Produktionsvirksomhed vil eksportere håising: Vi vil udnytte fiskernes bifangst bedre

Håising. Denne fisk bliver kystfiskerne oftest nødt til at smide tilbage i havet, når den kommer med som bifangst. Uanset om den er levende eller død. Men når fisken bliver fanget af fiskerne, bør den også give indtægt til fiskerne, mener Erik Sivertsen, direktør for Halibut Greenland-fabrikken i Ilulissat.

- Når det gælder langlinefiskeri i Grønland, ved vi generelt ikke, hvor mange bifangede fisk der bliver smidt tilbage i havet, både døde og levende. Hvis vi derfor vil udnytte vores ressourcerige hav bedst muligt, må vi også tage imod dem, siger Erik Sivertsen til Sermitsiaq.

Fabrikken planlægger nu at købe håising af fiskerne og sælge fisken videre til udlandet.

- Fiskerne har allerede fanget dem, og der findes allerede markeder for håising i verden. Når de så er her hos os, er spørgsmålet, hvad vi vil gøre ved det? Vi ønsker at bidrage til bæredygtighed på den måde, siger direktøren.

LÆS OGSÅ:

Halibut Greenland udvider produktionsanlægget i Ilulissat for over 50 millioner kroner

Det er dog endnu uvist, hvornår fiskerne kan begynde at sælge håising til Halibut Greenland. Først skal udstyret på fabrikken tilpasses, og der skal indberettes til Fødevarestyrelsen, siger direktøren.

Eksporteret sidste år

Han kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvilken pris de vil modtage dem til pr. kilo. 

- Vores sælgere undersøger nu priserne ved salg, og når vi har afklaret dem, vil indhandlingsprisen blive oplyst, fortæller Erik Sivertsen.

Grønlands Statistik oplyser til Sermitsiaq, at der blev eksporteret 1,6 ton håising til Danmark i 2025. Statistikkontoret oplyser også, at eksportprisen var 15 kroner pr. kilo. 

Sermitsiaq har kontaktet Grønlands Naturinstitut for at høre, hvordan bestanden af håising er nær kysten. De har dog ikke mange oplysninger, lyder det fra afdelingschef i Afdelingen for Fisk og Skaldyr ved instituttet, der har svaret skriftligt.

- I vores undersøgelser har vi desværre ikke nok data til at kunne sige særligt meget om indenskærs områderne, skriver Søren Lorenzen Post.

De modtager også andre bifangster

Fiskere ved kysten får også andre fiskearter som bifangst, når de fisker efter hellefisk og torsk. Det gælder eksempelvis rokke, langebarn, havkat, og rødfisk. Fabrikken modtager også alle disse, og det giver fiskeren en indtægt, siger direktøren.

- Over 90 procent af vores ejere er fiskere. Derfor bør det være i vores interesse at forarbejde deres bifangst, da det giver fiskeren mere værdi end at smide fisken tilbage i havet, siger Erik Sivertsen.

Han siger også, at det ikke kan opgøres, hvor meget bifangst fra langlinefiskeri nær kysten i forvaltningsområde 47, det vil sige i Upernavik-, Uummannaq- og  Diskobugt-området, der smides ud, og dermed heller ikke hvor stort et økonomisk tab, der er ved, at bifangsten ikke udnyttes.