Liveblog: Demokraatit satser på bred koalition

Tirsdag mødtes Inatsisartut til forårssamlingens første dag. Og eftersom koalitionen er blevet et parti mindre siden sidst, skulle der også fastsættes nye udvalgsposter.

Det foregår på et lukket møde, men nu er beslutningerne blevet offentliggjort på Inatsisartuts hjemmeside.

Se hvordan udvalgsposterne fordeler sig her:

Finans- og Skatteudvalg

· Formand: Aqqalu C. Jerimiassen (A)

· Næstformand: Pele Broberg (N)

· Medlem: Hans-Erik Enoksen (D)

· Medlem: Margrethe Thårup Andersen (D)

· Medlem: Ane Hansen (IA)

Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg

· Formand: Pipaluk Lynge (IA)

· Næstformand: Pele Broberg (N)

· Medlem: Justus Hansen (D)

· Medlem: Nivi Heilmann Efraimsen (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg

· Formand: Bentiaraq Ottosen (A)

· Næstformand: Jens NapãtôK’ (N)

· Medlem: Ane Hansen (IA)

· Medlem: Pipaluk Olsen (D)

· Medlem: Kristian Jeremiassen (IA)

Lovudvalg

· Formand: Aqqalu C. Jerimiassen (A)

· Næstformand: Kuno Fencker (N)

· Medlem: Karen-Marie Kyed Frederiksen (D)

· Medlem: Nivi Rosing (IA)

· Medlem: Bo Martinsen (D)

Revisionsudvalget

· Formand: Nivi Rosing (IA)

· Næstformand: Erik Jensen (S)

· Medlem: Ida Vahl (D)

· Medlem: Mimi Karlsen (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Familie- og Sundhedsudvalget

· Formand: Pipaluk Olsen (D)

· Næstformand: Aki-Matilda Høegh-Dam (N)

· Medlem: Bo Martinsen (D)

· Medlem: Paarma Lund Kreutzmann (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

· Formand: Nivi Heilmann Efraimsen (IA)

· Næstformand: Isak Johannesen (N)

· Medlem: Margrethe Thårup Andersen (D)

· Medlem: Karen-Marie Kyed Frederiksen (D)

· Medlem: Nivi Rosing (IA)

Anlægsudvalg

· Formand: Justus Hansen (D)

· Næstformand: Gerth Mikaelsen (N)

· Medlem: Hans-Erik Enoksen (D)

· Medlem: Nivi Heilmann Efraimsen (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Erhvervs- og Råstofudvalget

· Formand: Mimi Karlsen (IA)

· Næstformand: Juno Berthelsen (N)

· Medlem: Napaartoq Petrussen (D)

· Medlem: Vivian Motzfeldt (Løsgænger)

· Medlem: Aqqalu C. Jerimiassen (A)

Fredning- og Miljøudvalget

· Formand: Napaartoq Petrussen (D)

· Næstformand: Mette Arqe-Hammeken (N)

· Medlem: Parma Lund Kreutzmann (IA)

· Medlem: Kristian Jeremiassen (IA)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Udvalg til Valgs Prøvelse

· Formand: Paarma Lund Kreutzmann (IA)

· Næstformand: Kuno Fencker (N)

· Medlem: Karen-Marie Kyed Frederiksen (D)

· Medlem: Bo Martinsen (D)

· Medlem: Bentiaraq Ottosen (A)

Udvalget for Forretningsordenen

· Formand: Kim Kielsen (Løsgænger)

· Medlem: Per Berthelsen (D)

· Medlem: Mimi Karlsen (IA)

· Medlem: Aki-Matilda Høegh-Dam (N)

· Medlem: Aqqalu C. Jerimiassen (A)

· Medlem: Lars Poulsen (S)

De to nyvalgte medlemmer af Folketinget Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (Naleraq) deltog torsdag i et seminar om kunstig intelligens på Marienborg forud for yderligere forhandlinger om en ny regering.

De grønlandske medlemmer deltog ikke i forhandlingerne.

Der er også forhandlinger fredag 17. april 2026.

Det er en stor dag for mange i Sydgrønland lige nu, og det gælder ikke mindst for Bo Olsen.

Han er nemlig lufthavnschefen i Qaqortoq og blev ansat allerede sidste år.

– Jeg har tidligere været med til at åbne lufthavnen i Sisimiut, og for mig som lufthavnschef er det meget meningsfuldt at stå her i Qaqortoq sammen med et stærkt hold, der har arbejdet målrettet frem mod åbningen, siger Bo Olsen.

Han tilføjer:

– Det er også en god dag, fordi stressen er ovre. Mange har spurgt, om det nu ville lykkedes til tiden. Nu er vi i mål med åbningen, og så handler det om hverdagen og at se på, hvordan vi kan blive endnu bedre her i lufthavnen.

Kirsten Nielsen har boet i Qaqortoq i 70 år og er enormt glad for at lufthavnen endelig åbner i byen.

- Det betyder meget. Nu kan man flyve fra Nuuk til Qaqortoq i stedet for at skulle overnatte i Narsarsuaq. Jeg glæder mig til at flyve via Island og til de varme lande, fortæller hun.

En stolt og rørt Sofus Davidsen så flyet lande fra fjeldet ved siden af lufthavnen:

- Min søn er Marshall og tager imod flyet i dag. Jeg er meget stolt af ham.

Air Greenland giver et springvand til lufthavnen som åbningsgave. Springvandet fra 1932 er netop et vartegn for Qaqortoq, og nu har lufthavnen fået sin egen lille model med indlagt vand.

Symbolikken i springvandet ligger i, at lufthavnen bliver et samlingspunkt, ligesom springvandet er det for byen.

Det fortæller Air Greenlands chef for bæredygtighed og kommunikation Inga Dora G. Markussen og kommerciel direktør Chris Shern ved overrækkelsen.

Anda Peter Egede har lavet det lille springvand.

Kl. 10.39 er det første rutefly lettet fra Qaqortoq Lufthavn, og dermed er både lufthavn og Air Greenlands nye rute Qaqortoq-Nuuk blevet indviet.

Der var en særlig torsdag formiddag i den nye lufthavn med dans, korsang og hurraråb.

Omkring kl. 10 gik boardingen af det første rutefly ud af Qaqortoq Lufthavn i gang.

Flyet skal efter planen lette omkring 10.30, og kl. 10.20 er de sidste passagerer på ved ind i maskinen.

Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) har holdt tale:

- Arbejdet med en lufthavn til større fly i Qaqortoq har været længe undervejs. Åbningen viser, at tålmodighed, stædighed og samarbejde giver gode resultater, siger formanden for Naalakkersuisut og fortsætter:

- Lufthavnen kan være med til at skabe udvikling i Sydgrønland. Den skaber et bedre netværk og bedre infrastruktur i hele landsdelen. Med åbningen af lufthavnen viser vi den yngre generation, at der er flere uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige muligheder i Sydgrønland, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han understreger de muligheder, den nye lufthavn giver:

- Nu kan vi meget nemmere vise turister den smukke natur, som Sydgrønland har.

- Det er nu jeres mulighed at udvikle videre på jeres kommune. Lufthavnen giver flere muligheder, som vil gavne Sydgrønland.

11 årige Sulunnguaq Raaschou klippede kl. 09.40 det røde bånd i den nye Qaqortoq Lufthavn.

Drengen klarede opgaven fra sin kørestol, og med borgmester Malene Vahl Rasmussen og kommunalpolitiker Simon Simonsen ved sin side.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og formand for Inatsisartut, Kim Kielsen (løsgænger), er nu ankommet til den nye lufthavn.

De var begge med det første rutefly til Qaqortoq.

De første flypassagerer er nu landet i Qaqortoq til stor begejstring. Den nye lufthavn bliver også fejret inde i byen senere torsdag.

Passagerer, ansatte og gæster råber hurra og vifter med flag i ankomsthallen: Det første officielle fly er netop landet i den nye lufthavn i Qaqortoq.

Klokken var 09.03, da Air Greenlands Dash-8 fra Nuuk satte hjulene på Sydgrønlands nye 1.500 meter landingsbane.

Flyet medbringer både officielle repræsentanter og helt almindelige borgere, og landingen markerer et nyt kapitel for Qaqortoq, Sydgrønland og grønlandsk flyhistorie.

Formiddagens program i lufthavnen vil fortsætte med lampetændingsceremoni, officielle taler og gaveoverrækkelse. Det er Air Greenland, som har en gave med.

Qaqortoq brandvæsen er også tilstede ved dagens lufthavnsåbning. De står klar, hvis uheldet er ude.

Entusiasmen breder sig i den nye ankomsthal i Qaqortoq, hvor ansatte og borgere snart vil byde velkommen til det første fly.

Børnene er begyndt at vifte med flagene, og Greenland Airports giver en bid brød, mens lufthavnens folk får de sidste småting klar.

Flyet fra Nuuk er i luften og medbringer flere repræsentanter for politik og erhvervsliv såvel som almindelige borgere.

Vi forventer, at Naalakkersuisuts formand, Jens-Frederik Nielsen (D) vil holde tale efter ankomsten. Vi hører også fra borgmester Malene Vahl Rasmussen (D), fra Greenland Airports og fra Air Greenland, som har en gave med.

Ud over festligheder i lufthavnen er der planlagt kaffemik inde i Qaqortoq by og middag i aften for tilmeldte gæster.

Laila Kuitse og hendes Mand Palo Kuitse bor i Qaqortoq og er de første til at tjekke ind i den nye lufthavn i Qaqortoq:

- Nuan, det føles dejligt. Det er nyt og vi har ventet over 40 år, siger Laila Kuitse.

- Det er en helt speciel dag for os og hele Sydgrønland, supplerer Palo Kuitse.

I går besluttede Inatsisartut på et lukket møde, hvem der skal sidde i hvilke udvalg. De nye udvalgs-sammensætninger er dog endnu ikke offentliggjort.

Men på Facebook skriver Nivi Rosing (IA), at hun er gået fra én udvalgspost til tre.

Ifølge opslaget er hun blevet formand for Revisionsudvalget, medlem af Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Lovudvalget.

- Udover det sidder jeg også i valgbarhedsnævnet samt delegation for ICC på vegne af Inatsisartut.

- Jeg glæder mig til arbejdet i de her forskellige poster, skriver hun.

Mens vi venter på den officielle liste over de nye udvalgsmedlemmer i Inatsisartut har endnu en politiker meldt ud på Facebook, at de har fået en vigtig post.

Tidligere naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked, indenrigsanliggender og miljø Bentiaraq Ottosen (A) skriver i et opslag, at han er blevet formand for Inatsisartuts Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

- Der er uden tvivl mange opgaver, og det er vigtigt, at jeg fortsætter med at arbejde hårdt for fiskerierhvervet, skriver han.

Bentiaraq Ottosen trådte tilbage som naalakkersuisoq i november 2025 som følge af den kuldsejlede sag om en ny jobportal. Han har indtil nu ikke siddet på en udvalgspost.

I dag og i går skulle to punkter om at flytte den almindelige tidszone i Grønland tilbage til UTC-3 behandles i Inatsisartut.

Men igen, igen er punkterne blevet udskudt. Ifølge formand for Inatsisartut Kim Kielsen (løsgænger) skyldes det, at Lovudvalget har anmodet om udsættelse af punkterne. Det sagde han i salen tirsdag.

Det er Siumut og Naleraq – som nu begge er oppositionspartier – som har foreslået at rykke på uret igen, så tidsforskellen til Danmark i fremtiden bliver fire timer. De vil samtidig have afskaffet sommertid helt.

Punkterne blev 1. behandlet på efterårssamlingen 2025, hvor de også skulle være færdigbehandlet. Så blev de udskudt til vinterssamlingen, som dog blev aflyst på første dag. Og nu er de igen udsat.

Ifølge den nuværende dagsorden skal punkterne 2. behandles 5. maj og 3. behandles 15. maj.

Hvorfor beslutningen konstant rykkes er uklart. Da punkterne blev 1. behandlet var der umiddelbart opbakning fra alle partier. Sidenhen har Siumut dog forladt koalitionen.

Det var et enigt Inatsisartut, som i 2022 vedtog at ændre tidszonen til den nuværende UTC-2, men Siumut har erkendt overfor Sermitsiaq, at det var en fejltagelse, de nu ønsker at rette op på.

Demokraatits Jørgen Rosbach er et af det nye skud på stammen i Naalakkersuisut.

Han blev valgt ind til Inatsisartut sidste år, og overfor Sermitsiaq fortæller han, at han er klar til at tage mere ansvar.

- Da jeg stillede op til Inatsisartut sidste år, havde jeg allerede gjorde det klart for mig selv, at jeg ikke vil tøve med at tage mere ansvar, om det så bliver udvalgsarbejdet i Inatsisartut eller et ansvar i Naalakkersuisut. Så jeg er klar, siger Jørgen Rosbach.

Hvad angår hvilke prioriteringer, han vil arbejde med, så vil han bruge den første tid med at komme ind i ressortområderne, som tæller miljø, natur, energi og forskning.

- De tiltag, der vil komme, vil være på linje med Naalakkersuisuts aftaler, siger han.

IA’s Iddimanngiiu Jensen Bianco fra Tasiilaq, bliver for første gang medlem af Naalakkersuisut. Hun får ansvarsområderne boliger, infrastruktur, yderdistrikter og beredskab.

Til Sermitsiaq fortæller Iddimanngiiu Jensen Bianco, at hun er klar til at tage ansvaret:

- Jeg kommer selv fra et yderdistrikt, som man kalder det. Det område, tror jeg, kommer til at fylde meget i mit arbejde, men også i forhold til infrastruktur. Lige nu kan vi se, at der fortsat er udfordringer med passagerbefordring i Østgrønland, men også flere boliger i dårlig stand, siger hun.

Hun skjuler ikke på, at det bliver en god udfordring for hende at blive naalakkersuisoq, men hun er også klar til hård prioritering:

- Hvad angår yderdistrikter i Grønland, så vil jeg undersøge, hvilke konkrete udfordringer der er, som vi kan kigge på og gøre noget ved. Jeg glæder mig til at gå i gang med arbejdet, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco.

De tre nye medlemmer af Naalakkersuisut, som har bedt om orlov, har fået godkendt deres anmodning.

Derudover er nyt medlem af Naalakkersuisut, Marita Brobergs (A), valgbarhed godkendt.

Ane Hansen og Kristian Jeremiassen er indkaldt som stedfortrædere for IA's nye medlemmer af Naalakkersuisut.

Ida Vahl indkaldes som stedfortræder for Demokraatits nye medlem af Naalakkersuisut, Jørgen Rosbach.

Inatsisartut holder en kort pause frem til 12.15.

Formandskabet skal behandle anmodning om orlov fra de tre nye medlemmer af Naalakkersuisut, som sidder i Inatsisartut.

Det drejer sig om Jørgen Rosbach og Marianne Paviasen og Iddimanngiiu Jensen Bianco.

Efter en længere debat stemmes der nu om Jens-Frederik Nielsens forslag til nyt Naalakkersuisut.

18 stemmer for det nye naalakkersuisut. 10 har undladt at stemme.

Det nye Naalakkersuisut er en realitet.

- Jeg ser frem til et konstruktivt og produktivt samarbejde mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut i de år, der ligger foran os, siger Jens-Frederik Nielsen fra talerstolen.

Fordelingen af ressortområder kan ses længere nede i bloggen.

Tidligere medlem af Siumut og Naalakkersuisut, Vivian Motzfeldt, blander sig også i debatten:

- Befolkningen vil også høre en sober stemning her fra salen, uanset hvor uenige man er. Vi er ikke dommere fra talerstolen, siger hun.

Siumuts Erik Jensen er fortsat på talerstolen og svarer på spørgsmål vedrørende sin kritik af Anna Wangenheims opstilling til folketingsvalget i forbindelse med valg af det nye Naalakkersuisut.

Naleraq har nogle bemærkninger til forslaget til nyt Naalakkersuisut:

- Der er sket store ændringer over den seneste tid. For nyligt gik man med mundbind. Nu er det som om, man har bind for øjnene og nægter at se hele samfundet, siger ordfører Jens Napãtôk’.

Jens Napatok taler længe om forholdene i samfundet, som han ikke synes, er i orden.

Så Naleraq kan ikke være med til at stemme vedrørende de nye Naalakkersuisut-medlemmer. Naleraq afstår fra at stemme igen.

Siumut vil heller ikke godkende

Heller ikke Siumut vil stemme for.

- Naalakkersuisut kommer ikke til at mangle opgaver. Det er lidt forbavsende og mærkeligt, at man har indstillet Naalakkersuisut medlemmer, der sender jobansøgninger eller har planer om at rejse til Danmark, siger Erik Jensen.

Erik Jensen taler formentlig om Anna Wangenheim, som søgte valg til Folketinget.

Udmeldingen får IA's Pipaluk Lynge til at reagere. Hun spørger, om Siumut er imod, at man stiller op til valg.

- Vi fra Siumut beskytter de forskellige rettigheder. For os er det mærkeligt, at en naalakkersuisoq søger nye muligheder, siger Erik Jensen.

Wangenheim beder selv om ordet

Formand Kim Kielsen blander sig og slår fast, at der skal debatteres nye medlemmer af Naalakkersuisut, ikke valget til Folketinget.

Debatten og dermed valget af det nye Naalakkersuisut trækker ud. Erik Jensen fastholder sin kritik af, at medlemmer af Naalakkersuisut valgte at stille op til folketingsvalget.

Anna Wangenheim beder om ordet, og hun siger, at der lå store overvejelser bag, før hun valgte at stille op til valget.

Hun siger, at hun har været 100 procent til stede i sit job som naalakkersuisoq.

Jens-Frederik Nielsen går nu på talerstolen.

Han beder om valg af følgende medlemmer til Naalakkersuisut.

Der er fire nye medlemmer i form af Jørgen Rosbach (D), Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), Maritha Broberg (A) og Mariane Paviassen Jensen (IA).

Bemærk at det bliver IA-formand Múte B. Egede, der overtager Vivian Motzfeldts ressortområde udenrigsanliggender, som der har været særligt stort pres på under det store pres fra USA.

IA-næstformand Aqqaluaq B. Egede bliver ny naalakkersuisoq for finanser.

Her er hele listen sammen med fordelingen af ressortområder.

• Formanden for Naalakkersuisut: Jens-Frederik Nielsen (D)
• Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer: Múte B. Egede (IA)
• Naalakkersuisoq for Finanser: Aqqaluaq B. Egede (IA)
• Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke: Nivi Olsen (D)
• Naalakkersuisoq for Miljø, Natur, Energi og Forskning: Jørgen Rosbach (D)
• Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling: Mariane Paviassen Jensen (IA)
• Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap: Anna Wangenheim (D)
• Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab: Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA)
• Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning: Peter Borg (D)
• Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender: Maritha Broberg (A)

Inatsisartut er nu i gang med valg af formand til Inatsisartut.

Demokraatit indstiller Kim Kielsen, der dermed ser ud til at fortsætte på posten.

Vivian Motzfeldt indstilles som suppleant.

De to politikere har indgået en aftale om fortsat at støtte koalitionen, og det er muligvis det, der ligger til grund for, at Kim Kielsen kan fortsætte på posten.

Naleraqs Jens Napãtôk’ er herefter gået på talerstolen. Han beklager sig over forretningsordenen, hvor Naleraq mener, at formanden burde være valgt frem til efteråret uden nyt valg.

Opposition er utilfreds

Naleraq vil undlade at stemme, lyder det.

Kim Kielsen siger, at fordi formanden (ham selv) er blevet løsgænger, skal der være valg.

Han mener, at forretningsordenen er fulgt.

Nu er det Erik Jensens tur på talerstolen. Også han mener ikke, at forretningsordenen er fulgt.

Kim Kielsen afbryder Erik Jensen og minder ham om, at dagsordenspunktet handler om valg af formand.

Kielsen godkendes som formand og Vivian Motzfeldt som suppleant med 18 stemmer for.

Nuværende formand for Inatsisartut, løsgænger Kim Kielsen, har indledt mødet.

Han indleder med at tale om samarbejde:

- Kun ved dialog og samarbejde kan vi skabe den forandring, vi ønsker os, indleder han.

Dernæst oplyser han, at Naaja H. Nathanielsen har anmodet om orlov på grund af valg til Folketinget.

Han oplyser også, at Vivian Motzfeldt er udtrådt af Naalakkersuisut 13 marts og genindtrådt som medlem af Inatsisartut.

Siumuts Anders Olsen er derfor udtrådt.

- Jeg håber vores møder vil foregå i god og konstruktiv atmosfære, siger Kielsen.

Siumuts Erik Jensen siger umiddelbart før mødet, at Siumut nu er klar til at være i opposition:

- Vi kommer til at være i offensiven frem for at skulle forsvare. Vi ser frem til at være i konstruktiv opposition, siger Erik Jensen til Sermitsiaq.

Et særligt punkt er vigtigt for partiet:

- Tidsbestemmelsen er meget vigtig for os. Det er et valg mellem befolkningens ønsker (vi indrømmer det ikke var en god bestemmelse vi lavede dengang. Siumut indrømmer fejlen og vil rette op på det hurtigst muligt. Er det befolkningens ønske eller et bestemt selskab der skal bestemme tidens bestemmelse, spørger Erik Jensen.

Demokraatits Anna Wangenheim har delt et billede på Facebook, hvor hun skriver, at fire nye medlemmer af Naalakkersuisut er klar til at blive indsat tirsdag.

Wangenheim skriver ikke navnene på de nye medlemmer af Naalakkersuisut, men på billedet ses en politiker, der ikke har været inde i billedet siden valget til Inatsisartut sidste år, nemlig IA´s Ane Hansen.

Ane Hansen er nummer fire på IA's stedfortræderliste, så det kan være, at hun skal indtræde i Inatsisartut som stedfortræder, men det kan bestemt også være, at den rutinerede politiker er blevet udpeget til at varetage en rolle i Naalakkersuisut.

Anna Wangenheim skriver i sit opslag, at det kræver et bredt samarbejde, så demokratiet står stærkest muligt.

- Vi ser frem til de beslutninger, der skal træffes, til gavn for hele befolkningen, skriver politikeren.

Se Anna Wangenheims billede med politikerne her.

Det nye Folketing holder deres andet møde i dag, selvom regeringsforhandlingerne stadig pågår. Mødet starter kl. 13.00 dansk tid, hvor medlemmerne skal stemme om udvalgets indstilling om at godkende folketingsvalget.

Herefter bliver mødet afbrudt, så de nyvalgte medlemmer ved en højtidelig ceremoni i Landstingssalen kan skrive under på, at de vil overholde grundloven. Hver af de nyvalgte medlemmer skal sætte deres underskrift under sætningen: »Jeg lover herved på ære og samvittighed at holde rigets grundlov«.

Blandt de nyvalgte medlemmer, der skal underskrive erklæringen er Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq og Naaja H. Nathanielsen fra IA.

Når alle har underskrevet en erklæring genoptages mødet i Folketingssalen, hvor der skal vælges en formand, fire næstformænd og fem tingsekretærer.

Efter mødet bliver der holdt en reception i Vandrehallen for Folketingets medlemmer og de nyvalgtes familier.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel inviterer til kaffemik på Odense Rådhus 19. april.

Ifølge borgmesteren afholdes kaffemikken for at markere det stærke bånd mellem Odense og Grønland:

- Et bånd, vi skal værne om i en tid, hvor vores grønlandske venner er under et stort og uretfærdigt pres udefra. Så sent som i går har Trump kaldt Grønland for “et dårligt drevet stykke is,” skriver borgmesteren på sin facebook-side.

Han kalder Trumps kommentar for respektløs og han mener, at sagen understreger, at der fortsat er et stort behov for at stå tæt sammen - skulder ved skulder:

- Vi har her en fælles opgave om både at bevare - men også at styrke - forbundetheden mellem vores folk, som vi deler så meget med. Og det vil vi her i Odense gerne gøre en ekstra indsats for, lyder det fra borgmesteren.

Invitationen kan findes på borgmesterens facebook-side.

Kongelig undersøger Mette Frederiksen skriver i opdatering om regeringsforhandlingerne, at hun i denne uge igen vil mødes med de nordatlantiske mandater.

Samtalerne med folketingsmedlemmerne fra Færøerne og Grønland vil dreje sig om rigsfællesskabet, skriver Mette Frederiksen kort.

Mette Frederiksen blev udpeget som kongelig undersøger umiddelbart efter folketingsvalget 24. marts.

Hun skal afsøge mulighederne for at danne en centrum venstre regering, hvilket altså endnu ikke er lykkedes. Særligt Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen er modstander af en regering, som er afhængig af eksempelvis Enhedslistens stemmer. Han foretrækker en regering hen over midten.

Da det stadig er uklart, hvilke partier som vil danne regering, er det også usikkert, hvor vigtige de grønlandske mandater bliver for den nye regering, og hvor mange og hvilke krav de eventuelt kan få forhandlet igennem.

I denne uge vil Mette Frederiksen “intensivere” forhandlinger med Venstre og Konservative særligt om økonomien, skriver hun i opdateringen.

Selvom der endnu ikke er fundet en ny regering i Danmark, så mødes de 179 medlemmer af Folketinget for første gang i dag kl. 12 dansk tid i Folketingssalen.

Et sådant møde skal nemlig ifølge Grundloven finde sted senest 12 hverdage efter et valg. Det forventes at begge de to nyvalgte medlemmer fra Grønland, Naaja H. Nathanielsen fra IA og Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq er med i salen.

Det første møde foregår under ledelse af aldersformanden Lars Løkke Rasmussen (M), som er det medlem med den højeste anciennitet, nemlig 31 år og godt 6 måneder.

På mødet skal der vælges en midlertidig formand, og der skal nedsætte set udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene. Udvalget skal behandle eventuelle klager over valget og afgive en indstilling til Folketinget om godkendelse af valget og de enkelte medlemmer.

Næste møde i Folketingssalen er tirsdag den 14. april, hvor de nyvalgte medlemmer skal underskrive grundloven, og hvor der skal vælges en formand for Folketinget, fire næstformænd og fem tingsekretærer. Endelig skal der nedsættes en række udvalg herunder Det Udenrigspolitiske Nævn, der har en særlig rolle i forhold til blandt andet udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger i en udtalelse til TV2, at USA’s præsident Donald Trump ikke har opgivet sin vision om Grønland.

Trump har natten til torsdag igen udtalt sig om Grønland under stor kritik af NATO og kaldt Grønland for ”et stykke is der er dårligt styret”.

Rasmussen understreger, at det ”ikke på nogen er en rar omtale” for Danmark.

- Men jeg har ikke nogen interesse i at tale en eskalation op ved at sige min ærlige mening, siger han til TV 2.

Formanden for Naalakkersuisut har oplyst, at de diplomatiske forhandlinger mellem Grønland, Danmark og USA fortsat er i gang.

Folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen (IA) reagerer nu også på nattens udmelding fra Donald Trump:

- Ord kan skade, såre og vække vrede. Det mærker vi, når vores land bliver omtalt som et “dårligt styret stykke is” af den amerikanske præsident, skriver Naaja H. Nathanielsen på Facebook.

Hun siger, at ordene fra den amerikanske præsident er designet til at skabe en reaktion hos politikere og medier. Hun vil derfor gentage, at Grønland er et velfungerende demokrati, et retssamfund der anerkender international lov og som beboes af et folk med egen kultur.

- Præsidentens udtalelse er koblet sammen med hans frustration over NATO alliancen. Men det bliver ikke et post på Truth Social, der bliver enden på NATO. Det bliver heller ikke vores afvisning af at blive amerikanske, vurderer Naaja H. Nathanielsen.

Hun siger dog, at NATO alliancen er under pres og skal fornyes. Hun understreger dog, at Grønland ikke vil lade sig kue:

- Vi lader os ikke kue og skal ikke finde os i at blive talt ned til. Vi har vist samarbejdsvilje og seriøsitet, og jeg sender gode vibrationer til Naalakkersuisut, der igen i dag skal forholde sig til et opslag på sociale medier ud over det store arbejde, der hver dag pågår med at udvikle landet, skriver Naaja H. Nathanielsen.

Tidligere folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) reagerer på Facebook på Donald Trumps nye udmeldinger om Grønland:

- Det er dog utroligt hvilket tyranni, som vi ikke må finde sig i fra Trump, skriver Aaja Chemnitz og fortsætter:

- At insistere på at kalde vores hjemland for et stykke is, der er dårlig drevet, viser igen den manglende respekt for vores land.

Donald Trump har de senere dage kædet sit ønske om Grønland sammen med en kritik af Nato. Han mener tilsyneladende, at Nato burde have hjulpet ham med at få Grønland.

Aaja Chemnitz ser det, som at Trump vil bruge Grønland som undskyldning for at trække USA fra Nato, og hun kommer med en opfordring til alliancen:

- Det er nu NATO må vise, om der er et sammenhold og noget respekt tilbage - for sig selv og for vores land, skriver Aaja Chemnitz.

Det nyligt valgte folketingsmedlem, Naaja H. Nathanielsen reagerer nu på Donald Trumps gentagelse af ønsket om at overtage Grønland.

I en kort opdatering på Facebook slår Naaja H. Nathanielsen, fast at Grønland har selvbestemmelsesret:

- Vi lever desværre i en tid hvor vi igen og igen må slå fast at vi er et folk, en kultur og et land med ret til selvbestemmelse. Vi styrer slædens retning. Stærke kræfter kopierer i disse år en retorik der hører fortiden til.

- Man kan se den sive rundt i samfund, så den ikke længere kun tilhører yderfløje. Det skal tales imod og ikke ties ihjel. Grønland er et demokrati. Vi anerkender international lov. Og det er ikke op til andre lande at definere vores nutid eller fremtid. At true med overmagt er ikke at vinde. Det er en falliterklæring, lyder det fra Naaja H. Nathanielsen.

Qarsoq Høegh-Dam, N, har også holdt sit første møde med forhandlingsleder, socialdemokraterne forperson Mette Frederiksen i dag.

Naleraq melder på sin Facebookside, at det indledende samtaler er gået godt.

- Naleraqs budskab er klart og tydeligt: Det grønlandske partiers krav skal indgå samlet i forhandlingerne, lydet det.

Naleraqs formand Pele Broberg, ledsager Qarsoq Høgh-Dam i møderne, ligesom Múte B. Egede, formand for IA, gør det samme for Naaja H. Nathanielsen.

De grønlandske mandater er af Mette Frederiksen inviteret til møder i dag.

I en kort opdatering på Facebook oplyser folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen at den indledende samtale med den danske forhandlingsleder Mette Frederiksen er forløbet godt.

Hun oplyser samtidig, at hvis IA skal lægge mandat til en ny dansk regering, så er det med krav om at reformere rigsfællesskabet.

-Vi kræver reel ligestilling mellem vores tre lande, og det forudsætter ændringer af både grundloven og vores selvstyre. Vi skal bl.a. have større beslutningskompetence, adgang til fortrolig information om indenrigs- og udenrigsanliggender, og at alle danske sagsområder i Grønland løftes til samme standard som i Danmark, lyder det.

Forhandlingerne er netop gået i gang en uge efter valg til folketinget og forventes fortsat efter påsken.

De nordatlantiske mandater er i København og skal holde møde med Mette Frederiksen i dag.

Det er ikke første gang, at et reform af rigsfællesskabet er kommet på bordet. Også formanden for Naalakkersuisut og Mette Frederiksen har tidligere nævnt rigsfællesskabet 2.0.

De nyvalgte medlemmer af Folketinget fra Grønland; Naaja H. Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit og Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq landede i Danmark mandag eftermiddag og tog begge direkte fra lufthavnen til Christiansborg.

Hver for sig blev de hentet af medarbejdere fra deres sekretariater og skal formentlig bruge aftenen på at forberede tirsdagens møde på Marienborg, der finder sted om formiddagen dansk tid.

– Det lyder til, at Grønland står mere samlet i forhold til forhandlingerne end Danmark gør, sagde Qarsoq Høegh-Dam, inden han gik videre ned til Naleraqs kontor på Christiansborg Ridebane.

De to nyvalgte medlemmer, der faktisk sad på samme række i flyet til Danmark, er enige om at stå sammen som repræsentanter fra Grønland.

– Vi har jo drøftet nogle overordnede linjer og er enige om, hvad vi skal have på bordet fra grønlandsk side. Selvfølgelig er vi forskellige som partier, men vi har også talt sammen, lød det fra Naaja H. Nathanielsen, der glæder sig til at høre den danske forhandlingsleders position:

– Det bliver jo spændende at se, hvor den danske forhandlingsleder står henne, og hvad hun ser for sig. Vi har nok lige så mange spørgsmål til hende, som hun har til os, sagde Naaja H. Nathanielsen, der vurderede, at der bliver tale om et indledende sonderingsmøde, hvor man ikke kommer så langt ned i materien.

Efter valget i tirsdags er naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), trådt tilbage.

Hun skal til Danmark og indtræde i Folketinget.

Nu meddeler Naalakkersuisut i en pressemeddelelse, at Naaja H. Nathanielsens ressortområder overtages af naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte B. Egede (IA).

Det sker indtil en ny fordeling af ansvarsområderne for Naalakkersuisut er fastlagt.

Lige nu sidder der seks medlemmer af Naalakkersuisut.

De to nyvalgte folketingsmedlemmer fra Grønland er sammen de to øvrige nordatlantiske mandater fra Færøerne inviteret til såkaldte bilaterale møder med fungerende statsminister Mette Frederiksen i næste uge.

Det oplyser Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Mette Frederiksen er blevet udpeget som kongelig undersøger, og hun er derfor ved at undersøge hvordan og med hvem, hun potentielt kan danne en ny regering.

Udover partilederne i Danmark vil Mette Frederiksen altså også mødes med Naaja H. Nathanielsen (IA) og Qarsoq Høegh-Dam (N).

Ved den seneste regeringsdannelse i Danmark i 2022 fik de daværende folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam flere punkter vedrørende Grønland med i regeringsgrundlaget, da de til gengæld indgik aftale om at agere støttepartier.

Tirsdagens 27 kandidater til folketingsvalget fik alle personlige stemmer. Her er en rangliste over, hvordan de fordelte sig:

1 Qarsoq Høegh-Dam, 4.619 stemmer

2 Anna Wangenheim, 2.358 stemmer

3 Naaja H. Nathanielsen, 1.953 stemmer

4 Ellen Schärfe, 1.553 stemmer

5 Ineqi Kielsen, 1.142 stemmer

6 Pipaluk Lynge, 1.035 stemmer

7 Aqqalukkuluk Fontain, 894 stemmer

8 Doris Jakobsen Jensen, 820 stemmer

9 Nivi Rosing, 716 stemmer

10 Kuupik Kleist, 674 stemmer

11 Kalistat Lund, 555 stemmer

12 Patrick Abrahamsen 553

13 Ane Lone Bagger, 508 stemmer

14 Bentiaraq Ottosen, 381 stemmer

15 Najaaraq Møller, 365 stemmer

16 Aka Maria Koch Hansen, 361 stemmer

17 Inuujuk Petersen, 291 stemmer

18 Juno Berthelsen, 213 stemmer

19 Najannguaq Hegelund, 189 stemmer

20 Orla Joelsen, 175 stemmer

21 Bent Olesen, 165 stemmer

22 Karina Zeeb, 118 stemmer

23 Erika Nielsen Baadh, 95 stemmer

24 Hans Jørgen Mørch, 93 stemmer

25 Malu Ostermann, 90 stemmer

26 Napaartoq Isak Petrussen, 42 stemmer

27 Oliver Bech, 19 stemmer

Nu er alle stemmerne talt op, og dermed er de to nye folketingsmedlemmer fra Grønland valgt.

Det bliver Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq og Naaja. H. Nathanielsen fra IA.

IA fik flest stemmer med 28,6 procent over Naleraqs 24,6 procent.

Dog var Qarsoq Høegh-Dam valgets helt store stemmesluger. Han fik 4615 personlige stemmer, mens Naaja H. Nathanielsen fik 1953.

Anna Wangenheim fik flere personlige stemmer end Naaja H. Nathanielsen, men IA fik flest stemmer som parti, og dermed mandatet i Folketinget.

Med 35,6 procent af stemmerne har Naleraq vundet Ilulissat. Qarsoq Høegh-Dam fik 655 personlige stemmer i byen.

Anna Wangenheim fik anden flest personlige stemmer med 226.

IA løber dog med næstflest stemmer som parti med 19,1 procent af stemmerne.

Med 79 procent af stemmerne talt op ligger Naleraqs Qarsoq Høegh-Dam stabilt forrest i feltet.

Han har 3479 personlige stemmer, mens Anna Wangeheim (D) har 1822 og Naaja H. Nathanielsen (IA) har 1728.

Og Qarsoq Høegh-Dam kan da også godt ane en plads i Folketinget.

- Det tegnet sig til, at solen bliver mere orange i morgen, når den står op.

- Det er meget overvældende, jeg havde forventet færre stemmer. Men det går rigtig godt, siger han.

Omkring midnat er stemningen mere stille i Siumut valgfest i Takuss.

Siumut har i årtier sikret sig plads i folketinget, men denne gang må partiet kigge langt efter et mandat.

Doris Jakobsen Jensen fortæller til Sermitsiaq, at resultatet af valget er hårdt.

- Det er et virkeligt ærgerligt resultat. Som vi ved var der et politisk skifte i marts sidste år, og det har ikke ændret sig nu, siger Siumuts kandidat til folketinget Doris J. Jensen.

- Selvfølgelig har vi haft gode forventninger. Men resultatet viser, at vi har brug for at styrke vores arbejde i lokalafdelingerne. En af grundene kan være at vi har mistet to markante medlemmer for nylig og at vi har valgt at forlade koalitionen i utide, vurderer hun.

De store byer er nu begyndt at være talt op. I Sisimiut, som er den andenstørste by, vinder IA med 33 procent af stemmerne.

Naleraq kommer på en andenplads med 26,7 procent af stemmerne.

Siumut går betydeligt tilbage i byen og ender med 16,8 procent af stemmerne. Demokraatit får 11,4 procent, mens Atassut får 10,3 procent.

Med Nuuk optalt har Inuit Ataqatigiit stjålet føringen i valget fra Naleraq. IA har nu 30,9 procent af stemmerne på landsplan, mens Naleraq har 22,9 procent.

Qarsoq Høegh-Dam har dog stadig flest personlige stemmer med 2627 stemmer, mens Anna Wangenheim fra Demokraatit har 1786 stemmer på en anden plads.

På tredjepladsen i personlige stemmer er Naaja H. Nathanielsen med 1706 personlige stemmer.

Nu er stemmerne talt op i Nuuk. Her får Naaja H. Nathanielsen (IA) 1361 personlige stemmer.

Anna Wangenheim fra Demokraatit får 1251 personlige stemmer.

Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq får 1073 personlige stemmer i Nuuk.

Pipaluk Lynge (IA) får 476 personlige stemmer, mens Ellen Schärfe fra Atassut får 483 personlige stemmer.

IA får i alt 36,3 procent af stemmerne i Nuuk, mens Demokraatit får 25 procent.

Naleraq får 16,2 procent, Siumut får 11 procent, og Atassut får 9,1 procent.

Med 17 procent af stemmer optalt fører Naleraq med 34,1 procent af stemmerne.

IA har næstflest med 19,3 procent.

Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq har 1059 personlige stemmer indtil videre. Ellen Schärfe fra Atassut ligger på en andenplads med 318 stemmer.

- Det er bemærkelsesværdigt, at vores resultater fra Inatsisartut også følger dette valg, men jeg bemærker, at de steder, hvor vi tidligere har været nummer to, at vi nu fører. Det er vi meget taknemmelige for, for vi kan mærke den støtte, vi får fra kysten, siger formand for Naleraq Pele Broberg.

Overordnet har Siumut 17,5 procent af stemmerne,

Demokraatit har 15,2 procent og Atassut har 12,5 procent.

12 procent er stemmerne er nu talt op.

I Upernavik har 26 procent af de stemmeberettigede stemt. Naleraq vinder med 48 procent af stemmerne.

Siumut får 16,9 procent, IA får 13 procent, Atassut får 12,2 procent og Demokraatit får 8,7 procent.

Ellen Schärfe er stillet op for at blive den første Atassut-folketingspolitiker valgt siden 1998 - og dengang var det også hende. Vi talte med hende til Atassuts valgfest badet i farvet lys, da cirka 6 procent var optalt.

Har det været godt at være i valgkamp igen?

– Det synes jeg. Vi har været ude hele dagen og nyde den gode stemning. Jeg var glad for, at mange sagde, det var godt at se mig igen.

Føles det på samme måde, som sidst du førte valgkamp?

– Det er noget anderledes i dag. Dengang havde vi ikke sociale medier. I dag er det nemmere for folk at komme med tvivlsomme påstande, uden at der bliver fulgt op. Der står vi fast på at være troværdige.

Hvis ikke du bliver valgt i aften, kunne du så forestille dig at gøre en politisk forskel på en anden måde end som folketingsmedlem?

– Helt sikkert. Det har betydet meget for mig at få så mange positive tilkendegivelser. Ellen is back.

Ved IA er der også gang i valgfesten. Naaja H. Nathanielsen, som er naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, stiller op til Folketinget. Hun og IA er spændte, siger hun.

- Vi synes, det går meget godt, men vi mangler resultaterne fra de største byer. Når de begynder at komme ind, tror jeg bedre, vi kan se billedet af, hvem der kommer ind.

Naleraq har fået mange stemmer i de byer og bygder, som indtil videre er talt op, men alle de store byer mangler stadig.

Naaja H. Nathanielsen er glad for nu at være samlet med sine partifæller.

- Det er rigtig rart at være sammen. Vi har knoklet alle sammen for valgkamp de sidste 14 dage tre uger, det er rigtig rart at kunne slappe af og nyde hinanden, uanset hvordan det går, siger hun.

Nu begynder Demokraatit at vinde frem. Stemmerne er talt op i Kangerlussuaq, hvor Demokraatit har fået 29,1 procent af stemmerne.

IA får 28,3 procent, mens Naleraq - som indtil videre har ført de fleste steder - får 20,5 procent af stemmerne.

Atassut får 14,2 procent, mens Siumut får 7,9 procent.

Nu er stemmerne talt op i Qeqertarsuaq i Kommune Qeqertalik.

Naleraq får 31,3 procent af stemmerne, som er stor fremgang for partiet i byen med 15,5 procentpoint.

IA får 25 procent af stemmerne, Siumut får 15,3 procent, Atassut får 13,8 procent og Demokraatit får 9,7 procent.

Naleraq er kommet godt fra start med de første optalte bygder, hvor de har fået over 80 procent af stemmerne. Men det slår ikke kandidat fra Demokraatit Anna Wangenheim ud.

- Jeg så dem fra Itilleq, og det er jo der Hans Enoksen er fra. Så det overrasker mig ikke så meget.

- Naleraq har altid haft et godt valg deroppe. Så jeg ønsker dem også bare rigtig godt valg. May the best man win, som man siger, siger hun.

Hvad har vælgerne sagt til dig, når du har været ude og snakke med dem i dag?

- Jeg har fået rigtig meget opbakning. Der har jo været en del kritik af min opstilling, så det varmer mit hjerte rigtig meget, at der trods alt er noget tillid til mig.

Anna Wangenheim er naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap. Derfor har der været kritik af, at hun stiller op til Folketinget. Bliver hun valgt ind, må hun træde tilbage som naalakkersuisoq.

Tror du, du kommer ind?

- Det må vi se. Det er for tidligt at spå om, men ud fra stemningen, så synes jeg, at jeg har en god mavefornemmelse, der siger, at vi får et okay godt valg.

Én procent af stemmerne er nu talt op herhjemme. Kandidat fra Naleraq Qarsoq Høegh-Dam lægger godt fra start.

Han har indtil videre 94 stemmer, og ligger derfor langt foran de andre kandidater.

Ellen Schärfe fra Atassut har 24 stemmer, som nummer to. Anna Wangeheim fra Demokraatit har 9 stemmer og ligger noget nede på listen.

Den gode stemning breder sig i Atassuts lille valgfest på Toqqorfik i kolonihavnen, hvor partileder Aqqalu Jeremiassen ankom for kort tid siden.

Tror du på, at I kan vinde et mandat i aften?

– Vi tror på et godt valg med en fremgang. Realistisk vil det selvfølgelig være en kæmpe udfordring for det mindste parti at blive et af de to største, måske lidt af et mirakel.

Hvor mange stemmer vil du være tilfreds med?

– Det skal være bedre end sidste gang med 3,7 procent af stemmerne.

Har du kunnet mærke forskel på valgkampen nu og i 2022?

– Ja, en væsentlig forskel. Vi glæder os over, at vi har fået talt meget mere om Rigsfællesskabet end om selvstændighed, som var så stort et tema sidste gang.

Forsamlingen klapper, efter optællingen giver partiet en fjerdedel af stemmerne i Kangaamiut.

Der kommer så småt gang i stemningen ved Siumuts valgfest på Takuss.

Formand Aleqa Hammond har svært ved at sige, hvilke forventninger hun har til i aften.

Men hun håber, at yderdistrikterne bliver hørt.

Siumut har haft det ene af Grønlands to folketingsmandater næsten hele tiden, siden partiet først stillede op til Folketinget i 1977.

Under sidste valgperiode skiftede Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut til Naleraq og tog dermed sit mandat med sig. Hvorvidt partiet genvinder sin plads, må aftenen vise.

En af de opstillede fra Siumut er Aka Hansen, som er spændt.

- Jeg har aldrig været så spændt i mit liv, siger hun til Sermitsiaq. Aka Hansen kommer fra filmproduktion og siger, at hun er vant til, at tingene er mere forudsigelige.

- Det har været udfordrende og sjovt, når man går op til valg, man føler sig lidt blottet.

Jeg håber, at Siumut får en plads i Folketinget, og hvis det var op til mig, så ønsker jeg, at det er mig, der bliver valgt, siger hun.

Det er første gang, at Naleraq holder et valg uden tidligere formand, Hans Enoksen der døde sidste år.

- Det er anderledes i år. Det er første gang, hvor vi har et valg uden Hans Enoksen. Det er hårdt. Aaliit ringede til os fra ved Hans’s grav da de første resultater fra Itilleq kom. Det er jeg meget berørt over, siger Pele Broberg.

Omkring 30 personer er samlet i festsalen ved Radiofjeldet hvor Naleraq holder til i Nuuk tirsdag aften. Najannguaq Hegelund, der stiller op til folketinget første gang glæder sig over resultaterne.

- Vi er virkelig glade. De seneste tre uger har været intense hvor vi har arbejdet i døgndrift. Nu kommer resultaterne, siger Najannguaq Hegelund der stiller op til valg for første gang. Hun glæder sig over, at Naleraq vinder både i Itilleq og Iginniarfik.

- Hvordan vil I bruge aftenen?

- Vi skal have en god aften. Vi har et godt sammenhold og vi har støttet hinanden godt, siger Najannguaq Hegelund.

Nu er alle stemmerne optalt i Danmark.

Socialdemokratiet bliver største parti, men går tilbage med 12 mandater. Rød blok får i alt 84 mandater.

Venstre bliver største parti i blå blok med 18 mandater, mens blå blok i alt får 77 mandater.

Derfor kan ingen af blokkene tælle til 90, som det kræver for at have flertal i Folketinget. Moderaterne får 14 mandater og dermed en central rolle i, hvem der kan danne regering.

Nu er stemmerne også talt op i Iginniarfik i Kommune Qeqertalik. Her tager Naleraq 85,7 procent.

Siumut løber med 14,3, mens Atassut, Demokraatit og IA alle får 0 procent.

De første stemmer begynder at komme ind. Første optalte sted i Grønland er Itilleq, en bygd ved Sisimiut.

Her vinder Naleraq med 81 procent af stemmerne.

Siumut får 9,5 procent, IA 4,8 procent, Atassut og Demokraatit får begge 2,4 procent af stemmerne.

Formanden for Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede er ankommet til forsamlingshuset i Nuuk klokken 20.25.

- Det er virkelig dejligt at komme ind. Jeg er spændt og har gode forventninger og glæder mig til at se de første tal, siger Múte B. Egede.

- Jeg håber, at vi fortsat kan have et folketingsmedlem i Inuit Ataqatigiit. Det vigtigste er, at de to repræsentanter fra vores land kan samarbejde, og at de kan arbejde for vores land og vores interesser, siger Múte B. Egede.

Så er resultatet af folketingsvalget på Færøerne klart.

De færøske folketingsmedlemmer Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin har opnået genvalg, skriver in.fo.

Både Sjúður Skaale og Anna Falkenberg slog begge den tidligere stemmerekord.

Ifølge DR bliver det til ét rødt og ét blåt mandat.

Formand for Demokraatit og formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, er ankommet til valgfest i Nuuk.

Han siger, der har været god stemning.

- Folk er glade, som de skal være på en valgdag.

- Vi passer på med at have for høje forventninger. Alt ser helt fuldstændig åbent ud. Vi har gjort et godt stykke arbejde, siger Jens-Frederik Nielsen.

Det set også spændende ud i Danmark. Hvem vil I pege på, såfremt I får en kandidat i Folketinget?

- En af de eneste valgløfter vi har givet er, at vi ikke peger på nogen på forhånd.

- Vi vil gerne høre, hvad der er på bordet. Hvis det bliver aktuelt, er det jo noget, der skal snakkes om. Det kan godt se lidt forplumret ud i Danmark, kan man sige.

Med 98,6 procent af stemmerne optalt i Danmark står rød blok til 84 mandater, blå blok til 77 og moderaterne til 14 i midten.

Demokraatit har ikke før haft et folketingsmedlem, derfor er formanden naturligt spændt på muligheden.

- Det vil jo være historisk. Vores parti har gennemgået en historisk tid.

- Jeg er meget håbefuld. Men jeg holder forventningerne åbent - det hele er fuldstændig åbent.

Små grupper står samlet ved bordene i forsamlingshuset, hvor kaffe og sodavand hældes op, og blikke jævnligt søger mod den store skærm.

Snakken går dæmpet, men forventningen kan mærkes i rummet. Hos Inuit Ataqatigiit er valgaftenen begyndt med rolig spænding, mens de første resultater ventes.

- Vi fik en god start på dagen. Jeg forventer, at flere vil kigge forbi, når valgstederne lukker, for at få varmen i kulden.

- Vi sørger for musik, og så skal vi være sammen om at følge resultaterne, så det bliver en hyggelig og spændende aften, fortæller Jane P. Lantz, sekretariatschef i Inuit Ataqatigiit.

Nu er valgstederne rundt omkring i landet lukket.

Som den sidste i Nuuk har afstemningsleder i Kommuneqarfik Sermersooq Bea Mølgaard Lennert afleveret sin stemme. Det gjorde hun 20.03.

Sermitsiaq fanger hende til et spørgsmål lige inden:

Har det været svært at vælge, hvem du skulle stemme på?

- Nej. Lidt i starten. Men jeg har fulgt med ligesom alle andre, siger Bea Mølgaard Lennert.

Nu begynder optællingen af stemmerne og den endelige stemmeprocent.

I Godthåbshallen drypper der stadig en del mennesker ind, der skal nå at stemme, inden valgstederne lukker klokken 20.00.

Nogle kommer med børn. Nogle i vennegrupper. Andre alene.

Bea Mølgaard Lennert er afstemningsleder i Kommuneqarfik Sermersooq. Hun har de seneste - og aftenens sidste - stemmetal fra Nuuk i dag: 48,4 procent

Når Bea Mølgaard Lennert stemmer som den sidste, efter valgstedet lukker, satser hun på, at stemmeprocenten er nået op over 50 procent.

Måske 57 procent, siger hun.

Inden i dag har de i Godthåbshallen forberedt sig på, at mange skulle stemme, siger hun.

- Jeg har bemærket, at der har været en del unge. I hvert fald efter frokost, siger hun.

Qaqortoq blev første by, der krydsede 50 procent i vores rundringning til større valgsteder.

Ilulissat melder, at man klokken 19.00 har overgået valgstedets samlede antal stemmer ved valget i 2022.

Her er status for udvalgte byer, en time før valgstederne lukker:

Ilulissat: 49,0 procent (1.739 stemmer)

Aasiaat: 42,9 procent (920 stemmer)

Sisimiut: 44,7 procent (1.774 stemmer)

Nuuk: 48,4 procent (6.896 stemmer)

Qaqortoq: 50,3 procent (1.116 stemmer)

Den samlede valgdeltagelse i 2022 var 47,8 procent for hele landet.

Demokraatit holder i aften valgfest på Killut i Nuuk. En af deres favoritter til en plads i Folketinget er naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim.

Hun er nu ankommet til valgfesten.

Demokraatit har ikke før haft et medlem af Folketinget. Dog gik partiet voldsomt frem til Inatsisartut-valget sidste år.

Helt oppe nordpå går valgaftenen stille og roligt, fortæller valgleder i Pituffik Kasim Virk.

Indtil videre har 22,6 procent stemt. Det er noget bagefter andre steder i landet, hvor de fleste steder klokken 17 lå omkring 35-40 procent.

Dog påpeget Kasim Virk, at de er en time bagud fra resten af Vestgrønland, så folk skal også lige have fri fra arbejde.

- Det er lidt sløjere end andre år. Til landtingsvalget sidste år var der større interesse end tidligere år, siger han.

Med tre timer tilbage har flere byer nu krydset 40 procent i valgdeltagelse, viser Sermitsiaqs rundringning.

Dette var status i udvalgte byer klokken 17.00:

Ilulissat: 41,8 procent (1.484 stemmer)

Aasiaat: 36,6 procent (785 stemmer)

Sisimiut: 37,3 procent (1.483 stemmer)

Nuuk: 40 procent (5.660 stemmer)

Qaqortoq: 44,7 procent (991 stemmer).

Efter seks timers åbningstid for valgstederne tegner der sig et billede af valgdeltagelsen flere steder i Grønland.

Således er der størst andel i Qaqortoq hvad angår stemmeprocent, mens færrest andel har deres kryds i Qeqqata Kommunia.

I Ilulissat er stemmeprocenten nu 29,8%

I Aasiaat er stemmeprocenten 25,4 %

I Sisimiut er stemmeprocenten 24,32 %

I Nuuk ligger stemmeprocenten på 29,7 %

I Qaqortoq er stemmeprocenten opgjort til 32,5 %

Der er endnu omkring fem timer til, hvor valgstederne lukker klokken 20.00.

Valgstederne har nu været åbne i tre timer, og der er kommet en status på stemmeprocenterne fra flere byer i Grønland.

I Qaqortoq og Nuuk har mange allerede stemt sammenlignet med andre byer.

I Ilulissat er stemmeprocenten 6,6 procent, svarende til 173 stemmer.

I Aasiaat er stemmeprocenten 9,8 procent, svarende til 211 stemmer. I 2022 var tallet 9 procent kl. 12.00.

I Sisimiut er stemmeprocenten 11,42 procent. I 2022 var den 13,59 procent.

I Nuuk er stemmeprocenten på 15,6 procent.

I Qaqortoq er stemmeprocenten 15,3 procent.

Der har allerede den første time været en del vælgere forbi valgstedet i Godthåbhallen i Nuuk.

Kl. 10.00 er stemmeprocenten opgjort til lige under 5 procent, næsten 680 vælgere har stemt.

Det oplyser afstemningsleder Bea Mølgaard Lennert til Sermitsiaq. Hun har desværre ikke det sammenlignelige tal fra folketingsvalget i 2022.

Ved valgstedet i Qaqortoq i Sydgrønland lyder en lignende melding fra afstemningsleder Randi Vestergaard Evaldsen.

Kl. 10.00 er stemmeprocenter 4,8 procent i Qaqortoq. De har heller ikke tallene fra sidste valg.

Afstemningsleder og kommunaldirektør, Randi Vestergaard Evaldsen, fortæller, at stemningen er god:

- Der har været folk, siden vi åbnede kl. 9.00 i morges, og stemningen er god. Desuden er vejret i Qaqortoq fantastisk.

- Der er masser af sol, og lidt koldt, men heldigvis ingen vind, fortæller hun.

Næste opgørelse af stemmeprocenten sker kl. 12.

Så er valg til Folketinget åbnet klokken 9.00 over hele landet.

I Grønland er der omkring 70 valgsteder, hvoraf Nuuk er det største.

Over 60 personer har overværet åbningen af valgstedet i Nuuk, der foregår i Godthåbshallen, den første halve time er der dog kommet flere vælgere til stemmeurnerne.

Valgstederne lukker klokken 20.00, hvorefter optællingen starter.

- I dag, den 24. marts, er klokken nu 09:00, og valget til Folketinget kan åbnes. Vi har netop vist, at stemmeurnerne er tomme. Til orientering havde vi en mindre teknisk udfordring: Ét bord manglede stadig en liste, men det er nu ordnet. Jeg kan nu meddele, at valget til Folketinget er åbent. Godt valg, siger valgleder i Nuuk Bea Mølgaard Lennert.

Du kan følge med på valgdagen og valgaftenen i Sermitsiaq.

IA’s kandidat Aqqalukkuluk Fontain står tirsdag ved Eqalugalinnguit rundkørsel og holder Erfalasorput højt, mens han vinker til morgentrafikanter i Nuuk. Dagen for valg til Folketinget er nu startet.

- Jeg synes, at jeg bruger mine erfaringer i debatter mere og har klaret mig ret godt. Dette valg er spændende, da vi med sikkerhed ved, at to nye folketingsmedlemmer bliver stemt ind.

- Det er vælgerne, der afgør, om de vil have nye kræfter eller samme meninger, siger han.

Folketingsvalget er blevet kaldt for et af Grønlands vigtigste valg i nyere tid på grund af pres fra USA og den geopolitiske position som Grønland har.

- Jeg opfordrer borgere til at bruge deres stemmeret og gå til valgstedet. Det er vigtigt, at vi viser sammenhold og bruger vores demokratisk ret. Der er udefrakommende pres, hvor Grønlands demokratiske position er vigtig, siger Aqqalukkuluk Fontain.

Kl 09 åbner valgstederne, og de to nye grønlandske medlemmer af Folketinget skal findes.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 var det Aki-Matilda Høegh-Dam (dengang Siumut) og Aaja Chemnitz, som sikrede sig genvalg til de to poster.

Da begge kandidater ikke genopstiller, ligger det fast, at når stemmeoptællingen er slut, vil der være fundet to nye folketingsmedlemmer fra Grønland.

Der er hele 27 kandidater at vælge imellem på stemmesedlen mod 15 kandidater ved valget i 2022. 27 kandidater er med afstand det største antal i nyere tid.

Kigger man på meningsmålingerne i Danmark, så kan valget blive meget tæt, og defor kan de to grønlandske mandater i sidste ende komme til at spille en vigtig rolle i de kommende regeringsforhandlinger.

De grønlandske partier er tydeligt bevidst om dette, og de har været forsigtige med at lægge sig fast på at pege på en bestemt statsministerkandidat i Danmark. - Der skal forhandles, lyder det typiske svar.

KNR beretter dog, at Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen i en valgdebat mandag sagde, at Atassut vil pege på Venstres Troels Lund Poulsen.

Du kan naturligvi følge med i valgdagen og stemmeoptællingen her på Sermitsiaq.

Bent R. Olesen er kandidat til Folketinget for Demokraatit, og en af hans mærkesager er børnefamiliernes vilkår. Han peger på, at de ca. 16.000 børn i Grønland bør have de samme økonomiske rettigheder som børn i Danmark.

- Fødselstallet er faldende, og det er i dag for dyrt at få børn i Grønland. En styrket økonomisk indsats vil øge familiernes tryghed og forbedre opvækstvilkårene for børn i hele landet, skriver Bent R. Olesen.

Kandidaten lægger ikke skjul på, at Grønland står over for en udfordring med fraflytning. Særligt ældre og børnefamilier søger mod Danmark for at få bedre rammer.

For at vende udviklingen vil Bent R. Olesen arbejde for yderligere finansiering gennem den danske finanslov. Pengene skal blandt andet bruges på sundhedsvæsenet, Uddannelse og bedre rettigheder for søfarende og implementering af internationale konventioner.

Udover de sociale spørgsmål foreslår Bent R. Olesen etableringen af en innovationsfond. Fonden skal støtte udviklingen af lokale fødevarer og eksport, så Grønland kan opbygge en mere selvbåren økonomi.

Inuit-organisationen ICC kommer nu med et indspark i debatten op til det forestående folketingsvalg

ICC-forkvinde Sara Olsvig pointerer overfor Sermitsiaq, at rigsfællesskabet rummer store udfordringer for en aktiv og smidig udenrigspolitik.

Sara Olsvig udtaler, at grænserne for, hvad der er henholdsvis dansk og grønlandsk ansvar, stadig er utydelige, og det kræver folketingsmedlemmer, som kan lytte og koordinere med Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Sara Olsvig oplyser, at ICC netop har samarbejdet med Naalakkersuisut om arbejdet i Arktisk Råd, og måden at fordele opgaverne på har afsløret sprækker i strukturerne:

- Tre nationer i Kongeriget varetager hver deres opgaver, og så er det ligesom om at vandtætte skotter opstår imellem dem. I stedet for at prioritere opgaverne som helhed, og i fællesskab finansiere efter en fælles prioritering, må vi desværre pege på en række ærgerlige eksempler, hvor tingene falder mellem stolene, siger Sara Olsvig.

Sara Olsvig mener, at særligt Danmark misforstår sin rolle:

- Det er lidt som om, man siger: “I vil have selvbestemmelse. Så må I også selv finansiere”, siger hun og fortsætter:

- Men i disse internationale sager taber alle, når sagerne ikke følges til dørs. Og særligt Danmark som stat taber, fordi det ender med ikke at hænge sammen med Danmarks ellers klare rolle som fortaler for oprindelige folk internationalt.

Grønland har ikke magtet og kan ikke løfte handicapområdet alene.

Sådan lyder udmeldingen fra handicaporganisationen Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat (NIIK).

Organisationen kommer med et budskab til politikerne i den igangværende valgkamp frem mod folketingsvalget om at rette fokus på handicapområdet, selvom det er et område, som Grønland selv har ansvaret for:

- Der er brug for mod til at erkende det og til at tale åbent om behovet for samarbejde, viden og specialiseret arbejdskraft – også fra Danmark.

- Konsekvenserne af en fejlslagen politik i årtier bæres i dag af tusindvis af mennesker med handicap og deres familier i Grønland og Danmark, skriver foreningen med formand Viggo Johansen i spidsen i en pressemeddelelse.

Foreningen mener, at politikerne må erkender, at handicapområdet ikke kan løftes af Grønland alene, og der bør arbejdes for at skabe mere samarbejde med Danmark på område.

Siumut vil i Folketinget arbejde for bedre uddannelsesmuligheder, boliger og økonomiske forhold for grønlandske studerende – både før, under og efter deres studier i Danmark.

Partiet ønsker at fastholde ordningen, der giver grønlændere adgang til offentligt finansierede bacheloruddannelser i Danmark med et karaktergennemsnit over 6,0 fra forberedende uddannelser (Gymnasiet for eksempel).

Samtidig vil Siumut arbejde for, at Ilisimatusarfik bliver fuldt anerkendt af danske universiteter, så det bliver lettere for bachelorer herfra at blive optaget på kandidatuddannelser i Danmark.

Boligmangel i de større studiebyer er en udfordring, og derfor vil partiet arbejde for flere betalelige studieboliger – også til studerende med familier. Derudover foreslår Siumut en særlig støtteordning til husleje ved studiestart i samarbejde med Naalakkersuisut og den danske regering.

Partiet vil også undersøge, om studiestøtten matcher leveomkostningerne, og arbejde for, at studerende kan rejse hjem og arbejde i Grønland uden at miste deres studiebolig.

Endelig ønsker Siumut at styrke samarbejdet mellem studerende og erhvervslivet, så flere får praktikpladser, samt at grønlandske studerendes baggrund anerkendes som en særlig kvalifikation.

Det skriver Ane Lone Bagger (S) i en pressemeddelelse.

Najaaraq Møller (S) mener, at fattige borgere i Grønland bør kunne få del i den fødevarecheck, som er vedtaget i Danmark.

I Danmark blev man kort før valget enige om at udstede en fødevarecheck til borgere med en indkomst under et vist beløb.

Najaaraq Møller mener, at ordningen bør udvides til Grønland:

- Nogle vil måske sige, at Grønland selv må løse problemet gennem vores egen økonomi. Og ja – vi har også et ansvar for vores eget samfund. Men når vi taler om rigsfællesskabet, må vi også kunne tale om fælles ansvar.

- Danmark bruger hvert år milliarder på international bistand og støtte til mange forskellige lande rundt om i verden. Derfor bør det også være muligt at diskutere, hvordan borgere i Grønland kan få del i ordninger, der allerede findes i Danmark, når behovet er der, skriver Najaaraq Møller i pressemeddelelsen.

For Najaaraq handler det ikke om at flytte ansvar væk fra Grønland, men om, at borgere i rigsfællesskabet ikke bør stå ringere, når det gælder mad.

- Hvis rigsfællesskabet skal give mening, må det også kunne mærkes i menneskers hverdag, afslutter Najaaraq Møller (S).

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Atassut - fire kandidater

• Bentiaraq Ottosen
• Ellen Schärfe
• Malu Ostermann
• Orla Joelsen

Inuit Ataqatigiit - seks kandidater

• Aqqalukkuluk Fontain
• Kalistat Lund
• Kuupiki. E. V. Kleist
• Naaja H. Nathanielsen
• Nivi Rosing
• Pipaluk Lynge

Siumut - seks kandidater

• Aka Maria Koch Hansen
• Ane Lone Bagger
• Doris Jakobsen Jensen
• Erika Nielsen Baadh
• lneqi Skourup Kielsen
• Najaaraq Møller

Demokraatit - seks kandidater

• Anna Wangenheim
• Bent Olesen
• Hans Jørgen Mørch
• lnuujuk Petersen
• Napaartoq Isak Petrussen
• Patrick Abrahamsen

Naleraq - fem kandidater

• Juno Berthelsen
• Karina Zeeb
• Najannguaq Hegelund
• Oliver Bech
• Qarsoq Høegh-Dam

Den samlede kandidatliste er offentliggjort. 27 kandidater stiller og listen ser således ud:

Atassut - fire kandidater

Bentiaraq Ottosen

Ellen Schärfe

Malu Ostermann

Orla Joelsen

Inuit Ataqatigiit - seks kandidater

Aqqalukkuluk Fontain

Kalistat Lund

Kuupiki. E. V. Kleist

Naaja H. Nathanielsen

Nivi Rosing

Pipaluk Lynge

Siumut - seks kandidater

Aka Maria Koch Hansen

Ane Lone Bagger

Doris Jakobsen Jensen

Erika Nielsen Baadh

lneqi Skourup Kielsen

Najaaraq Møller

Demokraatit - seks kandidater

Anna Wangenheim

Bent Olesen

Hans Jørgen Mørch

lnuujuk Petersen

Napaartoq Isak Petrussen

Patrick Abrahamsen

Naleraq - fem kandidater

Juno Berthelsen

Karina Zeeb

Najannguaq Hegelund

Oliver Bech

Qarsoq Høegh-Dam

Leder af Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard, udtaler til Altinget Arktis, at han er åben for om nødvendigt at opløse rigsfællesskabet og erstatte det med et samarbejde mellem Danmark, Grønland og Færøerne som selvstændige nationer.

- Jeg tror, vi skal tænke noget nyt, siger Lidegaard til Altinget Arktis.

Mediet har interviewet Lidegaard om idéen, som den tidligere mangeårige topdiplomat Michael Zilmer-Johns fremlagde tilbage i 2023.

Her sagde Zilmer-Johns blandt andet, at han syntes, Danmark, Færøerne og Grønland bør tænke over en anden form for fællesskab, hvor landene som tre uafhængige nationer binder sig sammen igen, men på frivillig basis og som et tilvalg, og ikke kun fordi, det er en historiske arv:

– Vi har et problem, fordi rigsfællesskabet, som vi kender det, ikke kan rumme grønlændernes og færingernes helt legitime ønsker om selvstændighed og en mere selvstændig international rolle, sagde Michael Zilmer-Johns i 2023 til journalisten Martin Breum.

Ifølge Altinget Arktis er Martin Lidegaard klar til at tage diskussionen om en ny model til afløsning af rigsfællesskabet med eller i en ny regering i Danmark.

Naleraq oplyser fredag formiddag i en kortfattet meddelelse, at Qarsoq Høegh-Dam stiller op for partiet til det forestående folketingsvalg:

- Hermed kan vi nu officielt melde ud, at Qarsoq Høegh-Dam stiller op til Folketingsvalget 2026 for Naleraq, skriver partiet.

Qarsoq Høegh-Dam er partiets 5. og sidste kandidat til Folketingsvalget 2026.

Med Qarsoq Høegh-Dams opstilling til valget er der en mulighed for, at et familiemedlem afløser et andet, da han er nært beslægtet med Aki-Matilda Høegh-Dam, som har valgt ikke at genopstille.

Qarsoq Høegh-Dam har tidligere deltaget i valgkamp, da han i 2021 stillede op til Inatsisartut-valget. Her fik han et flot valg med fjerdeflest personlige stemmer (796) hos Siumut.

Han valgte dog at trække sig fra posten som Inatsisartut-medlem inden den konstituerende samlinge, efter det kom frem, at han havde en sag om euforiserende stoffer i baggagen.

Siden har Qarsoq Høegh-Dam blandt andet været politisk aktiv som formand for Siumut Nuuk. Han meldte sig dog ud af Siumut tilbage i 2024.

De to medlemmer af Naalakkersuisut, Anna Wangenheim (D) og Naaja H. Nathanielsen (IA), får hård kritik af koalitionspartneren Siumut for deres kandidatur til folketingsvalget.

I et opslag på Facebook tager Naaja H. Nathanielsen til genmæle:

- Jeg er selvfølgelig smigret over, at Siumut tilsyneladende mener, at Anna og jeg er uundværlige i Naalakkersuisut. Jeg synes også, vi gør det ganske ok, lyder det fra politikeren.

Hun skriver videre, at det er en demokratisk ret at stille op:

- Derudover har vi en demokratisk ret til at stille op og bryder ingen regler ved at føre valgkamp de næste 14 dage.

Hun mener godt, at hun kan varetage sin post i Naalakkersuisut og samtidig føre valgkamp. Hun mener desuden, at den brede koalition er en styrke for landet, og hun håber Siumut bliver i koalitionen:

- Jeg synes, Vivian (naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, red.) gør det rigtig godt, og jeg synes samarbejdet fungerer godt.

Tidligere formand for Inuit Ataqatigiit og formand for Naalakkersuisut, Kuupik V. Kleist, stiller op til Folketinget. Han har siden 2015 holdt sig fra politik.

- USA’s pres mod vores land er voldsom. Jeg mener, at Grønland ikke er til salg, og kan ikke købes. Grønland skal dog ledes af de folk, der lever i landet, begrunder han sin kandidatur.

Kuupik V. Kleist har arbejdet for tilblivelsen af Selvstyreloven og stod i spidsen for Grønlands første Naalakkersuisut efter indførelsen af Selvstyreloven i 2009.

Han fortæller i sin begrundelse for at stille op til valget nu, at befolkningen skal huske at amerikanerne ikke mener det samme som deres præsident.

- Som befolkning har vi nu brug for at forsvare os, sammenhold og samarbejde med andre. Jeg er klar til at samarbejde med alle partier i Folketinget som jeg plejer. Vi kan kun opnå gode resultater ved at samarbejde med andre, siger Kuupik V. Kleist.

Folketingskandidat Ane Lone Bagger (S) vil gerne have viden fra andre lande med befolkninger, der ligner Grønlands. Det vil give mulighed for at forbedre sundheden, mener hun:

– Siumut vil i Folketinget arbejde for at undersøge internationale modeller fra lande med små og spredte befolkninger, som kan bidrage til at forbedre sundhedsundersøgelser og behandlingstilbud i Grønland. Målet er at sikre tidligere opsporing af sygdomme – særligt livsstilssygdomme og kræft – gennem indførelse af aldersopdelte helbredsundersøgelser.

Sundhed må ikke blive et spørgsmål om, hvor borgerne bor, understreger Siumut i sin pressemeddelelse.

– I Grønland lever befolkningen spredt, og det skaber særlige udfordringer for adgangen til et veludstyret og specialiseret sundhedsvæsen. Derfor vil Siumut styrke indsatsen for at sikre bedre og mere lige sundhedstilbud til alle borgere.

Ane Lone Bagger og Siumut vil også arbejde for bedre støtte til alvorligt syge patienter. Det indebærer blandt andet, at Det Grønlandske Patienthjem i København skal have nogle flere værelser og noget mere grønlandsk mad, oplyser partiet.

Siumuts Lars Poulsen sætter spørgsmålstegn ved Naalakkersuisuts engagement i deres arbejde efter to medlemmer i Naalakkersuisut har valgt at stille op til Folketinget.

Det drejer sig om naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap Anna Wangenheim (D) og naaakkersuisoq for blandt andet justits og råstoffer Naaja H. Nathanielsen (IA).

- Jeg er skuffet over den seneste udvikling, og derfor mener jeg det er tid til revurdering, skriver Lars Poulsen i et opslag på Facebook.

- Jeg har været fortrøstningsfuld men er nu skuffet, da nogen naalakkersuisut allerede proklamerer at være villige til at forlade deres post for et mandat i Folketinget – selvfølgelig med deres demokratiske ret, lyder det fra Lars Poulsen.

Lars Poulsen, der er medlem i Inatsisartut for Siumut, kritiserer Naalakkersuisuts indstilling til det vigtige ansvar og proklamerer, at han vil høre sit bagland ad i forhold til støtten til koalitionen.

Siden koalitionsdannelsen for under et år siden har to Naalakkersuisut stoppet. Det drejer sig om Maasi Pedersen der var naalakkersuisoq for børn, unge og familier og Bentiaraq Ottosen, der var naalakkersuisoq for arbejdsmarked og miljø.

Siumut er en del af koalitionen og har også en naalakkersuisoq.

Naaja H. Nathanielsen, IA, har mandag aften meldt sin kandidatur til Folketinget.

- Jeg har nu besluttet mig for at give det et skud. Hvis det lykkes, har jeg sammen med min formand, Múte B. Egede lagt en plan for hvordan jeg stopper i Naalakkersuisut uden at det igangsatte arbejde tabes på gulvet. Hvis jeg ikke kommer ind, vil jeg med samme engagement fortsætte med mine opgaver i Naalakkersuisut, skriver Naaja H. Nathanielsen i et kort opslag.

Hun oplyser endvidere, at hun vil søge orlov fra Inatsisartut hvis hun bliver valgt, da hun ikke går ind for dobbeltmandat.

Udover Naaja H. Nathanielsen har IA allerede præsenteret fire kandidater til Folketinget. Disse er Pipaluk Lynge, Nivi Rosing, Kalistat Lund og Aqqalukkuluk Fontain.

Atassut planlægger at holde et pressemøde fredag den 13. marts klokken 15.00 for at præsentere deres kandidater til Folketinget samt for at præsentere deres partiprogram.

Atassut har på nuværende Bentiaraq Ottosen, Orla Joelsen og Malu Ostermann som kandidater til Folketinget. Det er uvist, om partiet vil stille flere op til valget der finder sted den 24. marts.

Anna Wangenheim svarer nu på kritikken om sin kandidatur til Folketinget. I et opslag på det sociale medie Facebook skriver hun at hun fortsat passer sit arbejde i departementet for sundhed og handicap:

- Jeg passer fortsat mit arbejde. Der er ikke ændret noget. Jeg udfører mine opgaver med samme engagement og i fuld overensstemmelse med Naalakkersuisuts fælles mål, skriver Anna Wangenheim.

Svaret kommer efter formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen har kritiseret hendes kandidatur til Folketinget til trods for hun sidder på en tung post i Naalakkersuisut med et stort ansvar.

- Jeg har ikke et andet job ved siden af. At føre valgkamp er hverken en stilling eller en indtægtskilde. Det er en demokratisk ret, som alle borgere har og som er beskyttet af vores demokrati. Det gælder også for politikere, der allerede sidder i valgte embeder og alligevel stiller op til valg. Jeg stiller op, fordi jeg vil arbejde for vores land og vores befolkning, svarer Anna Wangenheim.

Hun har allerede oplyst, at hun vil træde tilbage som Naalakkersuisoq hvis hun skulle blive valgt ind i Folketinget.

Juno Berthelsen, der siden sidste har været medlem i Inatsisartut for Naleraq, stiller også op til Folketinget. Det oplyser Naleraq på sin Facebook. Dermed er Naleraqs fjerde kandidat til Folketinget præsenteret.

- Jeg mener at Danmarks ønske om ejerskab af Grønland er vokset det seneste år. Og jeg kan ikke blot sidde tilbage mens arbejdet mod selvstændighed stagnerer og ikke bliver bearbejdet af andre partier, begrunder Juno Berthelsen sin kandidatur.

Han er uddannet indenfor samfundsvidenskab og har flere års erfaring som kontorchef i udenrigsdepartementet.

- Vores identitet, kultur og værdier skal respekteres. Jeg stiller op til Folketinget for at styrke og arbejde for disse værdier.

Det siger Naleraq kandidat til Folketinget, Oliver Bech i en pressemeddelelse.

Naleraq har lørdag præsenteret deres nyeste og yngste skud i deres kandidatliste til Folketingsvalget.

- På trods af hans unge alder har han allerede en solid erfaring i det politiske arbejde, hvor han har været næstformand i Siumuts lokalafdeling i Nuuk, skriver Naleraq.

Oliver Bech har for nylig offentliggjort at han forlader Siumut.

Han har valgt at blive medlem i Naleraq for partiets arbejde med det grønlandske værdier.

Naleraq vil præsentere deres kandidater under et pressemøde i dag klokken 13.30.

- At være naalakkersuisoq er et ansvar, som skal tages alvorligt.

Sådan indleder formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen sit opslag efter Demokraatit har præsenteret deres kandidater til Folketinget.

Blandt kandidaterne er Anna Wangenheim, der er naalakkersuisoq for sundhed og handicap.

Aqqalu C. Jerimiassen begrunder sin kritik af Anna Wangenheims kandidatur med, at Atassut har indtrådt i koalitionen for et år siden med, at sundhedsvæsenet skal prioriteres altid.

Og han har et klart budskab til koalitionen:

- Vi støtter ikke de handlinger, som naalakkersuisoq – der nu stiller op til Folketinget – har foretaget, skriver han.

Anna Wangenheim har overfor Sermitsiaq forklaret at hun vil træde tilbage som naalakkersuisoq, hvis hun skulle blive valgt ind i Folketinget. Der er valg til Folketinget den 24. marts.

Anna Wangenheim (D), der er naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, vil trække sig fra posten, hvis det lykkedes hende at blive valgt til Folketinget.

Det siger hun til Sermitsiaq:

- Det at være naalakkersuisoq er et fuldtidsarbejde, så jeg vil, hvis jeg bliver valgt, selvfølgelig forlade min post.

Sundhedsvæsenet er et ømt punkt, da det lider af personalemangel og mange korttidsansatte. Ifølge Wangenheim forlader hun dog posten med ro i maven:

- Jeg vil gøre det med ro i maven, fordi nu har jeg igennem det sidste års tid sikret, at sundhedsvæsenet ikke fuldstændig ligger i økonomiske ruiner.

- Det har vi så trods alt gjort noget ved i den koalition vi er i og i samarbejde med den danske stat, så jeg har ro i maven omkring det.

Hun siger, det er vigtigt for hende at komme i Folketinget og kæmpe for videreførelse af de aftaler, der er indgået på blandt sundhedshedsområdet med den danske regering. Her har den danske regering lovet at bidrage med omkring 200 mio. kr. årligt.

- Der er rigtig meget i vores velfærdsområde, der er på spil lige nu, siger Anna Wangenheim.

Hun understreger desuden, at hun ikke vil have dobbeltmandat, og at hun også forlader sin post i Inatsisartut.

- Jeg kommer ikke til at køre dobbelt mandat Jeg vil fokusere fuldt på det jeg bliver valgt til at gøre.

Anna Wangenheim fik tredjeflest personlige stemmer ved folketingsvalget i 2022.

Jurist Karina Zeeb på 38 år, stiller op til Folketinget for Naleraq. Hun mener at det politiske arbejde i Folketinget bør være mere mærkbart for Grønland og grønlænderne.

- Vi skal sikre, at beslutninger om vort land ikke bliver taget hen over hovedet på os. Og jeg er klar til at tage det ansvar. Jeg er klar til at fortsætte det gode arbejde, som Naleraq i Folketinget har gennemført i den netop afsluttede valgperiode, og jeg er klar til at give gode resultater for de opgaver, der endnu ikke er igangsat, siger Karina Zeeb i en pressemeddelelse.

Karina Zeeb fortæller, at hun er klar til at bruge sine erfaringer som jurist til at sikre grønlændernes rettigheder bliver fulgt og overholdt.

Naleraq vil præsentere alle sine kandidater på mandag under et pressemøde klokken 13.30.

Så er også Demokraatit klar med partiets valgprogram og kandidater til folketingsvalget.

Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen vil afholde pressemøde på partiets kontor i dag kl. 16.00, hvor han vil præsentere kandidater og valgprogram.

Der skriver partiet på Facebook.

Demokraatit fik forrygende valg til Inatsisartut og kommunalbestyrelserne i 2025, så det bliver spændende at se, om partiet også kan sikre et mandat i Folketinget, og ikke mindste hvem partiet sætter på stemmesedlen.

Ved det seneste folketingsvalg i 2022 opstillede partiet Anna Wangenheim og Justus Hansen. Wangenheim fik et flot valg med 3.482 stemmer.

Det må dog betegnes som tvivlsomt, om Anna Wangenheim igen vil være et finde på stemmesedlen, da hun varetager hvervet som naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap.

Najannguaq Hegelund stiller op til Folketingsvalget for Naleraq. Det melder Naleraq i en pressemeddelelse.

Najannguaq Hegelund, 37 år, stiller op for Naleraq for at kæmpe for grønlandske borgeres rettigheder i Danmark.

Najannguaq Hegelund har gennem foreningsarbejdet gennem de sidste 8 år set hvordan grønlandske forældre kan blive misforstået i det danske system. Hun vil i Folketinget arbejde for, sammen med partier, at grønlandske børn ikke bliver tvangsfjernet fra deres forældre uretmæssigt:

- Min erfaring viser, at for at opnå resultater for grønlændere, så skal vi sætte klare krav, ikke give op og først og fremmest sætte grønlændere først i stedet for blot at følge Danmark blindt, siger Najannguaq Hegelund.

- Jeg har gentagne gange set, at grønlændere bliver efterladt alene. Jeg vil understrege på det kraftigste, at alle har retssikkerhed, det gælder også for grønlændere, siger hun.

Naleraq vil mandag den 9. marts præsentere deres kandidater til Folketinget. Det bliver mandag klokken 13.30 på et pressemøde.

Orla Joelsen er kendt for sin modstand mod USA's ønske om at overtage Grønland.

Nu melder han sig ind i politik som kandidat til folketingsvalget.

Orla Joelsen skriver på Facebook, at han har besluttet at stille op til folketingsvalget for Atassut.

Orla Joelsen har været en markant stemme på det sociale medie X, hvor han har været særdeles aktiv i forhold til at argumentere imod præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland.

På X har Orla Joelsen opbygget en stor følgerskare med lidt over 86.000 følgere.

I 2025 var Orla Joelsen arrangør bag en stor demonstration, som fandt sted i Nuuk 15. marts mod USA.

Torsdag kl. 13.30 har Siumut indkaldt til pressemøde.

På pressemødet vil partiet præsentere Siumuts valgprogram til folketingsvalget samt alle kandidater, der stiller op for Siumut.

Partiet har lanceret en række kandidater. Det drejer sig om Ane Lone Bagger, Najaaraq Møller, Ineqi Kielsen, Aka Hansen, Doris J. Jensen og Erika Nielsen Baadh.

Fredag eftermiddag vil Inuit Ataqatigiit afsløre partiets valgprogram samt kandidater til Folketinget.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Præsentationen finder sted på Hotel Nordbo kl. 14 fredag i Nuuk.

Siden 2015 har Aaja Chemnitz formået at blive valgt til Folketinget for IA, men hun har besluttet ikke at genopstille.

Fredag afsløres det altså, hvem der skal forsøge at løfte arven fra Aaja Chemnitz, som ved seneste folketingsvalg i 2022 fik 4.296 stemmer, svarende til 22 procent af alle afgivne stemmer.

Folketingsvalget afholdes 24. marts, og udover IA har Naleraq og Demokraatit heller ikke præsenteret kandidater.

Doris J. Jensen bekræfter over for Sermitsiaq, at hun stiller op til Folketinget.

– Ja, jeg besluttede at stille op til valget i sidste uge, siger Doris J. Jensen.

Hun er ikke ny i politikkens verden. Hun sad i Folketinget fra 2011 til 2015. Derudover har hun tidligere været medlem af både Naalakkersuisut og Inatsisartut, men blev ikke valgt ind i Inatsisartut ved valget sidste år.

I dag sidder hun i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq, mens Kim Kielsen holder orlov fra kommunalbestyrelsen.

Doris J. Jensen er lærer på Atuarfik Hans Lynge for de ældste elever, men hun er sikker på, at hun har noget at bidrage med, hvis hun bliver valgt til Folketinget.

– Mens vi står i centrum af verden, er det vigtigt, at der er nogen med viden og erfaring, som stiller op til valget. Jeg er glad for, at der også er flere nye kandidater, der stiller op for Siumut. Det er vores kendetegn hos Siumut, at vi både kommer med nye og erfarne kandidater.

– Det vigtigste for mig er, at det aldrig har været vigtigere at forsvare vores land, i en tid hvor der er mange uroligheder i verden.

Der er nu i alt seks kandidater til Folketinget fra Siumut.

I anledning af at Aaja Chemnitz ikke genopstiller til folketingsvalget holder Inuit Ataqatigiit kaffemik for politikeren torsdag.

Aaja Chemnitz har siddet i Folketinget for IA siden 2015:

- Vi ønsker derfor at udtrykke vores oprigtige taknemmelighed for hendes store indsats og engagement som folkevalgt. , skriver Inuit Ataqatigiit på Facebook.

Kaffemikken afholdes på Hotel Nordbo i Nuuk fra kl. 15 til kl. 18.

Kandidat til folketingsvalget for Siumut, Aka Hansen, vil arbejde for højere retssikkerhed for grønlandske forældre i Danmark, skriver hun i en pressemeddelelse.

- Grønlandske forældre oplever at blive vurderet og dømt i et system, der hverken forstår deres sproglige eller kulturelle baggrund, skriver Aka Hansen og fortsætter:

- Når et system igen og igen producerer afgørelser, der opleves som uforståelige og uretfærdige af dem, det handler om, så er det ikke familierne, der fejler. Så er det systemet.

Gennem de senere år har flere sager om tvangsfjernelser af børn af grønlandske forældre i Danmark skabt stor offentlig debat og protester mod forholdene.

Aka Hansen skriver, at retssikkerhed er en grundlæggende rettighed, og at grønlandske forældre i Danmark skal mødes med “samme respekt, samme faglighed og samme juridiske beskyttelse som alle andre borgere.”

Najaaraq Møller har været medlem af Inatsisartut og har arbejdet for at fremme grønlændernes selvbestemmelse i deres eget land samt deltaget i debatter.

Hun stiller nu op til Folketinget. Det skriver Siumut i en pressemeddelelse.

- Det er blevet vigtigere end nogensinde at forsvare det grønlandske folks selvbestemmelse i Folketinget, siger hun.

I pressemeddelelsen lægger Najaaraq Møller vægt på den stigende interesse i Grønland fra det internationale samfund.

- Derfor er det blevet særdeles vigtigt, at vi grønlændere i højere grad beskytter vores selvbestemmelse. Samtidig er tiden inde til, at vi i samarbejde med andre lande udbreder og fremmer vores interesser.

Hun stiller op til Folketinget for at arbejdet for, at den grønlandske befolkning får en bedre position end i dag.

Det danske sundhedssystem passer til Danmark, men det passer ikke til Grønland.

Sådan skriver Jeff Landry, USA’s særlige udsending til Grønland, på det sociale medie X.

Til trods for, at sundhedssystemet i Grønland fungerer på samme måde som i Danmark, mener han ikke, at det har det samme udkom.

- At indsætte et amerikansk militært hospitalsfartøj i Grønland ville markant udvide adgangen til avanceret diagnostik, kirurgiske ydelser og forebyggende behandling, skriver Jeff Landry.

Ifølge ham er præsident Donald Trump engageret i at styrke sundhedsresultaterne i hele landet.

Siumut præsenterer nu endnu en kandidat til Folketinget.

Det drejer sig om politisk næstformand i partiet Ineqi Kielsen.

Ineqi Kielsen skriver i en pressemeddelelse om sit kandidatur, at han vil være en tydelig stemme i Folketinget:

- Hvis Grønland skal bevæge sig ansvarligt mod større selvbestemmelse, kræver det, at vi tager ansvar i de institutioner, hvor magten i dag ligger.

- Folketinget er en af dem, skriver Ineqi Kielsen.

Han mener, at debatten om Grønland i Danmark ofte er forsimplet og reduceres til et spørgsmål om bloktilskud. Virkeligheden er mere kompleks skriver han:

- Grønland bidrager til Danmarks geopolitiske position. Grønland er central i NATO’s arktiske strategi. Grønland giver Danmark en global relevans, som langt overstiger landets størrelse, lyder det fra politikeren.

Ineqi Kielsen stillede også op til folketingsvalget i 2019, hvor han fik 805 stemmer.

Vikaren for Aki-Matilda Høegh-Dam (N) i sidste folketingsperiode vil ikke stille op igen, når der skal være folketingsvalg 24. marts.

– Nej, det kommer jeg ikke til, skriver Elvira Kûitse kort til Sermitsiaqs forespørgsel, om hun er på stemmesedlen for Naleraq.

Elvira Kûitse kom i Folketinget i efteråret 2025, da Aki-Matilda Høegh-Dam tog orlov for at passe sit politiske arbejde i Inatsisartut. Dermed blev hun første østgrønlænder i Folketinget.

Kûitse fik 120 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2022. Ligesom Aki-Matilda Høegh-Dam stillede hun dengang op for Siumut, men skiftede senere til Naleraq.

Det ligger nu helt fast, at Grønland skal have to nye medlemmer af Folketinget.

Torsdag oplyste Aaja Chemnitz (IA), at hun ikke genopstiller, og torsdag aften har partiformand i Naleraq Pele Broberg meldt ud, at Aki-Matilda Høegh-Dam heller ikke genopstiller.

Partiformanden takker Aki-Matilda Høegh-Dam for hendes arbejde:

- Vi ser dig. Vi værdsætter dig. Vi støtter dig 100% i din beslutning om ikke at genopstille, skriver Pele Broberg på Facebook.

Aki-Matilda Høegh-Dam har tidligere meldt ud, at hun ikke ville genopstille til Folketinget, blandt andet fordi hun nu også er medlem af Inatsisartut, hvor hun vil bruge kræfterne.

- Udfordringerne er ikke blevet færre

I en video på TikTok fra torsdag aften fortæller Aki-Matilda Høegh-Dam mere om sin beslutning:

- Lige nu er jeg i Uummannaq, og I har nok hørt, at der er valg til Folketinget. Jeg vil lige sige det, så alle er med:

- Jeg har besluttet ikke at stille op til Folketinget. Derfor vil jeg sige tak til alle, der har støttet mig. Vi har opnået meget. Jeg er helt sikker på, at de næste medlemmer også vil gøre alt for deres arbejde, siger Aki-Matilda Høegh-Dam blandt andet i videoen og fortsætter:

- Udfordringerne i vores land er ikke blevet færre, og derfor vil jeg bruge mine kræfter og min tid på at fokusere på dem. Derfor vil jeg også sige tak til mine kollegaer i Folketinget, også Aaja. Selvom vi ikke altid er enige, vil jeg gerne takke for det gode samarbejde, vi har haft.

Aki-Matilda Høegh-Dam stillede op til folketingsvalget i 2022 for Siumut. Hun fik et kanonvalg med hele 6.670 stemmer svarende til 33 procent af alle afgivne stemmer ved valget.

I februar 2025 op til valget til Inatsisartut skiftede hun parti fra Siumut til Naleraq.

Den kendte Trump-støtte Jørgen Boassen har tidligere i denne måned været på besøg i USA hos landets særlige udsending til Grønland og guvernør i Louisiana Jeff Landry.

Til TV2 siger Boassen, at han har talt med Jeff Landry om det grønlandske sundhedsvæsen:

- Vores sundhedssystem vakler, og det er en dødsdom at blive syg i Grønland, siger Jørgen Boassen til TV2.

Boassen mener, at Grønland bør takke ja til eventuel hjælp til sundhedsvæsenet fra USA.

I weekenden skrev USA's præsident Donald Trump på Truth Social, at han i samarbejde med Jeff Landry var ved at sende “en fantastisk hospitalsbåd” til Grønland, som skulle behandle syge, der ikke tages hånd om.

Udmeldingen fra Trump kom umiddelbart efter, at han havde været til en middag sammen med Jeff Landry i Washington.

Trumps hospitalsskib har umiddelbart fået en kølig modtagelse af formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), som har opfordret præsidenten og USA til at rette henvendelse ad rette kanaler fremfor “mere eller mindre tilfældige udbrud på sociale medier.”

USA’s præsident er med sin udmelding om at sende en “fantastisk hospitalsbåd” til Grønland ude på at aflede opmærksomheden fra det faktum, at en amerikansk ubåd i weekenden måtte have hjælp fra Danmark og Grønland.

Det vurderer tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo overfor TV2, hvor han kalder udmeldingen fra Trump et mediestunt.

Ifølge Jacob Kaarsbo er episoden om behov hjælp til et besætningsmedlem på en amerikansk ubåd ved Nuuk ubehagelig for Trump:

- Det er en ubehagelig situation for Trump, der viser, at han har brug for os og sine allierede, og det er et billede på, at amerikanerne ikke kan klare sig selv i Grønland, siger Jacob Kaarsbo til TV2.

Det var lørdag, at Arktisk Kommando evakuerede et besætningsmedlem fra den amerikanske ubåd, som befandt sig ud for Nuuk. Ifølge Arktisk Kommando havde besætningsmedlemmet behov for akut medicinsk behandling.

Så vidt det vides har USA's særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, endnu ikke besøgt Grønland.

Landry har dog haft besøg fra Grønland af blandt andre den kendte Trump-støtte Jørgen Boassen. Det viser et opslag på X fra den 15. februar.

I opslaget skriver Landry:

- Dejligt at være vært for nogle af de vidunderlige grønlandske mennesker til Endymion-ballet! Vi viser dem vores fantastiske gæstfrihedskultur!

Han har vedhæftet et billede, hvor han står sammen med Jørgen Boassen og holder Erfalasorput.

Landry er på banen i disse dage, hvor han forsvarer et forslag fra Donald Trump om at sende en "fantastisk hospitalsbåd" til Grønland. Landry hævder at have talt med mange grønlændere, som har påpeget, at sundhedsvæsenet er et stort problem.

USA har tilsyneladende ikke sendt nogen officiel henvendelse til Grønland og tilbudt hjælpen. Formand for Naalakkersusiut, Jens-Frederik Nielsen (D), har gjort klart, at Grønland har sit eget sundhedsvæsen med gratis behandling til borgerne.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz reagerer nu på præsident Donald Trumps udmelding om, at USA vil sende et hospitalsskib til Grønland.

- Endnu en dag. Endnu en skør nyhed. Trump vil sende et ikke-vedligeholdt hospitalskib til Grønland. Det virker ret desperat og bidrager ikke til det permanente og vedvarende løft af sundhedsvæsenet, som vi har brug for, skriver hun og fortsætter:

- Mødte jo selv Tom Dans, Trumps mand i Arktis, og han talte om, at vi havde tuberkulose problemer i Grønland, så jeg kan godt gennemskue hvor deres tænkning kommer fra og intentionen kan i princippet være god, men løsningen rammer ved siden af.

Aaja Chemnitz anerkender, at der er udfordringer indenfor sundhedsområdet i Grønland men påpeger, at udfordringerne bliver taget hånd om. Eksempelvis er der afsat 35 mio. kr. mere årligt siden sidste folketingsvalg, og i år er der afsat ekstra 185 mio. kr. til behandling for grønlændere, der skal have behandling i Danmark.

- Vores sundhedssystem er dybt udfordret. Også mere end det man ser i Danmark. Og det kan bedst løses med Danmark, som et af de rigeste og mest veluddannede lande på f.eks. sundhedsområdet. Ikke USA, som har deres problemer på sundhed.

- Det kræver tættere og mere engageret indsats fra Danmark på sundhedsområdet i Grønland, skriver Aaja Chemnitz.

Under kaffemikken i Katuaq giver formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen et lille interview til den fremmødte presse,

Han siger blandt andet, at han er meget glad for kongens besøg:

- Han er populær og elsket af borgerne her i landet, og han er en meget samlende figur. Det bliver bevist, hver eneste gang han er her.

- Jeg er glad for, at han ville komme, siger Jens-Frederik Nielsen.

Han spørges også ind til besøgets signal til USA og Donald Trump:

- Vi har stået i denne situation længe. Jeg synes, det vigtigste er, at borgere i Grønland kan mærke samhørigheden med kongehuset, som hvert år viser sig at være meget stærk.

Der er klapsalver og jubel, da kong Frederik ankommer til kaffemik i et fyldt Katuaq onsdag eftermiddag.

Under kaffemikken har de fremmødte borgere mulighed for at hilse på kongen, og det har altså trukket mange af huse og til kaffemik i kulturhuset.

To af gæsterne, Sussi Høegh fra Ilulissat og Elisabeth Thorin fra Qasigiannguit sidder allerede i Katuaq. De håber på at se kongen tæt på.

- Der er vigtigt for os at se kongen i vores by. Derfor sidder vi her som gæster i kaffemikken, siger Sussi Høegh og fortsætter:

- Jeg er ikke så god til dansk. Men jeg ville ellers sige til ham, at en af vores studiekammerater i pædagogskolen, Frederik, meget gerne ville hilse på ham, siger Sussi Høegh.

Overfor sidder Elisabeth Thorin:

- Jeg ville sige til ham på grønlandsk, "tikilluarit", (velkommen, red.). Det er det, siger Elisabeth Thorin.

Før klokken blev 15.45 måtte Katuaq låse dørene da der ikke er flere pladser inde i Katuaq.

Det sidste forberedelser til kaffemikken i Katuaq er ved at være på plads.

Direktør i Katuaq Ivaaq Kriegel oplyser til Sermitsiaq, at kulturhuset forventer 500 gæster til eftermiddag:

- Vi har bagt kager til omkring 500 gæster. Og vi forventer at antallet af gæster vil være på omkring 500. Når gæsterne begynder at komme til, så får vi travlt med at brygge frisk kaffe, siger Ivaaq Kriegel.

Direktøren oplyser, at Katuaqs døre åbner for gæster allerede klokken 15.00. Kong Frederik forventes at ankomme klokken 15.45:

- Vi ved, at kongen meget gerne vil hilse på gæster, der kommer herind, siger Ivaaq Kriegel.

Lidt efter kl. 15 er en del borgere allerede mødt op i Katuaq for at være klar til kaffemikken, som begynder 15.45.

Næste punkt på programmet er besøg ved Forsvarets skib Vædderen på havnen i Nuuk.

Her hilser elever fra Arktisk Basisuddannelse på kongen ligesom de også viser udstyr frem for Kong Frederik og Jens-Frederik Nielsen.

I anledning kaffemikken i forbindelse med kongens besøg i Nuuk, vil politiet være stærkt til stede omkring Katuaq.

Det skriver Grønlands Politi på deres Facebook-side.

- Derudover forventes der øget trafik omkring Katuaq mellem 15.00 og 17.00 i forbindelse med den planlagte kaffemik, lyder det.

Borgere opfordres til at vise hensyn til hinanden i trafikken i området.

Kong Frederik besøger Royal Greenland i Nuuk, hvor han får en rundvisning på virksomhedens fabrik.

Sermitsiaqs reporter fortæller fra stedet, at arbejdet med at filetere fisk på fabrikken går videre, mens kongen er på besøg.

Kong Frederik og følget er behørigt iklædt plastikdragter og masker af hensyn til hygiejnen under rundvisningen.

Under rundvisningen hilser kongen på en af medarbejderne og får forklaret lidt om de forskellige maskiner, mens han lytter interesseret.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen er også med til rundvisningen.

Helga Rina Kristoffersen er 18 år og går i 1. g i GUX.

Hun er en af dem, der har sunget for kong Frederik under hans besøg på hendes uddannelsessted onsdag:

- Jeg synes, det er fint nok, at han kommer på besøg hos os. Men jeg skal dog ikke følge ham i hans videre besøg da jeg selv skal studere, siger hun til Sermitsiaq.

GUX-elever har valgt at synge ”Nuna asiilasooq” for kongen under hans besøg onsdag.

Her kunne eleverne møde kong Frederik, der besøger GUX under sit besøg i Nuuk.

Næste punkt på dagen er besøg og rundvisning hos Royal Greenland, hvorefter turen går videre til inspektionsskibet Vædderen, hvor kong Frederik vil møde elever på Arktisk Basisuddannelse.

Dagen sluttes med en kaffemik i Katuaq klokken 15.45.

Kong Frederik er færdig med frokosten og siger et par ord til pressen, da han kommer ud af Hans Egedes Hus:

- Det er en stor glæde for mig at være tilbage i Grønland, siger han og fortsætter:

- Det grønlandske folks ve og vel ligger mig meget på sinde. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, lyder det fra kongen.

Her hentyder han kongen helt sikkert til det pres, som befolkningen har været under fra USA. Supermagten har meget direkte givet udtryk for at ville overtage Grønland.

Kong Frederik har tidligere udtalt, at situationen i Grønland har berørt både ham og dronning Mary meget.

Kong Frederik skal efter frokosten videre til GUX:

- Mit program bliver nu skudt i gang, og jeg glæder mig til at vandre op til gymnasiet, hvor jeg skal møde ungdommen og snakke lidt med dem om, hvordan de ser på deres land lige nu.

Stina Jensen på 75 år står ved Hans Egedes Hus og har netop set kong Frederik gå ind i huset, hvor han skal spise frokost.

Stina Jensen er af den ældre generation, der kerer sig meget om kongehuset:

- Jeg blev rørt helt ind i hjertet. At se ham er som at få varmen i kroppen. Jeg er meget rørt over hans besøg især i denne tid hvor vi har oplevet svære ting udefra.

- Jeg har kigget hele programmet igennem og vil følge kongen hele dagen. Jeg tager selvfølgelig med til kaffemik også, siger hun.

Kong Frederik er kørt fra lufthavnen og ankommet til et besøg hos rigsombudsmand Julie Præst Wilche.

Undervejs har kongen hilst på børn fra børnehaven Mikisoq.

Sermitsiaqs reporter melder om en del fremmødte borgere, og naturligvis også et vist sikkerhedsopbud i form af politi.

Gerda Petersen fra Nuuk er en af de borgere, der er i lufthavnen for at byde kongen velkommen.

- Jeg er meget glad for, at han nu kommer for at besøge os. Det er vigtigt for landet, at kongen kommer i sådan en svær tid, fortælle hun til Sermitsiaq.

Et fly med Kong Frederik er nu landet i Nuuk Lufthavn, og kongen har hilst på formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen.

Da kongen trådte ud af flyet kunne der høres jubel fra fremmødte borgere, der stod i udkanten af lufthavnens område.

Nogle få borgere er mødt op for at se Kong Frederik lande i Nuuk.

Én af dem er Hansine Lyberth, og hun fortæller til Sermitsiaq, at hun følger Kong Frederik tæt af en særlig årsag:

- Jeg er født i 1968, samme år som kongen. Så det er vigtigt for mig at følge med i kongen.

- Jeg holder ferie i Nuuk, og derfor har jeg brugt muligheden for at se ham ankomme og følge ham i hans besøg. Jeg skal også hjem til Maniitsoq i morgen. Dagen i dag vil jeg bruge til at følge med, og tage til kaffemik i Katuaq til eftermiddag, siger Hansine Lyberth til Sermitsiaq.

Klokken 11.00 står grønlandske og danske medier klar til at dække Kong Frederiks ankomst til Nuuk.

Ankomst forventes klokken 11.30, hvor formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og formand for Inatsisartut Kim Kielsen skal tage imod ham.

Sermitsiaq følger dagens kongebesøg i Nuuk, hvor Kong Frederik bland andet skal til kaffemik i Katuaq.

Kong Frederik skal agere samlende figur for hele Kongeriget Danmark, når han onsdag formiddag 11.30 ankommer Nuuk.

Det er vurderingen fra historiker Emma Rønberg Paaske.

Det er kongens tredje besøg i Grønland, siden han blev regent for godt to år siden i januar 2024.

De hyppige besøg til Grønland kommer som følge af den uro, som USA's præsident, Donald Trump, har skabt i befolkningen med sine gentagne ytringer om kontrol med Grønland.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at kongen, der i øvrigt også er Grønlands konge, tager op og sørger for, at alting er, som det skal være, og indgyder håb i en turbulent tid, siger Emma Rønberg Paaske.

Et symbol på samhørighed

De kongelige er begrænset i forhold til at handle eller ytre sig politisk, da det danske monarki er konstitutionelt og derfor ikke har reel magt i traditionel forstand.

- Men han har det, som man kan kalde blød magt, som gør, at han kan gå op og være et symbol på vores samhørighed i rigsfællesskabet, siger Emma Paaske.

Kongen selv har ikke direkte koblet besøget til Grønland med den amerikanske interesse for øen og Trumps udmeldinger, hvilket selvsagt hænger sammen med, at kongen ikke på egen hånd kan eller skal udføre politiske handlinger.

Men da kongen annoncerede sin tur til Grønland, lød det, at han og dronning Mary har fulgt med i udviklingen, hvor Grønland har været under pres fra den anden side af Atlanten.

- Vi føler meget med det grønlandske folk, og det, der er foregået i Grønland i de seneste uger, har berørt os meget, sagde han under et pressemøde på et kongeligt statsbesøg i Litauen i slutningen af januar.

Særligt stærk tilknytning

Forholdet mellem grønlænderne og det danske kongehus går helt tilbage til 1921, da Christian X rejste derop på den første officielle rejse, hvorefter skiftende regenter har haft en tæt relation til øen.

Men kong Frederiks er særligt stærk.

Han har både som barn og voksen rejst landet tyndt. Både i officielle sammenhænge som kronprins og konge, som søofficer i 1996 på inspektionsskibet "Vædderen", og ikke mindst da han gennemførte den 2500 kilometer lange slæderejse "Expedition Sirus 2000".

Ifølge Emma Rønberg Paaske er han den regent, der har haft det tætteste bånd med grønlænderne.

- Det er bestemt en fordel, for han kender landet og det grønlandske folk, siger hun og understreger, at han er enormt elsket af den grønlandske befolkning.

Grønlænderne har også givet udtryk for, at man ønskede et besøg og mere opmærksomhed fra kongen i denne tid, siger hun.

- Så selvfølgelig kommer han.

/ritzau/

USA's udenrigsminister, Marco Rubio, holdt lørdag møde med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, under sikkerhedskonferencen i den tyske by München.

Her talte de to om Grønland, skriver Rubio på det sociale medie X.

- Under mit møde med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, drøftede vi Norges afgørende rolle i Arktisk sikkerhed og Grønlands strategiske betydning.

- Vi ser frem til at samarbejde med Norge om sikkerheden omkring forsyningskæder, herunder for kritiske mineraler, skriver Rubio.

Det Hvide Hus delte valentinskort til Grønland

Det norske nyhedsbureau NTB skriver, at Støre under sikkerhedskonferencen fortæller, at mødet gik godt, og at han havde brugt anledningen til at bringe Grønland op.

De to snakkede også om Ukraine, siger Støre til NTB.

Trump genoplivede fredag debatten om Grønland, da han foran Det Hvide Hus sagde til journalister, at der lige nu er forhandlinger i gang om Grønland.

Det Hvide Hus delte desuden lørdag et valentinskort til Grønland på det sociale medie X, hvor der stod "det er tid til, at vi definerer vores situationship".

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, gentog lørdag, at Danmark er uenig i, at USA kan få ejerskab over Grønland.

Med støtte fra USA har Nato lanceret Artic Sentry, som via øvelser og overvågning skal styrke sikkerheden.

Nato har besluttet at lancere Artic Sentry, som via øvelser og overvågning skal styrke sikkerheden i Arktis. Det skriver Reuters.

Beslutningen kommer efter de alvorlige spændinger, som USA's præsident, Donald Trump, udløste med sit krav om ejerskab over Grønland.

Den nye mission betyder, at Nato overtager koordinationen af den militære tilstede værelse i Arktis. Det sker med amerikansk opbakning og kan dermed ses som en vej til at imødegå Trumps bekymringer for sikkerheden i Arktis.

Tirsdag har formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen delt et billede med ham og den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen på det sociale medie Facebook.

Jens-Frederik Nielsen udtrykker glæde over, at skuespilleren viser støtte ved at være i Grønland i en svær tid:

- Viggo har de seneste dage været i Nuuk for at vise sin opbakning til os i en tid med stor international opmærksomhed og pres udefra. Det betyder noget. Ikke kun når politiske ledere markerer støtte, men også når stemmer fra kunstens og kulturens verden vælger at stå frem, skriver han.

I samme opslag fortæller formanden for Naalakkersuisut, at han senere på ugen skal deltage i den internationale sikkerhedskonference i München, hvor verdens beslutningstagere og sikkerhedseksperter skal drøfte global sikkerhed, stabilitet og ansvar.

- Her vil jeg gøre det klart, at vi i Grønland skal være en del af de internationale samtaler, når det handler om sikkerhed i Arktis og i verden. At vi tager ansvar. Og at beslutninger om vores land træffes herhjemme, siger Jens-Frederik Nielsen.

Frankrigs præsident Emanuel Macron har tirsdag morgen i et interview til franske Le Monde givet udtryk for, at krisen om Donald Trumps ønske om annektering af Grønland ikke er slut.

Han er af Le Monde blevet spurgt ind til Europas reaktion på Trumps trusler om at overtage Grønland og nye toldtrusler mod Europa i den forbindelse.

Macron beskriver, at det ikke er på sin plads til europæisk lettelsens suk og mener, at krisen kan blusse op igen:

- Folk troede, det var slut. Men tro ikke på det et eneste sekund. Hver dag er der trusler vedrørende medicinalsektoren, digital teknologi... Når der er en klar aggressionshandling, mener jeg, at vi ikke må bøje hovedet eller forsøge at finde et kompromis. Vi har prøvet den strategi i månedsvis. Det betaler sig ikke, lyder det fra Macron.

En kendt skuespiller var blandt publikum, da fire amerikanske senatorer mandag formiddag holdt pressemøde om deres ophold i Grønland.

Viggo Mortensen var med på tilhørerrækkerne i selskab med Inatsisartut-politikerne Erik Jensen (S) og Pipaluk Lynge (IA). Mortensen er både amerikansk og dansk statsborger.

Han var iklædt en T-shirt med en isbjørn og en pin på jakken med budskabet ‘Greenland is not for sale’.

Som skuespiller er Viggo Mortensen navnlig kendt for sin rolle som Aragorn i Ringenes Herre-filmene.

I januar meldte han sig ind i den udenrigspolitiske debat med et debatindlæg til mediet Sjællandske. Her kaldte han præsident Donald Trump for en bølle, som skal have et stærkt modspil.

Læs mere om senatorernes pressemøde i denne artikel.

Den amerikanske delegation af politikere, der netop nu besøger Grønland, vil holde et pressemøde mandag formiddag kl. 10.15 på Hotel Hans Egede i Nuuk.

Det oplyser USA’s konsulat i Nuuk i en pressemeddelelse.

I meddelelsen fremgår, at det er senatorerne Angus King (Uafhængig) og Lisa Murkowski (R) som leder delegationen, der vil være i Nuuk frem til mandag.

Lisa Murkowski er republikansk senator fra Alaska, og hun er kendt for at være kritisk overfor sin partifælle, præsident Donald Trump.

Delegationen ankom lørdag eftermiddag, og søndag formiddag møder de amerikanske politikere Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.

Søndag er en delegation af amerikanske politikere i Nuuk.

Der er ikke kommet meget ud til offentligheden om programmet, men kl. 11 søndag formiddag skal de mødes med Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedpolitisk Udvalg.

Det skriver DR, og udvalgsformand Pipaluk Lynge (IA) bekræfter mødet overfor Sermitsiaq.

Amerikanerne landede lørdag kl. 16 i Nuuk.

En amerikansk Air Force er netop landet i Nuuk klokken 16.00.

Det forventes, at flyets passagerer er den amerikanske delegation, som skal holde møde med grønlandske politikere.

Ifølge Sermitsiaqs oplysninger forventes det, at den amerikanske senator Lisa Murkowski at være blandt deltagerne.

Det er endnu ikke oplyst, hvor mange amerikanske politikere, der skal være i Grønland denne weekend. Det amerikanske konsulat har i en mail oplyst, at det er Naalakkersuisut der har inviteret til en dialog.

Overfor Sermitsiaq har Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) oplyst, at emnet bliver den nuværende internationale politiske situation.

USA’s konsulat i Nuuk meldte fredag ud, at en amerikanske delegation er på vej til Nuuk.

Ifølge Sermitsiaqs oplysninger vil amerikanerne lande lørdag eftermiddag i Nuuk.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt siger lørdag i en kort kommentar til Sermitsiaq, at der er tale om venner af Grønland:

- Den amerikanske delegation, der kommer, er venner af Grønland. Og vi skal selvfølgelig holde møde med dem.

- Emnet bliver helt klart verdenssituationen, som den er nu. Vi kan sikkert udtale os mere efter besøget, siger Vivian Motzfeldt.

Ifølge Sermitsiaqs oplysninger ventes senator Lisa Murkowski fra Alaska at være blandt deltagerne i delegationen.

Værten ved årets Grammy Awards, Trevor Noah, nævnte Grønland under prisuddelingen natten til mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Efter at sangeren Billie Eilish havde modtaget prisen for Bedste Sang, sendte Noah to stikpiller på én gang til USA's præsident, Donald Trump.

- Det her er en Grammy, som alle kunstnere ønsker sig - næsten lige så meget som Trump ønsker sig Grønland, hvilket giver mening. Altså, fordi Epsteins ø er væk, sagde Noah.

Komikeren refererer til, at Trump i begyndelsen af året flere gange har sagt, at han ønsker, at Grønland kommer under amerikansk kontrol "af hensyn til den nationale sikkerhedssituation".

Efter flere gange at have sagt, at "vi kommer til at få Grønland", sagde han på World Economic Forum i Schweiz i midten af januar, at han ikke vil bruge magt til at få kontrol med det arktiske område.

Donald Trump er desuden flere gange blevet sat i forbindelse med den afdøde finansmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein. I sidste uge blev tusindvis af dokumenter med forbindelse til Epstein frigivet af USA's justitsministerium.

Danske vælgere tager godt imod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens håndtering af den internationale magtkamp om Grønland. Det bekræfter aktuel meningsmåling fra Epinion for DR og Altinget.

Ifølge meningsmålingen har 43 procent af danskerne i dag et positivt indtryk af Lars Løkke Rasmussen, der også er partileder for Moderaterne. 37 procent er negativt indstillet.

Lars Løkke Rasmussen var meget mindre populær i målinger af partiledere fra slutningen af 2025. Dermed er der tale om en rekordhurtig udvikling på baggrund af den aktuelle politiske strid om Grønland, bemærker det politiske medie Altinget.

– Da først muligheden opstod for at træde ind på den store scene, greb han den på en måde, som ingen anden politiker ville være i stand til, siger politisk iagttager Steffen Hjaltelin til mediet.

En lignende hastig udvikling fremgår af meningsmålinger i januar. I løbet af to uger gik Moderaterne fra 3,3 til 7,0 procent i målinger udført af Voxmeter for Ritzau.

USA's præsident Donald Trump har natten til søndag udtalt sig om forhandlingerne vedrørende Grønland.

Det skete natten til søndag, hvor præsidenten talte til journalister ombord på Air Force One.

Her blev Trump spurgt til, hvordan det går med forhandlingerne:

- Ja, vi har startet forhandlingerne, og vi er vist temmelig enige. De vil have, at vi skal gøre det.

- Jeg tror, det bliver en god aftale for alle. En meget vigtig aftale, siger Trump.

Trump understreger, at aftalen bliver vigtig for USA's nationale sikkerhed, og han tror, at aftalen snart vil være på plads.

I øjeblikket forhandler højtstående embedsmænd fra USA, Grønland og Danmark om USA's interesse og militære tilstedeværelse i Grønland på baggrund af præsidentens mange tilkendegivelser om, at USA bør overtage Grønland.

Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt (S) udtalte tidligere på ugen til Sermitsiaq om forhandlingerne:

– Jeg vil sige til borgerne, at dialogen er i gang på embedsmandsniveau. Der vil sandsynligvis fortsat være "støj" ved siden af, men det vigtigste er, at dialogen mellem landene foregår gennem de etablerede kanaler. Det er dem, vi skal fokusere på, og håbe, at de fører til gode resultater, lød det fra Vivian Motzfeldt.

Forsvarsministeriet skriver på X, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen og naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt lørdag har besøgt danske soldater ved vandkraftværket i Buksefjorden.

Soldaterne ved værket træner bevogtning af kritisk infrastruktur i regi af øvelsen Arctic Endurance.

Besøget af de to politikere blev annonceret fredag, og senere på dagen skal der også være et borgermøde. Både Vivian Motzfeldt og Troels Lund Poulsen vil deltage i borgermødet, som afholdes i GUX Nuuk kl. 15.00.

En mand, der er ansat på det tyske medie NDR, forsøgte onsdag at hejse det amerikanske flag i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det skriver Jyllands-Posten, som har fået bekræftet oplysningen af NDR.

Manden - den tyske komiker Maxi Schafroth - forsøgte at hejse flaget som en del af en optagelse til satiremagasinet "Extra 3", hvor han er ansat, lyder forklaringen fra NDR.

Maxi Schafroth har henvendt sig til Sermitsiaq vedrørende episoden, som han gerne vil undskylde.

Han forklarer, at hensigten med episoden var at lave noget imod den aggressive amerikanske tilgang, og både han og hans kameramand er meget chokerede over, hvilke følelser, de har sat i gang.Onsdag skrev flere medier, at en ukendt person forsøgte at hejse et amerikansk flag i Grønland. En fotograf fra nyhedsbureauet AFP tog også billeder af hændelsen.

Grønlands Politi bekræftede ligeledes over for Sermitsiaq, at en person havde forsøgt at hejse flaget.

Alt forløb fredeligt, da personer på stedet stoppede ham. Politiet ankom først til stedet bagefter.

Flagstangen står ved kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Hændelsen udløste "heftige reaktioner" på sociale medier i Grønland. Det skriver den grønlandske influencer Orla Joelsen på X.

Onsdag i denne uge forsøgte en person at hejse USA’s flag på pladsen ved Katuaq i centrum af Nuuk.

Det skriver TV2, som også har en lille videosekvens af episoden.

Ifølge mediet greb flere personer ind og fik stoppet flaghejsningen. Situationen forløb fredeligt, og politiet undersøger sagen, oplyser de til TV2.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), er onsdag i Paris, hvor han sammen med statsminister Mette Frederiksen taler til journalister og studerende på universitetet Sciences Po.

Her lyder det fra Jens-Frederik Nielsen, at Grønland er under pres, og at situationen gør befolkningen bange, men man har ikke tænkt sig at give efter.

Det skriver DR.dk

- Vi er under pres, og vores befolkning er bange. Men vi giver os ikke, siger Jens-Frederik Nielsen ifølge Reuters.

Ifølge DR udtalte Mette Frederiksen under et besøg i Berlin tirsdag, at hendes vurdering er, at krisen med USA’s ønske om at overtage Grønland langt fra er overstået.

Den canadiske sanger og sangskriver Neil Young har gjort al sin musik frit tilgængelig i Grønland. Det skriver han på sin hjemmeside.

Det gør han efter "den uberettigede stress og de trusler", som grønlænderne ifølge Young har været udsat for af USA's præsident, Donald Trump.

- Jeg håber, at min musik og mine musikfilm kan lette noget af den uberettigede stress og de trusler, I oplever fra vores upopulære og forhåbentlig midlertidige regering, lyder det.

Derfor åbner Neil Young op for sine arkiver på sin hjemmeside, så alle, der har den grønlandske landekode i sit mobilnummer, kan få gratis adgang til mere end fem årtiers musik fra canadieren i et år.

- Det er mit oprigtige ønske, at I kan nyde al min musik i jeres smukke grønlandske hjem i den højeste kvalitet. Dette er et tilbud om fred og kærlighed, lyder det.

Man kan komme ind på Niel Youngs arkiv her.

I et interview til Fox News kommer USA's FN ambassadør Mike Waltz med kritik af Danmarks indsats i Grønland. Han nævner blandt andet manglende forsvar, og han kommer også ind på spiralsagen og sundhedsvæsenet.

Mike Waltz bliver i første omgang spurgt til, om USA's allierede ikke længere kan stole på USA på grund af krisen omkring Grønland, som præsident Donald Trump har krævet ejerskab af.

Waltz mener, at alliancen er styrket på grund af Trump, som har fået medlemmerne til at love at bruge flere penge på forsvar.

- Missiler vil flyve over Arktis

Derefter fremhæver han, at Rusland opruster gevaldig og har adskillige baser i Arktism og at Kina er i gang med at øge deres atomarsenal:

- Alle disse missiler vil flyve over Arktis, hvis der skulle ske et angreb på USA. Præsident Trump kommer ikke til at vente på, at de står på vores dørtrin, siger Mike Waltz til Fox News.

Han fremhæver, at USA er ved at købe isbrydere af Finland, men at Danmark og Canada ifølge Waltz ikke har nogle "tunge isbrydere".

- Har ignoreret Grønland

- Virkeligheden er, at Danmark er en god allierede på mange måder, men de har ignoreret Grønland fra et forsvarsmæssigt synspunkt, siger Waltz.

Ambassadøren siger, at den oprindelige befolkning i Grønland også er blevet ignoreret, og Waltz nævner spiralsagen som et stort svigt, og han siger også, at hvis man får en kræftdiagnose i Grønland er det "nærmest en dødsdom".

Mike Waltz mener, at den indfødte befolkning i Alaska er bedre stillet økonomisk.

Lignende kritik af Danmark fra Trump-administrationen er gentagne gange blevet fremført af tidligere ambassadør til Kongeriget Carla Sands.

I forhold til kræftbehandlingen i Grønland er det et overtaget område inden for sundhedsvæsenet. Danmark har afsat penge i de kommende år til at hjælpe Grønland med at forbedre sundhedsvæsenet.

Natos generalsekretær Mark Rutte holder mandag tale i EU-parlamentet, og her kommer han ind på konflikten med USA, hvor præsident Donald Trump har holdt hårdt på, at USA bør overtage Grønland.

Donald Trump meddelte efter et møde med Mark Rutte i sidste uge, at nu var der indgået en aftale om rammerne for forhandlinger om en aftale vedrørende Grønland.

Efterfølgende var der udbredt forvirring om, hvad der egentlig var blevet aftalt. Under sin tale i EU-parlamentet ridser Rutte ifølge Berlingske op, at der er aftalt to centrale arbejdsgange med europæiske ledere og USA i forhold til at løse konflikten.

For det første skal der være et fælles Nato-spor om Arktis, hvor alliancen skal styrke sikkerheden i Arktis og beskytte regionen mod russiske og kinesiske aktiviteter – både militært og økonomisk.

For det andet skal der være et bilateralt spor mellem Danmark, Grønland og USA:

- Dette bliver forankret direkte mellem de tre parter, siger Rutte ifølge Berlingske, og han peger på det nylige møde mellem danske og grønlandske repræsentanter og USAs vicepræsident, J.D. Vance, samt udenrigsminister Marco Rubio

Mark Rutte fastholder også, at Trump har en pointe i, at Arktis kræver mere opmærksomhed fra Natos side.

Ruslands militær holder skarpt øje med USA's udvikling af missilforsvarssystemet Golden Dome - herunder i relation til Grønland.

Det siger den russiske præsidents talsperson, Dmitrij Peskov, i et interview med russisk stats-tv ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vores militær vil overvåge og analysere de her planer nøje, siger han.

Det statsejede russiske nyhedsbureau Tass skriver, at Peskov i samme interview kalder Grønland for vigtig i forhold til "strategisk stabilitet og sikkerhed".

Hverken Tass eller Reuters har uddybet nærmere, hvorfor Peskov mener, at Grønland spiller en rolle sikkerhedsmæssigt og i hvilken grad eller for hvem.

Golden Dome er USA's præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.

Trump har tidligere ytret, at hvis systemet skal udnytte sit fulde potentiale, kræver det, at Grønland bliver involveret.

Øens arktiske placering ligger lige på flyveruten for missiler, som Kina eller Rusland kunne finde på at sende mod USA.

Statsminister Mette Frederiksen og formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen har været på besøg i en børnehave i Nuuk.

På billeder kan man se, at de sidder og leger med børnene.

De blev taget imod af De blev taget imod af borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq Olsen.

Det var primært pressefolk, der var mødt op i lufthavnen for at følge Mette Frederiksens landing i Nuuk.

Der var dog også et par lokale, som var kommet for at se statsministeren.

En af dem var Angunnguaq Berthelsen. Han havde Erfalasorput med, og Mette Frederiksen vinkede til ham.

– I disse hårde tider skal vi forsvare vores land, derfor har jeg taget Erfalasorput med, siger han.

Normalt deltager omkring fem journalister og fotografer i Naalakkersuisut’s pressemøder, typisk fra de grønlandske medier som Sermitsiaq og KNR.

Men torsdag var situationen en helt anden, da Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, indkaldte til pressemøde for udenlandske medier.

Ifølge Formandens Departement var der 96 tilmeldte internationale mediefolk til pressemødet, som blev afholdt i Katuaq.

Interessen var så stor, at der ikke var plads i Naalakkersuisuts sædvanlige pressemødelokale, og derfor blev arrangementet flyttet til Katuaq.

Pressemødet handlede om Grønlands situation i lyset af et massivt pres fra USA.

Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), får fredag besøg af statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeriet oplyser således på X, at Mette Frederiksen rejser fra Bruxelles til Nuuk i dag for at mødes med Jens-Frederik Nielsen. Ministeriet oplyser ikke yderligere detaljer.

Besøget kommer efter nogle anspændte uger, hvor USA's præsident Donald Trump igen og igen har gentaget sit krav på Grønland.

Onsdag lettede presset, da præsidenten afviste at ville bruge militærmagt for at overtage Grønland, og samtidig tog han også en annonceret straftold mod Danmark og en række allierede af bordet.

Det norske medie NRK kunne torsdag fortælle, at ikke mindre end fem statsministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skulle have holdt møde i Grønland fredag.

Mødet blev dog udsat grundet de seneste udviklinger i sagen om Grønland.

Torsdag var der ifølge udenrigsministeren Lars Løkke Rasmussen (M) første møde i en arbejdsgruppe mellem Danmark, USA og Grønland.

Udenrigsministeren siger, at der nu skal en "rolig proces til" i spørgsmålet om forholdet mellem USA, Danmark og Grønland, og om den arbejdsgruppe, der er nedsat mellem landene.

Det siger han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Uden at gå i detaljer kan jeg sige, at der har været et møde i Washington i går (torsdag, red.), hvor det er blevet genbekræftet, at det er det, vi skal, og hvor der også er lagt en plan for, hvordan vi gør det.

- Det betyder, at vi ret hurtigt får sat gang i de møder, siger Løkke og tilføjer:

- Vi vil ikke kommunikere, hvornår de møder er, for vi vil tage dramatikken af det her. Nu skal vi have en rolig proces.

Løkke siger, at situationen mellem de tre lande nu er tilbage til det udgangspunkt, som man kom frem til for lidt over en uge siden, hvor Løkke og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, havde et møde med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio. Her aftalte parterne at nedsætte en arbejdsgruppe.

Inatsisartuts formandskab har godkendt en anmodning fra Formanden for Naalakkersuisut på vegne af partiformændene, om at fremrykke starten på efterårssamlingen 2025 del II.

Derfor indkaldes der til en ekstra mødedag i Inatsisartut 2. februar 2026, hvor der i salen skal drøftes et punkt med titlen “Rigets tilstand”, skriver formanden for Inatsisartut Kim Kielsen i en pressemeddelelse.

Mødet starter kl. 11.00, og Formanden for Naalakkersuisut vil indledningsvist fremlægge en oplysning om rigets tilstand.

Herefter får partiernes ordførere 10 minutter hver til deres indlæg. Efter ordførertalen får medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål – med op til tre spørgsmål per parti til ordførerne.

Ændringerne i dagsordenen vil fremgå af Inatsisartuts hjemmeside.

Statsministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island skulle have holdt møde i Grønland fredag.

Det oplyser Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, til de norske medier NRK og VG.

- I lyset af kontakten mellem kongeriget Danmark, USA og Nato har de nordiske lande i eftermiddag besluttet at udsætte rejsen til et senere tidspunkt.

- Vi vurderer løbende tidspunktet for et besøg, lyder det fra Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, i et svar til NRK.

Det var statsministre fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, som skulle deltage i mødet.

Det har indtil torsdag ikke været kendt, at sådan et møde skulle have fundet sted.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra Statsministeriet.

Der er ikke en færdig aftale om Grønland, men der tales blandt andet om "total adgang" - og USA's præsident, Donald Trump, regner ikke med at skulle betale noget.

Sådan lyder det fra præsidenten torsdag i et interview med Fox Business ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Der forhandles i virkeligheden nu - detaljerne i det. Men i bund og grund handler det om total adgang.

- Der er ingen afslutning. Der er ingen tidsbegrænsning, siger den amerikanske præsident, mens han befinder sig i Schweiz ved et topmøde i World Economic Forum.

Det uddybes ikke umiddelbart, hvad der nærmere menes med total adgang, da USA allerede har ret vide rammer for sin tilstedeværelse i Grønland.

Trump siger også, at han ikke kommer til at betale noget.

Det er en aftale ved navn Forsvarsaftale for Grønland af 1951, som sætter rammerne for USA's tilstedeværelse i Grønland.

Aftalen betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland.

USA har ret til fri adgang overalt i Grønland, men kan ikke selv etablere nye faciliteter, uden at Danmark går med til det.

En underskriftindsamling mod misinformation og mere klarhed over, hvem der repræsenterer Grønland har samlet over 1.200 underskrifter.

Ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger om indsamlingen skal underskrifterne afleveres til Naalakkersuisut med krav om, at Naalakkersuisut tydeligt fastslår, hvem der kan repræsentere Grønland internationalt, og at det kun kan være valgte eller officielt udpegede personer kan tale på landets vegne.

Naalakkersuisut skal også tage afstand fra enhver, der uden mandat hævder at tale på landets vegne.

- At udgive sig for at tale på vegne af et land uden mandat er ikke en ret , det skaber usikkerhed, mistillid og politisk forvirring, skriver arrangøren bag underskriftindsamlingen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen skriver i et opslag på X, at Kongeriget ikke kommer til at afgive suverænitet over dele af Kongeriget.

Udmeldingen kommer efter, at Donald Trump onsdag aften meldte ud, at rammerne for en fremtidig aftale om Grønland er på plads efter et møde med Nato-generalsekretær Mark Rutte.

Troels Lund Poulsen udtaler videre, at situationen er forbedret, selvom der venter svære samtaler med amerikanerne:

- Der vil givetvis komme flere svære samtaler med amerikanerne, men ovenpå onsdagens møde mellem NATOs generalsekretær, Mark Rutte, og Donald Trump, står vi i dag et klart bedre sted, end vi gjorde i går, skriver forsvarsministeren.

Han siger, at han har talt med Mark Rutte løbende, og at disse samtaler "kom naturligt" efter, at forsvarsministeren og naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt i mandags havde et langt møde med NATO-sekretæren:

- Her fortalte vi Mark Rutte om Kongerigets røde linjer, og jeg tror, vores møde var meget nyttigt for Rutte i forhold til at forstå Kongerigets position.

- Derfor var det helt afgørende, at Vivian Motzfeldt, som jeg har et rigtig godt samarbejde med, deltog i det møde, skriver Troels Lund Poulsen.

Forsvarsministeren understreger igen, at Rutte ikke kan forhandle en aftale på vegne af Danmark eller Grønland. Han finder det dog positivt, at Nato vil gøre mere for sikkerheden i Arktis.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) skriver onsdag aften på Facebook, at Nato ikke kan forhandle uden Grønland:

- NATO har på ingen måder egenhændigt mandat til at forhandle noget som helst uden om os fra Grønland. Intet om os, uden os, skriver Aaja Chemnitz og fortsætter:

- Og at NATO skulle have noget som helst at sige om vores land og mineraler er helt henne i hampen.

Politikeren kommer med udmeldingen kort efter, at Donald Trump på baggrund af et møde med Natos generalsekretær, Mark Rutte, har meddelt, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Aaja Chemnitz mener ikke, der kan forhandles overhovedet, da parterne er for langt fra hinanden.

- Mine følelser er hos befolkningen. Først og fremme hjemme i Grønland og dernæst i Danmark og i Europa. Der skabes total forvirring og det er del af deres måde at være på, skriver Aaja Chemnitz.

Formålet med forhandlinger om sikkerheden i Arktis og omkring Grønland skal være, at Rusland og Kina ikke får "fodfæste" i området.

Det siger en talsperson fra Nato ifølge Reuters.

- Forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA vil fortsætte med det formål at sikre, at Rusland og Kina aldrig får fodfæste, hverken økonomisk eller militært, i Grønland.

Ifølge talspersonen skal de Nato-allierede lande samarbejde og fokusere på den rammeaftale, som USA's præsident, Donald Trump, forklarede om onsdag aften.

På sit sociale medie Truth Social skrev Trump, at der sammen med Natos generalsekretær, Mark Rutte, er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland.

Desuden afblæses toldtruslerne fra Trump mod Danmark og europæiske lande i spørgsmålet om en overtagelse af Grønland.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer.

Mark Rutte bekræfter efterfølgende, at parterne har lavet en rammeaftale, og at der skal foregå flere samtaler mellem parterne.

Det siger han til CNN.

- Hans (Trumps, red.) opslag på Truth Social rammer fuldstændig plet, og jeg er helt enig i det, siger han og tilføjer, at han havde "et godt møde" med Trump.

Trump har meddelt, at der er udviklet en ramme for en fremtidig aftale om Grønland, og samtidig afblæses told angående Grønland.

Det er endnu uvist, hvad aftalen om Grønland konkret indebærer. Rammerne og detaljerne vil løbende blive afsløret, siger Trump.

Den kendte Trump-støtte Jørgen Boassen har i denne uge deltaget i en fejring af Donald Trumps etårs-jubilæum på posten som USA's præsident.

Det skriver TV2, som også bringer et kort interview med Boassen.

Boassen bliver blandt andet spurgt om, hvad han siger til folk, der finder det upassende, at han er med til fejringen på trods af den aktuelle krise, hvor Donald Trump kører en kraftig kampagne, med henblik på at USA kommer til at eje Grønland:

- Vi skal ikke søge fjender, vi skal søge venner, lyder det fra Boassen.

Han håber fortsat, at USA kan være med til at gøre Grønland selvstændigt til trods for præsidentens gentagne udsagn om, at USA bør eje Grønland.

Interviewet kan ses her.

Naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen (IA) gik tirsdag i rette med det amerikanske medlem af kongressen, Andy Ogles (R).

Det skete i et interview i BBC-programmet Newsnight.

Her vurderede Andy Ogles, at et flertal i Grønland ville stemme for et tættere forhold til USA, hvis der blev afholdt en folkeafstemning:

- Hvis der var en folkeafstemning i dag, ville borgerne i Grønland i overvældende grad ønske uafhængighed fra Danmark, og de ville i overvældende grad ønske et tættere forhold til USA, lød kommentaren fra Andy Ogles.

Naaja H. Nathanielsen tog herefter ordet:

- Det er jeg nødt til at tilbagevise. Det var en undersøgelse sidste år, som viste stor solidaritet med Kongeriget.

- Selvfølgelig ønsker vi mere selvbestemmelse, men vi ønsker det inden for rammerne af Kongeriget, og jeg synes, at det bør blive respekteret.

Naaja Nathanielsen sagde videre, at der gennem mange år er blevet arbejdet mod mere selvbestemmelse fra Grønlandsk side i samarbejde med Danmark:

- Det er en samtale som Grønland og Danmark skal have imellem os, og det bør respekteres.

Se klippet fra BBC her.

Fredag i denne uge planlægger naalakkersuisoq for erhverv, Naaja H. Nathanielsen (IA), at mødes med Grønlands Erhvervs bestyrelse og ledelsen i de selvstyreejede aktieselskaber.

Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

- Indkaldelsen sker som følge af den uro, der er opstået i kølevandet på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, offentligt har ønsket amerikansk ejerskab af Grønland, skriver Naalakkersuisut og fortsætter:

- Formålet med mødet bliver at give en status på situationen og sikre, at Naalakkersuisut og de berørte parter har en fælles forståelse af den aktuelle udvikling og de mulige konsekvenser for Grønland præsidentens handlinger har.

Efter mødet vil direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, og naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen komme med udtalelser.

Grønland er ifølge russerne ikke en "naturlig del af Danmark".

Det understreger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag ifølge Reuters.

Han påpeger samtidig, at Rusland ikke er interesseret i at blande sig i grønlandske anliggender.

- Washington ved, at Rusland ikke har nogle planer om at kapre Grønland, siger ministeren på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere sagt, at Rusland ser Grønland som et dansk territorium.

Medlem af Folketinget og formand for Forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov, har natten til tirsdag udtalt sig til den amerikanske tv-station CNN om det amerikanske pres mod Grønland og hele Kongeriget.

I interviewet siger Jarlov, at Danmark har en forpligtelse til at forsvare Grønland, hvis USA beslutter at tage det med magt:

- Hvis der sker en invasion af amerikanske tropper, vil det være en krig.

- Vi ved, at I har et meget stærkere militær end os, men det er vores pligt at forsvare de 57.000 danske statsborgere, der bor i Grønland. De har gjort det krystal klart, at de ikke ønsker at blive overtaget af USA, siger Rasmus Jarlov til CNN.

Danmark og Grønland har besluttet at skrue op for samarbejdet om det grønlandske beredskab.

Danmark skal støtte Grønland med tiltag og rådgivning for at styrke det grønlandske beredskab.

Tiltagene dækker blandt andet over krisekommunikationsekspertise, udrulning af det mobilbaserede varslingssystem "S!renen" og assistance til beredskabet i grønlandske kommuner.

- Vi har i Grønland et velfungerende beredskab, og det er meget positivt, at vi med støtte fra de danske myndigheder kan styrke beredskabets kapacitet yderligere. Gennem samarbejdet med Danmark får vi adgang til supplerende faglighed, rådgivning og materiel – uden at gå på kompromis med vores eget ansvar og ejerskab over beredskabsområdet. På vegne af Naalakkersuisut vil jeg gerne understrege, at vi sætter stor pris på Danmarks opbakning til at styrke beredskabet i vores land, siger Naalakkersuisoq for natur og miljø, Peter Borg (D) i en pressemeddelelse.

Styrkelsen af det grønlandske beredskab sker på baggrund af en anmodning fra Grønland efter et møde mellem den danske minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, og Peter Borg, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug, Selvforsyning og Miljø.

- Vi står naturligvis klar, når Grønland efterspørger støtte til beredskabet. Vi skal have et stærkt beredskab i hele Kongeriget, og jeg er glad for, at vi på tværs af de danske myndigheder kan bidrage og styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Grønland, siger den danske minister for beredskab Torsten Schack Pedersen.

USA vil ikke "udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre", siger finansminister.

EU bør lade være med at svare igen på told, som USA har varslet på grund af Grønland.

Det siger den amerikanske finansminister, Scott Bessent, mandag på førstedagen af World Economic Forums møde i Davos i Schweiz.

- Det vil være meget uklogt, siger Bessent om et muligt EU-modsvar ifølge nyhedsbureauet AFP.

Lørdag lød det fra USA's præsident, Donald Trump, at han fra 1. februar vil pålægge varer fra Danmark og syv andre europæiske lande en told på ti procent på grund af situationen omkring Grønland.

Fra 1. juni vil det tal stige til 25 procent, hvis ikke landene retter ind i forhold til hans ønske om at overtage Grønland.

Fra tysk side er tiltaget blevet omtalt som "afpresning".

Men Bessent siger, at Trump ønsker kontrol over Grønland, da han ser øen som et "strategisk aktiv". Han siger, at "vi ikke vil udlicitere den vestlige halvkugles sikkerhed til nogen andre".

Der er indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde torsdag om et muligt modsvar.

Både en milliardpakke med modtold og den såkaldte "handelsbazooka" - antitvangsinstrumentet - har været nævnt som mulige modsvar på Trumps seneste toldtrusler.

Hvis EU konstaterer, at USA udøver økonomisk tvang, kan instrumentet bruges til modtiltag, der i den mest vidtgående version eksempelvis kan omfatte helt at udelukke amerikanske leverandører fra EU.

Dagen inden EU-topmødet kan Trump komme til at mødes med europæiske ledere, da han ventes at deltage i topmødet i Davos.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det forventet, at Trump vil holde en tale på topmødet, som hvert år samler verdens politiske og økonomiske topledere for at drøfte globale udfordringer og samarbejde om løsninger.

Topmødet for den globale elite skaber dog også årligt debat om ulighed. Samlet ventes der omkring 3000 deltagere fra over 130 lande i Davos.

Forsvarsalliancen Nato skal gøre mere i Arktis.

Det er budskabet fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som mandag mødes med Natos generalsekretær, Mark Rutte, i Bruxelles for at drøfte Grønland og Arktis.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), deltager også i mødet.

- Den danske og grønlandske regering har sammen med en række Nato-allierede besluttet at øge den militære tilstedeværelse og øvelsesaktivitet i Arktis og Nordatlanten.

- En række allierede bidrager allerede, og vi møder bred opbakning til, at Nato skal gøre mere i Arktis. Det vil Vivian Motzfeldt og jeg drøfte med Natos generalsekretær, Mark Rutte. Og det vil også være fokus for drøftelsen med de nordiske forsvarsministre senere i dag, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Mødet finder sted, efter at Donald Trump, USA's præsident, presser på for at få ejerskab af Grønland.

- Grønland står i en ekstraordinær situation, der har hele verdens opmærksomhed. Situationen kræver, at vi styrker samarbejdet om forsvaret og sikkerheden i Arktis bredt i Nato-kredsen, siger Motzfeldt.

- Det er forstyrrende, at vi har den melding fra præsidenten, som kommer på baggrund af, at en række europæiske allierede har taget den opgave på sig, som præsidenten mener er blevet forsømt. Det er jo det, der gør det vanskeligt og paradoksalt.

Sådan siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde i Norge med Norges udenrigsminister, Espen Barth Eide omkring Donald Trumps toldtrussel.

Den opgave, han henviser til, er beskyttelsen af Arktis, da Danmark og flere Nato-allierede netop nu sender tropper til Grønland.

Trump har varslet told på 10 procent mod Danmark og syv andre europæiske lande. Men sådan fungerer det ikke, siger Lars Løkke.

- Den trussel, der kommer her, er muligvis formuleret op mod et mindre antal lande, men den rammer jo hele EU, fordi vi er en toldunion.

- Jeg noterer mig også, at der er fuldstændigt entydig opbakning fra EU i denne sammenhæng, siger Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.

Europa vil ikke lade sig afpresse af Donald Trumps trusler om told.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et skriftligt svar til Ritzau.

- Kongeriget Danmark møder stor opbakning. Samtidig står det nu kun endnu mere klart, at det her er et anliggende, der rækker langt ud over vores egne grænser.

- Vi ønsker at samarbejde, og det er ikke os, der søger konflikten. Jeg er glad for de enslydende meldinger fra resten af kontinentet: Europa lader sig ikke afpresse, lyder det.

Udmeldingen kommer, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, lørdag varslede en told på ti procent fra 1. februar på en række europæiske lande, der ikke støtter hans ønske om at overtage Grønland.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), tager de kommende fem dage på rundrejse hos europæiske kolleger for at diskutere sikkerhedssituationen i Arktis.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse søndag morgen.

Søndag lægger han ud med et besøg hos den norske udenrigsminister, Espen Barth Eide, i Oslo, hvorefter turen går til London og efterfølgende Stockholm.

- I en urolig og uforudsigelig verden har Danmark brug for nære venner og allierede, siger han i meddelelsen.

- Det er Norge, Storbritannien og Sverige, og jeg vil bruge mine møder til at takke for den store opbakning, som kongeriget har fået i en vanskelig tid.

- Fælles for vores lande er, at vi alle er enige om, at Natos rolle i Arktis skal styrkes, og jeg ser frem til at drøfte hvordan.

Besøgene finder sted kort efter, at USA's præsident, Donald Trump, har skrevet på Truth Social, at Danmark og en række europæiske lande vil blive ramt af ti procent told på grund af uenighederne om Grønland.

Lørdagens demonstration i Aalborg samlede godt 700 grønlændere og danskere i fælles protest mod præsident Trump og hans planer om at annektere Grønland.

Demonstrationen foregik på Nytorv, der er et knudepunkt for Aalborgs bybusser – og for at bidrage til fællesskabet var bybusserne i dagens anledning udstyret med både danske og grønlandske flag.

Der var ganske enkelt grønlandske flag overalt. Arrangørerne havde uddelt 500 papirsflag – og mange havde også medbragt deres egne flag. Blandt andre Henry Broberg fra Qeqertarsuaq, der nu har boet i Aalborg i to år, og som havde medbragt både flag og en dødemands-le med en Trump-dukke.

- Jeg tog flaget, som vi stiller frem foran døren. For det er vigtigt at vise, at vi grønlændere står sammen og ikke vil findes os i Trumps planer, sagde Henry Broberg.

Mere end politik

Formanden for Fællesforeningen Inuit Camilla Siezing var første taler og forklarede, at foreningen normalt ikke blander sig i politik.

- Det her handler om mere end politik. Det handler om vort land, fastslog Camilla Siezing. Udover Camilla Siezing var der taler af folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (A), der i sin ungdom arbejdede i Ilulissat, kommunalbestyrelsesmedlem Nuuradiin S. Hussein (A) og Ivalo Lyberth, der er formand for den grønlandske kulturforening Tikiusaaq.

Efter talerne var der musik og fællessang. Mellem sangene lød der taktfaste ”Kalaallit Nunaat, Kalaallit Nunaat” og det blev en helt lille fest mod slutning – på trods af den dystre baggrund.

– Denne her situation har udviklet sig på vanvittig en måde, så vi er nødt til at gå på gaden og protestere mod det, der er i gang. Vi kan ikke være i det, siger Margrete Johansen, der er mødt op til demonstrationen i København sammen med Elisa T.L. Christensen, der supplerer:

– Man behandler ikke mennesker på den måde, som Trump gør. Vi er normale mennesker med et normalt liv. Vi bliver fuldstændig rykket op med rode af det her. Det er så forfærdeligt og trist at det er nødvendigt at demonstrere. Men det er godt, at der er kommet så mange. Jeg er selv grønlandsk-dansker, og det er vigtigt at der er kommet så mange både grønlændere, danskere og mange andre.

Forud for demonstrationerne flere steder i landet skriver Grønlands Politi på Facebook, at der kan forventes forstyrrelser i trafikken flere steder i Grønland fra klokken 12.30 til demonstrationerne er slut.

- I Nuuk afspærres Aqqusinersuaq fra rundkørslen og ned imod konsulatet. Afspærringen vil blive ophævet igen, når demonstranterne er gået forbi området. Politiet udsender en opdatering, når afspærringen er ophævet.

- Vis hensyn til demonstranterne og politi. Politiet vil være tilstede under demonstrationerne, skriver de.

Der er planlagt demonstrationer i Nuuk, Qaqortoq, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat.

Sermitsiaq er med til demonstrationen i København, hvor mange tusinder går fra Rådhuspladsen til Den amerikanske ambassade på Østerbro.

Blandt demonstranterne er amerikansk-grønlandske Ajana Watson og danske Henriette Dybdal Andersen.

– Det er vigtigt, at man også som amerikaner står op om det, der er rigtigt. Jeg synes, det er pinligt at se, hvordan tingene udvikler sig. Trump taler om det grønlandske folk som en ”handelsvare”, og det, synes jeg, er ufatteligt. Jeg synes, det er fedt at se så mange danskere også går med i demonstrationen, og at så mange rundt om i verden støtter Grønland. Jeg ved, at der er mange amerikanere ligesom jeg, der synes, det er forfærdelig, hvad der foregår, siger Ajana Watson, der har både rødder i Alaska og i Grønland, og som til dagligt bor i New York.

Hun er taget til demonstrationen med Henriette Dybdal Andersen, der er med for at vise solidaritet med det grønlandske folk.

– Jeg synes, at det er vigtigt, at man som dansker viser, at man står op for det grønlandske folks ret til selvbestemmelse, siger Henriette Dybdal Andersen.

Ifølge KNR er der 15.700 personer til demonstrationen.

Rådhuspladsen i København er fyldt med mennesker, der er mødt op til demonstration til støtte for grønlænderne, viser tv-billeder.

I Danmark er der lørdag arrangeret demonstration i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. I Grønland finder det sted i Nuuk.

Demonstrationerne kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, er kommet med gentagne meldinger om at ville overtage Grønland.

Der er også demonstrationer i flere grønlandske byer i dag, som Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat.

USA's konsulat i Nuuk skal have mere plads. Derfor flytter de ind i underetagen af et nyt højhus i Nuuk midtby.

Det skriver Radio IIII.

- Siden USA besluttede at genåbne vores konsulat i Nuuk i 2020, har vi arbejdet på at identificere og sikre de rette lokaler, og vi er glade for at have fundet både faciliteterne og placeringen i Nuuk til at forbedre vores platform til yderligere at styrke det robuste forhold mellem USA og Grønland, skriver en talsperson fra konsulatet til Radio IIII.

Sermitsiaq skrev i marts 2025, at USA allerede i 2024 overtog hele underetagen af den nyopførte bygning i Nuuk Centrum, der tidligere husede Oles Varehus. Underetagen er udstyret med panserglas og gitter.

Det nye konsulat er 3.000 kvadratmeter stort.

Opdateret 71.32.

Ifølge Flightradar er et C-130 Hercules fly med afgang fra Philadelphia i USA landet i Narsarsuaq klokken 15.25.

På Mittarfeqarfiits YouTube kan man se flyet holde på landingsbanen.

Sermitsiaq har spurgt Arktisk Kommando, om de ved, hvorfor flyet er landet i Grønland. De arbejder på at finde ud af det.

Hvorvidt flyet blot skal mellemlande for at flyve videre fremgår ikke af Flightradar.

Arktisk Kommando har til Sermitsiaq bekræftet, at det er et fransk Hercules fly, som mellemlandede i Narsarsuaq. Det er fløjet videre igen.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at USA's præsident, Donald Trump, er "fuldstændig utilregnelig".

Det fortæller partiformanden fredag efter en orientering fra regeringen til Folketingets partiledere og de nordatlantiske medlemmer.

- Vi har med en mand at gøre, som man ikke kan stole på. Som er utilregnelig og givetvis drevet af sine følelsers vold, siger hun.

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, fortæller, at han ikke er blevet mere tryg ved situationen omkring Grønland efter orienteringen.

- Jeg tror heller ikke, at målet med orienteringen er at gøre mig tryg, siger han.

Alex Vanopslagh fortæller videre, at han mener, at USA agerer på en måde, som man ikke burde, hvis "man er en allieret til Europa".

Den demokratiske senator Dick Durbin, som er i København med en amerikansk delegation af politikere, siger til Ekstra Bladet, at delegationen bakker op om Danmark og Grønland, efter at USA's præsident, Donald Trump, har ønsket at "få" Grønland.

Det siger Dick Durbin fredag, i forbindelse med at delegationen besøger Industriens Hus.

- Vi er her for at vise solidaritet med det danske og grønlandske folk, som har været vores venner og allierede i årtier.

- Vi vil gerne have, at de skal vide, at vi værdsætter det, siger Dick Durbin til Ekstra Bladet.

81-årige Dick Durbin har siden 1996 været senator i delstaten Illinois. Her havde han i nogle år selskab af Barack Obama, som var senator i Illinois, inden Obama i 2008 blev valgt som USA's præsident.

Delegationen, der er i København, består af 11 kongresmedlemmer. De skal blandt andet skal mødes med formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D), statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) og andre topministre i den danske regering.

Delegationen holder også et møde med medlemmer af Folketinget og det Inatsisartut, hvorefter der er et pressemøde klokken 12.00 grønlandsk tid.

Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz (IA) er meget utilfreds med og forfærdet over udtalelser, som Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, er kommet med torsdag aften dansk tid.

Karoline Leavitt sagde under en pressebriefing, at den arbejdsgruppe, som onsdag blev aftalt mellem USA, Danmark og Grønland, skal drøfte "overtagelsen af Grønland".

- Det var ikke det, der blev aftalt i går (onsdag, red.), som man forstår det på Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt, siger Aaja Chemnitz med henvisning til Danmarks udenrigsminister og Grønlands minister for udenrigsanliggender.

- Derfor er det (USA, red.) en svær samarbejdspartner at have, hvis man ikke kan regne med det, man har aftalt. Det gør, at troværdigheden ikke er særlig høj, som jeg ser det, siger Aaja Chemnitz.

Aaja Chemnitz siger, at "man kan ikke købe noget, der ikke er til salg".

- Det har vi sagt tusindvis af gange på tusindvis af forskellige måder. Mange af os fra Grønland har sagt det. Det er tonedøvt, i forhold til den holdning der er fra Grønland.

- Det er ærgerligt, at man har svært ved at regne med en allieret, som man har holdt et møde med og aftalt nogle ting med, og de så udlægger sagen på en anden måde, siger hun.

11 amerikanske politikere besøger København fredag i anledning af den anspændte situation omkring Grønland.

Naalakkersuisut oplyser nu, at formanden for Naalakkerusisut, Jens-Frederik Nielsen (D), vil deltage, når den amerikanske delegation møder statsministeren.

Mødet finder sted i Statsministeriet kl. 10.00 dansk tid (kl. 07.00 grl. tid)

Den amerikanske delegation af politikere, som fredag besøger Christiansborg, skal også mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) i Statsministeriet.

Det oplyser Statsministeriet i en skriftlig kommentar. Amerikanerne har bedt om at få et møde med statsministeren.

I alt 11 amerikanske politikere kommer på besøg for blandt andet at mødes med Det Udenrigspolitiske Nævn.

Flere flagproducenter har de seneste dage berettet om en markant stigende efterspørgsel efter Erfalasorput.

Det gælder blandt andet Aalborg Flagfabrik, som DR har talt med.

Lederen af flagfabrikken, Charlotte Pii Rasmussen, beretter om "en meget større efterspørgsel på det grønlandske flag".

Det er både private og firmaer, der ifølge lederen af den nordjyske flagvirksomhed i stor stil bestiller Grønlands flag.

Hos Dahls Flagfabrik i København og Langkilde & Søn i Herlev, som Radio IIII og TV 2 Kosmopol tidligere på ugen talte med, ser man samme tendens.

- Jeg kan se, at omkring 90 procent af alle vores onlineordrer i denne uge har været med grønlandske flag.

- Det er en kraftig stigning fra de normale tre til fem procent, siger administrerende direktør i Dahls Flagfabrik Peter Østerbye til Radio IIII's hjemmeside.

Der er ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) fortsat en "fundamental uenighed" efter et møde onsdag om Grønland i USA, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe.

Statsministeren er blevet orienteret om mødet, da hun ikke selv deltog i samtalerne om, at USA fortsat ønsker at overtage verdens største ø, selv om de to lande er allierede.

- Det ændrer imidlertid ikke ved, at der er en fundamental uenighed, fordi den amerikanske ambition om at ville overtage Grønland er intakt.

- Det er selvsagt alvorligt, og derfor fortsætter vi vores indsats for at forhindre det scenarie i at blive til virkelighed, siger hun i en skriftlig kommentar.

Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), mødtes onsdag med USA's vicepræsident, J.D. Vance, og USA's udenrigsminister, Marco Rubio.

De blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe mellem landene for at håndtere uenighederne.

Forventningen fra dansk side er, at den vil kunne mødes første gang inden for nogle uger. Det er endnu uvist, hvad den mere nøjagtigt skal afklare. Ifølge Løkke skal den bestå af topembedsmænd.

- Nu nedsættes en arbejdsgruppe, hvor vi skal drøfte, hvordan sikkerheden i Arktis kan styrkes, siger Mette Frederiksen.

Folketingets Præsidium meddeler, at der fredag bliver flaget med det grønlandske flag, Erfalasorput, i Rigsdagsgården foran Christiansborg.

Årsagen til flagningen er et møde mellem en række grønlandske, danske og amerikanske politikere fra Inatsisartut, Grønlands parlament, Folketinget og Kongressen i USA.

Det er en ny virkelighed for Kongeriget og Grønland, og dette møde er en særlig anledning, siger Folketingets formand, Søren Gade (V).

Rusland udtrykker "alvorlig bekymring" over Nato-allieredes øgede tilstedeværelse i Grønland.

Det udtaler den russiske ambassade i Belgien, hvor Natos hovedkvarter ligger, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Situationen, der udspiller sig i det høje nord, er af alvorlig bekymring for os, lyder det i udtalelsen.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, skriver i en kommentar til Ritzau, at Danmark ved at trække Nato ind fremmer "konfrontatoriske tilgange".

- Danmark er suverænt i sine beslutninger om spørgsmål vedrørende sikkerheden på sit territorium.

- Men ved at trække Nato ind i Arktis, herunder Grønland, fremmer Danmark konfrontatoriske tilgange, der altid fører til en svækkelse i stedet for en styrkelse af sikkerheden og øgede militære spændinger i regionen.

Den russiske ambassadør mener, at international sikkerhed, herunder i Arktis, kun kan være kollektiv.

- Alle arktiske stater skal deltage i dens skabelse, skriver Vladimir Barbin til Ritzau.

De arktiske stater omfatter foruden Kongeriget Danmark også USA, Canada, Finland, Norge, Sverige, Island og Rusland.

Medlemmer af Folketinget, et grønlandsk udvalg og en delegation af amerikanske kongresmedlemmer mødes fredag i Folketinget for at drøfte samarbejdet mellem de tre lande.

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse.

- Mødet har fokus på centrale udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner, der har betydning for både rigsfællesskabet og det transatlantiske forhold, lyder det i meddelelsen.

Der er mødestart klokken 11 grønlandsk tid med et efterfølgende kort pressemøde klokken 12.

Folketinget oplyser ikke, hvem der kommer fra den amerikanske delegation.

Men den demokratiske senator Chris Coons har tidligere oplyst, at han kommer sammen med syv senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus.

Han får følgeskab af de demokratiske politikere Jeanne Shaheen, Dick Durbin, Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs og Sarah McBride, mens også den republikanske senator Thom Tillis rejser med sine demokratiske kolleger.

Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg i Inatsisartut deltager også.

Der vil være opbakning til en rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump, hvis han gennemfører sine ønsker om at overtage Grønland.

Sådan siger det republikanske kongresmedlem Don Bacon til mediet Omaha World-Herald ifølge Berlingske.

På det sociale medie X skriver han, at det ikke er 1890, og at de er bedre en totalitære og imperialistiske regeringer og ikke vil give efter for en forældet og gammeldags tankegang.

Don Bacon støttede også mandag et lovforslag, der skal forhindre, at USA kan gribe ind militært over for et andet NATO – land.

Danmark og Grønland fik onsdag støtte fra flere amerikanske senatorer, da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), besøgte Washington.

- Det er vigtigt at sende et signal om, at vi i Kongressen støtter Grønlands suverænitet og viser respekt for dem som folk, siger den republikanske senator Lisa Murkowski efter mødet med Løkke og Motzfeldt.

Hun er kendt som Trump-kritiker i det republikanske parti og har gjort klar til en langvarig kamp mod Trumps linje over for Grønland. Fredag kommer hun til København for at støtte op om Danmark og Grønland.

Også den uafhængige senator Angus King gik i rette med Trump efter mødet.

- En militæraktion mod Grønland vil være den mest alvorlige fejltagelse, USA kan begå ud over at trække støtten til Ukraine. Det vil svække os, siger Angus King.

Senator: Kina har kunder - vi har allierede

Han har i mere end 13 år siddet i Senatets udvalg for forsvar og efterretningstjenester. Det har ifølge Angus King givet en forståelse for, hvori USA's særlige styrke består.

- Vores fordel i forhold til resten af verden er, at vi har allierede. Kina har kunder, mens vi har allierede. Rusland har hverken kunder eller allierede.

- Hvis vi underminerer Nato-alliancen ved at diskutere en militæraktion mod et Nato-land, så vil vi miste vores allierede. Det vil være en stor fejltagelse, siger Angus King.

Uden allierede vil USA stå alene i kampen mod Kina. En kamp, som man i den situation ikke kan være sikker på at vinde, lyder det.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) takkede senatorerne for mødet og for "kontinuerlig støtte", der igen ventes at blive vist under fredagens besøg i København.

På et pressemøde for den danske presse siger Lars Løkke, at de fik det bedst tænkelige udkom af mødet med USA.

- Jeg har en tro på, at de mennesker, vi sad og talte med, ligesom os gerne vil give det et seriøst skud og prøve at se, om vi kan udvikle en supplerende aftale til de aftaler, vi allerede har, som kan lande det her. Om de kan flytte præsidenten derhen, det kan jeg ikke vide, siger han.

Dog bemærker han det er klart, at den amerikanske præsident gerne stadig vil eje Grønland.

Han siger, at det er forståeligt, at folk bliver skræmte, når verdens mægtigste mand siger, at han vil eje Grønland.

Men ifølge ham lykkedes det ikke amerikanerne at spille Grønland og Danmark ud imod hinanden på mødet.