USA's konsulat flytter ind i højhus i Nuuk

Hanna Hviid
usas interesse i grønland liveblog

USA's konsulat i Nuuk skal have mere plads. Derfor flytter de ind i underetagen af et nyt højhus i Nuuk midtby.

Det skriver Radio IIII.

- Siden USA besluttede at genåbne vores konsulat i Nuuk i 2020, har vi arbejdet på at identificere og sikre de rette lokaler, og vi er glade for at have fundet både faciliteterne og placeringen i Nuuk til at forbedre vores platform til yderligere at styrke det robuste forhold mellem USA og Grønland, skriver en talsperson fra konsulatet til Radio IIII.

Sermitsiaq skrev i marts 2025, at USA allerede i 2024 overtog hele underetagen af den nyopførte bygning i Nuuk Centrum, der tidligere husede Oles Varehus. Underetagen er udstyret med panserglas og gitter.

Det nye konsulat er 3.000 kvadratmeter stort.

Den nyopførte bygning i centrum af Nuuk, der tidligere husede Oles Varehus, som skal lægge hus til USA's konsulat nu.
Powered by Labrador CMS