Koalitionen har fortsat tillid til Nivi Olsen – men giver hende en advarsel

Andreas Wille
forårssamling2026

Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke har fortsat opbakning fra sit bagland. Det sagde medlem af Inatsisartut Pipaluk Olsen (D) fra Inatsisartuts talerstol.

Atassut, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit samt løsgængerne Kim Kielsen og Vivian Motzfeldt foreslog nemlig at forkaste et mistillidsvotum. Forslaget blev vedtaget med flertal.

Selvom Nivi Olsen fortsat har tillid fra sit bagland, blev hun dog samtidig advaret.

– Koalitionspartierne opfordrer Naalakkersuisut til at udvise ydmyghed over for Inatsisartut og følge gældende retningslinjer. Derfor gives der en advarsel til Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke.

– På den baggrund har vi fortsat tillid til naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, sagde Pipaluk Olsen (D) fra talerstolen.

Formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, spurgte naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen, om hun ønskede at udtale sig, men hun ønskede ikke at kommentere.

Powered by Labrador CMS