Aqqalukkuluk: Husk at stemme - det er vigtigere end nogensinde

Så er valg til Folketinget åbnet klokken 9.00 over hele landet.

I Grønland er der omkring 70 valgsteder, hvoraf Nuuk er det største.

Over 60 personer har overværet åbningen af valgstedet i Nuuk, der foregår i Godthåbshallen, den første halve time er der dog kommet flere vælgere til stemmeurnerne.

Valgstederne lukker klokken 20.00, hvorefter optællingen starter.

- I dag, den 24. marts, er klokken nu 09:00, og valget til Folketinget kan åbnes. Vi har netop vist, at stemmeurnerne er tomme. Til orientering havde vi en mindre teknisk udfordring: Ét bord manglede stadig en liste, men det er nu ordnet. Jeg kan nu meddele, at valget til Folketinget er åbent. Godt valg, siger valgleder i Nuuk Bea Mølgaard Lennert.

Du kan følge med på valgdagen og valgaftenen i Sermitsiaq.

Kl 09 åbner valgstederne, og de to nye grønlandske medlemmer af Folketinget skal findes.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 var det Aki-Matilda Høegh-Dam (dengang Siumut) og Aaja Chemnitz, som sikrede sig genvalg til de to poster.

Da begge kandidater ikke genopstiller, ligger det fast, at når stemmeoptællingen er slut, vil der være fundet to nye folketingsmedlemmer fra Grønland.

Der er hele 27 kandidater at vælge imellem på stemmesedlen mod 15 kandidater ved valget i 2022. 27 kandidater er med afstand det største antal i nyere tid.

Kigger man på meningsmålingerne i Danmark, så kan valget blive meget tæt, og defor kan de to grønlandske mandater i sidste ende komme til at spille en vigtig rolle i de kommende regeringsforhandlinger.

De grønlandske partier er tydeligt bevidst om dette, og de har været forsigtige med at lægge sig fast på at pege på en bestemt statsministerkandidat i Danmark. - Der skal forhandles, lyder det typiske svar.

KNR beretter dog, at Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen i en valgdebat mandag sagde, at Atassut vil pege på Venstres Troels Lund Poulsen.

Du kan naturligvi følge med i valgdagen og stemmeoptællingen her på Sermitsiaq.

Bent R. Olesen er kandidat til Folketinget for Demokraatit, og en af hans mærkesager er børnefamiliernes vilkår. Han peger på, at de ca. 16.000 børn i Grønland bør have de samme økonomiske rettigheder som børn i Danmark.

- Fødselstallet er faldende, og det er i dag for dyrt at få børn i Grønland. En styrket økonomisk indsats vil øge familiernes tryghed og forbedre opvækstvilkårene for børn i hele landet, skriver Bent R. Olesen.

Kandidaten lægger ikke skjul på, at Grønland står over for en udfordring med fraflytning. Særligt ældre og børnefamilier søger mod Danmark for at få bedre rammer.

For at vende udviklingen vil Bent R. Olesen arbejde for yderligere finansiering gennem den danske finanslov. Pengene skal blandt andet bruges på sundhedsvæsenet, Uddannelse og bedre rettigheder for søfarende og implementering af internationale konventioner.

Udover de sociale spørgsmål foreslår Bent R. Olesen etableringen af en innovationsfond. Fonden skal støtte udviklingen af lokale fødevarer og eksport, så Grønland kan opbygge en mere selvbåren økonomi.

Inuit-organisationen ICC kommer nu med et indspark i debatten op til det forestående folketingsvalg

ICC-forkvinde Sara Olsvig pointerer overfor Sermitsiaq, at rigsfællesskabet rummer store udfordringer for en aktiv og smidig udenrigspolitik.

Sara Olsvig udtaler, at grænserne for, hvad der er henholdsvis dansk og grønlandsk ansvar, stadig er utydelige, og det kræver folketingsmedlemmer, som kan lytte og koordinere med Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Sara Olsvig oplyser, at ICC netop har samarbejdet med Naalakkersuisut om arbejdet i Arktisk Råd, og måden at fordele opgaverne på har afsløret sprækker i strukturerne:

- Tre nationer i Kongeriget varetager hver deres opgaver, og så er det ligesom om at vandtætte skotter opstår imellem dem. I stedet for at prioritere opgaverne som helhed, og i fællesskab finansiere efter en fælles prioritering, må vi desværre pege på en række ærgerlige eksempler, hvor tingene falder mellem stolene, siger Sara Olsvig.

Sara Olsvig mener, at særligt Danmark misforstår sin rolle:

- Det er lidt som om, man siger: “I vil have selvbestemmelse. Så må I også selv finansiere”, siger hun og fortsætter:

- Men i disse internationale sager taber alle, når sagerne ikke følges til dørs. Og særligt Danmark som stat taber, fordi det ender med ikke at hænge sammen med Danmarks ellers klare rolle som fortaler for oprindelige folk internationalt.

Grønland har ikke magtet og kan ikke løfte handicapområdet alene.

Sådan lyder udmeldingen fra handicaporganisationen Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK).

Organisationen kommer med et budskab til politikerne i den igangværende valgkamp frem mod folketingsvalget om at rette fokus på handicapområdet, selvom det er et område, som Grønland selv har ansvaret for:

- Der er brug for mod til at erkende det og til at tale åbent om behovet for samarbejde, viden og specialiseret arbejdskraft – også fra Danmark.

- Konsekvenserne af en fejlslagen politik i årtier bæres i dag af tusindvis af mennesker med handicap og deres familier i Grønland og Danmark, skriver foreningen med formand Viggo Johansen i spidsen i en pressemeddelelse.

Foreningen mener, at politikerne må erkender, at handicapområdet ikke kan løftes af Grønland alene, og der bør arbejdes for at skabe mere samarbejde med Danmark på område.

Siumut vil i Folketinget arbejde for bedre uddannelsesmuligheder, boliger og økonomiske forhold for grønlandske studerende – både før, under og efter deres studier i Danmark.

Partiet ønsker at fastholde ordningen, der giver grønlændere adgang til offentligt finansierede bacheloruddannelser i Danmark med et karaktergennemsnit over 6,0 fra forberedende uddannelser (Gymnasiet for eksempel).

Samtidig vil Siumut arbejde for, at Ilisimatusarfik bliver fuldt anerkendt af danske universiteter, så det bliver lettere for bachelorer herfra at blive optaget på kandidatuddannelser i Danmark.

Boligmangel i de større studiebyer er en udfordring, og derfor vil partiet arbejde for flere betalelige studieboliger – også til studerende med familier. Derudover foreslår Siumut en særlig støtteordning til husleje ved studiestart i samarbejde med Naalakkersuisut og den danske regering.

Partiet vil også undersøge, om studiestøtten matcher leveomkostningerne, og arbejde for, at studerende kan rejse hjem og arbejde i Grønland uden at miste deres studiebolig.

Endelig ønsker Siumut at styrke samarbejdet mellem studerende og erhvervslivet, så flere får praktikpladser, samt at grønlandske studerendes baggrund anerkendes som en særlig kvalifikation.

Det skriver Ane Lone Bagger (S) i en pressemeddelelse.

Najaaraq Møller (S) mener, at fattige borgere i Grønland bør kunne få del i den fødevarecheck, som er vedtaget i Danmark.

I Danmark blev man kort før valget enige om at udstede en fødevarecheck til borgere med en indkomst under et vist beløb.

Najaaraq Møller mener, at ordningen bør udvides til Grønland:

- Nogle vil måske sige, at Grønland selv må løse problemet gennem vores egen økonomi. Og ja – vi har også et ansvar for vores eget samfund. Men når vi taler om rigsfællesskabet, må vi også kunne tale om fælles ansvar.

- Danmark bruger hvert år milliarder på international bistand og støtte til mange forskellige lande rundt om i verden. Derfor bør det også være muligt at diskutere, hvordan borgere i Grønland kan få del i ordninger, der allerede findes i Danmark, når behovet er der, skriver Najaaraq Møller i pressemeddelelsen.

For Najaaraq handler det ikke om at flytte ansvar væk fra Grønland, men om, at borgere i rigsfællesskabet ikke bør stå ringere, når det gælder mad.

- Hvis rigsfællesskabet skal give mening, må det også kunne mærkes i menneskers hverdag, afslutter Najaaraq Møller (S).

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Atassut - fire kandidater

• Bentiaraq Ottosen
• Ellen Schärfe
• Malu Ostermann
• Orla Joelsen

Inuit Ataqatigiit - seks kandidater

• Aqqalukkuluk Fontain
• Kalistat Lund
• Kuupiki. E. V. Kleist
• Naaja H. Nathanielsen
• Nivi Rosing
• Pipaluk Lynge

Siumut - seks kandidater

• Aka Maria Koch Hansen
• Ane Lone Bagger
• Doris Jakobsen Jensen
• Erika Nielsen Baadh
• lneqi Skourup Kielsen
• Najaaraq Møller

Demokraatit - seks kandidater

• Anna Wangenheim
• Bent Olesen
• Hans Jørgen Mørch
• lnuujuk Petersen
• Napaartoq Isak Petrussen
• Patrick Abrahamsen

Naleraq - fem kandidater

• Juno Berthelsen
• Karina Zeeb
• Najannguaq Hegelund
• Oliver Bech
• Qarsoq Høegh-Dam

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Atassut - fire kandidater

Bentiaraq Ottosen

Ellen Schärfe

Malu Ostermann

Orla Joelsen

Inuit Ataqatigiit - seks kandidater

Aqqalukkuluk Fontain

Kalistat Lund

Kuupiki. E. V. Kleist

Naaja H. Nathanielsen

Nivi Rosing

Pipaluk Lynge

Siumut - seks kandidater

Aka Maria Koch Hansen

Ane Lone Bagger

Doris Jakobsen Jensen

Erika Nielsen Baadh

lneqi Skourup Kielsen

Najaaraq Møller

Demokraatit - seks kandidater

Anna Wangenheim

Bent Olesen

Hans Jørgen Mørch

lnuujuk Petersen

Napaartoq Isak Petrussen

Patrick Abrahamsen

Naleraq - fem kandidater

Juno Berthelsen

Karina Zeeb

Najannguaq Hegelund

Oliver Bech

Qarsoq Høegh-Dam

Leder af Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard, udtaler til Altinget Arktis, at han er åben for om nødvendigt at opløse rigsfællesskabet og erstatte det med et samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne som selvstændige nationer.

- Jeg tror, vi skal tænke noget nyt, siger Lidegaard til Altinget Arktis.

Mediet har interviewet Lidegaard om idéen, som den tidligere mangeårige topdiplomat Michael Zilmer-Johns fremlagde tilbage i 2023.

Her sagde Zilmer-Johns blandt andet, at han syntes, Danmark, Færøerne og Grønland bør tænke over en anden form for fællesskab, hvor landene som tre uafhængige nationer binder sig sammen igen, men på frivillig basis og som et tilvalg, og ikke kun fordi, det er en historiske arv:

– Vi har et problem, fordi rigsfællesskabet, som vi kender det, ikke kan rumme grønlændernes og færingernes helt legitime ønsker om selvstændighed og en mere selvstændig international rolle, sagde Michael Zilmer-Johns i 2023 til journalisten Martin Breum.

Ifølge Altinget Arktis er Martin Lidegaard klar til at tage diskussionen om en ny model til afløsning af rigsfællesskabet med eller i en ny regering i Danmark.

Naleraq oplyser fredag formiddag i en kortfattet meddelelse, at Qarsoq Høegh-Dam stiller op for partiet til det forestående folketingsvalg:

- Hermed kan vi nu officielt melde ud, at Qarsoq Høegh-Dam stiller op til Folketingsvalget 2026 for Naleraq, skriver partiet.

Qarsoq Høegh-Dam er partiets 5. og sidste kandidat til Folketingsvalget 2026.

Med Qarsoq Høegh-Dams opstilling til valget er der en mulighed for, at et familiemedlem afløser et andet, da han er nært beslægtet med Aki-Matilda Høegh-Dam, som har valgt ikke at genopstille.

Qarsoq Høegh-Dam har tidligere deltaget i valgkamp, da han i 2021 stillede op til Inatsisartut-valget. Her fik han et flot valg med fjerdeflest personlige stemmer (796) hos Siumut.

Han valgte dog at trække sig fra posten som Inatsisartut-medlem inden den konstituerende samlinge, efter det kom frem, at han havde en sag om euforiserende stoffer i baggagen.

Siden har Qarsoq Høegh-Dam blandt andet været politisk aktiv som formand for Siumut Nuuk. Han meldte sig dog ud af Siumut tilbage i 2024.

De to medlemmer af Naalakkersuisut, Anna Wangenheim (D) og Naaja H. Nathanielsen (IA), får hård kritik af koalitionspartneren Siumut for deres kandidatur til folketingsvalget.

I et opslag på Facebook tager Naaja H. Nathanielsen til genmæle:

- Jeg er selvfølgelig smigret over, at Siumut tilsyneladende mener, at Anna og jeg er uundværlige i Naalakkersuisut. Jeg synes også, vi gør det ganske ok, lyder det fra politikeren.

Hun skriver videre, at det er en demokratisk ret at stille op:

- Derudover har vi en demokratisk ret til at stille op og bryder ingen regler ved at føre valgkamp de næste 14 dage.

Hun mener godt, at hun kan varetage sin post i Naalakkersuisut og samtidig føre valgkamp. Hun mener desuden, at den brede koalition er en styrke for landet, og hun håber Siumut bliver i koalitionen:

- Jeg synes, Vivian (naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, red.) gør det rigtig godt, og jeg synes samarbejdet fungerer godt.

Tidligere formand for Inuit Ataqatigiit og formand for Naalakkersuisut, Kuupik V. Kleist, stiller op til Folketinget. Han har siden 2015 holdt sig fra politik.

- USA’s pres mod vores land er voldsom. Jeg mener, at Grønland ikke er til salg, og kan ikke købes. Grønland skal dog ledes af de folk, der lever i landet, begrunder han sin kandidatur.

Kuupik V. Kleist har arbejdet for tilblivelsen af Selvstyreloven og stod i spidsen for Grønlands første Naalakkersuisut efter indførelsen af Selvstyreloven i 2009.

Han fortæller i sin begrundelse for at stille op til valget nu, at befolkningen skal huske at amerikanerne ikke mener det samme som deres præsident.

- Som befolkning har vi nu brug for at forsvare os, sammenhold og samarbejde med andre. Jeg er klar til at samarbejde med alle partier i Folketinget som jeg plejer. Vi kan kun opnå gode resultater ved at samarbejde med andre, siger Kuupik V. Kleist.

Folketingskandidat Ane Lone Bagger (S) vil gerne have viden fra andre lande med befolkninger, der ligner Grønlands. Det vil give mulighed for at forbedre sundheden, mener hun:

– Siumut vil i Folketinget arbejde for at undersøge internationale modeller fra lande med små og spredte befolkninger, som kan bidrage til at forbedre sundhedsundersøgelser og behandlingstilbud i Grønland. Målet er at sikre tidligere opsporing af sygdomme – særligt livsstilssygdomme og kræft – gennem indførelse af aldersopdelte helbredsundersøgelser.

Sundhed må ikke blive et spørgsmål om, hvor borgerne bor, understreger Siumut i sin pressemeddelelse.

– I Grønland lever befolkningen spredt, og det skaber særlige udfordringer for adgangen til et veludstyret og specialiseret sundhedsvæsen. Derfor vil Siumut styrke indsatsen for at sikre bedre og mere lige sundhedstilbud til alle borgere.

Ane Lone Bagger og Siumut vil også arbejde for bedre støtte til alvorligt syge patienter. Det indebærer blandt andet, at Det Grønlandske Patienthjem i København skal have nogle flere værelser og noget mere grønlandsk mad, oplyser partiet.

Siumuts Lars Poulsen sætter spørgsmålstegn ved Naalakkersuisuts engagement i deres arbejde efter to medlemmer i Naalakkersuisut har valgt at stille op til Folketinget.

Det drejer sig om naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap Anna Wangenheim (D) og naaakkersuisoq for blandt andet justits og råstoffer Naaja H. Nathanielsen (IA).

- Jeg er skuffet over den seneste udvikling, og derfor mener jeg det er tid til revurdering, skriver Lars Poulsen i et opslag på Facebook.

- Jeg har været fortrøstningsfuld men er nu skuffet, da nogen naalakkersuisut allerede proklamerer at være villige til at forlade deres post for et mandat i Folketinget – selvfølgelig med deres demokratiske ret, lyder det fra Lars Poulsen.

Lars Poulsen, der er medlem i Inatsisartut for Siumut, kritiserer Naalakkersuisuts indstilling til det vigtige ansvar og proklamerer, at han vil høre sit bagland ad i forhold til støtten til koalitionen.

Siden koalitionsdannelsen for under et år siden har to Naalakkersuisut stoppet. Det drejer sig om Maasi Pedersen der var naalakkersuisoq for børn, unge og familier og Bentiaraq Ottosen, der var naalakkersuisoq for arbejdsmarked og miljø.

Siumut er en del af koalitionen og har også en naalakkersuisoq.

Naaja H. Nathanielsen, IA, har mandag aften meldt sin kandidatur til Folketinget.

- Jeg har nu besluttet mig for at give det et skud. Hvis det lykkes, har jeg sammen med min formand, Múte B. Egede lagt en plan for hvordan jeg stopper i Naalakkersuisut uden at det igangsatte arbejde tabes på gulvet. Hvis jeg ikke kommer ind, vil jeg med samme engagement fortsætte med mine opgaver i Naalakkersuisut, skriver Naaja H. Nathanielsen i et kort opslag.

Hun oplyser endvidere, at hun vil søge orlov fra Inatsisartut hvis hun bliver valgt, da hun ikke går ind for dobbeltmandat.

Udover Naaja H. Nathanielsen har IA allerede præsenteret fire kandidater til Folketinget. Disse er Pipaluk Lynge, Nivi Rosing, Kalistat Lund og Aqqalukkuluk Fontain.

Atassut planlægger at holde et pressemøde fredag den 13. marts klokken 15.00 for at præsentere deres kandidater til Folketinget samt for at præsentere deres partiprogram.

Atassut har på nuværende Bentiaraq Ottosen, Orla Joelsen og Malu Ostermann som kandidater til Folketinget. Det er uvist, om partiet vil stille flere op til valget der finder sted den 24. marts.

Anna Wangenheim svarer nu på kritikken om sin kandidatur til Folketinget. I et opslag på det sociale medie Facebook skriver hun at hun fortsat passer sit arbejde i departementet for sundhed og handicap:

- Jeg passer fortsat mit arbejde. Der er ikke ændret noget. Jeg udfører mine opgaver med samme engagement og i fuld overensstemmelse med Naalakkersuisuts fælles mål, skriver Anna Wangenheim.

Svaret kommer efter formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen har kritiseret hendes kandidatur til Folketinget til trods for hun sidder på en tung post i Naalakkersuisut med et stort ansvar.

- Jeg har ikke et andet job ved siden af. At føre valgkamp er hverken en stilling eller en indtægtskilde. Det er en demokratisk ret, som alle borgere har og som er beskyttet af vores demokrati. Det gælder også for politikere, der allerede sidder i valgte embeder og alligevel stiller op til valg. Jeg stiller op, fordi jeg vil arbejde for vores land og vores befolkning, svarer Anna Wangenheim.

Hun har allerede oplyst, at hun vil træde tilbage som Naalakkersuisoq hvis hun skulle blive valgt ind i Folketinget.

Juno Berthelsen, der siden sidste har været medlem i Inatsisartut for Naleraq, stiller også op til Folketinget. Det oplyser Naleraq på sin Facebook. Dermed er Naleraqs fjerde kandidat til Folketinget præsenteret.

- Jeg mener at Danmarks ønske om ejerskab af Grønland er vokset det seneste år. Og jeg kan ikke blot sidde tilbage mens arbejdet mod selvstændighed stagnerer og ikke bliver bearbejdet af andre partier, begrunder Juno Berthelsen sin kandidatur.

Han er uddannet indenfor samfundsvidenskab og har flere års erfaring som kontorchef i udenrigsdepartementet.