Uret er rykket en time tilbage. Men hvorfor bruger vi egentlig stadig sommertid?

Siden 1980 har Grønland haft sommertid på linje med Danmark og de øvrige lande i EU.

LÆS OGSÅ

Tidens bestemmelse sendes retur til udvalg – blev fem timers tidsforskel for meget?

Søndag 25. oktober stillede vi uret en time tilbage. Dermed overgik vi – og EU – til vintertid.

Under denne efterårssamling skal Inatsisartut stemme om, hvorvidt sommertid skal afskaffes permanent.

Men hvad er historien bag sommertid? Og hvad betyder det egentlig? Den forklaring får du her.

Hvad er sommertid?

Sommertid betyder, at tidspunktet for døgnets begyndelse i en periode af året forskydes med én time i forhold til normal tidsregning.

Det vil sige, at vintertid er den normale tid. Den normale tidsstandard har siden 2023 været UTC-2. Det er den tidszone, vi befinder os i fra slutningen af oktober til slutningen af marts.

Ved sommertid stiller vi uret en time frem sidste søndag i marts, hvorefter vi i syv måneder befinder os i tidszone UTC-1. Solen står en time senere op, end den gør til vintertid.

Formålet med sommertid er at flytte en times dagslys fra tidlig morgen til sen eftermiddag og aften.

Fra i søndags er vi altså tilbage i normaltid – UTC-2, og solen står en time tidligere op og går en time tidligere ned, end den gjorde i løbet af sommeren.

Hvor kommer sommertid fra?

Sommertid blev opfundet for mange år siden. Den newzealandske entomolog George Vernon foreslog i 1895 at forskyde klokkeslættet om sommeren, så der blev mere dagslys efter arbejdstid.

Men det var ikke før første verdenskrig, at der rigtig skete noget. I 1916 indførte Det Tyske Kejserrige og Østrig-Ungarn sommertid for at reducere behovet for kunstig belysning og dermed spare brændstof under krigen.

Storbritannien og flere andre europæiske lande fulgte efter. Det var altså for at spare energi under krigen, at sommertid blev til.

I Grønland har man haft sommertid af to omgange. Først i årene efter anden verdenskrig i 1948 og 1949 for at følge Danmarks tidsregning – som havde indført sommertid under krigen – og for at udnytte dagslyset bedre.

Både Grønland og Danmark afskaffede sommertid i 1949. Men oliekriserne i 1970’erne gjorde igen sommertid aktuel.

Mange regeringer håbede, at længere lyse aftener ville reducere elforbruget.

Grønland genindførte sommertid i 1980 på lige fod med Danmark og har haft det siden. Sidenhen er sommertid blevet ens for alle EU-lande.

Hvorfor bruger vi stadig sommertid?

1970’ernes oliekrise er længe overstået, men sommertid hænger ved.

Det er der især tre begrundelser for.

1.      Ligesom under krigene er energibesparelse et argument. Dog har meget ændret sig siden dengang, og undersøgelser viser, at energibesparelserne i dag generelt er små og varierer afhængigt af klima, breddegrad og energiforbrug. Der er ingen grønlandske målinger af energibesparelserne ved sommertid.

2.      Som George Vernon foreslog, skaber sommertid mere dagslys efter arbejde, hvilket giver mange mennesker bedre muligheder for udendørsaktiviteter om aftenen – i Grønland er somrene dog lyse langt ud på aftenen, uanset om der er sommertid eller ej.  

3.      Det væsentligste argument for sommertid herhjemme er, at det giver fælles tidsregler. Grønlands primære handelspartnere er Danmark og EU, som stadig anvender sommertidsordningen. Derfor blev det i 2019 besluttet i Inatsisartut, at man ville afskaffe sommertid, når EU gjorde det. Men nu vil flere partier have ordningen afskaffet hurtigst muligt for at følge solens naturlige gang.

Hvilke ulemper har sommertid?

Når uret rykkes frem til sommertid, oplever mange kortvarigt søvnunderskud, træthed og koncentrationsbesvær.

LÆS OGSÅ

Morgenlyset er meget vigtigt for vores søvnrytme – og helbred

Søvnforskere peger på, at permanent normaltid – altså vintertid – passer bedre til menneskets biologiske rytme, fordi morgensol hjælper med at synkronisere døgnrytmen.

Der er mange forskningsinstitutioner verden over, som har forsket i påvirkningen på helbredet ved at bruge sommertid. Heriblandt et britisk forskningsprojekt fra 2024, der viser, at permanent sommertid kan være skadelig for folkesundheden. 

Landslægeembedet har dog i sit høringssvar til et lovforslag om tidens bestemmelse skrevet, at mens internationale studier har peget på kortvarige helbredsmæssige belastninger ved sommertid, er der ikke entydig evidens, og at flere af de rapporterede sammenhænge er baseret på observationsdata med metodiske begrænsninger. Det er derfor vanskeligt at drage sikre konklusioner om helbredseffekterne.

”På den baggrund vurderer Landslægeembedet, at det er rimeligt at antage, at en afskaffelse af sommertid – og dermed af de halvårlige skift i klokketid – kan have en positiv effekt på befolkningens søvn og døgnrytme, men at eventuelle sundhedseffekter formentlig vil være begrænsede,” skriver de i høringssvaret.

Lovudvalget i Inatsisartut har bedt om udskydelse af den endelige debat om tidens bestemmelse, hvor en eventuel afskaffelse af sommertid også skal afgøres. Der er endnu ikke sat dato for 3. behandlingen.