Medie: Boassen til fejring af Trump

Naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen (IA) gik tirsdag i rette med det amerikanske medlem af kongressen, Andy Ogles (R).

Det skete i et interview i BBC-programmet Newsnight.

Her vurderede Andy Ogles, at et flertal i Grønland ville stemme for et tættere forhold til USA, hvis der blev afholdt en folkeafstemning:

- Hvis der var en folkeafstemning i dag, ville borgerne i Grønland i overvældende grad ønske uafhængighed fra Danmark, og de ville i overvældende grad ønske et tættere forhold til USA, lød kommentaren fra Andy Ogles.

Naaja H. Nathanielsen tog herefter ordet:

- Det er jeg nødt til at tilbagevise. Det var en undersøgelse sidste år, som viste stor solidaritet med Kongeriget.

- Selvfølgelig ønsker vi mere selvbestemmelse, men vi ønsker det inden for rammerne af Kongeriget, og jeg synes, at det bør blive respekteret.

Naaja Nathanielsen sagde videre, at der gennem mange år er blevet arbejdet mod mere selvbestemmelse fra Grønlandsk side i samarbejde med Danmark:

- Det er en samtale som Grønland og Danmark skal have imellem os, og det bør respekteres.

Se klippet fra BBC her.

Fredag i denne uge planlægger naalakkersuisoq for erhverv, Naaja H. Nathanielsen (IA), at mødes med Grønlands Erhvervs bestyrelse og ledelsen i de selvstyreejede aktieselskaber.

Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Indkaldelsen sker som følge af den uro, der er opstået i kølevandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, offentligt har ønsket amerikansk ejerskab af Grønland, skriver Naalakkersuisut og fortsætter:

- Formålet med mødet bliver at give en status på situationen og sikre, at Naalakkersuisut og de berørte parter har en fælles forståelse af den aktuelle udvikling og de mulige konsekvenser for Grønland præsidentens handlinger har.

Efter mødet vil direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, og naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen komme med udtalelser.

Grønland er ifølge russerne ikke en "naturlig del af Danmark".

Det understreger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag ifølge Reuters.

Han påpeger samtidig, at Rusland ikke er interesseret i at blande sig i grønlandske anliggender.

- Washington ved, at Rusland ikke har nogle planer om at kapre Grønland, siger ministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere sagt, at Rusland ser Grønland som et dansk territorium.

Medlem af Folketinget og formand for Forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov, har natten til tirsdag udtalt sig til den amerikanske tv-station CNN om det amerikanske pres mod Grønland og hele Kongeriget.

I interviewet siger Jarlov, at Danmark har en forpligtelse til at forsvare Grønland, hvis USA beslutter at tage det med magt:

- Hvis der sker en invasion af amerikanske tropper, vil det være en krig.

- Vi ved, at I har et meget stærkere militær end os, men det er vores pligt at forsvare de 57.000 danske statsborgere, der bor i Grønland. De har gjort det krystal klart, at de ikke ønsker at blive overtaget af USA, siger Rasmus Jarlov til CNN.

Danmark og Grønland har besluttet at skrue op for samarbejdet om det grønlandske beredskab.

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem "S!renen" og assistance til beredskabet i grønlandske kommuner.

- Vi har i Grønland et velfungerende beredskab, og det er meget positivt, at vi med støtte fra de danske myndigheder kan styrke beredskabets kapacitet yderligere. Gennem samarbejdet med Danmark får vi adgang til supplerende faglighed, rådgivning og materiel – uden at gå på kompromis med vores eget ansvar og ejerskab over beredskabsområdet. På vegne af Naalakkersuisut vil jeg gerne understrege, at vi sætter stor pris på Danmarks opbakning til at styrke beredskabet i vores land, siger Naalakkersuisoq for natur og miljø, Peter Borg (D) i en pressemeddelelse.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem den danske minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, og Peter Borg, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø.

- Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet. Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland, siger den danske minister for beredskab Torsten Schack Pedersen.

USA vil ikke "udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre", siger finansminister.

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

- Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som "afpresning".

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et "strategisk aktiv". Han siger, at "vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre".

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et muligt modsvar.

Både en milliardpakke med modtold og den såkaldte "handelsbazooka" - antitvangsinstrumentet - har været nævnt som mulige modsvar på Trumps seneste toldtrusler.

Hvis EU konstaterer, at USA udøver økonomisk tvang, kan instrumentet bruges til modtiltag, der i den mest vidtgående version eksempelvis kan omfatte helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Dagen inden EU-topmødet kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forventet, at Trump vil holde en tale på topmødet, som hvert år samler verdens politiske og økonomiske topledere for at drøfte globale udfordringer og samarbejde om løsninger.

Topmødet for den globale elite skaber dog også årligt debat om ulighed. Samlet ventes der omkring 3000 deltagere fra over 130 lande i Davos.

Forsvarsalliancen Nato skal gøre mere i Arktis.

Det er budskabet fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som mandag mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles for at drøfte Grønland og Arktis.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), deltager også i mødet.

- Den danske og grønlandske regering har sammen med en række Nato-allierede besluttet at øge den militære tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis og Nordatlanten.

- En række allierede bidrager allerede, og vi møder bred opbakning til, at Nato skal gøre mere i Arktis. Det vil Vivian Motzfeldt og jeg drøfte med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Og det vil også være fokus for drøftelsen med de nordiske forsvarsministre senere i dag, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Mødet finder sted, efter at Donald Trump, USA's præsident, presser på for at få ejerskab af Grønland.

- Grønland står i en ekstraordinær situation, der har hele verdens opmærksomhed. Situationen kræver, at vi styrker samarbejdet om forsvaret og sikkerheden i Arktis bredt i Nato-kredsen, siger Motzfeldt.

- Det er forstyrrende, at vi har den melding fra præsidenten, som kommer på baggrund af, at en række europæiske allierede har taget den opgave på sig, som præsidenten mener er blevet forsømt. Det er jo det, der gør det vanskeligt og paradoksalt.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i Norge med Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide omkring Donald Trumps toldtrussel.

Den opgave, han henviser til, er beskyttelsen af Arktis, da Danmark og flere Nato-allierede netop nu sender tropper til Grønland.

Trump har varslet told på 10 procent mod Danmark og syv andre europæiske lande. Men sådan fungerer det ikke, siger Lars Løkke.

- Den trussel, der kommer her, er muligvis formuleret op mod et mindre antal lande, men den rammer jo hele EU, fordi vi er en toldunion.

- Jeg noterer mig også, at der er fuldstændigt entydig opbakning fra EU i denne sammenhæng, siger Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.

Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

- Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

- Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), tager de kommende fem dage på rundrejse hos europæiske kolleger for at diskutere sikkerhedssituationen i Arktis.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse søndag morgen.

Søndag lægger han ud med et besøg hos den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, i Oslo, hvorefter turen går til London og efterfølgende Stockholm.

- I en urolig og uforudsigelig verden har Danmark brug for nære venner og allierede, siger han i meddelelsen.

- Det er Norge, Storbritannien og Sverige, og jeg vil bruge mine møder til at takke for den store opbakning, som kongeriget har fået i en vanskelig tid.

- Fælles for vores lande er, at vi alle er enige om, at Natos rolle i Arktis skal styrkes, og jeg ser frem til at drøfte hvordan.

Besøgene finder sted kort efter, at USA's præsident, Donald Trump, har skrevet på Truth Social, at Danmark og en række europæiske lande vil blive ramt af ti procent told på grund af uenighederne om Grønland.

Lørdagens demonstration i Aalborg samlede godt 700 grønlændere og danskere i fælles protest mod præsident Trump og hans planer om at annektere Grønland.

Demonstrationen foregik på Nytorv, der er et knudepunkt for Aalborgs bybusser – og for at bidrage til fællesskabet var bybusserne i dagens anledning udstyret med både danske og grønlandske flag.

Der var ganske enkelt grønlandske flag overalt. Arrangørerne havde uddelt 500 papirsflag – og mange havde også medbragt deres egne flag. Blandt andre Henry Broberg fra Qeqertarsuaq, der nu har boet i Aalborg i to år, og som havde medbragt både flag og en dødemands-le med en Trump-dukke.

- Jeg tog flaget, som vi stiller frem foran døren. For det er vigtigt at vise, at vi grønlændere står sammen og ikke vil findes os i Trumps planer, sagde Henry Broberg.

Mere end politik

Formanden for Fællesforeningen Inuit Camilla Siezing var første taler og forklarede, at foreningen normalt ikke blander sig i politik.

- Det her handler om mere end politik. Det handler om vort land, fastslog Camilla Siezing. Udover Camilla Siezing var der taler af folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (A), der i sin ungdom arbejdede i Ilulissat, kommunalbestyrelsesmedlem Nuuradiin S. Hussein (A) og Ivalo Lyberth, der er formand for den grønlandske kulturforening Tikiusaaq.

Efter talerne var der musik og fællessang. Mellem sangene lød der taktfaste ”Kalaallit Nunaat, Kalaallit Nunaat” og det blev en helt lille fest mod slutning – på trods af den dystre baggrund.

– Denne her situation har udviklet sig på vanvittig en måde, så vi er nødt til at gå på gaden og protestere mod det, der er i gang. Vi kan ikke være i det, siger Margrete Johansen, der er mødt op til demonstrationen i København sammen med Elisa T.L. Christensen, der supplerer:

– Man behandler ikke mennesker på den måde, som Trump gør. Vi er normale mennesker med et normalt liv. Vi bliver fuldstændig rykket op med rode af det her. Det er så forfærdeligt og trist at det er nødvendigt at demonstrere. Men det er godt, at der er kommet så mange. Jeg er selv grønlandsk-dansker, og det er vigtigt at der er kommet så mange både grønlændere, danskere og mange andre.

Forud for demonstrationerne flere steder i landet skriver Grønlands Politi på Facebook, at der kan forventes forstyrrelser i trafikken flere steder i Grønland fra klokken 12.30 til demonstrationerne er slut.

- I Nuuk afspærres Aqqusinersuaq fra rundkørslen og ned imod konsulatet. Afspærringen vil blive ophævet igen, når demonstranterne er gået forbi området. Politiet udsender en opdatering, når afspærringen er ophævet.

- Vis hensyn til demonstranterne og politi. Politiet vil være tilstede under demonstrationerne, skriver de.

Der er planlagt demonstrationer i Nuuk, Qaqortoq, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat.

Sermitsiaq er med til demonstrationen i København, hvor mange tusinder går fra Rådhuspladsen til Den amerikanske ambassade på Østerbro.

Blandt demonstranterne er amerikansk-grønlandske Ajana Watson og danske Henriette Dybdal Andersen.

– Det er vigtigt, at man også som amerikaner står op om det, der er rigtigt. Jeg synes, det er pinligt at se, hvordan tingene udvikler sig. Trump taler om det grønlandske folk som en ”handelsvare”, og det, synes jeg, er ufatteligt. Jeg synes, det er fedt at se så mange danskere også går med i demonstrationen, og at så mange rundt om i verden støtter Grønland. Jeg ved, at der er mange amerikanere ligesom jeg, der synes, det er forfærdelig, hvad der foregår, siger Ajana Watson, der har både rødder i Alaska og i Grønland, og som til dagligt bor i New York.

Hun er taget til demonstrationen med Henriette Dybdal Andersen, der er med for at vise solidaritet med det grønlandske folk.

– Jeg synes, at det er vigtigt, at man som dansker viser, at man står op for det grønlandske folks ret til selvbestemmelse, siger Henriette Dybdal Andersen.

Ifølge KNR er der 15.700 personer til demonstrationen.

Rådhuspladsen i København er fyldt med mennesker, der er mødt op til demonstration til støtte for grønlænderne, viser tv-billeder.

I Danmark er der lørdag arrangeret demonstration i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I Grønland finder det sted i Nuuk.

Demonstrationerne kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, er kommet med gentagne meldinger om at ville overtage Grønland.

Der er også demonstrationer i flere grønlandske byer i dag, som Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat.

USA's konsulat i Nuuk skal have mere plads. Derfor flytter de ind i underetagen af et nyt højhus i Nuuk midtby.

Det skriver Radio IIII.

- Siden USA besluttede at genåbne vores konsulat i Nuuk i 2020, har vi arbejdet på at identificere og sikre de rette lokaler, og vi er glade for at have fundet både faciliteterne og placeringen i Nuuk til at forbedre vores platform til yderligere at styrke det robuste forhold mellem USA og Grønland, skriver en talsperson fra konsulatet til Radio IIII.

Sermitsiaq skrev i marts 2025, at USA allerede i 2024 overtog hele underetagen af den nyopførte bygning i Nuuk Centrum, der tidligere husede Oles Varehus. Underetagen er udstyret med panserglas og gitter.

Det nye konsulat er 3.000 kvadratmeter stort.

Opdateret 71.32.

Ifølge Flightradar er et C-130 Hercules fly med afgang fra Philadelphia i USA landet i Narsarsuaq klokken 15.25.

På Mittarfeqarfiits YouTube kan man se flyet holde på landingsbanen.

Sermitsiaq har spurgt Arktisk Kommando, om de ved, hvorfor flyet er landet i Grønland. De arbejder på at finde ud af det.

Hvorvidt flyet blot skal mellemlande for at flyve videre fremgår ikke af Flightradar.

Arktisk Kommando har til Sermitsiaq bekræftet, at det er et fransk Hercules fly, som mellemlandede i Narsarsuaq. Det er fløjet videre igen.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at USA's præsident, Donald Trump, er "fuldstændig utilregnelig".

Det fortæller partiformanden fredag efter en orientering fra regeringen til Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer.

- Vi har med en mand at gøre, som man ikke kan stole på. Som er utilregnelig og givetvis drevet af sine følelsers vold, siger hun.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fortæller, at han ikke er blevet mere tryg ved situationen omkring Grønland efter orienteringen.

- Jeg tror heller ikke, at målet med orienteringen er at gøre mig tryg, siger han.

Alex Vanopslagh fortæller videre, at han mener, at USA agerer på en måde, som man ikke burde, hvis "man er en allieret til Europa".

Den demokratiske senator Dick Durbin, som er i København med en amerikansk delegation af politikere, siger til Ekstra Bladet, at delegationen bakker op om Danmark og Grønland, efter at USA's præsident, Donald Trump, har ønsket at "få" Grønland.

Det siger Dick Durbin fredag, i forbindelse med at delegationen besøger Industriens Hus.

- Vi er her for at vise solidaritet med det danske og grønlandske folk, som har været vores venner og allierede i årtier.

- Vi vil gerne have, at de skal vide, at vi værdsætter det, siger Dick Durbin til Ekstra Bladet.

81-årige Dick Durbin har siden 1996 været senator i delstaten Illinois. Her havde han i nogle år selskab af Barack Obama, som var senator i Illinois, inden Obama i 2008 blev valgt som USA's præsident.

Delegationen, der er i København, består af 11 kongresmedlemmer. De skal blandt andet skal mødes med formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D), statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) og andre topministre i den danske regering.

Delegationen holder også et møde med medlemmer af Folketinget og det Inatsisartut, hvorefter der er et pressemøde klokken 12.00 grønlandsk tid.