, deltager også i besøget i Grønland.

Her skal de besøge militærbasen Pituffik Space Base, der tidligere hed Thulebasen.

I weekenden meddelte Usha Vance, at hun ville rejse til Grønland sidst på uge med en amerikansk delegation.

Senere meddelte Det Hvide Hus, at hun ville få følgeskab af Mike Waltz og Chris Wright.

I første omgang lød det, at rejsen var planlagt for at besøge historiske steder, lære om grønlandsk kulturarv og overvære Grønlands nationale hundeslædeløb.

J.D. Vance meddelte tirsdag, at han også ville deltage i besøget i Grønland, der ikke længere skulle omfatte hverken hundeslædeløb eller kulturarv, men udelukkende være et besøg på den amerikanske Pituffik-base.

Herefter spekulerede flere medier i, at Mike Waltz og Chris Wright ikke ville deltage i mødet alligevel. Oplysningen er aldrig officielt blevet bekræftet.

Ved KNQK's generalforsamling i Sisimiut er formand Mikkel Jeremiassen torsdag blevet genvalgt.

Han vandt over to modkandidater, og kan altså fortsætte som formand i organisationen trods den seneste tids uro om KNQK.

KNQK har været genstand for usædvanlig stor international opmærksomhed de seneste dage, siden det i weekenden kom frem, at selveste Usha Vance, hustru til vicepræsident i USA J. D. Vance ville komme og overvære løbet, som følge af et amerikansk sponsorat til Avannaata Qimussersua.

USA udmeldinger er grænseoverskridende både over for Grønland og over for Danmark.

En gruppe af borgere i Danmark har derfor arrangeret en demonstration for at vise solidaritet med Grønland.

- Vi tror, at det har en afvæbnende effekt over for Trump, at flere stiller sig frem og siger: Vi gider ikke dit pis, siger medarrangør Anders Franssen til Ritzau.

Demonstrationen finder sted lørdag den 29. marts foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København.

Karen Littauer og Henriette Berthelsen er medarrangører til demonstrationen.

Berthelsen er selv grønlænder. Hun har været i medierne i forbindelse med spiralsagen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, udtalte onsdag aften, at USA vil gå så langt, som landet finder det nødvendigt for at få Grønland.

Trump uddybede ikke, hvad han konkret mente med det.

I et interview til det amerikanske medie Newsmax siger USA’s tidligere ambassadør i Danmark Carla Sands, at det er på grund af USA, at grønlænderne ikke lever under stenalderagtige forhold.

Det skriver TV2.

Hun fortæller, at USA “besatte” Grønland under 2. Verdenskrig og var med til at udvikle landet i årtiet efterfølgende.

- Vi bragte dem faktisk til at leve under mere moderne forhold i stedet for mere stenalderagtige forhold – på grund af Danmarks undertrykkelse af folket.

Carla Sands var ambassadør i Danmark fra 2017 til 2021.

Udtalelserne kommer i kølvandet på de kontroverser, der har været over det planlagte besøg fra USA’s andendame Usha Vance til Grønland i denne uge.

Både danske og grønlandske politikere har kaldt det “uacceptabelt” og “respektløst”.

KNQK’s generalforsamling fortsætter torsdag kl. 9.00 efter de ikke blev færdig natten til onsdag.

Formanden Mikkel Jeremiassen informerer generalforsamlingen om, at selvom Usha Vance ikke kommer til Avannaata Qimussersua, så kommer amerikanerne til at betale for transport af kuske og hunde.

Han har holdt møde med amerikanerne i går.

Formanden oplyser også, at det er tale om et engangstilskud.

Den amerikanske præsident Donald Trumps seneste udtalelser om USA's behov for at overtage Grønland falder ikke i god jord hos forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Udtalelserne fra Trump er "langt ude" og "en skjult trussel", siger Lund Poulsen til TV 2.

- Det er ikke rimeligt, at den amerikanske præsident kommer med den retorik, siger Lund Poulsen, der mener, der er behov for at sige fra overfor Trump:

- Man går alt for langt både i forhold til at indblande sig i interne forhold i Grønland og ikke mindst i mangel på respekt for, at det er Grønlands befolkning, der bestemmer Grønlands fremtid.

Tupilak Travel, som er et rejsebureau i Nuuk, blev tidligere på ugen kontaktet af det amerikanske konsulat og spurgt, om Usha Vance – den amerikanske vicepræsidents kone – måtte komme besøg i deres butik fredag under hendes besøg i Nuuk.

I første omgang sagde de ja, da alle er velkomne i deres butik. Det skriver Tupilak Travel på deres Facebook side.

Men ved nærmere omtanke skiftede de mening og ringede til konsulatet for at sige, at de ikke ønskede hende i butikken.

- Da vi ikke kan acceptere den bagvedliggende dagsorden og ikke vil være en del af presseshow, der ganske givet følger med, skriver de på Facebook.

Til Sermitsiaq fortæller Henrik Skydsbjerg, daglig leder ved Tupilak Travel, at de ikke ville deltage i det politiske cirkus og risikere, at de pludselig blev koblet sammen med MAGA-bevægelsen.

Men alle andre amerikanere er meget velkomne:

- De er meget nysgerrige, så vi er meget glade for dem normalt. Det her var en helt særlig situation, siger han.

Onsdag morgen er et amerikansk Hercules fly på vej til at lette fra Nuuk Lufthavn.

Det oplyser Semitsiaqs reporter i lufthavnen.

Flere af de skudsikre biler er ved at blive lastet ombord på flyet samt adskillige passagerer - formentlig en del af den amerikanske fortrop, der skulle forberede besøget fra Usha Vance senere på ugen. Besøget blev aflyst tirsdag aften.

De skudsikre biler ankom med to amerikanske fly til Nuuk søndag kort efter, at det blev annonceret af vicepræsidentens hustru Usha Vance samt USA´s nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz ville besøge Nuuk og Sisimiut i denne uge.

Det besøg er nu ændret til kun at gå til Pituffik Space Base fredag.

J. D. Vance, hans hustru og resten af den amerikanske delegation har besluttet at droppe planerne i Nuuk og Sisimiut, og i stedet vælger at rejse til Pituffik Space Base fredag.

Det hæfter direktør og chefredaktør i Sermitsiaq, Masaana Egede ved:

- Jeg tror at det er godt for USA, hvis de ønsker et fremtidigt samarbejde at de vælger at tage til Pituffik Space Base, for vi ved trods alt hvad det er og har forståelse for basens funktion. Og at de vælger ikke at tage til Nuuk under en koalitionsforhandling, og vælger ikke at tage til Sisimiut til et så stolt et løb tror jeg, er en lettelse for rigtig mange, siger Masaana Egede.

Selvom ændringer ved rejseplanerne kan virke mere harmløse og mindre invasive, bør man dog stadig holde for øje, at USA's interesse for Grønland ikke er blevet mindre:

- Til trods for, at det virker positivt, så skal vi være helt klar over, at det her er stadig et meget tydeligt signal til Danmark, Grønland og NATO, om at de stadig ønsker Grønland, siger Masaana Egede.

I forbindelse med at det netop er offentliggjort, at USA's vicepræsident J. D. Vance kommer til Grønland, så erfarer Sermitsiaq, at amerikanerne aflyser alle aktiviteter omkring besøget i Nuuk og Sisimut.

De skal heller ikke længere overvære Avannaata Qimussersua.

Af en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus fremgår det, at J.D. Vance og hustru vil besøge Pituffik Space Base fredag.

Tilsyneladende er overværelse af hundeslædevæddeløbet samt besøg i Nuuk og Sisimiut taget helt af bordet.

Det har været voldsomt omdiskuteret og kritiseret, at den amerikanske delegation af blandt andre højtstående medlemmer af administrationen skulle rejse rundt som turister, uden en officiel invitation fra Selvstyret og på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er dannet nyt Naalakkersuisut efter valget.

Udover protester mod besøget fra den fungerende formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) har der også været planlagt demonstrationer mod den amerikanske delegation.

Præsident Donald Trump udtalte mandag, at USA var blevet inviteret og benægtede, at der var tale om en provokation. Naalakkersuisut udsendte dog kort tid efter en meddelelse på engelsk på Facebook, hvor det blev understreget, at man ikke havde inviteret nogen som helst, men tværtimod har bedt andre lande respektere, at der endnu ikke er dannet en regering efter valget.

USA´s vicepræsident J. D. Vance bekræfter selv på det sociale medie X, at han kommer til Grønland fredag den 28. marts.

I en video fortæller han, at han selv med egne øjne vil se, hvordan tingene foregår i Grønland, og at han derfor vil følges med sin hustru Usha Vance:

- Der var så meget begejstring om Ushas besøg i Grønland på fredag, så jeg har besluttet, at hun ikke skal have alt det sjov helt alene, så jeg kommer med hende, siger J. D. Vance i videoen, hvor han også langer ud efter Danmark:

- På vegne af Donald Trump vil jeg sige, at vi vil genoplive det grønlandske folks sikkerhed, fordi vi mener, at det er vigtigt at beskytte hele verdens sikkerhed.

- Desværre har ledere i USA og Danmark ignoreret Grønland alt for længe, udtaler USA´s vicepræsident J. D. Vance i videoen på X, hvor han siger videre, at han og Trump-administrationen kan tage tingene i en anden retning.

J. D. Vance taler i videoen om, at han vil besøge Pituffik Space Base for at inspicere sikkerheden:

- Jeg tjekke ud, hvordan sikkerheden er der.

- Som I ved har mange lande truet Grønland, og truet med at bruge Grønlands territorie og havområder til at true USA, true Canada og selvfølgelig til at true befolkningen i Grønland.

J.D. Vance nævner i videoen kun, at han vil besøge militærbasen, og han siger ikke noget om, hvor besøget ellers skal gå hen.

Dermed er det uklart om der er ændringer i programmet for den amerikanske delegation.

Meldingen fra vicepræsidenten kommer samme dag, som statsminister Mette Frederiksen har været ude med en klar fordømmelse af det amerikanske besøg senere denne uge.

Meldingen fra Vance kan ses som en eskalering af den diplomatiske krise, der i øjeblikket udspiller mellem USA, Grønland og Danmark.

Det tidligere Naalakkersuisut og nuværende forretnings-Naalakkersuisut har med tiltagende styrke frabedt sig den amerikanske interesse, men der er tilsyneladende ikke lydhørhed i den amerikanske administration, der nu opgraderer besøget i denne uge ved også at sende vicepræsidenten.

Formanden for Naleraq, Pele Broberg, maner til besindighed over den uro, der er opstået i kølvandet på udmeldingen om, at en amerikansk delegation lander i Grønland i denne uge.

- Vi har jo fået al fakta at vide igennem formandens departement, hvor vi har fundet ud af for lang tid siden, at der er ikke nogen fare på færde. Det er ikke en annektering, der er ved at ske, det er en myte, der er opstået i danske medier, siger han.

Han mener, at Demokraatit og IA, med deres deltagelse i demonstrationen mod USA 15. marts, har fået malet et fjendebillede af USA.

- Jeg håber, at man besinder sig og stopper med at lave et fjendebillede af USA og kommer ind i real politik snart, siger Pele Broberg.

Formanden for Naleraq håber, at Grønland kan få normale relationer til vores naboer.

- Jeg tror, man har mere eller mindre forpasset chancen for at få et normalt forhold til USA fremover, men jeg håber selvfølgelig, jeg tager fejl, siger han.

I går kunne Sermitsiaq fortælle, at en reporter ikke måtte observere KNQK´s generalforsamling og besluttet at lukke generalforsamlingen for offentligheden. Nu har bestyrelsen i KNQK også besluttet, at Avannaata Qimussersuas protektor, Doris J. Jensen heller ikke må overvære generalforsamlingen.

Det bekræfter hun overfor Sermitsiaq:

- De har ikke forklaret hvorfor jeg ikke skulle overvære generalforsamlingen. Jeg har aldrig fået forment adgang til deres generalforsamling tidligere, så det er mærkeligt. Men jeg forventer en forklaring senere. De mener selv, at det bliver fremstillet helt forkert af medier, fortæller Doris J. Jensen, protektor af Avannaata Qimussersua.

Medlem af Folketinget og grønlandsordfører for De Konservative, Rasmus Jarlov, skriver på X, at USA’s konsulat i Nuuk bør lukkes omgående på grund af de amerikanske intentioner om at få kontrol og ejerskab over Grønland:

- Det amerikanske konsulat i Nuuk skal lukkes hurtigst muligt.

- Ingen andre lande ville acceptere folk, der åbenlyst har erklæret, at de er der for at annektere en del af landet. Selvstyret kan få tilskud til et konsulat i Washington, så de selv kan skabe positive kontakter, men holde sabotører og femtekolonne ude. Det bør ske omgående, lyder det fra politikeren.

KNQK, der i disse dage organiserer Avannaata Qimussersua i Sisimiut, har i et spørgsmål om merbevilling stillet sig mere eller mindre truende overfor selvstyret.

Sermitsiaq har fået aktindsigt i KNQK’s ansøgning om merbevilling i forbindelse med Avannaata Qimussersua til departementet for kultur og uddannelse, som selvstyret har modtaget den 11. marts.

I ansøgningen fremgår det, at regningen til transport via Air Greenland lyder på 1.415.986,79 kroner.

I ansøgningen fremgår det endvidere, at KNQK ønsker en merbevilling på lidt under 1,7 millioner kroner.

- Hvis ansøgningen om merbevilling for at gennemføre Avannaata Qimussersua 2025 ikke godkendes, må vi ty til hjælp til USA i form af deres helikoptere, CH47, lyder det i en mail fra Mikkel Jeremiassen, formand for KNQK i en mail til selvstyret.

Selvstyret oplyser videre i aktindsigten, at KNQK har trukket deres ansøgning til selvstyret tilbage den 24. marts.

Det amerikanske konsulat har overfor DR bekræftet mandag den 24. marts, at konsulatet vil betale for transport via Air Greenland.

Formand for KNQK, Mikkel Jeremiassen, vil ikke udtale sig om sagen til Sermitsiaq.

KNR har fået aktindsigt i dokumenter, der viser, at hundeslædeforeningen KNQK står bag invitation af de amerikanske sponsorer.

Det går stik imod tidligere udmeldinger fra foreningen om, at de ikke havde inviteret delegationen fra USA:

Ifølge KNR har formand Mikkel Jeremiassen skrevet et officielt brev til den amerikanske forsvarsminister den 16. februar:

- Det er en stor ære på vegne af Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat at invitere dig til at overvære og deltage i det præstichrige hundeslædevæddeløb i Grønland, står der ifølge KNR i brevet.

Sermitsiaq arbejder på en kommentar fra Mikkel Jeremiassen.

De to Hercules-fly, der i søndags fragtede den amerikanske fortrop og fire pansrede biler til Nuuk, holder aktuelt i Kangerlussuaq og venter på yderligere instrukser.

Det er forventningen, at de to fly skal ledsage den amerikanske delegation videre til Sisimiut og Pituffik senere på ugen.

Ifølge anonyme kilder, som Sermitsiaq har talt med, holder flyenes piloter og mandskab, der tæller 10-15 personer, lav profil i Kangerlussuaq, hvor de bevæger sig rundt i bygden i civil.

Journalist og forfatter til flere bøger om Grønland, Martin Breum, er i øjeblikket i Nuuk, og han beskriver situationen omkring det forestående USA-besøg som ”fuldstændig bizar”.

Breum henviser i et opslag på Facebook til udmeldingen fra amerikanerne om, at der skulle være tale om et privat besøg fra blandt andre den nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz og vicepræsidentens kone Usha Vance i denne uge.

Besøget sker på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er dannet Naalakkersuisut efter valget, og Martin Breum gør opmærksom på, at udmeldingen om et privat besøg står i skarp kontrast til forberedelserne, der kan observeres i Nuuk:

- Et halvt hundrede danske betjente er nu landet i Nuuk, et par Hercules C-130 transportfly fra The National Guard er landet fra Washington med fire skudsikre biler, og da jeg kom ned fra morgenmad i dag, var alle konferencelokaler på andensalen på byens største hotel - Hotel Hans Egede - optaget af "The White House staff office", skriver Martin Breum på Facebook og fortsætter:

- Og de kalder det privat besøg... Mute B. Egede, afgående formand for den grønlandske regering, appellerede i aftes til det internationale samfund om hjælp til at stoppe denne tsunami af amerikanske indgreb i Grønland.

Til DR siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at det er mangel på respekt, at den USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, også kommer til Grønland.

- Det er helt tydeligt, at man i Grønland synes, det her besøg, på det her niveau, på det her tidspunkt, er problematisk. Og derfor har jeg selv samme syn på det. Det er jo ikke tilfældige turister. Og man fornemmer bagved, at det er et signal. Det er en charmeoffensiv for at trække Grønland over mod USA. Det er der ikke appetit på i Grønland eller i kongeriget, og derfor er det ikke god timing, siger han.

Lars Løkke Rasmussen siger videre, at han er åben for en dialog med USA om de steder, hvor der er et interessefællesskab.

- Det har vi på spørgsmålet om arktisk sikkerhed og på forsyningskæder, hvor der er et kinesisk monopol. Men det er nødt til at ske med respekt for nationernes suverænitet. Grønland og Danmark er rigsfællesskabet sammen med Færøerne. Vi er i Nato, en stærk allieret til USA. Vi kan selvfølgelig ikke have en situation, hvor en meget stor allieret udfordrer en anden allierets suverænitet, siger han til DR.

USA arbejder sammen med “nogle mennesker i Grønland, der ønsker, at der sker noget”. Det siger præsident Donald Trump, ifølge TV2.

- Det er vigtigt for vores nationale sikkerhed, siger han om Grønland.

I denne uge vil det være mere politi på gaderne i Nuuk og Sisimiut. Det skyldes det kommende besøg fra USA, hvor blandt andet vicepræsidentens hustru Usha Vance kommer.

Det skriver Grønlands Politi på deres Facebookside.

Den amerikanske delegation medbringer selv et større sikkerhedsopbud. Blandt andet landede to Hercules-fly i går med personale og skudsikre biler.

- Det amerikanske sikkerhedsopbud er helt rutinemæssigt og sædvanligt i forbindelse med denne type besøg, skriver politiet.

Desuden landede i går en flyver fra Danmark med sikkerhedsfolk og politi. Grønlands Politi skriver, at de har bedt om assistance fra kollegaer i danske politikredse.

Formand i fagforeningen SIK, Jess G. Berthelsen, udtaler i en pressemeddelelse, at han ikke længere finder det betryggende med gentagne amerikanske besøg i den seneste tid.

Han køber ikke forklaringen om, at der er tale om et privat besøg:

- Der er krig flere steder i verden. Rusland mod Ukraine, som Amerika nu blander sig i, krigen i Israel, som Amerika blander sig i, Amerikas krig mod Huthierne i Yemen…

- Vi er nu blevet informeret om at den amerikanske sikkerhedsrådgiver og energiminister kommer til vort land ”for at se hundeslædevæddeløb”. Bevares! Hvordan kan så højtstående folk have tid til at komme og se på en hundeslædevæddeløb, når det brænder flere steder i verden, spørger Jess G. Berthelsen.

Fagforeningsbossen kræver, at befolkningen får klar besked om, hvad der sker her i landet, og derudover forlanger han, at politikere og andre, der har talt med amerikanske politikere, bliver undersøgt.

Han anbefaler selv et tættere samarbejde med Danmark i stedet for med USA:

- Jeg har lige fra starten flere gange sagt, at vi skal styrke vores samarbejde med Danmark i gensidig respekt, og at EU og Norden bør indrages. Men i stedet bliver vi ved med at sige, vi vil ikke være Danskere, vi vil ikke være Amerikanere, vi vil være Grønlændere. Men vi siger aldrig, hvad det er vi vil, lyder udmeldingen fra Jess G. Berthelsen.

Søndag ankom et fly med politifolk fra Danmark i anledning af det forestående besøg fra USA af blandt andre Usha Vance og Trumps nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, og energiminister Chris Wright.

Politiet vil på pressemødet forklare, hvorfor de har hentet assistance i Danmark samt hvordan de vil koordinere arbejdet med besøget fra de højtstående amerikanere, der både skal til Nuuk og Sisimiut.

Pressemødet finder sted kl. 15.00 i Nuuk og Sermitsiaq vil været til stede.

Blandt den amerikanske delegation, som besøger Grønland i denne uge, er energiministeren, Chris Wright.

Men hvem er manden egentlig?

Han er en 60-årig republikaner, som er gift med Liz Wright og bor i Englewood, Colorado.

Chris Wright er uddannet indenfor maskiningeniørvidenskab og elektroteknik og har sat i bestyrelser indenfor mineraludvinding og nuklear teknologi.

Inden sin udnævnelse til energiminister var han CEO for firmaet Liberty Energy, Nordamerikas næststørste virksomhed inden for hydraulisk fracking - en teknik til at udvinde olie og gas.

Han er også en udtalt klimaforandringsmodstander. I et LinkedIn opslag fra januar 2023 skrev han: “Der er ingen klimakrise, og vi er heller ikke midt i en energiomstilling”.

Og at det netop er Chris Wright, som kommer, sender et vigtigt signal, siger Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker med speciale i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, til DR.

- Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er udenrigsministeren eller forsvarsministeren, og det fortæller, at USA har store interesser i naturressourcerne i Grønland - kritiske mineraler, sjældne jordarter olie og gas eller andre typer af energi.

Det kan ikke være rigtigt, at Danmark skal stå med regningen for, at den amerikanske vicepræsidents kone, Usha Vance, skal besøge Grønland.

Udgifterne i forbindelse med besøget bør i stedet sendes til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det mener skatteordfører for Dansk Folkeparti Peter Kofod.

- Der er tale om en amerikaner, der ikke er indbudt, og som kommer med det ene mål at annektere en del af dansk territorium.

- Det er jo en charmeoffensiv, der ender med at blive betalt af danskerne, siger han.

Den amerikanske andendame har meldt sin ankomst i Grønland fra torsdag til lørdag.

Hun får blandt andre følgeskab af USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og energiminister Chris Wright.

Søndag forlød det, at flere end 100 danske politibetjente var sendt afsted mod Grønlands hovedstad, Nuuk, forud for besøget.

Det er på trods af, at der ikke er tale om et officielt besøg, og flere grønlandske politikere har da også afslået at mødes med Usha Vance.

Lektor ved Forsvarsakademiet, Claus Mathiesen, skriver på X, at USA’s handlinger overfor Grønland minder om tiden før Ruslands annektering af Krim:

- Amerikanske politikere vil komme i en lind strøm og agitere for, at Grønland skal være amerikansk. Love, at alt bliver bedre, skriver Claus Mathiesen på X.

Mathiesen er en hyppigt brugt ekspert vedrørende krigen i Ukraine. Rusland annekterede Krim i 2014. Dengang var halvøen en del af Ukraine.

Seniorforsker ved DIIS, Ulrik Pram Gad, er for så vidt enig i sammenligningen med Krim-annekteringen:

- Ja parallellen i retorik og metoder har også stået klart for mig siden 7. januar (besøget fra Trump jr., red.)

- Forskellen er, at det er svært at forestille sig, at det ender med at nogen kommer til at skyde på hinanden i konflikten om Grønland. Og det gør det jo så også sværere at forestille sig, ikke bare hvordan det udfolder sig, som hvordan det kan landes, siger Ulrik Pram Gad til Sermitsiaq.

Siumut-formand Vivian Motzfeldt skriver på Facebook, at hun forstår bekymringer over det forestående besøg fra blandt Usha Vance og Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz. Hun påpeger, at hun ikke kan betegne besøget som privat rejse, da det mere ligner et besøg med officielle formål.

Vivian Motzfeldt siger dog også, at det er tid til at undersøge hvilke muligheder, der kan være for Grønland i et styrket samarbejde med USA:

- USA vil gerne have et tættere forhold til vores land, og hvis det var sket for et år siden, ville vi have haft en meget anderledes reaktion i vores land. Præsidentens ord, der ændrer alt, er grundlaget for vores vurdering i dag, og det er forståeligt, da de anvendte ord ikke bør bruges blandt lande der er allierede.

- I stedet for at bekymre os bør vi undersøge, hvordan de muligheder, der opstår, kan gavne vores land, skriver Vivian Motzfeldt på Facebook, hvor hun udtrykker håb om mere dialog med amerikanerne.

Vivian Motzfeldt oplyste søndag til Sermitsiaq, at der ikke vil være officielle møder mellem det siddende forretnings-naalakkersuisut og amerikanerne.

20 politifolk med to politihunde ankom til Sisimiut omkring klokken 18.00. Nu er næste hold - også 20 politifolk - ankommet til Sisimiut kl. 20.40.

Denne gang er området ved lufthavnen fyldt med lokale borgere, der er kommet for at se ankomsten. Også lokale politifolk er kommet for at byde de danske politi velkommen.

- Vi kan bekræfte, at vi har fået assistance fra danske politikredse, hvilket er helt normalt, når vi har behov til løsning af en opgave, oplyser vicepolitiinspektør Jan Lambertsen til Sermitsiaq.

- Ved ethvert besøg, uanset om det er et privat eller officielt besøg, foretager politiet en vurdering af det aktuelle besøg, og om det giver anledning til eventuelle politimæssige tiltag. Herudover har politiet ikke yderligere bemærkninger i forbindelse med delegationens besøg i Grønland, siger han.

Sermitsiaqs udsendte i Sisimiut lufthavn, at ankomsten foregår stille og roligt og uden postyr.

Personerne om bord på Hercules flyene har nu forladt lufthavnen. Sermitsiaqs udsendte på stedet oplyser, at de er kørt ind til Nuuks bymidte, hvor de er indlogeret på Hotel Aurora Apartments.

Udover personerne om bord ankom også fire skudsikre biler. Ifølge en talsperson fra det amerikanske konsulat ankom flyene for at yde logistisk støtte til det kommende besøg fra Usha Vance – den amerikanske vicepræsidents hustru – i Nuuk senere på ugen.

Hvorvidt der følger flere er endnu uvist.

De to Hercules fly er lettet igen klokken 19.50.

Her til aften er to amerikanske Hercules fly landet i den internationale lufthavn i Nuuk.

Ifølge flightradar er kommer flyene fra Camps Springs i USA.

Sermitsiaqs udsendte på stedet oplyser, at det angiveligt er tale om et sikkerhedsfortrop før det kommende amerikanske besøg næste uge. De er kommet med fire skudsikre biler.

Politi er til stede i lufthavnen.

20 politifolk fra det danske politi er netop landet i Sisimiut i en Dash 8. Der følger to politihunde med.

Sikkerhedsfolkene skal assistere det grønlandske politi under det amerikanske besøg.

Det er bekræftet at Usha Vance, der er gift med USA’s vicepræsident J. D. Vance, skal rejse til Grønland torsdag til lørdag og skal overvære Avannaata Qimussersua.

Der er forlydender om, at energiminister Chris Wright og USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz skal til Pituffik.

De danske politifolk ønsker ikke at kommentere til Sermitsiaq omkring deres formål af deres rejse til Sisimiut.

Nu forlyder det sig, at den amerikanske energiminister, Chris Wright, også lægger turen forbi Grønland i næste uge.

Det skriver New York Times.

Mediet erfarer, at Chris Wright sammen med den nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz skal på tur til den amerikanske militærbase Pituffik Space Base. Det er endnu ikke blevet bekræftet af officielle kilder i USA.

De skal altså øjensynligt ikke følges med andendame Usha Vance, som skal overvære Avannaata Qimussersua i Sisimiut.

Flyet fra Danmark med sikkerhedsfolk landede 14.25 i den internationale lufthavn i Nuuk.

Ca. 50 mennesker følger med fra bakken bag ved lufthavnen.

Sikkerhedsfolkene og dansk politi forlader først flyet en halv time efter ankomsten. To busser venter ved lufthavnen for at modtage dem.

Omkring 60 mennesker og flere politihunde var om bord på flyveren.

Grønlands Politi bekræfter overfor KNR, at de danske sikkerhedsfolk og politi skal assistere Grønlands Politi under besøget. Det skriver mediet.

Sermitsiaq er til stede i Nuuk Lufthavn, hvor vi afventer ankomsten af et fly, der forventes at medbringe politi fra Danmark. Klokken 14.00 er flyet tæt på bunden af Nuup Kangerlua og har påbegyndt sin indflyvning.

Foreløbig er her stadig meget stille, siden det er søndag, og der ikke er andre flyvninger lige nu. To hvide busser venter ude foran. Nogle betjente fra Grønlands Politi bærer forfriskninger ind i ankomstområdet.

Flyet lettede fra Midtjyllands Lufthavn i Karup og er chartret fra det færøske selskab Atlantic Airways.