Thomas
Abelsen og holdkammeraterne fra TM-62 Kulusuk kan kalde sig grønlandsmestre i
futsal for +35 efter en dramatisk finale mod N-85 fra Narsaq.
Finalen blev
en tæt og intens affære, hvor de to hold fulgtes ad gennem hele kampen.
Thomas
Abelsen og holdkammeraterne fra TM-62 Kulusuk kan kalde sig grønlandsmestre i
futsal for +35 efter en dramatisk finale mod N-85 fra Narsaq.
Finalen blev
en tæt og intens affære, hvor de to hold fulgtes ad gennem hele kampen.
– Vi vandt
finalen mod vores gode venner fra N-85, men det var en spændende og hård kamp.
Det var hele tiden usikkert, hvem der ville løbe med sejren, da vi spillede
meget lige, fortæller Thomas Abelsen.
Opgøret måtte
afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor TM-62 til sidst trak det længste strå
med en sejr på 3-2.
Det særlige
ved sejren er, at holdet fra Kulusuk ikke har adgang til en sportshal i hjemstavnen.
På trods af dette lykkedes det holdet at gå hele vejen til guld.
– Vi håber,
at der i fremtiden bliver givet mulighed for en mini-hal i Kulusuk, siger
Thomas Abelsen.
Også
formanden for sportsforeningen TM-62, Harald Mathæussen, peger på betydningen
af bedre faciliteter.
– Det vil
helt sikkert få betydning for vores fremtidige udvikling og for, at vi i
Grønland kan følge med, blive endnu bedre og få et sundere liv. Det er også
meget vigtigt, at de kommende generationer fortsætter med at dyrke sport, og
derfor er det nødvendigt at få etableret en lille idrætshal, siger han.
Sejren bliver
derfor ikke kun et sportsligt resultat, men også et stærkt symbol på sammenhold
og behovet for bedre idrætsfaciliteter i Kulusuk.