Ny praksis begrænser familiesammenføringer i Grønland – mindst en familie er allerede ramt
Det er for nylig blevet væsentlig sværere for mange borgere i Grønland at opnå familiesammenføring med en udenlandsk partner. Den nye praksis er startet helt uden at ændre loven. Og den har allerede fået alvorlige konsekvenser for en families fremtid.
Udlændingestyrelsen behandler sager om udlændinges ret til besøg og ophold i både Danmark og Grønland.Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Morten OkkelsMortenOkkelsJournalist
Offentliggjort
Annonce
Annonce
Annonce
Udlændingestyrelsen har i de seneste måneder stillet et væsentligt nyt krav til borgere, der ønsker at opnå familiesammenføring i Grønland med deres udenlandske ægtefæller og partnere.
Et krav, som kan gøre det sværere og i nogle tilfælde umuligt for borgere at leve sammen i Grønland med deres partnere og familier fra udlandet.
Det nye er, at det såkaldte tilknytningskrav nu også er indført for de familiesammenføringer, hvor den grønlandske part er dansk statsborger.
– Jeres samlede tilknytning til Grønland skal som udgangspunkt mindst svare til jeres samlede tilknytning til et andet land (tilknytningskravet), formulerer Udlændingestyrelsen kravet på hjemmesiden NyiDanmark.
Indtil for nylig indebar dansk statsborgerskab til den ene af parterne, at den anden ikke behøvede opfylde tilknytningskravet for familiesammenføring i Grønland.
Annonce
Det har ændret sig nu – muligvis fra 25. juni 2026, hvor den relevante side på NyiDanmark blev opdateret. Allerede ugen efter havde ændringen i hvert fald sat en stopper for en families fremtidsplaner, erfarer Sermitsiaq.
Den 3. juli 2026 fik et grønlandsk-udenlandsk ægtepar bosat i udlandet nemlig et afslag på deres ansøgning om familiesammenføring i Grønland.
HVAD ER TILKNYTNINGSKRAVET?
For at opfylde tilknytningskravet for familiesammenføring i Grønland skal et par som udgangspunkt have mindst lige så stærke bånd til Grønland som til et andet land, når man ser på begge parters forhold under ét. Sammenligningen omfatter også Danmark og Færøerne.
Styrelsen ser blandt andet på, hvor parterne har boet, arbejdet og taget uddannelse, samt deres familie og sprogkundskaber. Er båndene stærkere til et andet land, kan det føre til afslag på familiesammenføring.
Der kan være undtagelser, hvor kravet frafalder. Eksempelvis af hensyn til børn i Grønland eller alvorlig sygdom, som forhindrer ophold i et andet land. Det beror på en konkret vurdering.
Tilknytningskravet påvirker ikke par, hvor den udenlandske part er nordisk statsborger. Disse personer har i forvejen adgang til Grønland og behøver derfor ikke søge familiesammenføring.
– Udlændingestyrelsen giver dig afslag fordi din og din ægtefælles samlede tilknytning til Grønland ikke mindst svarer til jeres samlede tilknytning til Færøerne, Danmark eller et andet land, fremgår det af afslaget, som Sermitsiaq har set.
Det pågældende ægtepar har foreløbig ikke ønsket at stå frem i offentligheden.
Afgørelse gav ændret praksis
Det er ikke ny lovgivning, der ligger bag den nye praksis om tilknytningskrav. Ordlyden i den gældende lovgivning rummer stadig undtagelsen for danske statsborgere.
Både Udlændingestyrelsens hjemmeside og styrelsens afslag oplyser, at internationale forpligtelser ligger bag den nye praksis:
– Grundet en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal tilknytningskravet vurderes i alle sager, med mindre ganske særlige grunde medfører, at kravet alligevel ikke skal opfyldes, fremgår det af hjemmesiden.
EMD er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis afgørelser også gælder i Grønland.
Imidlertid fremgår det hverken af Udlændingestyrelsens hjemmeside eller i afslaget, hvad det konkret er for en EMD-afgørelse, der ligger til grund for styrelsens nye praksis om familiesammenføring.
Sermitsiaq har stillet Udlændingeministeriet og Udlændingestyrelsen i Danmark en række spørgsmål til sagen og afventer svar.
Sermitsiaq hører gerne fra andre par og familier berørt af den nye praksis.