Inu:It fylder 30 år

I år er det 30 år siden, at it-virksomheden Inu:It startede i den grønlandske it-branche. Selskabet med hovedsæde i Nuuk-forstaden Nuussuaq har omkring 40 ansatte.

Iværksætteren Martin Gjødvad stiftede Inu:It den 11. juli 1996. Selskabet havde i seneste regnskabsår 2024-25 i gennemsnit 41 ansatte.
Offentliggjort

Inu:It A/S blev grundlagt den 11. juli 1996 i Nuuk af iværksætteren Martin Gjødvad. Navnet Inu:It symboliserer samspillet mellem inuit, mennesker, og it.

- Siden etableringen har virksomheden udviklet sig fra en lokal it-konsulentvirksomhed til en moderne it-partner med en bred portefølje af løsninger og tjenester, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Inu:It A/S blev grundlagt den 11. juli 1996 i Nuuk af iværksætteren Martin Gjødvad. Navnet Inu:It symboliserer samspillet mellem inuit, mennesker, og it.

- Siden etableringen har virksomheden udviklet sig fra en lokal it-konsulentvirksomhed til en moderne it-partner med en bred portefølje af løsninger og tjenester, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

I 2013 etablerede Inu:It en afdeling i Danmark. Det blev med et kontor i Thisted. Siden er aktiviteterne vokset, og Inu:It har i dag ud over Thisted, afdelinger i Aalborg og Vejle.
Virksomhedens hovedkontor ligger fortsat i Nuuk, som er selskabets samlede aktiviteter i Grønland og Danmark.

30-års jubilæet bliver fredag den 18. september markeret med åbent for kunder, samarbejdspartnere, nuværende og tidligere medarbejdere.

Det sker i hovedkontoret på Issortarfimmut 6 i Nuuk-forstaden Nuussuaq mellem kl. 11 og 17. 

Millionoverskud

I det seneste regnskabsår 2024-25, der blev afsluttet 30. september 2025, havde selskabet en bruttofortjeneste på 30 millioner kroner og 2,9 millioner kroner efter skat.

Ved udgangen af regnskabsåret var der en egenkapital på 13 millioner kroner. Inu:It A/S beskæftigede i gennemsnit 41 medarbejdere.

I 2019 overdrog grundlæggeren og eneejeren Martin Gjødvad direktøransvaret til Morten L. Olsen. Siden 2025 har han været administrerende direktør for selskabet. Martin Gjødvad er fortsat aktiv som økonomichef og medlem af bestyrelsen.
- De ansatte er en virksomheds vigtigste aktiv, da det uden dem ville være et nummer på et stykke papir, siger administrerende direktør, Morten L. Olsen.

Og han fortsætter:

- Det er derfor vi det seneste år har arbejdet meget med organiseringen i virksomheden, samt personprofiler. Det, at vi forstår hinanden bedre og har en tydelig struktur, skaber tryghed for de ansatte. Det gør, at vi arbejder mere effektivt og ikke mindst kan give vores kunder en bedre oplevelse.

- Vi er ikke helt i mål endnu men vi begynder allerede at se tydelige resultater i form af blandt andet større kundetilfredshed.

Gennem årene har virksomheden udvidet sit fokus fra traditionel konsulentbistand til også at omfatte blandt andet internetforbindelser, IP-telefoni, hosting, cybersikkerhed og moderne cloud-baserede IT-løsninger.
Samtidig har virksomheden løbende tilpasset sin forretning for at fokusere på de områder, hvor den skaber størst værdi for kunderne.

Inu:IT-grundlæggeren og ejendomsudvikleren Martin Gjødvad flyttede i 2016 til den nordjyske by Aabybro efter 25 år i Grønland. Som vi i en tidligere artikel har skrevet, bor han i en gammel skole sammen med hustruen og to børn.

Den gamle skole bærer tydeligt præg af forbindelsen til Grønland, efter at Gjødvad for et par år siden allierede sig med en facadekunstner og fik nogle af bygningens mure forvandlet til et kæmpemæssigt grønlandsk fjordlandskab med isfjelde, moskusokser, søpapegøjer, et RAL-skib og en S-61 helikopter.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS