Knap 100 mediefolk deltog i pressemøde

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), får fredag besøg af statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeriet oplyser således på X, at Mette Frederiksen rejser fra Bruxelles til Nuuk i dag for at mødes med Jens-Frederik Nielsen. Ministeriet oplyser ikke yderligere detaljer.

Besøget kommer efter nogle anspændte uger, hvor USA's præsident Donald Trump igen og igen har gentaget sit krav på Grønland.

Onsdag lettede presset, da præsidenten afviste at ville bruge militærmagt for at overtage Grønland, og samtidig tog han også en annonceret straftold mod Danmark og en række allierede af bordet.

Det norske medie NRK kunne torsdag fortælle, at ikke mindre end fem statsministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skulle have holdt møde i Grønland fredag.

Mødet blev dog udsat grundet de seneste udviklinger i sagen om Grønland.

Torsdag var der ifølge udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen (M) første møde i en arbejdsgruppe mellem Danmark, USA og Grønland.

Udenrigsministeren siger, at der nu skal en "rolig proces til" i spørgsmålet om forholdet mellem USA, Danmark og Grønland, og om den arbejdsgruppe, der er nedsat mellem landene.

Det siger han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Uden at gå i detaljer kan jeg sige, at der har været et møde i Washington i går (torsdag, red.), hvor det er blevet genbekræftet, at det er det, vi skal, og hvor der også er lagt en plan for, hvordan vi gør det.

- Det betyder, at vi ret hurtigt får sat gang i de møder, siger Løkke og tilføjer:

- Vi vil ikke kommunikere, hvornår de møder er, for vi vil tage dramatikken af det her. Nu skal vi have en rolig proces.

Løkke siger, at situationen mellem de tre lande nu er tilbage til det udgangspunkt, som man kom frem til for lidt over en uge siden, hvor Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, havde et møde med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio. Her aftalte parterne at nedsætte en arbejdsgruppe.

Inatsisartuts formandskab har godkendt en anmodning fra Formanden for Naalakkersuisut på vegne af partiformændene, om at fremrykke starten på efterårssamlingen 2025 del II.

Derfor indkaldes der til en ekstra mødedag i Inatsisartut 2. februar 2026, hvor der i salen skal drøftes et punkt med titlen “Rigets tilstand”, skriver formanden for Inatsisartut Kim Kielsen i en pressemeddelelse.

Mødet starter kl. 11.00, og Formanden for Naalakkersuisut vil indledningsvist fremlægge en oplysning om rigets tilstand.

Herefter får partiernes ordførere 10 minutter hver til deres indlæg. Efter ordførertalen får medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål – med op til tre spørgsmål per parti til ordførerne.

Ændringerne i dagsordenen vil fremgå af Inatsisartuts hjemmeside.

Statsministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skulle have holdt møde i Grønland fredag.

Det oplyser Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til de norske medier NRK og VG.

- I lyset af kontakten mellem kongeriget Danmark, USA og Nato har de nordiske lande i eftermiddag besluttet at udsætte rejsen til et senere tidspunkt.

- Vi vurderer løbende tidspunktet for et besøg, lyder det fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i et svar til NRK.

Det var statsministre fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, som skulle deltage i mødet.

Det har indtil torsdag ikke været kendt, at sådan et møde skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.

Der er ikke en færdig aftale om Grønland, men der tales blandt andet om "total adgang" - og USA's præsident, Donald Trump, regner ikke med at skulle betale noget.

Sådan lyder det fra præsidenten torsdag i et interview med Fox Business ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Der forhandles i virkeligheden nu - detaljerne i det. Men i bund og grund handler det om total adgang.

- Der er ingen afslutning. Der er ingen tidsbegrænsning, siger den amerikanske præsident, mens han befinder sig i Schweiz ved et topmøde i World Economic Forum.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvad der nærmere menes med total adgang, da USA allerede har ret vide rammer for sin tilstedeværelse i Grønland.

Trump siger også, at han ikke kommer til at betale noget.

Det er en aftale ved navn Forsvarsaftale for Grønland af 1951, som sætter rammerne for USA's tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

En underskriftindsamling mod misinformation og mere klarhed over, hvem der repræsenterer Grønland har samlet over 1.200 underskrifter.

Ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger om indsamlingen skal underskrifterne afleveres til Naalakkersuisut med krav om, at Naalakkersuisut tydeligt fastslår, hvem der kan repræsentere Grønland internationalt, og at det kun kan være valgte eller officielt udpegede personer kan tale på landets vegne.

Naalakkersuisut skal også tage afstand fra enhver, der uden mandat hævder at tale på landets vegne.

- At udgive sig for at tale på vegne af et land uden mandat er ikke en ret , det skaber usikkerhed, mistillid og politisk forvirring, skriver arrangøren bag underskriftindsamlingen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen skriver i et opslag på X, at Kongeriget ikke kommer til at afgive suverænitet over dele af Kongeriget.

Udmeldingen kommer efter, at Donald Trump onsdag aften meldte ud, at rammerne for en fremtidig aftale om Grønland er på plads efter et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Troels Lund Poulsen udtaler videre, at situationen er forbedret, selvom der venter svære samtaler med amerikanerne:

- Der vil givetvis komme flere svære samtaler med amerikanerne, men ovenpå onsdagens møde mellem NATOs generalsekretær, Mark Rutte, og Donald Trump, står vi i dag et klart bedre sted, end vi gjorde i går, skriver forsvarsministeren.

Han siger, at han har talt med Mark Rutte løbende, og at disse samtaler "kom naturligt" efter, at forsvarsministeren og naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt i mandags havde et langt møde med NATO-sekretæren:

- Her fortalte vi Mark Rutte om Kongerigets røde linjer, og jeg tror, vores møde var meget nyttigt for Rutte i forhold til at forstå Kongerigets position.

- Derfor var det helt afgørende, at Vivian Motzfeldt, som jeg har et rigtig godt samarbejde med, deltog i det møde, skriver Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren understreger igen, at Rutte ikke kan forhandle en aftale på vegne af Danmark eller Grønland. Han finder det dog positivt, at Nato vil gøre mere for sikkerheden i Arktis.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) skriver onsdag aften på Facebook, at Nato ikke kan forhandle uden Grønland:

- NATO har på ingen måder egenhændigt mandat til at forhandle noget som helst uden om os fra Grønland. Intet om os, uden os, skriver Aaja Chemnitz og fortsætter:

- Og at NATO skulle have noget som helst at sige om vores land og mineraler er helt henne i hampen.

Politikeren kommer med udmeldingen kort efter, at Donald Trump på baggrund af et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har meddelt, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Aaja Chemnitz mener ikke, der kan forhandles overhovedet, da parterne er for langt fra hinanden.

- Mine følelser er hos befolkningen. Først og fremme hjemme i Grønland og dernæst i Danmark og i Europa. Der skabes total forvirring og det er del af deres måde at være på, skriver Aaja Chemnitz.

Formålet med forhandlinger om sikkerheden i Arktis og omkring Grønland skal være, at Rusland og Kina ikke får "fodfæste" i området.

Det siger en talsperson fra Nato ifølge Reuters.

- Forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA vil fortsætte med det formål at sikre, at Rusland og Kina aldrig får fodfæste, hverken økonomisk eller militært, i Grønland.

Ifølge talspersonen skal de Nato-allierede lande samarbejde og fokusere på den rammeaftale, som USA's præsident, Donald Trump, forklarede om onsdag aften.

På sit sociale medie Truth Social skrev Trump, at der sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Desuden afblæses toldtruslerne fra Trump mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Mark Rutte bekræfter efterfølgende, at parterne har lavet en rammeaftale, og at der skal foregå flere samtaler mellem parterne.

Det siger han til CNN.

- Hans (Trumps, red.) opslag på Truth Social rammer fuldstændig plet, og jeg er helt enig i det, siger han og tilføjer, at han havde "et godt møde" med Trump.

Trump har meddelt, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer. Rammerne og detaljerne vil løbende blive afsløret, siger Trump.

Den kendte Trump-støtte Jørgen Boassen har i denne uge deltaget i en fejring af Donald Trumps etårs-jubilæum på posten som USA's præsident.

Det skriver TV2, som også bringer et kort interview med Boassen.

Boassen bliver blandt andet spurgt om, hvad han siger til folk, der finder det upassende, at han er med til fejringen på trods af den aktuelle krise, hvor Donald Trump kører en kraftig kampagne, med henblik på at USA kommer til at eje Grønland:

- Vi skal ikke søge fjender, vi skal søge venner, lyder det fra Boassen.

Han håber fortsat, at USA kan være med til at gøre Grønland selvstændigt til trods for præsidentens gentagne udsagn om, at USA bør eje Grønland.

Interviewet kan ses her.

Naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen (IA) gik tirsdag i rette med det amerikanske medlem af kongressen, Andy Ogles (R).

Det skete i et interview i BBC-programmet Newsnight.

Her vurderede Andy Ogles, at et flertal i Grønland ville stemme for et tættere forhold til USA, hvis der blev afholdt en folkeafstemning:

- Hvis der var en folkeafstemning i dag, ville borgerne i Grønland i overvældende grad ønske uafhængighed fra Danmark, og de ville i overvældende grad ønske et tættere forhold til USA, lød kommentaren fra Andy Ogles.

Naaja H. Nathanielsen tog herefter ordet:

- Det er jeg nødt til at tilbagevise. Det var en undersøgelse sidste år, som viste stor solidaritet med Kongeriget.

- Selvfølgelig ønsker vi mere selvbestemmelse, men vi ønsker det inden for rammerne af Kongeriget, og jeg synes, at det bør blive respekteret.

Naaja Nathanielsen sagde videre, at der gennem mange år er blevet arbejdet mod mere selvbestemmelse fra Grønlandsk side i samarbejde med Danmark:

- Det er en samtale som Grønland og Danmark skal have imellem os, og det bør respekteres.

Se klippet fra BBC her.

Fredag i denne uge planlægger naalakkersuisoq for erhverv, Naaja H. Nathanielsen (IA), at mødes med Grønlands Erhvervs bestyrelse og ledelsen i de selvstyreejede aktieselskaber.

Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Indkaldelsen sker som følge af den uro, der er opstået i kølevandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, offentligt har ønsket amerikansk ejerskab af Grønland, skriver Naalakkersuisut og fortsætter:

- Formålet med mødet bliver at give en status på situationen og sikre, at Naalakkersuisut og de berørte parter har en fælles forståelse af den aktuelle udvikling og de mulige konsekvenser for Grønland præsidentens handlinger har.

Efter mødet vil direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, og naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen komme med udtalelser.

Grønland er ifølge russerne ikke en "naturlig del af Danmark".

Det understreger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag ifølge Reuters.

Han påpeger samtidig, at Rusland ikke er interesseret i at blande sig i grønlandske anliggender.

- Washington ved, at Rusland ikke har nogle planer om at kapre Grønland, siger ministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere sagt, at Rusland ser Grønland som et dansk territorium.

Medlem af Folketinget og formand for Forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov, har natten til tirsdag udtalt sig til den amerikanske tv-station CNN om det amerikanske pres mod Grønland og hele Kongeriget.

I interviewet siger Jarlov, at Danmark har en forpligtelse til at forsvare Grønland, hvis USA beslutter at tage det med magt:

- Hvis der sker en invasion af amerikanske tropper, vil det være en krig.

- Vi ved, at I har et meget stærkere militær end os, men det er vores pligt at forsvare de 57.000 danske statsborgere, der bor i Grønland. De har gjort det krystal klart, at de ikke ønsker at blive overtaget af USA, siger Rasmus Jarlov til CNN.

Danmark og Grønland har besluttet at skrue op for samarbejdet om det grønlandske beredskab.

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem "S!renen" og assistance til beredskabet i grønlandske kommuner.

- Vi har i Grønland et velfungerende beredskab, og det er meget positivt, at vi med støtte fra de danske myndigheder kan styrke beredskabets kapacitet yderligere. Gennem samarbejdet med Danmark får vi adgang til supplerende faglighed, rådgivning og materiel – uden at gå på kompromis med vores eget ansvar og ejerskab over beredskabsområdet. På vegne af Naalakkersuisut vil jeg gerne understrege, at vi sætter stor pris på Danmarks opbakning til at styrke beredskabet i vores land, siger Naalakkersuisoq for natur og miljø, Peter Borg (D) i en pressemeddelelse.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem den danske minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, og Peter Borg, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø.

- Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet. Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland, siger den danske minister for beredskab Torsten Schack Pedersen.

USA vil ikke "udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre", siger finansminister.

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

- Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som "afpresning".

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et "strategisk aktiv". Han siger, at "vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre".

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et muligt modsvar.

Både en milliardpakke med modtold og den såkaldte "handelsbazooka" - antitvangsinstrumentet - har været nævnt som mulige modsvar på Trumps seneste toldtrusler.

Hvis EU konstaterer, at USA udøver økonomisk tvang, kan instrumentet bruges til modtiltag, der i den mest vidtgående version eksempelvis kan omfatte helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Dagen inden EU-topmødet kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forventet, at Trump vil holde en tale på topmødet, som hvert år samler verdens politiske og økonomiske topledere for at drøfte globale udfordringer og samarbejde om løsninger.

Topmødet for den globale elite skaber dog også årligt debat om ulighed. Samlet ventes der omkring 3000 deltagere fra over 130 lande i Davos.

Forsvarsalliancen Nato skal gøre mere i Arktis.

Det er budskabet fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som mandag mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles for at drøfte Grønland og Arktis.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), deltager også i mødet.

- Den danske og grønlandske regering har sammen med en række Nato-allierede besluttet at øge den militære tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis og Nordatlanten.

- En række allierede bidrager allerede, og vi møder bred opbakning til, at Nato skal gøre mere i Arktis. Det vil Vivian Motzfeldt og jeg drøfte med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Og det vil også være fokus for drøftelsen med de nordiske forsvarsministre senere i dag, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Mødet finder sted, efter at Donald Trump, USA's præsident, presser på for at få ejerskab af Grønland.

- Grønland står i en ekstraordinær situation, der har hele verdens opmærksomhed. Situationen kræver, at vi styrker samarbejdet om forsvaret og sikkerheden i Arktis bredt i Nato-kredsen, siger Motzfeldt.

- Det er forstyrrende, at vi har den melding fra præsidenten, som kommer på baggrund af, at en række europæiske allierede har taget den opgave på sig, som præsidenten mener er blevet forsømt. Det er jo det, der gør det vanskeligt og paradoksalt.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i Norge med Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide omkring Donald Trumps toldtrussel.

Den opgave, han henviser til, er beskyttelsen af Arktis, da Danmark og flere Nato-allierede netop nu sender tropper til Grønland.

Trump har varslet told på 10 procent mod Danmark og syv andre europæiske lande. Men sådan fungerer det ikke, siger Lars Løkke.

- Den trussel, der kommer her, er muligvis formuleret op mod et mindre antal lande, men den rammer jo hele EU, fordi vi er en toldunion.

- Jeg noterer mig også, at der er fuldstændigt entydig opbakning fra EU i denne sammenhæng, siger Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.