Ny socialminister: Vi skal have et ligeværdigt samarbejde mellem Grønland og Danmark 

Trine Juncher Jørgensen
folketingsvalg2026

Der var også overdragelsesceremoni i Social-og Boligministeriet onsdag.

Her gav afgående minister Sophie Hæstorp Andersen (S) stafetten videre til Moderaternes Monika Rubin, der bliver ansvarlig for socialområdet og nordisk samarbejde, mens SF's Jacob Mark overtaget boligministeriet, der slås sammen med børn og ældreministeriet.

Efter den officielle ceremoni spurgte Sermitsiaq ind hendes ambitioner i forhold til anbragte børn af grønlandske familier i Danmark.

I regeringsgrundlaget står der blandt andet, at regeringen vil "sikre grønlandske børns tarv samt grønlandske familiers rettigheder i Danmark, herunder gennemgå alle eksisterende anbringelsessager med henblik på at sikre ensartet retssikkerhed.”

–  Min ambition er præcis det der står i regeringsgrundlaget - at sætte meget mere fokus på samarbejdet med  Naalakkersuisut og simpelthen løfte området på den måde, vi nu kan her fra min position, siger Monika Rubin og tilføjer:

– Det er vigtigt for mig, at vi får et ligeværdigt samarbejde mellem Grønland og Danmark.

Powered by Labrador CMS