INATSISARTUTS FORÅRSSAMLING 2026
Forårssamlingen er slut: Få overblik her
Der har været mange punkter oppe at vende i Inatsisartut under denne samling. Hvad har de vedtaget, og hvad blev udskudt? Læs med her.
Der var 147 punkter på dagsordenen til forårssamlingen.
Foto: Oscar Scott Carl
Efter et maraton af en forårssamling på 66 dage blev det sidste ord sagt fra talerstolen i Inatsisartut torsdag.
Der var 147 punkter på dagsordenen, og samlingen blev endda også forlænget med to dage.
Men hvad har politikerne besluttet? Og hvad kunne de ikke nå at tale om? Og hvad fortrød de helt at have bragt op?
Få et overblik over nogle af de store punkter fra denne samling.
Obligatorisk pensionsordning
To af punkterne handlede om den udskældte obligatoriske pensionsordning, som Naalakkersuisut i sin koalitionsaftale lovede at kigge på.
Naleraq foreslog en afskaffelse af ordningen, men forslaget blev forkastet, da 16 medlemmer stemte imod.
Naalakkersuisut foreslog derimod midlertidigt at fastfryse procentsatsen for opsparingsforpligtelsen på 9 procent, at ophæve forhøjet trækprocent på skattekortet eller forhøjede skattebilletter og at ændre reglerne for tjenestemænd. Det blev vedtaget med 16 stemmer.
Naalakkersuisut har også besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, som får til opgave at gennemgå det samlede pensionssystem, herunder reglerne vedrørende alderspension, tjenestemandspension og obligatorisk pensionsordning.
Våbenloven
Den gamle våbenlov var over 30 år gammel, men efter mange opråb vedtog Inatsisartut endelig den største opdatering af våbenloven siden 1992.
Nu skal man fremover være 15 år gammel for at eje og anvende skydevåben. Der vil dog være mulighed for, at børn fra 12 år bruger våben på fangst i selskab med en ansvarlig voksen.
Desuden indføres der skærpede krav til, hvordan våben og ammunition skal opbevares.
18 stemte for, mens syv undlod at stemme. Selvom loven blev vedtaget i Inatsisartut, skal den nu fremsættes og vedtages i Folketinget, da våben ikke er et hjemtaget område.
Engelsk som første fremmedsprog
Der skal tales mere engelsk i folkeskolen og dermed mindre dansk. Det blev Inatsisartut enige om.
Jens NapãtôK’ (N) havde foreslået, at engelsk blev indført som det første fremmedsprog, mens dansk skulle udfases. Naalakkersuisut kom dog med et ændringsforslag om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en handlingsplan for at styrke såvel grønlandsk- som engelskundervisningen i folkeskolen, med henblik på at styrke og bevare det grønlandske sprogs status og anvendelse.
Det blev enstemmigt vedtaget med 21 stemmer.
Naleraq valgte at imødekomme Naalakkersuisuts ændringsforslag, da de er sikre på, at deres oprindelige forslag vil blive indarbejdet i den kommende handlingsplan.
Tidens bestemmelse
Men det var ikke alle punkter, som politikerne nåede at færdigbehandle på denne samling. En af de debatter, de efterhånden har udskudt mange gange, er, hvorvidt Grønland skal vende tilbage til den gamle tidszone.
To forslag om tidens bestemmelse fra Naleraq og Siumut blev 1. behandlet i efteråret. På forårssamlingen startede de endelig, efter flere udskydelser, 2. behandlingen, men den blev hurtigt afbrudt, hvorefter punkterne blev sendt tilbage til Lovudvalget.
Dermed skal punkterne 2. behandles igen til efteråret og derefter – forhåbentlig – 3. behandles og afsluttes.
Lovudvalget anbefalede, at tidszonen beholdes i UTC-2, men at sommertid afskaffes senest i januar 2028. Det bakkede Naalakkersuisut op om. Hvorvidt Lovudvalget ændrer mening inden næste 2. behandling, vil tiden vise.
Datamæssig registrering af Inuit
Formanden for Naleraq, Pele Broberg, vil pålægge Naalakkersuisut at foretage en datamæssig registrering af den oprindelige befolkning i Grønland ”Inuit” på baggrund af anbefalinger fra EMRIP.
Der var dog ikke meget opbakning til det i Inatsisartut. Punktet blev sendt videre til 2. behandling i sin nuværende form uden udvalgsbehandling, og Naalakkersuisut har lagt op til, at punktet forkastes.
Det har hele tiden været planen, at punktet først skal 2. behandles på efterårssamlingen 2026.
Legalisering af cannabis
Atassuts formand, Aqqalu C. Jerimiassen, foreslog, at Naalakkersuisut skulle begynde arbejdet med at afkriminalisere cannabis med en plan herfor inden udgangen af efterårssamlingen 2026.
Men det fandt han ikke opbakning til fra de andre partier i Inatsisartut.
Derfor valgte Aqqalu C. Jerimiassen selv at trække forslaget tilbage.
Sikuki Nuuk Harbour
Skal havnene i Grønland i fremtiden være kommercielle ligesom Sikuki Nuuk Harbour?
Det har Naalakkersuisut foreslået. Både på efterårssamlingen 2025 og nu på forårssamlingen i år har der været et punkt på dagsordenen herom.
Men noget tyder på, at de ikke helt kan beslutte sig for, om det er en god idé.
Punktet blev nemlig trukket fra dagsordenen både i efteråret og på denne samling. De nåede dog at 1. behandle punktet 30. april. Der var ellers opbakning til at sende punktet videre til udvalgsbehandling.