Eksperter om kritiske mineraler: Kina sidder på alle processer og stort set alle patenter 

Vi taler om kritiske mineraler, som om de kan udvindes i morgen, men ifølge eksperter er der meget lang vej til, at de kan kommercialiseres. 

For den største udfordring er ikke at finde de kritiske mineraler såsom sjældne jordartsmetaller, men at få dem adskilt, forarbejdet og udviklet til et råmateriale, som kunder efterspørger. Det kræver avanceret teknologi, og det tager tid, fordi forsyningskæderne består af flere virksomheder, som hver især skal kunne afsætte deres produkter.

Det er en kommerciel udfordring, og er også en udfordring for investorer, der kan have svært ved at overskue, om det er en god forretning,  og derfor tøver med at investere. 

Det sagde australske Mitch Rawlins, der er leder af afdelingen for investeringer og partnerskaber i den australske delstat Queensland på en konference i Brisbane om kritiske mineraler.  

Investorer er bekymrede 

Mitch Rawlins pointe var, at investorer ser helt anderledes på projekter med kritiske mineraler end de gør på klassiske projekter med store råstofgrupper med for eksempel kobber, hvor vejen fra ressource til produkt er velkendt, og hvor der er veletablerede og robuste forsyningskæder. 

– Projekter med kritiske mineraler vurderes ud fra mange parametre såsom aftalekvalitet, forarbejdningsrisiko, politiske rammevilkår, partnernes troværdighed og tiden til kvalificering – ofte før selve geologien overhovedet udgør den begrænsende faktor. 

Ifølge Mitch Rawlins spiller offentlige investeringsaktører derfor en større rolle i projekter med kritiske mineraler. 

– Regeringer og banker bidrager blandt andet med kapital, aftageraftaler og støtte til forarbejdningsanlæg, fordi private investorer ofte har svært ved at håndtere den lange tidshorisont og usikkerheden omkring de nye produkter. 

Kina sidder på patenterne 

Mitch Rawlins påpegede også, at der er stor mangel på forarbejdningskapacitet. Det gælder både de sjældne jordartsmetaller, grafit og vanadium, hvor store dele af den eksisterende forarbejdning er koncentreret i ét land - Kina. Samtidig sidder Kina også på teknologien til at forarbejde mineralerne. Og det er derfor meget svært for andre lande at komme ind på markedet endsige opbygge uafhængige forsyningskæder udenom Kina. 

Robert Wulff har speciale i patenter som advokat hos advokatkontoret Griffith Hack i Sydney.  Han deltog også i konferencen i Brisbane. Her fortalte han om, hvordan Kina sidder på over 20.000 patenter knyttet til processering af de kritiske mineraler, og det er også Kina, der er forrest hvad angår investeringer i teknologiudvikling knyttet til de enkelte dele af forsyningskæden. 

Emeritus ved GEUS Per Kalvig er enig i, at forarbejdningen af de kritiske mineraler fortsat er et stort hovedbrud i den vestlige verden, fordi de nødvendige forsyningskæder ikke eksisterer. 

– Man skal være opmærksom på at med kritiske mineraler er det ikke én og samme virksomhed, der har hele forsyningskæden. Det vil være meget forskellige virksomheder, der skal ind over processerne og handle med hinanden. Markederne for kritiske råstoffer er mængdemæssigt begrænsede, hvilket betyder, at nye miner i disse forsyningskæder ikke kan producere til et frit marked, men er nødt til at have aftageraftaler på plads, inden man nærmest går i gang med efterforskningen. 

Kinas nye samarbejdspartnere 

Ifølge Per Kalvig er der stor investorinteresse for efterforskningen af de kritiske mineraler, og indimellem er der nærmest kø om at overtage efterforskningsprojekter for eksempel i Grønland, mens der længere nede i forsyningskæderne, hvor mineralerne skal omdannes til brugbare råvarer, er svært at finde investorer.

– Der er mange lykkeriddere i råstofbranchen for kritiske råstoffer, som tiltrækker en del investorer uden branchekendskab, og som ikke har indsigt i, hvordan de kritiske mineraler skal forarbejdes, og hvor teknologisk krævende det er, endsige hvordan markedsforholdene er.

– Kinesiske virksomheder samarbejder nu med flere lande i Afrika, Asien og dertil Brasilien, hvor der også er store forekomster af sjældne jordartsmetaller, som faktisk har en mere favorabel sammensætning end nogle af de kendte forekomster i Grønland. Sammensætningen har betydning for projektøkonomien, fordi det spiller ind på både forarbejdningsomkostninger og for de priser der kan opnås, siger Per Kalvig. 

Statsstøtte til projekter 

Per Kalvig bekræfter, at Kina sidder på stort set alle patenter i forhold til forarbejdningsteknikker for sjældne jordartsmetaller. 

–  Årsagen til den mindre interesse i investeringer i forarbejdningsanlæg, kan i høj grad skyldes netop de mange patenter. For usikkerhed er jo gift for investorerne, for hvorfor skulle man investere i et projekt, hvis teknologien er uvis og kan ændre sig. 

Per Kalvig har også bemærket velvilligheden fra både EU, Canada, Australien og USA i forhold til at bidrage med offentlige midler til projekter med kritiske mineraler. 

– Jeg er skeptisk overfor betydningen af statsstøtte til mineindustrien til udvinding af kritiske råstoffer. Det giver jo ingen sikkerhed, både fordi andre miner evt. kan underbyde i markedet og fordi teknologien ikke står stille, så hvis der er en teknisk bedre og billigere vej, jamen så er det jo den vej, det kommer til at gå.  For private virksomheder – herunder mineselskaber og de øvrige led i forsyningskæder er der jo ikke noget, der hedder nationalfølelse. Deres formål er at skaffe penge til investorerne og aktionærerne, siger Per Kalvig og tilføjer: 

- Til syvende og sidst ender hovedparten af de sjældne jordartsmetaller alligevel i Kina, for udover at de sidder på forarbejdningsanlæggene, så er det også kinesiske virksomheder der forbruger mere end 90% af disse specielle råmaterialer, til bl.a. magneter til vindmøller, elbiler og elektronik.