Der var hårde toner om den omstridte obligatoriske pensionsordning under valgkampen til Inatsisartut.
Efter valget den 11. marts 2025 indgik partierne, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut en koalitionsaftale.
Der var hårde toner om den omstridte obligatoriske pensionsordning under valgkampen til Inatsisartut.
Efter valget den 11. marts 2025 indgik partierne, Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut en koalitionsaftale.
Koalitionspartierne indgik i aftalen et forlig om en pensionsreform, hvortil en evaluering af den obligatoriske pensionsordning også indgår. Men at udarbejde og gennemføre en reform tager tid og der skal laves lovgivning for reformen.
Obligatorisk pensionsordning skal justeres
- Naalakkersuisut har igangsat arbejdet for at rette op på uhensigtsmæssigheder i den nuværende obligatoriske pensionsordning. Der er flere problemer som ikke harmonerer med den oprindelige hensigt med ordningen, siger Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA) og fortsætter:
- Først og fremmest arbejder vi på at finde en løsning, så man fremover ikke skal regulere manglende betalinger til opsparingen igennem forhøjet trækprocent i skattekortet. Vi arbejder ligeledes på at rette op på problemer for borgere, der i forvejen har pensionsopsparinger, eksempelvis igennem tjenestemandspensioner, fortæller Múte Bourup Egede.
Vil det sige at indbetalingerne til pensionsopsparingen vil blive automatiseret igennem lønnen, så folk ikke selv skal sørge for at lægge penge til side?
- Det kan jeg ikke svare på nuværende tidspunkt, vi er stadig på et tidligt stadie.
Hvornår regner i med, at de løsninger bliver effektueret?
- Det kan jeg ikke på stående fod sætte dato på, da vi først og fremmest skal have lavet et lovforslag, som skal i høring. Når den er klar efter endt høring, skal den tilpasses hvis nødvendigt, og derefter skal den sendes til Inatsisartut til behandling. Det er mit håb, at vi kan nå det i indeværende år.
Skal ændres for fjerde gang
Loven om obligatorisk pensionsordning er blevet ændret tre gange, siden den trådte i kraft 1. januar 2018. Ændringerne havde primært til hensigt at justere indtægtsgrundlaget, især med hensyn til lavindkomstgrupperne.
Selv om ordningen har skabt heftige debatter, tyder noget også på, at borgerne er ved at vænne sig til ordningen.
For tal som den daværende Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Naaja H. Nathanielsen (IA) har fremlagt i december 2022, viser, at der var omkring 7.000 borgere, som ikke indbetalte eller indbetalte tilstrækkeligt til en pensionsordning da ordningen blev taget i brug. Dette tal faldt ifølge departementet for finanser og skatter til omkring 4.000 borgere ved slutningen af 2022.
Nu er der udsigt til at ordningen skal ændres igen, og om den bliver afskaffet fremover, er endnu uvist, da ordningen ifølge koalitionsaftalen skal revideres.
Men uanset om ordningen forbliver eller bliver afskaffet, er der altså ifølge Bourup Egede problemer, der uden ophold skal justeres i den gældende lov.
