KUJALLEQ SIGER STOP 

Borgmester mødte Qaqortoq-borgere for at forklare alkoholforbud og høre deres mening

Det er nu anden måned uden alkoholsalg i Kommune Kujalleq. Høringen om en gradvis genåbning af alkoholsalget havde frist 11. november. På høringens sidste dag mødte borgmester Malene Vahl Rasmussen (D) borgerne i Qaqortoq for at forklare situationen og høre deres holdninger.

Kommune Kujalleqs borgmester, Malene Vahl Rasmussen, forklarede borgerne i Qaqortoqs forsamlingshus, hvorfor det var nødvendigt at lukke for alkoholsalget.
Offentliggjort

Mange borgere i Qaqortoq tog onsdag efter arbejdstid turen til forsamlingshuset.

Kommune Kujalleqs borgmester, Malene Vahl Rasmussen, besluttede den 2. oktober at lukke for alkoholsalget. Onsdag ville hun forklare borgerne, hvorfor beslutningen var nødvendig, og samtidig høre deres holdninger til lukningen.

Mange borgere i Qaqortoq tog onsdag efter arbejdstid turen til forsamlingshuset.

Kommune Kujalleqs borgmester, Malene Vahl Rasmussen, besluttede den 2. oktober at lukke for alkoholsalget. Onsdag ville hun forklare borgerne, hvorfor beslutningen var nødvendig, og samtidig høre deres holdninger til lukningen.

Hvordan lukningen nu på anden måned bliver modtaget, er forskelligt fra borger til borger. Det fortæller Poul Hans Hard, som deltog i mødet efter invitation fra borgmesteren.

- Selvfølgelig var der modstand mod den pludselige lukning for stærke alkoholiske drikke, men det virker, som om stadig flere overalt accepterer den, siger han.

Beslutning om genåbning nærmer sig

Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq skal den 18. november tage stilling til, om alkoholsalget gradvist skal genåbnes.

Inden da skal en række parter høres. Det gælder blandt andre offentlige myndigheder, Allorfik, butikker, overnatningssteder, restauranter med alkoholbevilling, bygdebestyrelser og borgere.

Høringen begyndte den 28. oktober og sluttede onsdag den 11. november.

Den midlertidige lukning af alkoholsalget har vakt forskellige reaktioner. Borgmester Malene Vahl Rasmussen har tidligere fremhævet over for Sermitsiaq, at lukningen har haft positive virkninger på flere områder.

– Medarbejderne mærker i meget høj grad, at borgerne er mere rolige. Dermed får de også mere tid til at behandle de mange åbne sager. Ikke kun i kommunen, men også i sundhedsvæsenet og hos politiet., sagde Malene Vahl Rasmussen den 22. oktober.

Mens borgmesteren fremhæver de positive virkninger af lukningen, har værtshusejerne fortsat ikke fået svar på, om de vil modtage økonomisk støtte fra kommunen og Naalakkersuisut, mens alkoholsalget er lukket. Det har værtshusejeren Jim Riis fra Qaqortoq kritiseret skarpt.

Poul Hans Hard fortæller dog, at lukningen er tydeligt mærkbar i hverdagen i Qaqortoq.

- Der er opstået en enorm ro i vores by, som vi ikke har oplevet i hverdagen i mange år.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS