22,6 procent har stemt i Pituffik

Nu er valgstederne rundt omkring i landet lukket.

Som den sidste i Nuuk har afstemningsleder i Kommuneqarfik Sermersooq Bea Mølgaard Lennert afleveret sin stemme. Det gjorde hun 20.03.

Sermitsiaq fanger hende til et spørgsmål lige inden:

Har det været svært at vælge, hvem du skulle stemme på?

- Nej. Lidt i starten. Men jeg har fulgt med ligesom alle andre, siger Bea Mølgaard Lennert.

Nu begynder optællingen af stemmerne og den endelige stemmeprocent.

I Godthåbshallen drypper der stadig en del mennesker ind, der skal nå at stemme, inden valgstederne lukker klokken 20.00.

Nogle kommer med børn. Nogle i vennegrupper. Andre alene.

Bea Mølgaard Lennert er afstemningsleder i Kommuneqarfik Sermersooq. Hun har de seneste - og aftenens sidste - stemmetal fra Nuuk i dag: 48,4 procent

Når Bea Mølgaard Lennert stemmer som den sidste, efter valgstedet lukker, satser hun på, at stemmeprocenten er nået op over 50 procent.

Måske 57 procent, siger hun.

Inden i dag har de i Godthåbshallen forberedt sig på, at mange skulle stemme, siger hun.

- Jeg har bemærket, at der har været en del unge. I hvert fald efter frokost, siger hun.

Qaqortoq blev første by, der krydsede 50 procent i vores rundringning til større valgsteder.

Ilulissat melder, at man klokken 19.00 har overgået valgstedets samlede antal stemmer ved valget i 2022.

Her er status for udvalgte byer, en time før valgstederne lukker:

Ilulissat: 49,0 procent (1.739 stemmer)

Aasiaat: 42,9 procent (920 stemmer)

Sisimiut: 44,7 procent (1.774 stemmer)

Nuuk: 48,4 procent (6.896 stemmer)

Qaqortoq: 50,3 procent (1.116 stemmer)

Den samlede valgdeltagelse i 2022 var 47,8 procent for hele landet.

Demokraatit holder i aften valgfest på Killut i Nuuk. En af deres favoritter til en plads i Folketinget er naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim.

Hun er nu ankommet til valgfesten.

Demokraatit har ikke før haft et medlem af Folketinget. Dog gik partiet voldsomt frem til Inatsisartut-valget sidste år.

Med tre timer tilbage har flere byer nu krydset 40 procent i valgdeltagelse, viser Sermitsiaqs rundringning.

Dette var status i udvalgte byer klokken 17.00:

Ilulissat: 41,8 procent (1.484 stemmer)

Aasiaat: 36,6 procent (785 stemmer)

Sisimiut: 37,3 procent (1.483 stemmer)

Nuuk: 40 procent (5.660 stemmer)

Qaqortoq: 44,7 procent (991 stemmer).

Efter seks timers åbningstid for valgstederne tegner der sig et billede af valgdeltagelsen flere steder i Grønland.

Således er der størst andel i Qaqortoq hvad angår stemmeprocent, mens færrest andel har deres kryds i Qeqqata Kommunia.

I Ilulissat er stemmeprocenten nu 29,8%

I Aasiaat er stemmeprocenten 25,4 %

I Sisimiut er stemmeprocenten 24,32 %

I Nuuk ligger stemmeprocenten på 29,7 %

I Qaqortoq er stemmeprocenten opgjort til 32,5 %

Der er endnu omkring fem timer til, hvor valgstederne lukker klokken 20.00.

Valgstederne har nu været åbne i tre timer, og der er kommet en status på stemmeprocenterne fra flere byer i Grønland.

I Qaqortoq og Nuuk har mange allerede stemt sammenlignet med andre byer.

I Ilulissat er stemmeprocenten 6,6 procent, svarende til 173 stemmer.

I Aasiaat er stemmeprocenten 9,8 procent, svarende til 211 stemmer. I 2022 var tallet 9 procent kl. 12.00.

I Sisimiut er stemmeprocenten 11,42 procent. I 2022 var den 13,59 procent.

I Nuuk er stemmeprocenten på 15,6 procent.

I Qaqortoq er stemmeprocenten 15,3 procent.

Der har allerede den første time været en del vælgere forbi valgstedet i Godthåbhallen i Nuuk.

Kl. 10.00 er stemmeprocenten opgjort til lige under 5 procent, næsten 680 vælgere har stemt.

Det oplyser afstemningsleder Bea Mølgaard Lennert til Sermitsiaq. Hun har desværre ikke det sammenlignelige tal fra folketingsvalget i 2022.

Ved valgstedet i Qaqortoq i Sydgrønland lyder en lignende melding fra afstemningsleder Randi Vestergaard Evaldsen.

Kl. 10.00 er stemmeprocenter 4,8 procent i Qaqortoq. De har heller ikke tallene fra sidste valg.

Afstemningsleder og kommunaldirektør, Randi Vestergaard Evaldsen, fortæller, at stemningen er god:

- Der har været folk, siden vi åbnede kl. 9.00 i morges, og stemningen er god. Desuden er vejret i Qaqortoq fantastisk.

- Der er masser af sol, og lidt koldt, men heldigvis ingen vind, fortæller hun.

Næste opgørelse af stemmeprocenten sker kl. 12.

Så er valg til Folketinget åbnet klokken 9.00 over hele landet.

I Grønland er der omkring 70 valgsteder, hvoraf Nuuk er det største.

Over 60 personer har overværet åbningen af valgstedet i Nuuk, der foregår i Godthåbshallen, den første halve time er der dog kommet flere vælgere til stemmeurnerne.

Valgstederne lukker klokken 20.00, hvorefter optællingen starter.

- I dag, den 24. marts, er klokken nu 09:00, og valget til Folketinget kan åbnes. Vi har netop vist, at stemmeurnerne er tomme. Til orientering havde vi en mindre teknisk udfordring: Ét bord manglede stadig en liste, men det er nu ordnet. Jeg kan nu meddele, at valget til Folketinget er åbent. Godt valg, siger valgleder i Nuuk Bea Mølgaard Lennert.

Du kan følge med på valgdagen og valgaftenen i Sermitsiaq.

IA’s kandidat Aqqalukkuluk Fontain står tirsdag ved Eqalugalinnguit rundkørsel og holder Erfalasorput højt, mens han vinker til morgentrafikanter i Nuuk. Dagen for valg til Folketinget er nu startet.

- Jeg synes, at jeg bruger mine erfaringer i debatter mere og har klaret mig ret godt. Dette valg er spændende, da vi med sikkerhed ved, at to nye folketingsmedlemmer bliver stemt ind.

- Det er vælgerne, der afgør, om de vil have nye kræfter eller samme meninger, siger han.

Folketingsvalget er blevet kaldt for et af Grønlands vigtigste valg i nyere tid på grund af pres fra USA og den geopolitiske position som Grønland har.

- Jeg opfordrer borgere til at bruge deres stemmeret og gå til valgstedet. Det er vigtigt, at vi viser sammenhold og bruger vores demokratisk ret. Der er udefrakommende pres, hvor Grønlands demokratiske position er vigtig, siger Aqqalukkuluk Fontain.

Kl 09 åbner valgstederne, og de to nye grønlandske medlemmer af Folketinget skal findes.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 var det Aki-Matilda Høegh-Dam (dengang Siumut) og Aaja Chemnitz, som sikrede sig genvalg til de to poster.

Da begge kandidater ikke genopstiller, ligger det fast, at når stemmeoptællingen er slut, vil der være fundet to nye folketingsmedlemmer fra Grønland.

Der er hele 27 kandidater at vælge imellem på stemmesedlen mod 15 kandidater ved valget i 2022. 27 kandidater er med afstand det største antal i nyere tid.

Kigger man på meningsmålingerne i Danmark, så kan valget blive meget tæt, og defor kan de to grønlandske mandater i sidste ende komme til at spille en vigtig rolle i de kommende regeringsforhandlinger.

De grønlandske partier er tydeligt bevidst om dette, og de har været forsigtige med at lægge sig fast på at pege på en bestemt statsministerkandidat i Danmark. - Der skal forhandles, lyder det typiske svar.

KNR beretter dog, at Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen i en valgdebat mandag sagde, at Atassut vil pege på Venstres Troels Lund Poulsen.

Du kan naturligvi følge med i valgdagen og stemmeoptællingen her på Sermitsiaq.

Bent R. Olesen er kandidat til Folketinget for Demokraatit, og en af hans mærkesager er børnefamiliernes vilkår. Han peger på, at de ca. 16.000 børn i Grønland bør have de samme økonomiske rettigheder som børn i Danmark.

- Fødselstallet er faldende, og det er i dag for dyrt at få børn i Grønland. En styrket økonomisk indsats vil øge familiernes tryghed og forbedre opvækstvilkårene for børn i hele landet, skriver Bent R. Olesen.

Kandidaten lægger ikke skjul på, at Grønland står over for en udfordring med fraflytning. Særligt ældre og børnefamilier søger mod Danmark for at få bedre rammer.

For at vende udviklingen vil Bent R. Olesen arbejde for yderligere finansiering gennem den danske finanslov. Pengene skal blandt andet bruges på sundhedsvæsenet, Uddannelse og bedre rettigheder for søfarende og implementering af internationale konventioner.

Udover de sociale spørgsmål foreslår Bent R. Olesen etableringen af en innovationsfond. Fonden skal støtte udviklingen af lokale fødevarer og eksport, så Grønland kan opbygge en mere selvbåren økonomi.

Inuit-organisationen ICC kommer nu med et indspark i debatten op til det forestående folketingsvalg

ICC-forkvinde Sara Olsvig pointerer overfor Sermitsiaq, at rigsfællesskabet rummer store udfordringer for en aktiv og smidig udenrigspolitik.

Sara Olsvig udtaler, at grænserne for, hvad der er henholdsvis dansk og grønlandsk ansvar, stadig er utydelige, og det kræver folketingsmedlemmer, som kan lytte og koordinere med Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Sara Olsvig oplyser, at ICC netop har samarbejdet med Naalakkersuisut om arbejdet i Arktisk Råd, og måden at fordele opgaverne på har afsløret sprækker i strukturerne:

- Tre nationer i Kongeriget varetager hver deres opgaver, og så er det ligesom om at vandtætte skotter opstår imellem dem. I stedet for at prioritere opgaverne som helhed, og i fællesskab finansiere efter en fælles prioritering, må vi desværre pege på en række ærgerlige eksempler, hvor tingene falder mellem stolene, siger Sara Olsvig.

Sara Olsvig mener, at særligt Danmark misforstår sin rolle:

- Det er lidt som om, man siger: “I vil have selvbestemmelse. Så må I også selv finansiere”, siger hun og fortsætter:

- Men i disse internationale sager taber alle, når sagerne ikke følges til dørs. Og særligt Danmark som stat taber, fordi det ender med ikke at hænge sammen med Danmarks ellers klare rolle som fortaler for oprindelige folk internationalt.

Grønland har ikke magtet og kan ikke løfte handicapområdet alene.

Sådan lyder udmeldingen fra handicaporganisationen Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK).

Organisationen kommer med et budskab til politikerne i den igangværende valgkamp frem mod folketingsvalget om at rette fokus på handicapområdet, selvom det er et område, som Grønland selv har ansvaret for:

- Der er brug for mod til at erkende det og til at tale åbent om behovet for samarbejde, viden og specialiseret arbejdskraft – også fra Danmark.

- Konsekvenserne af en fejlslagen politik i årtier bæres i dag af tusindvis af mennesker med handicap og deres familier i Grønland og Danmark, skriver foreningen med formand Viggo Johansen i spidsen i en pressemeddelelse.

Foreningen mener, at politikerne må erkender, at handicapområdet ikke kan løftes af Grønland alene, og der bør arbejdes for at skabe mere samarbejde med Danmark på område.

Siumut vil i Folketinget arbejde for bedre uddannelsesmuligheder, boliger og økonomiske forhold for grønlandske studerende – både før, under og efter deres studier i Danmark.

Partiet ønsker at fastholde ordningen, der giver grønlændere adgang til offentligt finansierede bacheloruddannelser i Danmark med et karaktergennemsnit over 6,0 fra forberedende uddannelser (Gymnasiet for eksempel).

Samtidig vil Siumut arbejde for, at Ilisimatusarfik bliver fuldt anerkendt af danske universiteter, så det bliver lettere for bachelorer herfra at blive optaget på kandidatuddannelser i Danmark.

Boligmangel i de større studiebyer er en udfordring, og derfor vil partiet arbejde for flere betalelige studieboliger – også til studerende med familier. Derudover foreslår Siumut en særlig støtteordning til husleje ved studiestart i samarbejde med Naalakkersuisut og den danske regering.

Partiet vil også undersøge, om studiestøtten matcher leveomkostningerne, og arbejde for, at studerende kan rejse hjem og arbejde i Grønland uden at miste deres studiebolig.

Endelig ønsker Siumut at styrke samarbejdet mellem studerende og erhvervslivet, så flere får praktikpladser, samt at grønlandske studerendes baggrund anerkendes som en særlig kvalifikation.

Det skriver Ane Lone Bagger (S) i en pressemeddelelse.

Najaaraq Møller (S) mener, at fattige borgere i Grønland bør kunne få del i den fødevarecheck, som er vedtaget i Danmark.

I Danmark blev man kort før valget enige om at udstede en fødevarecheck til borgere med en indkomst under et vist beløb.

Najaaraq Møller mener, at ordningen bør udvides til Grønland:

- Nogle vil måske sige, at Grønland selv må løse problemet gennem vores egen økonomi. Og ja – vi har også et ansvar for vores eget samfund. Men når vi taler om rigsfællesskabet, må vi også kunne tale om fælles ansvar.

- Danmark bruger hvert år milliarder på international bistand og støtte til mange forskellige lande rundt om i verden. Derfor bør det også være muligt at diskutere, hvordan borgere i Grønland kan få del i ordninger, der allerede findes i Danmark, når behovet er der, skriver Najaaraq Møller i pressemeddelelsen.

For Najaaraq handler det ikke om at flytte ansvar væk fra Grønland, men om, at borgere i rigsfællesskabet ikke bør stå ringere, når det gælder mad.

- Hvis rigsfællesskabet skal give mening, må det også kunne mærkes i menneskers hverdag, afslutter Najaaraq Møller (S).

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Atassut - fire kandidater

• Bentiaraq Ottosen
• Ellen Schärfe
• Malu Ostermann
• Orla Joelsen

Inuit Ataqatigiit - seks kandidater

• Aqqalukkuluk Fontain
• Kalistat Lund
• Kuupiki. E. V. Kleist
• Naaja H. Nathanielsen
• Nivi Rosing
• Pipaluk Lynge

Siumut - seks kandidater

• Aka Maria Koch Hansen
• Ane Lone Bagger
• Doris Jakobsen Jensen
• Erika Nielsen Baadh
• lneqi Skourup Kielsen
• Najaaraq Møller

Demokraatit - seks kandidater

• Anna Wangenheim
• Bent Olesen
• Hans Jørgen Mørch
• lnuujuk Petersen
• Napaartoq Isak Petrussen
• Patrick Abrahamsen

Naleraq - fem kandidater

• Juno Berthelsen
• Karina Zeeb
• Najannguaq Hegelund
• Oliver Bech
• Qarsoq Høegh-Dam

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Atassut - fire kandidater

Bentiaraq Ottosen

Ellen Schärfe

Malu Ostermann

Orla Joelsen

Inuit Ataqatigiit - seks kandidater

Aqqalukkuluk Fontain

Kalistat Lund

Kuupiki. E. V. Kleist

Naaja H. Nathanielsen

Nivi Rosing

Pipaluk Lynge

Siumut - seks kandidater

Aka Maria Koch Hansen

Ane Lone Bagger

Doris Jakobsen Jensen

Erika Nielsen Baadh

lneqi Skourup Kielsen

Najaaraq Møller

Demokraatit - seks kandidater

Anna Wangenheim

Bent Olesen

Hans Jørgen Mørch

lnuujuk Petersen

Napaartoq Isak Petrussen

Patrick Abrahamsen

Naleraq - fem kandidater

Juno Berthelsen

Karina Zeeb

Najannguaq Hegelund

Oliver Bech

Qarsoq Høegh-Dam

Leder af Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard, udtaler til Altinget Arktis, at han er åben for om nødvendigt at opløse rigsfællesskabet og erstatte det med et samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne som selvstændige nationer.

- Jeg tror, vi skal tænke noget nyt, siger Lidegaard til Altinget Arktis.

Mediet har interviewet Lidegaard om idéen, som den tidligere mangeårige topdiplomat Michael Zilmer-Johns fremlagde tilbage i 2023.

Her sagde Zilmer-Johns blandt andet, at han syntes, Danmark, Færøerne og Grønland bør tænke over en anden form for fællesskab, hvor landene som tre uafhængige nationer binder sig sammen igen, men på frivillig basis og som et tilvalg, og ikke kun fordi, det er en historiske arv:

– Vi har et problem, fordi rigsfællesskabet, som vi kender det, ikke kan rumme grønlændernes og færingernes helt legitime ønsker om selvstændighed og en mere selvstændig international rolle, sagde Michael Zilmer-Johns i 2023 til journalisten Martin Breum.

Ifølge Altinget Arktis er Martin Lidegaard klar til at tage diskussionen om en ny model til afløsning af rigsfællesskabet med eller i en ny regering i Danmark.