Grønlandsk Trump-støtte har besøgt Landry

Thomas Veirum
usas interesse i grønland liveblog

Så vidt det vides har USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, endnu ikke besøgt Grønland.

Landry har dog haft besøg fra Grønland af blandt andre den kendte Trump-støtte Jørgen Boassen. Det viser et opslag på X fra den 15. februar.

I opslaget skriver Landry:

- Dejligt at være vært for nogle af de vidunderlige grønlandske mennesker til Endymion-ballet! Vi viser dem vores fantastiske gæstfrihedskultur!

Jørgen Boassen med Jeff Landry til bal.

Han har vedhæftet et billede, hvor han står sammen med Jørgen Boassen og holder Erfalasorput.

Landry er på banen i disse dage, hvor han forsvarer et forslag fra Donald Trump om at sende en "fantastisk hospitalsbåd" til Grønland. Landry hævder at have talt med mange grønlændere, som har påpeget, at sundhedsvæsenet er et stort problem.

USA har tilsyneladende ikke sendt nogen officiel henvendelse til Grønland og tilbudt hjælpen. Formand for Naalakkersusiut, Jens-Frederik Nielsen (D), har gjort klart, at Grønland har sit eget sundhedsvæsen med gratis behandling til borgerne.

Powered by Labrador CMS