Analytiker vurderer: Trumps hospitalsskib er et mediestunt

Thomas Veirum
usas interesse i grønland liveblog

USA’s præsident er med sin udmelding om at sende en “fantastisk hospitalsbåd” til Grønland ude på at aflede opmærksomheden fra det faktum, at en amerikansk ubåd i weekenden måtte have hjælp fra Danmark og Grønland.

Det vurderer tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo overfor TV2, hvor han kalder udmeldingen fra Trump et mediestunt.

Ifølge Jacob Kaarsbo er episoden om behov hjælp til et besætningsmedlem på en amerikansk ubåd ved Nuuk ubehagelig for Trump:

- Det er en ubehagelig situation for Trump, der viser, at han har brug for os og sine allierede, og det er et billede på, at amerikanerne ikke kan klare sig selv i Grønland, siger Jacob Kaarsbo til TV2.

Det var lørdag, at Arktisk Kommando evakuerede et besætningsmedlem fra den amerikanske ubåd, som befandt sig ud for Nuuk. Ifølge Arktisk Kommando havde besætningsmedlemmet behov for akut medicinsk behandling.

Powered by Labrador CMS