INATSISARTUT I DENNE UGE

Overblik: Sydgrønland og folkeskolen - Finanslovsdebat udskydes

Efterårssamlingen er i fuld gang. Her får du et overblik over nogle af de forslag, politikerne skal diskutere i den kommende uge.

Inatsisartut og Naalakkersuisut
I denne uge skal Inatsisartut kunne mødes to dage.
Offentliggjort

I uge 44 skal Inatsisartut kun mødes én dag – tirsdag. Originalt var mandag også lagt ind som mødedag, men er nu blevet taget af dagsordenen. 

Men hvad skal de debattere? Sermitsiaq har læst de foreløbige dagsordener og lavet et uddrag af forslag. 

I uge 44 skal Inatsisartut kun mødes én dag – tirsdag. Originalt var mandag også lagt ind som mødedag, men er nu blevet taget af dagsordenen. 

Men hvad skal de debattere? Sermitsiaq har læst de foreløbige dagsordener og lavet et uddrag af forslag. 

Finansloven

På mødedagen mandag 26. oktober var der kun ét punkt på dagsordenen: Forslag til Finanslov for 2027.

Denne debat er nu blevet udskudt. Af Inatsisartuts hjemmeside fremgår det, at finanslovsforslaget vil blive 2. behandles på en senere mødedag.

Finanslovsforslaget er allerede blevet behandlet én gang i september.

Naalakkersuisut budgetterer med, at landskassen næste år vil have et underskud på 89 millioner kroner på drift, anlæg og udlån. Dette kan dog ændre sig under Inatsisartuts behandlinger af lovforslaget og forhandlinger i løbet af efteråret.

Da naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), præsenterede finanslovsforslaget 20. september, fremgik det, at der blandt andet skal afsættes 20 millioner kroner til en ny skole i Ilulissat, handicapområdet skal løftes, og Naalakkersuisut afsætter 250 millioner kroner til at færdiggøre lufthavnen i Qaqortoq.

Finanslovsforslaget blev under 1. behandlingen henvist til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. Der er endnu ikke kommet betænkning fra udvalget. 

Sydgrønland

Tirsdag 27. oktober skal to forslag om Sydgrønland debatteres for anden gang. Forslagsstillerne er Nivi Rosing (IA) og Hans-Erik Enoksen (D).

Hans-Erik Enoksen ønsker en redegørelse om, hvordan Nanortalik og bygder bedst muligt kan rustes til vækst, arbejdspladser og erhvervsudvikling som følge af den forventede udvikling inden for minedrift og turisme.

Nivi Rosing fokuserer på erhvervsudviklingen og fiskeriet i Sydgrønland og lægger op til, at Naalakkersuisut nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante aktører, der skal udarbejde anbefalinger til, hvordan erhvervsudviklingen og fiskeriet i Sydgrønland kan styrkes.

Naalakkersuisut er kommet med et ændringsforslag, der lyder på: ”Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe i samarbejde med Kommune Kujalleq og med inddragelse af relevante aktører, om hvordan Sydgrønland bedst muligt kan rustes til vækst, arbejdspladser og erhvervsudvikling med fokus på mulighederne inden for råstoffer, fiskeri og turisme.”

Et enigt Erhvervs- og Råstofudvalg indstiller ændringsforslaget til vedtagelse for begge punkter.

Folkeskolen

Et af fire forslag om ændringer til folkeskolen på denne samling er Kuno Fenckers (N) ønske om, at tilpasse skoleåret til grønlandske kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Det skal 2. behandles tirsdag 27. oktober.

Naleraq vil have indført en fast sommerferie fra 1. juni til 31. august og mulighed for lokal afkortning af undervisningsugen til fire dage i april og maj.

Forslaget skal gøre det muligt for børn og unge at deltage aktivt i familiens fangst, jagt, fiskeri og forrådsdannelse og være en forlængelse af skolen som kulturel dannelse.

Naalakkersuisut kom under 1. behandlingen med et ændringsforslag, som lægger op til, at en allerede oprettet arbejdsgruppe også undersøger mulighederne for en mere fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret under hensyn til grønlandske kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Kuno Fenckers forslag blev henvist til Kultur-, Uddannelse-, Forskning- og Kirkeudvalget, som forud for 2. behandlingen har sendt en betænkning, hvor der står, at et enigt udvalg indstiller Naalakkersuisuts ændringsforslag til vedtagelse.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS