Jens-Frederik Nielsen i Paris: - Vi giver os ikke

Den canadiske sanger og sangskriver Neil Young har gjort al sin musik frit tilgængelig i Grønland. Det skriver han på sin hjemmeside.

Det gør han efter "den uberettigede stress og de trusler", som grønlænderne ifølge Young har været udsat for af USA's præsident, Donald Trump.

- Jeg håber, at min musik og mine musikfilm kan lette noget af den uberettigede stress og de trusler, I oplever fra vores upopulære og forhåbentlig midlertidige regering, lyder det.

Derfor åbner Neil Young op for sine arkiver på sin hjemmeside, så alle, der har den grønlandske landekode i sit mobilnummer, kan få gratis adgang til mere end fem årtiers musik fra canadieren i et år.

- Det er mit oprigtige ønske, at I kan nyde al min musik i jeres smukke grønlandske hjem i den højeste kvalitet. Dette er et tilbud om fred og kærlighed, lyder det.

Man kan komme ind på Niel Youngs arkiv her.

I et interview til Fox News kommer USA's FN ambassadør Mike Waltz med kritik af Danmarks indsats i Grønland. Han nævner blandt andet manglende forsvar, og han kommer også ind på spiralsagen og sundhedsvæsenet.

Mike Waltz bliver i første omgang spurgt til, om USA's allierede ikke længere kan stole på USA på grund af krisen omkring Grønland, som præsident Donald Trump har krævet ejerskab af.

Waltz mener, at alliancen er styrket på grund af Trump, som har fået medlemmerne til at love at bruge flere penge på forsvar.

- Missiler vil flyve over Arktis

Derefter fremhæver han, at Rusland opruster gevaldig og har adskillige baser i Arktism og at Kina er i gang med at øge deres atomarsenal:

- Alle disse missiler vil flyve over Arktis, hvis der skulle ske et angreb på USA. Præsident Trump kommer ikke til at vente på, at de står på vores dørtrin, siger Mike Waltz til Fox News.

Han fremhæver, at USA er ved at købe isbrydere af Finland, men at Danmark og Canada ifølge Waltz ikke har nogle "tunge isbrydere".

- Har ignoreret Grønland

- Virkeligheden er, at Danmark er en god allierede på mange måder, men de har ignoreret Grønland fra et forsvarsmæssigt synspunkt, siger Waltz.

Ambassadøren siger, at den oprindelige befolkning i Grønland også er blevet ignoreret, og Waltz nævner spiralsagen som et stort svigt, og han siger også, at hvis man får en kræftdiagnose i Grønland er det "nærmest en dødsdom".

Mike Waltz mener, at den indfødte befolkning i Alaska er bedre stillet økonomisk.

Lignende kritik af Danmark fra Trump-administrationen er gentagne gange blevet fremført af tidligere ambassadør til Kongeriget Carla Sands.

I forhold til kræftbehandlingen i Grønland er det et overtaget område inden for sundhedsvæsenet. Danmark har afsat penge i de kommende år til at hjælpe Grønland med at forbedre sundhedsvæsenet.

Natos generalsekretær Mark Rutte holder mandag tale i EU-parlamentet, og her kommer han ind på konflikten med USA, hvor præsident Donald Trump har holdt hårdt på, at USA bør overtage Grønland.

Donald Trump meddelte efter et møde med Mark Rutte i sidste uge, at nu var der indgået en aftale om rammerne for forhandlinger om en aftale vedrørende Grønland.

Efterfølgende var der udbredt forvirring om, hvad der egentlig var blevet aftalt. Under sin tale i EU-parlamentet ridser Rutte ifølge Berlingske op, at der er aftalt to centrale arbejdsgange med europæiske ledere og USA i forhold til at løse konflikten.

For det første skal der være et fælles Nato-spor om Arktis, hvor alliancen skal styrke sikkerheden i Arktis og beskytte regionen mod russiske og kinesiske aktiviteter – både militært og økonomisk.

For det andet skal der være et bilateralt spor mellem Danmark, Grønland og USA:

- Dette bliver forankret direkte mellem de tre parter, siger Rutte ifølge Berlingske, og han peger på det nylige møde mellem danske og grønlandske repræsentanter og USAs vicepræsident, J.D. Vance, samt udenrigsminister Marco Rubio

Mark Rutte fastholder også, at Trump har en pointe i, at Arktis kræver mere opmærksomhed fra Natos side.

Ruslands militær holder skarpt øje med USA's udvikling af missilforsvarssystemet Golden Dome - herunder i relation til Grønland.

Det siger den russiske præsidents talsperson, Dmitrij Peskov, i et interview med russisk stats-tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vores militær vil overvåge og analysere de her planer nøje, siger han.

Det statsejede russiske nyhedsbureau Tass skriver, at Peskov i samme interview kalder Grønland for vigtig i forhold til "strategisk stabilitet og sikkerhed".

Hverken Tass eller Reuters har uddybet nærmere, hvorfor Peskov mener, at Grønland spiller en rolle sikkerhedsmæssigt og i hvilken grad eller for hvem.

Golden Dome er USA's præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.

Trump har tidligere ytret, at hvis systemet skal udnytte sit fulde potentiale, kræver det, at Grønland bliver involveret.

Øens arktiske placering ligger lige på flyveruten for missiler, som Kina eller Rusland kunne finde på at sende mod USA.

Statsminister Mette Frederiksen og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen har været på besøg i en børnehave i Nuuk.

På billeder kan man se, at de sidder og leger med børnene.

De blev taget imod af De blev taget imod af borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq Olsen.

Det var primært pressefolk, der var mødt op i lufthavnen for at følge Mette Frederiksens landing i Nuuk.

Der var dog også et par lokale, som var kommet for at se statsministeren.

En af dem var Angunnguaq Berthelsen. Han havde Erfalasorput med, og Mette Frederiksen vinkede til ham.

– I disse hårde tider skal vi forsvare vores land, derfor har jeg taget Erfalasorput med, siger han.

Normalt deltager omkring fem journalister og fotografer i Naalakkersuisut’s pressemøder, typisk fra de grønlandske medier som Sermitsiaq og KNR.

Men torsdag var situationen en helt anden, da Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, indkaldte til pressemøde for udenlandske medier.

Ifølge Formandens Departement var der 96 tilmeldte internationale mediefolk til pressemødet, som blev afholdt i Katuaq.

Interessen var så stor, at der ikke var plads i Naalakkersuisuts sædvanlige pressemødelokale, og derfor blev arrangementet flyttet til Katuaq.

Pressemødet handlede om Grønlands situation i lyset af et massivt pres fra USA.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), får fredag besøg af statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeriet oplyser således på X, at Mette Frederiksen rejser fra Bruxelles til Nuuk i dag for at mødes med Jens-Frederik Nielsen. Ministeriet oplyser ikke yderligere detaljer.

Besøget kommer efter nogle anspændte uger, hvor USA's præsident Donald Trump igen og igen har gentaget sit krav på Grønland.

Onsdag lettede presset, da præsidenten afviste at ville bruge militærmagt for at overtage Grønland, og samtidig tog han også en annonceret straftold mod Danmark og en række allierede af bordet.

Det norske medie NRK kunne torsdag fortælle, at ikke mindre end fem statsministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skulle have holdt møde i Grønland fredag.

Mødet blev dog udsat grundet de seneste udviklinger i sagen om Grønland.

Torsdag var der ifølge udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen (M) første møde i en arbejdsgruppe mellem Danmark, USA og Grønland.

Udenrigsministeren siger, at der nu skal en "rolig proces til" i spørgsmålet om forholdet mellem USA, Danmark og Grønland, og om den arbejdsgruppe, der er nedsat mellem landene.

Det siger han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Uden at gå i detaljer kan jeg sige, at der har været et møde i Washington i går (torsdag, red.), hvor det er blevet genbekræftet, at det er det, vi skal, og hvor der også er lagt en plan for, hvordan vi gør det.

- Det betyder, at vi ret hurtigt får sat gang i de møder, siger Løkke og tilføjer:

- Vi vil ikke kommunikere, hvornår de møder er, for vi vil tage dramatikken af det her. Nu skal vi have en rolig proces.

Løkke siger, at situationen mellem de tre lande nu er tilbage til det udgangspunkt, som man kom frem til for lidt over en uge siden, hvor Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, havde et møde med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio. Her aftalte parterne at nedsætte en arbejdsgruppe.

Inatsisartuts formandskab har godkendt en anmodning fra Formanden for Naalakkersuisut på vegne af partiformændene, om at fremrykke starten på efterårssamlingen 2025 del II.

Derfor indkaldes der til en ekstra mødedag i Inatsisartut 2. februar 2026, hvor der i salen skal drøftes et punkt med titlen “Rigets tilstand”, skriver formanden for Inatsisartut Kim Kielsen i en pressemeddelelse.

Mødet starter kl. 11.00, og Formanden for Naalakkersuisut vil indledningsvist fremlægge en oplysning om rigets tilstand.

Herefter får partiernes ordførere 10 minutter hver til deres indlæg. Efter ordførertalen får medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål – med op til tre spørgsmål per parti til ordførerne.

Ændringerne i dagsordenen vil fremgå af Inatsisartuts hjemmeside.

Statsministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skulle have holdt møde i Grønland fredag.

Det oplyser Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til de norske medier NRK og VG.

- I lyset af kontakten mellem kongeriget Danmark, USA og Nato har de nordiske lande i eftermiddag besluttet at udsætte rejsen til et senere tidspunkt.

- Vi vurderer løbende tidspunktet for et besøg, lyder det fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i et svar til NRK.

Det var statsministre fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, som skulle deltage i mødet.

Det har indtil torsdag ikke været kendt, at sådan et møde skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.

Der er ikke en færdig aftale om Grønland, men der tales blandt andet om "total adgang" - og USA's præsident, Donald Trump, regner ikke med at skulle betale noget.

Sådan lyder det fra præsidenten torsdag i et interview med Fox Business ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Der forhandles i virkeligheden nu - detaljerne i det. Men i bund og grund handler det om total adgang.

- Der er ingen afslutning. Der er ingen tidsbegrænsning, siger den amerikanske præsident, mens han befinder sig i Schweiz ved et topmøde i World Economic Forum.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvad der nærmere menes med total adgang, da USA allerede har ret vide rammer for sin tilstedeværelse i Grønland.

Trump siger også, at han ikke kommer til at betale noget.

Det er en aftale ved navn Forsvarsaftale for Grønland af 1951, som sætter rammerne for USA's tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

En underskriftindsamling mod misinformation og mere klarhed over, hvem der repræsenterer Grønland har samlet over 1.200 underskrifter.

Ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger om indsamlingen skal underskrifterne afleveres til Naalakkersuisut med krav om, at Naalakkersuisut tydeligt fastslår, hvem der kan repræsentere Grønland internationalt, og at det kun kan være valgte eller officielt udpegede personer kan tale på landets vegne.

Naalakkersuisut skal også tage afstand fra enhver, der uden mandat hævder at tale på landets vegne.

- At udgive sig for at tale på vegne af et land uden mandat er ikke en ret , det skaber usikkerhed, mistillid og politisk forvirring, skriver arrangøren bag underskriftindsamlingen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen skriver i et opslag på X, at Kongeriget ikke kommer til at afgive suverænitet over dele af Kongeriget.

Udmeldingen kommer efter, at Donald Trump onsdag aften meldte ud, at rammerne for en fremtidig aftale om Grønland er på plads efter et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Troels Lund Poulsen udtaler videre, at situationen er forbedret, selvom der venter svære samtaler med amerikanerne:

- Der vil givetvis komme flere svære samtaler med amerikanerne, men ovenpå onsdagens møde mellem NATOs generalsekretær, Mark Rutte, og Donald Trump, står vi i dag et klart bedre sted, end vi gjorde i går, skriver forsvarsministeren.

Han siger, at han har talt med Mark Rutte løbende, og at disse samtaler "kom naturligt" efter, at forsvarsministeren og naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt i mandags havde et langt møde med NATO-sekretæren:

- Her fortalte vi Mark Rutte om Kongerigets røde linjer, og jeg tror, vores møde var meget nyttigt for Rutte i forhold til at forstå Kongerigets position.

- Derfor var det helt afgørende, at Vivian Motzfeldt, som jeg har et rigtig godt samarbejde med, deltog i det møde, skriver Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren understreger igen, at Rutte ikke kan forhandle en aftale på vegne af Danmark eller Grønland. Han finder det dog positivt, at Nato vil gøre mere for sikkerheden i Arktis.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) skriver onsdag aften på Facebook, at Nato ikke kan forhandle uden Grønland:

- NATO har på ingen måder egenhændigt mandat til at forhandle noget som helst uden om os fra Grønland. Intet om os, uden os, skriver Aaja Chemnitz og fortsætter:

- Og at NATO skulle have noget som helst at sige om vores land og mineraler er helt henne i hampen.

Politikeren kommer med udmeldingen kort efter, at Donald Trump på baggrund af et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har meddelt, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Aaja Chemnitz mener ikke, der kan forhandles overhovedet, da parterne er for langt fra hinanden.

- Mine følelser er hos befolkningen. Først og fremme hjemme i Grønland og dernæst i Danmark og i Europa. Der skabes total forvirring og det er del af deres måde at være på, skriver Aaja Chemnitz.

Formålet med forhandlinger om sikkerheden i Arktis og omkring Grønland skal være, at Rusland og Kina ikke får "fodfæste" i området.

Det siger en talsperson fra Nato ifølge Reuters.

- Forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA vil fortsætte med det formål at sikre, at Rusland og Kina aldrig får fodfæste, hverken økonomisk eller militært, i Grønland.

Ifølge talspersonen skal de Nato-allierede lande samarbejde og fokusere på den rammeaftale, som USA's præsident, Donald Trump, forklarede om onsdag aften.

På sit sociale medie Truth Social skrev Trump, at der sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Desuden afblæses toldtruslerne fra Trump mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Mark Rutte bekræfter efterfølgende, at parterne har lavet en rammeaftale, og at der skal foregå flere samtaler mellem parterne.

Det siger han til CNN.

- Hans (Trumps, red.) opslag på Truth Social rammer fuldstændig plet, og jeg er helt enig i det, siger han og tilføjer, at han havde "et godt møde" med Trump.

Trump har meddelt, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer. Rammerne og detaljerne vil løbende blive afsløret, siger Trump.

Den kendte Trump-støtte Jørgen Boassen har i denne uge deltaget i en fejring af Donald Trumps etårs-jubilæum på posten som USA's præsident.

Det skriver TV2, som også bringer et kort interview med Boassen.

Boassen bliver blandt andet spurgt om, hvad han siger til folk, der finder det upassende, at han er med til fejringen på trods af den aktuelle krise, hvor Donald Trump kører en kraftig kampagne, med henblik på at USA kommer til at eje Grønland:

- Vi skal ikke søge fjender, vi skal søge venner, lyder det fra Boassen.

Han håber fortsat, at USA kan være med til at gøre Grønland selvstændigt til trods for præsidentens gentagne udsagn om, at USA bør eje Grønland.

Interviewet kan ses her.

Naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen (IA) gik tirsdag i rette med det amerikanske medlem af kongressen, Andy Ogles (R).

Det skete i et interview i BBC-programmet Newsnight.

Her vurderede Andy Ogles, at et flertal i Grønland ville stemme for et tættere forhold til USA, hvis der blev afholdt en folkeafstemning:

- Hvis der var en folkeafstemning i dag, ville borgerne i Grønland i overvældende grad ønske uafhængighed fra Danmark, og de ville i overvældende grad ønske et tættere forhold til USA, lød kommentaren fra Andy Ogles.

Naaja H. Nathanielsen tog herefter ordet:

- Det er jeg nødt til at tilbagevise. Det var en undersøgelse sidste år, som viste stor solidaritet med Kongeriget.

- Selvfølgelig ønsker vi mere selvbestemmelse, men vi ønsker det inden for rammerne af Kongeriget, og jeg synes, at det bør blive respekteret.

Naaja Nathanielsen sagde videre, at der gennem mange år er blevet arbejdet mod mere selvbestemmelse fra Grønlandsk side i samarbejde med Danmark:

- Det er en samtale som Grønland og Danmark skal have imellem os, og det bør respekteres.

Se klippet fra BBC her.