Inatsisartut vedtager største opdatering af våbenloven i 34 år

Der kommer strammere regler for opbevaring af våben i Grønland og aldersgrænse på, hvem der må bære våben. Dog skal den nye våbenlov vedtages i Folketinget, før den træder i kraft.

Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg (D), vil undersøge hvilke ændringer og tilpasninger af gældende lovgivninger, der kan laves, så det passer til grønlandsk kultur og traditioner, når børn skal have deres første fangst.

Foto: Oscar Scott Carl

Hanna Hviid Hanna Hviid Journalist

Offentliggjort onsdag 13. maj 2026 14:10

- Den vigtigste del er sikkerheden med opbevaring af våben. Og jeg kan høre, at alle er enige omkring den del, og jeg er glad for det fra Naalakkersuisuts side.

Annonce

Sådan sagde naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning, Peter Borg (D), fra talerstolen i Inatsisartut, da politikerne onsdag 2. behandlede de længeventede ændringer af våbenloven, der er tilbage fra 1992.

Inatsisartut behandlede lovforslaget første gang på efterårssamlingen 2025. Sidenhen har den været til behandling i Lovudvalget.

ALDERSGRÆNSER OG OPBEVARINGSKRAV

Alderskrav og ledsagerordning

Med forslagets foreslås indførsel af en aldersgrænse på 15 år for, hvornår man i Grønland må indføre, fremstille, erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben m.v. og ammunition til skydevåben. I fangst- og jagtlovgivningen er det fortsat muligt for børn mellem 12-15 år at få tildelt en fritidslicens på ikke-kvoterede arter.

Dertil er der indført en ledsagerordning så børn mellem 12-15 år har mulighed for at foretage fangst på kvoterede arter, hvis den pågældende er ledsaget af en myndig person. For at sikre, at børn ned til 12-årsalderen har mulighed for at deltage i disse aktiviteter foreslås en lignende ledsagerordning i våbenloven.

Opbevaring af våben og genstande

I den gældende våbenlov for Grønland er der ikke fastsat generelle regler om opbevaring af hverken skydevåben, dele af dette eller ammunition. Med forslaget indføres et krav om at våben og genstande relateret hertil, samt ammunition, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der ikke er tilgængelig for uvedkommende.

Dette indebærer, at våbenet ikke frit må kunne borttages og anvendes uden ejerens/ejernes medvirken. Forslaget indebærer desuden, at alle typer af våben, eller dele af dette skal opbevares adskilt fra ammunition, f.eks. ved, at ammunitionen opbevares i en skuffe eller et aflukke adskilt fra skydevåbnet.

Det vil ikke være afgørende, hvordan våbnet gøres utilgængeligt og der vil således ikke blive fastsat krav om særlige typer af godkendte våbenskabe. Det afgørende er, at våbenet ikke er let tilgængeligt for uvedkommende.

Kilde: Naalakkersuisut

Både på 1. behandlingen og i betænkningen fra udvalget gav partierne udtryk for bekymring omkring en vis del af den nye lov. Nemlig aldersgrænsen for, hvem der må bære våben.

I lovændringen står det, at man fremover være 15 år gammel for at eje og anvende skydevåben. Der vil dog være mulighed for, at børn fra 12 år bruger våben på fangst i selskab med en ansvarlig voksen.

Til trods for bekymringen om, at dette kan skade grønlandsk kultur og traditioner indstillede udvalget lovforslaget til vedtagelse.

Bliver de unge kriminelle?

Den nye våbenlov har også andre ændringer, som omhandler, at skydevåben skal opbevares mere forsvarligt, sådan at våben og ammunition ligger hver for sig og er sværere tilgængeligt for børn og udenforstående. Her var der dog enighed om, at det er vigtigt, at der er sikkerhed omkring opbevaring.

2. behandlingen kom derfor også til at handle om den nye aldersgrænse. Især oppositionen bestående af Siumut og Naleraq var bekymrede.

På talerstolen kritiserede Erik Jensen (S), at aldersgrænsen kunne gøre unge grønlændere kriminelle, hvis de gik på jagt uden at være gamle nok.

Men sådan skal det ikke være, sagde Peter Borg.

- Under førstebehandlingen var der mange bekymringer, som kom med i udvalgets behandling, og jeg har rettet min opmærksomhed mod det, som omfatter vores familier, traditioner og kultur. Vi har hørt jeres bekymringer.

- Der er nogle forhindringer omkring dette i visse dele i de gældende lovgivninger, og jeg vil undersøge, hvad jeg kan gøre for at lave ændringer og tilpasninger, så det passer til vores kultur og traditioner, når vores børn skal have deres første fangst, sagde naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning.

Han præciserede, at det ikke vil være ulovligt for børn under 12 at få overdraget farlige skydevåben, hvis de har en voksen ledsager.

Skal vedtages i Folketinget

Efter de partier, der ønskede at sige noget, havde haft den mulighed, blev lovforslaget sat til afstemning i Inatsisartut.

18 stemte for, mens syv undlod at stemme. Kigger man på, hvordan stemmerne fordeler sig, har koalitionen bestående af Demokraatit, Inuit Ataqtigiit og Atassut stemt for, mens Siumut og Naleraq undlod at stemme.

Det betyder, at den største opdatering af våbenloven for Grønland nu er vedtaget i Inatsisartut. Den gældende våbenlov er fra 1992.

Men der er et stykke vej endnu. Våben i Grønland er ikke et hjemtaget område, og lovgivning hører dermed under staten. Derfor skal lovændringen nu fremsættes og vedtages i Folketinget.

Den nye våbenlov er lavet i tæt samarbejde mellem Naalakkersuisut og Justitsministeriet. Justitsministeriet fremlagde første forslag til ændringerne tilbage i 2019. Det kom i høring i sommeren 2024. Nu er det vedtaget i Inatsisartut.