Inatsisartut tager skridt imod engelsk som første fremmedsprog

Skal grønlandske børn kunne tale engelsk, før de kan tale dansk?

Det synes et samlet Inatsisartut.

I dag har Inatsisartut behandlet et forslag om at gøre engelsk til første fremmedsprog i folkeskolen, som var fremsat af Jens NapãtôK’ (N).

Og mens det i sidste ende var et ændringsforslag fra Naalakkersuisut, som blev vedtaget, så var der stor enighed om at engelsk og ikke mindst grønlandsk skal prioriteres i undervisningen.

Ændringsforslag lyder på, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en handlingsplan for en styrkelse af såvel grønlandsk- som engelskundervisningen i folkeskolen med henblik på, at det grønlandske sprogs status og anvendelse styrkes og bevares.

Handlingsplanen skal foreligge senest ved forårssamlingen 2027.

”Dansk får en mindre dominerende rolle”

Under førstebehandlingen af forslaget i oktober 2025 sagde naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen (D), at Departementet for Uddannelse og Uddannelsesstyrelsen allerede er i gang med at kikke på, hvordan både grønlandsk- og engelskundervisningen i folkeskolen kan styrkes.

- Dette vil være ensbetydende med, at dansk vil få en mindre dominerende rolle i undervisningen, sagde hun.

Det skal dog implementeres på en ansvarlig måde. Nivi Olsen påpegede at Oqaasileriffik (sprogsekretariatet) peger på væsentlige hensyn, som er nødvendige for at fastholde det grønlandske sprog.

- Oqaasileriffik fremhæver blandt andet, at en forhastet omlægning, hvor engelsk straks indføres som første fremmedsprog og dansk samtidig udfases, kan svække det grønlandske sprogs status og anvendelse, sagde hun.

Enstemmigt vedtaget

Der var god stemning mellem partierne i salen i dag, hvor spørgerne roste Jens NapãtôK’ for hans forslag og lykønskede ham for, at det blev vedtaget.

- Stort tillykke til dig som forslagsstiller, så vi kan stå samlet som Inatsisartut.

- Det er på tide, at vi taget det næste skridt, sagde Nivi Olsen.

21 stemte for ændringsforslaget. Ingen stemte imod eller undlod at stemme, dermed er ændringsforslaget vedtaget, hvilket betyder, at beslutningsforslaget er vedtaget i den ændrede form, sagde Mimi Karlsen, som er næstformand for Inatsisartut og styrede behandlingen af punktet.

Naleraq valgte også at imødekomme Naalakkersuisuts ændringsforslag, da de er sikre på, at deres oprindelige forslag vil blive indarbejdet i den kommende handlingsplan.