Anna Wangenheim ankommer til valgfest

Formand for Demokraatit og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, er ankommet til valgfest i Nuuk.

Han siger, der har været god stemning.

- Folk er glade, som de skal være på en valgdag.

- Vi passer på med at have for høje forventninger. Alt ser helt fuldstændig åbent ud. Vi har gjort et godt stykke arbejde, siger Jens-Frederik Nielsen.

Det set også spændende ud i Danmark. Hvem vil I pege på, såfremt I får en kandidat i Folketinget?

- En af de eneste valgløfter vi har givet er, at vi ikke peger på nogen på forhånd.

- Vi vil gerne høre, hvad der er på bordet. Hvis det bliver aktuelt, er det jo noget, der skal snakkes om. Det kan godt se lidt forplumret ud i Danmark, kan man sige.

Med 98,6 procent af stemmerne optalt i Danmark står rød blok til 84 mandater, blå blok til 77 og moderaterne til 14 i midten.

Demokraatit har ikke før haft et folketingsmedlem, derfor er formanden naturligt spændt på muligheden.

- Det vil jo være historisk. Vores parti har gennemgået en historisk tid.

- Jeg er meget håbefuld. Men jeg holder forventningerne åbent - det hele er fuldstændig åbent.

Små grupper står samlet ved bordene i forsamlingshuset, hvor kaffe og sodavand hældes op, og blikke jævnligt søger mod den store skærm.

Snakken går dæmpet, men forventningen kan mærkes i rummet. Hos Inuit Ataqatigiit er valgaftenen begyndt med rolig spænding, mens de første resultater ventes.

- Vi fik en god start på dagen. Jeg forventer, at flere vil kigge forbi, når valgstederne lukker, for at få varmen i kulden.

- Vi sørger for musik, og så skal vi være sammen om at følge resultaterne, så det bliver en hyggelig og spændende aften, fortæller Jane P. Lantz, sekretariatschef i Inuit Ataqatigiit.

Nu er valgstederne rundt omkring i landet lukket.

Som den sidste i Nuuk har afstemningsleder i Kommuneqarfik Sermersooq Bea Mølgaard Lennert afleveret sin stemme. Det gjorde hun 20.03.

Sermitsiaq fanger hende til et spørgsmål lige inden:

Har det været svært at vælge, hvem du skulle stemme på?

- Nej. Lidt i starten. Men jeg har fulgt med ligesom alle andre, siger Bea Mølgaard Lennert.

Nu begynder optællingen af stemmerne og den endelige stemmeprocent.

I Godthåbshallen drypper der stadig en del mennesker ind, der skal nå at stemme, inden valgstederne lukker klokken 20.00.

Nogle kommer med børn. Nogle i vennegrupper. Andre alene.

Bea Mølgaard Lennert er afstemningsleder i Kommuneqarfik Sermersooq. Hun har de seneste - og aftenens sidste - stemmetal fra Nuuk i dag: 48,4 procent

Når Bea Mølgaard Lennert stemmer som den sidste, efter valgstedet lukker, satser hun på, at stemmeprocenten er nået op over 50 procent.

Måske 57 procent, siger hun.

Inden i dag har de i Godthåbshallen forberedt sig på, at mange skulle stemme, siger hun.

- Jeg har bemærket, at der har været en del unge. I hvert fald efter frokost, siger hun.

Qaqortoq blev første by, der krydsede 50 procent i vores rundringning til større valgsteder.

Ilulissat melder, at man klokken 19.00 har overgået valgstedets samlede antal stemmer ved valget i 2022.

Her er status for udvalgte byer, en time før valgstederne lukker:

Ilulissat: 49,0 procent (1.739 stemmer)

Aasiaat: 42,9 procent (920 stemmer)

Sisimiut: 44,7 procent (1.774 stemmer)

Nuuk: 48,4 procent (6.896 stemmer)

Qaqortoq: 50,3 procent (1.116 stemmer)

Den samlede valgdeltagelse i 2022 var 47,8 procent for hele landet.

Helt oppe nordpå går valgaftenen stille og roligt, fortæller valgleder i Pituffik Kasim Virk.

Indtil videre har 22,6 procent stemt. Det er noget bagefter andre steder i landet, hvor de fleste steder klokken 17 lå omkring 35-40 procent.

Dog påpeget Kasim Virk, at de er en time bagud fra resten af Vestgrønland, så folk skal også lige have fri fra arbejde.

- Det er lidt sløjere end andre år. Til landtingsvalget sidste år var der større interesse end tidligere år, siger han.

Med tre timer tilbage har flere byer nu krydset 40 procent i valgdeltagelse, viser Sermitsiaqs rundringning.

Dette var status i udvalgte byer klokken 17.00:

Ilulissat: 41,8 procent (1.484 stemmer)

Aasiaat: 36,6 procent (785 stemmer)

Sisimiut: 37,3 procent (1.483 stemmer)

Nuuk: 40 procent (5.660 stemmer)

Qaqortoq: 44,7 procent (991 stemmer).

Efter seks timers åbningstid for valgstederne tegner der sig et billede af valgdeltagelsen flere steder i Grønland.

Således er der størst andel i Qaqortoq hvad angår stemmeprocent, mens færrest andel har deres kryds i Qeqqata Kommunia.

I Ilulissat er stemmeprocenten nu 29,8%

I Aasiaat er stemmeprocenten 25,4 %

I Sisimiut er stemmeprocenten 24,32 %

I Nuuk ligger stemmeprocenten på 29,7 %

I Qaqortoq er stemmeprocenten opgjort til 32,5 %

Der er endnu omkring fem timer til, hvor valgstederne lukker klokken 20.00.

Valgstederne har nu været åbne i tre timer, og der er kommet en status på stemmeprocenterne fra flere byer i Grønland.

I Qaqortoq og Nuuk har mange allerede stemt sammenlignet med andre byer.

I Ilulissat er stemmeprocenten 6,6 procent, svarende til 173 stemmer.

I Aasiaat er stemmeprocenten 9,8 procent, svarende til 211 stemmer. I 2022 var tallet 9 procent kl. 12.00.

I Sisimiut er stemmeprocenten 11,42 procent. I 2022 var den 13,59 procent.

I Nuuk er stemmeprocenten på 15,6 procent.

I Qaqortoq er stemmeprocenten 15,3 procent.

Der har allerede den første time været en del vælgere forbi valgstedet i Godthåbhallen i Nuuk.

Kl. 10.00 er stemmeprocenten opgjort til lige under 5 procent, næsten 680 vælgere har stemt.

Det oplyser afstemningsleder Bea Mølgaard Lennert til Sermitsiaq. Hun har desværre ikke det sammenlignelige tal fra folketingsvalget i 2022.

Ved valgstedet i Qaqortoq i Sydgrønland lyder en lignende melding fra afstemningsleder Randi Vestergaard Evaldsen.

Kl. 10.00 er stemmeprocenter 4,8 procent i Qaqortoq. De har heller ikke tallene fra sidste valg.

Afstemningsleder og kommunaldirektør, Randi Vestergaard Evaldsen, fortæller, at stemningen er god:

- Der har været folk, siden vi åbnede kl. 9.00 i morges, og stemningen er god. Desuden er vejret i Qaqortoq fantastisk.

- Der er masser af sol, og lidt koldt, men heldigvis ingen vind, fortæller hun.

Næste opgørelse af stemmeprocenten sker kl. 12.

Så er valg til Folketinget åbnet klokken 9.00 over hele landet.

I Grønland er der omkring 70 valgsteder, hvoraf Nuuk er det største.

Over 60 personer har overværet åbningen af valgstedet i Nuuk, der foregår i Godthåbshallen, den første halve time er der dog kommet flere vælgere til stemmeurnerne.

Valgstederne lukker klokken 20.00, hvorefter optællingen starter.

- I dag, den 24. marts, er klokken nu 09:00, og valget til Folketinget kan åbnes. Vi har netop vist, at stemmeurnerne er tomme. Til orientering havde vi en mindre teknisk udfordring: Ét bord manglede stadig en liste, men det er nu ordnet. Jeg kan nu meddele, at valget til Folketinget er åbent. Godt valg, siger valgleder i Nuuk Bea Mølgaard Lennert.

Du kan følge med på valgdagen og valgaftenen i Sermitsiaq.

IA’s kandidat Aqqalukkuluk Fontain står tirsdag ved Eqalugalinnguit rundkørsel og holder Erfalasorput højt, mens han vinker til morgentrafikanter i Nuuk. Dagen for valg til Folketinget er nu startet.

- Jeg synes, at jeg bruger mine erfaringer i debatter mere og har klaret mig ret godt. Dette valg er spændende, da vi med sikkerhed ved, at to nye folketingsmedlemmer bliver stemt ind.

- Det er vælgerne, der afgør, om de vil have nye kræfter eller samme meninger, siger han.

Folketingsvalget er blevet kaldt for et af Grønlands vigtigste valg i nyere tid på grund af pres fra USA og den geopolitiske position som Grønland har.

- Jeg opfordrer borgere til at bruge deres stemmeret og gå til valgstedet. Det er vigtigt, at vi viser sammenhold og bruger vores demokratisk ret. Der er udefrakommende pres, hvor Grønlands demokratiske position er vigtig, siger Aqqalukkuluk Fontain.

Kl 09 åbner valgstederne, og de to nye grønlandske medlemmer af Folketinget skal findes.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 var det Aki-Matilda Høegh-Dam (dengang Siumut) og Aaja Chemnitz, som sikrede sig genvalg til de to poster.

Da begge kandidater ikke genopstiller, ligger det fast, at når stemmeoptællingen er slut, vil der være fundet to nye folketingsmedlemmer fra Grønland.

Der er hele 27 kandidater at vælge imellem på stemmesedlen mod 15 kandidater ved valget i 2022. 27 kandidater er med afstand det største antal i nyere tid.

Kigger man på meningsmålingerne i Danmark, så kan valget blive meget tæt, og defor kan de to grønlandske mandater i sidste ende komme til at spille en vigtig rolle i de kommende regeringsforhandlinger.

De grønlandske partier er tydeligt bevidst om dette, og de har været forsigtige med at lægge sig fast på at pege på en bestemt statsministerkandidat i Danmark. - Der skal forhandles, lyder det typiske svar.

KNR beretter dog, at Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen i en valgdebat mandag sagde, at Atassut vil pege på Venstres Troels Lund Poulsen.

Du kan naturligvi følge med i valgdagen og stemmeoptællingen her på Sermitsiaq.

Bent R. Olesen er kandidat til Folketinget for Demokraatit, og en af hans mærkesager er børnefamiliernes vilkår. Han peger på, at de ca. 16.000 børn i Grønland bør have de samme økonomiske rettigheder som børn i Danmark.

- Fødselstallet er faldende, og det er i dag for dyrt at få børn i Grønland. En styrket økonomisk indsats vil øge familiernes tryghed og forbedre opvækstvilkårene for børn i hele landet, skriver Bent R. Olesen.

Kandidaten lægger ikke skjul på, at Grønland står over for en udfordring med fraflytning. Særligt ældre og børnefamilier søger mod Danmark for at få bedre rammer.

For at vende udviklingen vil Bent R. Olesen arbejde for yderligere finansiering gennem den danske finanslov. Pengene skal blandt andet bruges på sundhedsvæsenet, Uddannelse og bedre rettigheder for søfarende og implementering af internationale konventioner.

Udover de sociale spørgsmål foreslår Bent R. Olesen etableringen af en innovationsfond. Fonden skal støtte udviklingen af lokale fødevarer og eksport, så Grønland kan opbygge en mere selvbåren økonomi.

Inuit-organisationen ICC kommer nu med et indspark i debatten op til det forestående folketingsvalg

ICC-forkvinde Sara Olsvig pointerer overfor Sermitsiaq, at rigsfællesskabet rummer store udfordringer for en aktiv og smidig udenrigspolitik.

Sara Olsvig udtaler, at grænserne for, hvad der er henholdsvis dansk og grønlandsk ansvar, stadig er utydelige, og det kræver folketingsmedlemmer, som kan lytte og koordinere med Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Sara Olsvig oplyser, at ICC netop har samarbejdet med Naalakkersuisut om arbejdet i Arktisk Råd, og måden at fordele opgaverne på har afsløret sprækker i strukturerne:

- Tre nationer i Kongeriget varetager hver deres opgaver, og så er det ligesom om at vandtætte skotter opstår imellem dem. I stedet for at prioritere opgaverne som helhed, og i fællesskab finansiere efter en fælles prioritering, må vi desværre pege på en række ærgerlige eksempler, hvor tingene falder mellem stolene, siger Sara Olsvig.

Sara Olsvig mener, at særligt Danmark misforstår sin rolle:

- Det er lidt som om, man siger: “I vil have selvbestemmelse. Så må I også selv finansiere”, siger hun og fortsætter:

- Men i disse internationale sager taber alle, når sagerne ikke følges til dørs. Og særligt Danmark som stat taber, fordi det ender med ikke at hænge sammen med Danmarks ellers klare rolle som fortaler for oprindelige folk internationalt.

Grønland har ikke magtet og kan ikke løfte handicapområdet alene.

Sådan lyder udmeldingen fra handicaporganisationen Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK).

Organisationen kommer med et budskab til politikerne i den igangværende valgkamp frem mod folketingsvalget om at rette fokus på handicapområdet, selvom det er et område, som Grønland selv har ansvaret for:

- Der er brug for mod til at erkende det og til at tale åbent om behovet for samarbejde, viden og specialiseret arbejdskraft – også fra Danmark.

- Konsekvenserne af en fejlslagen politik i årtier bæres i dag af tusindvis af mennesker med handicap og deres familier i Grønland og Danmark, skriver foreningen med formand Viggo Johansen i spidsen i en pressemeddelelse.

Foreningen mener, at politikerne må erkender, at handicapområdet ikke kan løftes af Grønland alene, og der bør arbejdes for at skabe mere samarbejde med Danmark på område.

Siumut vil i Folketinget arbejde for bedre uddannelsesmuligheder, boliger og økonomiske forhold for grønlandske studerende – både før, under og efter deres studier i Danmark.

Partiet ønsker at fastholde ordningen, der giver grønlændere adgang til offentligt finansierede bacheloruddannelser i Danmark med et karaktergennemsnit over 6,0 fra forberedende uddannelser (Gymnasiet for eksempel).

Samtidig vil Siumut arbejde for, at Ilisimatusarfik bliver fuldt anerkendt af danske universiteter, så det bliver lettere for bachelorer herfra at blive optaget på kandidatuddannelser i Danmark.

Boligmangel i de større studiebyer er en udfordring, og derfor vil partiet arbejde for flere betalelige studieboliger – også til studerende med familier. Derudover foreslår Siumut en særlig støtteordning til husleje ved studiestart i samarbejde med Naalakkersuisut og den danske regering.

Partiet vil også undersøge, om studiestøtten matcher leveomkostningerne, og arbejde for, at studerende kan rejse hjem og arbejde i Grønland uden at miste deres studiebolig.

Endelig ønsker Siumut at styrke samarbejdet mellem studerende og erhvervslivet, så flere får praktikpladser, samt at grønlandske studerendes baggrund anerkendes som en særlig kvalifikation.

Det skriver Ane Lone Bagger (S) i en pressemeddelelse.

Najaaraq Møller (S) mener, at fattige borgere i Grønland bør kunne få del i den fødevarecheck, som er vedtaget i Danmark.

I Danmark blev man kort før valget enige om at udstede en fødevarecheck til borgere med en indkomst under et vist beløb.

Najaaraq Møller mener, at ordningen bør udvides til Grønland:

- Nogle vil måske sige, at Grønland selv må løse problemet gennem vores egen økonomi. Og ja – vi har også et ansvar for vores eget samfund. Men når vi taler om rigsfællesskabet, må vi også kunne tale om fælles ansvar.

- Danmark bruger hvert år milliarder på international bistand og støtte til mange forskellige lande rundt om i verden. Derfor bør det også være muligt at diskutere, hvordan borgere i Grønland kan få del i ordninger, der allerede findes i Danmark, når behovet er der, skriver Najaaraq Møller i pressemeddelelsen.

For Najaaraq handler det ikke om at flytte ansvar væk fra Grønland, men om, at borgere i rigsfællesskabet ikke bør stå ringere, når det gælder mad.

- Hvis rigsfællesskabet skal give mening, må det også kunne mærkes i menneskers hverdag, afslutter Najaaraq Møller (S).

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Atassut - fire kandidater

• Bentiaraq Ottosen
• Ellen Schärfe
• Malu Ostermann
• Orla Joelsen

Inuit Ataqatigiit - seks kandidater

• Aqqalukkuluk Fontain
• Kalistat Lund
• Kuupiki. E. V. Kleist
• Naaja H. Nathanielsen
• Nivi Rosing
• Pipaluk Lynge

Siumut - seks kandidater

• Aka Maria Koch Hansen
• Ane Lone Bagger
• Doris Jakobsen Jensen
• Erika Nielsen Baadh
• lneqi Skourup Kielsen
• Najaaraq Møller

Demokraatit - seks kandidater

• Anna Wangenheim
• Bent Olesen
• Hans Jørgen Mørch
• lnuujuk Petersen
• Napaartoq Isak Petrussen
• Patrick Abrahamsen

Naleraq - fem kandidater

• Juno Berthelsen
• Karina Zeeb
• Najannguaq Hegelund
• Oliver Bech
• Qarsoq Høegh-Dam