IA takker allierede

Thomas Veirum
forårssamling2026

USA’s pres mod Grønland prægede også Inuit Ataqatigiits indlæg.

IA-ordfører Pipaluk Lynge takkede staben i Departementet for Udenrigsanliggender for deres utrættelige arbejde under presset fra USA.

Hun rettede også en tak til de mange lande, der har støttet Grønland:

- Som samfund står vi sammen under pres, de nordiske lande og Europa samt resten af verden viser en tydelig samarbejdsvilje og støtte.

Hun nævnte konkret, at EU ytrede, at unionen ville bruge deres såkaldte handels-bazooka, da USA truede med at overtage Grønland.

- Det fandt vi hos Inuit Ataqatigiit beroligende og tak for vilje til at samarbejde med os, ligesom Island, Færøerne, Frankrig, Tyskland samt mange andre lande også ytrede støtte. Vi indgik ligeledes et videnskabeligt samarbejde med Japan, lød det fra Pipaluk Lynge.

Powered by Labrador CMS