Afkriminalisering af cannabis?

Inatsisartut er samlet til forårssamling, hvor dagsordenen blandt andet omfatter et forslag om afkriminalisering af cannabis.

Punkt 119 på Inatsisartuts forårssamling omhandler afkriminalisering af cannabis. Forslagsstiller er Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen, og forslaget skal førstebehandles onsdag den 6. maj.

I dag er cannabis ulovligt, mens salg af CBD-produkter med op til 0,2 procent THC siden 2023 har været tilladt med godkendelse. Samtidig er prisen på hash høj – mellem 500 og 1.000 kroner pr. gram ifølge Kristeligt Dagblad.

Hvordan forholder borgerne i Nuuk sig til spørgsmålet?

Sermitsiaq har været på gaden i Nuuk for at tage temperaturen på borgernes holdninger om lovforslaget.

Det kan reducere det sorte marked

William Kriegel ser nuanceret på debatten om cannabis og peger på både udfordringer ved forbruget og konsekvenserne af det nuværende forbud.

- Jeg ser spørgsmålet fra to sider. På den ene side er cannabis et reelt problem, og forbruget bør i mange tilfælde betragtes som misbrug. Det er tydeligt, at cannabis kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

- På den anden side skaber forbuddet også udfordringer. Det ulovlige marked medfører import via kriminelle kanaler, hvor cannabis sælges til høje priser, og hvor nogle tjener betydelige beløb på illegal handel. Samtidig bruger myndigheder som politi, domstole og toldvæsen mange ressourcer på håndhævelse af lovgivningen, ressourcer, der i sidste ende betales af samfundet.

Han peger på både mulige fordele ved en afkriminalisering og de bekymringer, der knytter sig til ændringer i forbruget og reguleringen..

- En afkriminalisering, eksempelvis gennem en reguleret og kontrolleret salgsordning, kan potentielt reducere det sorte marked og dermed også den ulovlige import. Det kan frigøre ressourcer i retssystemet og give mulighed for at prioritere andre samfundsopgaver. Det er dog afgørende, at et eventuelt salg sker under stramme rammer.

- Der er bekymring for, at forbruget vil stige ved en afkriminalisering. Erfaringer fra andre lande peger imidlertid ikke entydigt i den retning, ligesom der ikke er klare tegn på, at cannabis fungerer som en indgang til hårdere stoffer.

Kriegel afslutter med en klar holdning til spørgsmålet og understreger, at en afkriminalisering efter hans vurdering bør ske under kontrollerede rammer, uden at det nødvendigvis vil føre til et større forbrugsproblem.

- Samlet set mener jeg, at cannabis bør afkriminaliseres, men under kontrollerede forhold. Jeg vurderer ikke, at problemet nødvendigvis vil vokse som følge af en sådan ændring.

Det vil øge utryghed

Anita Phipps udtrykker skepsis over for en afkriminalisering af cannabis og peger samtidig på, at det udbredte forbrug i Nuuk spiller ind i hendes vurdering af, om en ændring af lovgivningen vil skabe øget utryghed.

- Jeg er ikke tryg ved en afkriminalisering af cannabis. Men det tyder på, at der er rigtig mange i Nuuk, der bruger cannabis. Hvis en afkriminalisering vil skabe utryghed, bør det forblive ulovligt.

Anita Phipps’ bekymring retter sig især mod de mulige konsekvenser for børn og unge, som vurderes at være den mest sårbare gruppe.

- Det er især børn og unge, jeg tænker på. Det er ikke sundt for dem og kan påvirke deres udvikling og tankegang. Jeg ved ikke, hvordan det påvirker voksne i samme grad.

Ingen bekymring

Aqqaluk Nielsen er positiv over for en afkriminalisering af cannabis og peger blandt andet på, at nogle patienter kan have et medicinsk behov, som bør indgå i vurderingen.

- Jeg synes, at en afkriminalisering af cannabis er helt fint. Der er folk, som har behov for cannabis på grund af deres sygdom. Jeg har derfor ingen bekymringer i forhold til en afkriminalisering af cannabis.