Klar opbakning til forsvarsaftale fra Folketingets partier  

Folketingets partier bakkede torsdag den 12. november ubetinget og klart op om forsvarsaftalen mellem USA, Grønland og Danmark, da aftalen blev førstebehandlet i salen.

Flere af ordførerne benyttede også lejligheden til at takke embedsværk og diplomater fra både Danmark og Grønland, der har arbejdet på forsvarsaftalen, der blev indgået den 22. september i FN-bygningen i New York. 

Aftalen har allerede været til første- og andenbehandling i Inatsisartut, hvor den blev vedtaget den 4. november. 

Samtaledemokrati 

Det var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der fremlagde beslutningsforslaget i Folketingssalen. Han sagde blandt andet, at det ikke var nogen hemmelighed, at det har været en lang proces med usikre perspektiver. 

– Vi står her i dag med en aftale, der er god for Grønland, god for Kongeriget Danmark, god for USA, god for NATO, god for EU og god for den internationale verdensorden. En aftale, der styrker vores fælles forsvar og sikkerhed i Arktis og det Nordatlantiske område, og som er dybt forankret i NATO og som samtidig hviler på en præmis om, at vi har et NATO. En aftale, der genbekræfter Kongerigets suverænitet og  territorielle integritet og som anerkender Grønlands ret til selvbestemmelse.  Det synes jeg at vi kan være svært godt tilfreds med.

Lars Løkke Rasmussen takkede også for det tætte samarbejde med de grønlandske medlemmer af Inatsisartut, og den uvurderlige indsats fra embedsapparatet i både Danmark og Grønland. 

– Det er Danmark når det er bedst. Det danske samtaledemokrati. Arbejdsgrupper. Det stærkeste våben man kan trække. Et smarbejde der har båret frugt og vist, at diplomati fortat kan spille en afgørende rolle i en verden, der i stigende grad er præget af rå magt. 

Et historisk beslutningsforslag

I sin ordførertale kaldte Naaja H. Nathanielsen (IA), beslutningsforslaget for historisk. 

– Historisk på grund af alt det der er gået forud og historisk for alt hvad aftalen vil betyde for Kalaallit Nunaat og resten af Kongeriget, sagde Naaja H. Nathanielsen og tilføjede, at det vigtigste for Inuit Ataqatigiit var, at ingen røde linjer var blevet overskredet og at ingen hjemtagne områder har ændret afgørelseskompetence.

Dertil lagde Naaja H. Nathanielsen vægt på, at det er "fuldstændigt afgørende for Kalaallit Nunaat, at USA anerkender vores ret til selvbestemmelse og anerkender det grønlandske folk, som et folk i henhold til folkeretten. Vi er meget tilfredse med inddragelsen af miljøhensyn, kultur- og samfundshensyn, erhvervsudvikling og opbakningen til NATO-samarbejdet i aftalen." 

Respekt for Inatsisartut 

Qarsoq Høegh-Dam gav også udtryk for, at det havde været en tumultarisk tid i Grønland, der blandt andet har ført til ændringer med for eksempel flere soldater i Grønland.

– Det er noget vi skal vænne os til. Jeg vil dog gerne takke for, at den danske regering har taget hensyn til og respekteret, at det var Inatsisartut, der først skulle tage stilling til forsvarsaftalen, før man behandlede den her i Folketinget.  Nu kommer det store arbejde om, hvordan aftalen skal realiseres. 

Beslutningsforslag skal kun igennem to behandlinger, før det afgøres. Andenbehandlingen af forslaget er sat på dagsordenen 19. november 2026, hvorefter det endeligt afgøres.